Tour de France 2019-startliste: Der er penge i at kende sine sprintere. BetXperts mangeårige cykelekspert, Jesper Carstens, har analyseret årets Tour de France-sprinterfelt og kommer med sit bud på hierarkiet i løbet.
Som altid kan der findes guld i sprinterfeltet i Tour de France. Det er en disciplin, der ofte afgøres på marginaler, så hvis man har gjort sit arbejde, har man mulighed for at fange bookmakerne på det forkerte ben.
En del af arbejdet forsøger jeg at levere i artiklen her - nemlig forarbejdet.
I denne analyse kigger jeg nærmere på de forskellige sprintere i årets løb. Jeg viser, hvad de har præsteret indtil videre, på hvilket niveau de har præsteret, og afslutningsvist rangerer jeg årets sprintere i en tabel med dertilhørende analysetekst nederst nede i artiklen.
Betyder det så, at man får alle de gode tips ved at læse denne artikel?
Nej. Men forhåbentligt betyder det, at vi ved hjælp af denne analyse kan finde frem til alle de gode tips.
Tour de France 2019: Holdenes sprintere
Lad mig starte med at give overblikket over dette års sprintere. Der kan være enkelte hurtige ryttere, der sprinter med i de forskellige spurter, der ikke er nævnt herunder. Det kan for eksempel være, fordi de sprinter med ved et tilfælde en dag.
Hold | Primære sprinter | Reserve |
---|---|---|
Ag2r |
- |
- |
Arkea Samsic |
Andre Greipel (1 sejr) |
- |
Astana | Magnus Cort* (1 sejr) |
- |
Bahrain-Merida | Sonny Colbrelli (1 sejr) |
Ivan Garcia Cortina (1 sejr) |
Bora hansgrohe |
Peter Sagan (3 sejre) |
- |
CCC |
- |
- |
Cofidis | Christophe Laporte (5 sejre) |
- |
Deceuninck-Quick Step | Elia Viviani (6 sejre) |
Maximiliano Richeze (1 sejr) |
EF Education First |
- |
- |
Groupama-FDJ |
- |
- |
Jumbo-Visma |
Dylan Groenewegen (10 sejre) |
- |
Lotto-Soudal |
Caleb Ewan (6 sejre) |
- |
Movistar |
- |
- |
Mitchelton-Scott |
- |
Matteo Trentin (3 sejre) |
Team Dimension Data |
Giacomo Nizzolo (2 sejre) |
Edvald Boasson Hagen (3 sejre) |
Team INEOS |
- |
- |
Team Katusha |
Jens Debusschere (0 sejre) |
Rick Zabel (1 sejr) |
Team Sunweb | Michael Matthews (2 sejre) |
Cees Bol (3 sejre) |
Total Direct Energie | Niccolo Bonifazio (5 sejre) |
- |
Trek-Segafredo |
- |
- |
UAE Emirates Team |
Alexander Kristoff (5 sejre) |
Jasper Philipsen (1 sejr) |
Wanty Gobert | Andrea Pasqualon (0 sejre) |
- |
Listen er baseret på mine vurderinger, fornemmelser samt udmeldinger fra de forskellige hold og ryttere. Jeg kan tage fejl - men sådan ser billedet cirka ud før løbets start.
*Jeg skal for en god ordens skyld påpege, at det er meget gavmildt at medtage Magnus Cort på denne liste. Danskeren har fokuseret på sin bjergkørsel i år, og det er ikke videre sandsynligt, at han deltager i massespurterne.
Statistikkens fortælling
Et sejrs overblik fortæller meget, men bestemt ikke alt. For eksempel har Bonifazio vundet fem sejre, det samme som Alexander Kristoff, men niveauet bag sejrene er helt anderledes. Derfor har jeg lavet den nedenstående tabel, der viser på hvilket niveau, de har opnået de forskellige sejre:
# | Navn | Alder | Sejre | WT | .HC | .1 | Kla |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
Dylan Groenewegen |
26 |
10 |
3 |
4 |
3 |
0 |
2 |
Elia Viviani |
30 |
6 |
6 |
0 |
0 |
0 |
3 |
Caleb Ewan |
24 |
6 |
5 |
0 |
1 |
0 |
4 |
Alexander Kristoff |
32 |
5 |
1 |
3 |
0 |
1 |
5 |
Christophe Laporte |
26 |
5 |
0 |
2 |
2 |
1 |
6 |
Niccolo Bonifazio |
25 |
5 |
0 |
0 |
4 |
1 |
7 |
Peter Sagan |
29 |
3 |
3 |
0 |
0 |
0 |
8 |
Michael Matthews |
28 |
2 |
2 |
0 |
0 |
0 |
9 |
Giacomo Nizzolo |
30 |
2 |
0 |
2 |
0 |
0 |
10 |
Andre Greipel |
36 |
1 |
0 |
0 |
1 |
0 |
11 |
Magnus Cort |
26 |
1 |
1 |
0 |
0 |
0 |
12 |
Sonny Colbrelli |
29 |
1 |
0 |
1 |
0 |
0 |
13 |
Jens Debusschere |
29 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
14 |
Andrea Pasqualon |
31 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
WT = World Tour | .HC = Næsthøjeste kategori | .1 = Tredjehøjeste kategori | Kla = Samlet sejr - bemærk: National mesterskab er .HC-kategoriseret her.
Tabellen viser ganske klart, at selvom der er ryttere, der har vundet mange sejre - som for eksempel Laporte og Bonifazio - så er værdien af disse sejre ikke gigantiske. Til sammenligning har Peter Sagan vundet tre WorldTour-sejre, og det er lige før, at jeg vil påstå, at både Bonifazio og Laporte vil bytte deres fire etapesejre for én af Sagans WorldTour-sejre.
Tabellen viser dog, at Groenewegen har været den mest vindende rytter i år. Hollænderen har holdt et højt niveau hele vejen rundt.
Samtidigt kan man dog også se - eller i al fald antage - at han får et løbsprogram, hvor han ofte får chancen for at vinde, hvorimod Elia Viviani i højere grad kører de største løb, hvor det alt andet lige er lidt sværere at vinde løbet.
Det samme var tilfældet for et år siden, hvor Groenewegen havde ni sejre, men kun én på WorldTour-niveau. Jumbo-Visma er gode til at vælge løbene for ham.
Statistikken er naturligvis ikke uden fejl og mangler. For eksempel skelnes der ikke mellem sprintertriumf og en anden slags sejr. Derfor optræder Magnus Cort for eksempel på listen med én sejr, skønt den blev vundet via et udbrud i Paris-Nice. Her kan man så kombinere ovenstående tabel med denne pointtabel fra CQRanking, der viser, hvor mange point de forskellige ryttere har optjent på sprinteretaperne.
Sprinter | Point |
---|---|
Elia Viviani | 307 |
Caleb Ewan | 224 |
Dylan Groenewegen | 165 |
Peter Sagan | 126 |
Niccolo Bonifazio | 89 |
Alexander Kristoff | 82 |
Christophe Laporte | 65 |
Giacomo Nizzolo | 53 |
Jens Debusschere | 42 |
Michael Matthews | 28 |
Andre Greipel | 28 |
Sonny Colbrelli | 19 |
Magnus Cort | - |
Andrea Pasqualon | - |
Problemet med denne tabel er blot, at den kun medregner de etaper, som CQRanking har markeret som sprinteretaper. Således medregner den for eksempel ikke Groenewegens triumf i Driedaagse Brugge, trods det var en sprintertriumf.
Så hvor finder jeg en bedre vurdering af sprinternes niveau? Jeg laver den selv.
Jesper Carstens' vurdering
Her følger mit bud på årets sprinterhierarki. I vurderingen er medregnet rytternes fart samt deres holdstyrke. Man kunne eventuelt opdele det og give stjerner for begge dele, men i sidste ende er det den samlede vurdering, der er vigtig.
Uden så mange dikkedarer - her er min vurdering af årets sprinterfelt:
Sprinter | Vurdering |
---|---|
Dylan Groenewegen Jumbo-Visma | |
Elia Viviani Deceuninck-Quick Step | |
Caleb Ewan Lotto-Soudal | |
Peter Sagan Bora-hansgrohe | |
Alexander Kristoff UAE Team Emirates |
Der er for mig at se ingen tvivl om, at Dylan Groenewegen er favoritten i et lidt svagt sprinterfelt. Han har farten til at smadre dem alle - også Viviani - og han har et fint nok hold til at hjælpe ham i leadout-sekvensen. Groenewegen har på papiret alle egenskaberne til at dominere årets Tour de France, men han har endnu ikke for alvor domineret et løb, som Cavendish eller Kittel gjorde i sin storhedstid.
Nogle gange starter han lidt sløvt, andre gange slutter han lidt sløvt - uanset er han feltets bedste rytter, når alt klapper for ham.
Han trues primært af to ryttere. Den ene er Elia Viviani, der nok har feltets bedste leadout, men til gengæld er det mere end én gang blevet udstillet, at han slet ikke er den hurtigste sprinter. Jeg vil ikke påstå, at han er langsom, men i forhold til de nærmeste rivaler har vi set, at han mangler lidt i farten.
Det kompenserer Mørkøv og Richeze i den grad for. Hvis trioen får samarbejdet til at spille, så kommer Viviani til at blive leveret i ganske gunstige positioner, og alene på den baggrund kan han nuppe en sejr eller to undervejs i løbet.
Man må heller ikke undervurdere australsk Caleb Ewan. Det har lignet, at han har mistet lidt af sin fart, som en konsekvens af at han er blevet bedre på bakkerne, men ikke desto mindre tog han to Giro-sejre og så ganske skarp ud i det italienske løb. Han kommer til Frankrig med et helt hold til rådighed, og det vil være en skuffelse at forlade løbet uden en sejr.
Det er muligt, at Groenewegen dominerer løbet, men som udgangspunkt ligner det faktisk tre ganske jævnbyrdige sprintere, der alle kan stikke af fra løbet med et par sejre. Det er da fedt!
Herefter følger ryttere som Peter Sagan og Alexander Kristoff. Sagan får mange flotte placeringer på sin placeringsevne og teknik, men han har ikke for alvor farten til at vinde de helt flade spurter, mens Kristoff primært vinder efter en hård dag i sadlen. De kan få det svært mod de tre bedste.
Herefter er det ret åbent. Min vurdering ser således ud:
Sprinter | Vurdering |
---|---|
Sonny Colbrelli Bahrain-Merida | |
Michael Matthews Sunweb | |
Christophe Laporte Cofidis | |
Giacomo Nizzolo Dimension Data | |
Andre Greipel Arkea | |
Niccolo Bonifazio Total - Direct Energie | |
Andrea Pasqualon Wanty | |
Jens Debusschere Katusha-Alpecin |
I feltet efter de bedste følger Sonny Colbrelli. Italieneren er sådan set hurtig nok, men han bliver begrænset af at holdet primært fokuserer på klassementet, og så er det svært på det her niveau. Colbrelli er ligeledes bedst på hårde dage, især hvis der kommer lidt nedbør.
Efter ham har jeg placeret Michael Matthews. Det kan hurtigt vise sig at være en fejl, og egentligt tænker jeg, det kunne være spændende at se Cees Bol spurte for Sunweb-holdet. Men Matthews er deres store kaptajn, og jeg tænker, at han sprinter - også selvom han selv erkender, at han har fokuseret på andre ting i den her sæson.
Christophe Laporte er en stærk rytter, men hans mange flotte placeringer på lavt niveau må ikke snyde. Han får svært ved at gøre det samme på Tour de France-niveau. Til gengæld kan han prale af at være på niveau med Andre Greipel, der virkelig har haft en svær sæson. Alderen har trykket i et par år nu, og det virker til, at den for alvor har hentet og distanceret tyskeren.
Niccolo Bonifazio er hurtig, men også ganske upopulær. Ingen af de andre sprintere vil give ham plads i spurterne, hvor han ofte kører halvfarlige linjer. Han er fint hurtig dog. Det er hverken Andrea Pasqualon eller Jens Debusschere, som jeg måske er lidt for hård ved, men belgieren er i min optik blot en leadout-rytter. Han er fin i placeringskampen, men farten er der ikke.