Klage-proces
Spillemyndighedens klagevejledning:
(spillemyndigheden.dk)
Klage over et spil
En spiludbyder skal behandle klager fra spillere vedrørende en spiludbyders udbud af spil. Derfor skal du sende din klage til spiludbyderen.
Klagens indhold
En klage til spiludbyderen skal indeholde information om spillerens identitet samt begrundelse for klagen. Hvis disse forhold ikke er oplyst, kan spiludbyderen afvise klagen.
Behandling af klagen
Spiludbyderen skal behandle klagen hurtigst muligt. Hvis klagen ikke er afgjort inden 14 dage, skal spiludbyderen informere dig om, hvornår en afgørelse vil blive truffet.
Hvis 14-dages fristen ikke bliver overholdt Hvis spiludbyderen ikke overholder fristen på 14 dage, kan Spillemyndigheden kontaktes herom.
Henvendelse til Spillemyndigheden
Du kan altid henvende dig til Spillemyndigheden, hvis en spiludbyder ikke overholder lov om spil eller regler fastsat i medfør af loven.
Spillemyndigheden kan ikke afgøre uoverensstemmelser mellem dig og
spiludbyderen. Din henvendelse kan dog resultere i, at Spillemyndigheden beder
spiludbyderen om at ændre praksis eller vurderer, at hændelsen skal have konsekvenser for spiludbyderen.
Henvendelse til Forbrugerklagenævnet
Du kan, som andre forbrugere, klage til Forbrugerklagenævnet over køb af en tjenesteydelse, når betingelserne herfor er opfyldt. Betingelserne for at klage til Forbrugerklagenævnet kan du finde på hjemmesiden forbrug.dk.
Du kan klage til domstolene
Hvis du er uenig med spiludbyderen i forhold til en afgørelse, som spiludbyderen har truffet vedrørende en konkret klage, har du mulighed for at indbringe sagen for domstolene. På dette område gælder de almindelige regler om domstolsprøvelse. For mere information om førelse af sager ved domstolene henvises til hjemmesiden domstol.dk.
Retsgrundlag
§ 41 i lov om spil (lov nr. 848 af 1. juli 2010), § 35 i bekendtgørelse om
onlinekasino (bekg.nr. 67 af 25. januar 2012) og § 29 i bekendtgørelse om online væddemål (bekg. nr. 66 af 25. januar 2012).
BetXpert vil prøve at interviewe en repræsentant fra den danske Spillemyndighed. Hvad skal vi spørge om?
Om små tre måneder kan det danske spillelicens-marked fejre to års fødselsdag. To år med NemID-besvær, men også med øget sikkerhed for de danske tippere. Eller hvad?
Spillemyndigheden (den skatteministerielle styrelse der står for at administrere spillelovgivningen) er ifølge eget udsagn "ansvarlig for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark, så spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil."
Beskyttelse mod unfair og ulovligt spil...
Desværre har en del tippere – i hvert fald blandt BetXperts læsere – igennem de forløbne to år fået det indtryk at spilleloven og Spillemyndigheden primært er sat i verden for at forhindre ULOVLIGT spil, dvs for at holde licensløse spiludbydere ude af Danmark.
Det UNFAIR spil gøres der tilsyneladende ikke så meget ved.
Hvad sker der eksempelvis hvis en bookmaker lukker en kundekonto og konfiskerer gevinsterne med henvisning til at kunden har overtrådt reglerne? Eller hvis en bookmaker annullerer et spil med henvisning til en luftig regel om "åbenbare oddsfejl"?
Vil Spillemyndigheden tjekke om bookmakeren har ret, eller er man som kunde overladt til bookmakerens justits?
Man KAN lægge sag an ved en domstol, men typisk vil det ikke kunne betale sig at gøre dette medmindre der er tale om et stort beløb. Hvis man mister fx 2.000 kr pga en bookmaker-afgørelse, er man reelt på Herrens Mark.
Medmindre Spillemyndigheden fungerer som reel kontrolinstans.
Stil spørgsmål til Spillemyndigheden
Her hos BetXpert vil vi forsøge at finde ud af hvad Spillemyndigheden helt præcist gør hvis en kunde klager over en bookmaker. Det fremgår af Spillemyndighedens klagevejledning at Spillemyndigheden ikke kan afgøre en konkret uoverensstemmelse, men en klage KAN resultere i spiludbyderen får besked om at ændre praksis. Dvs så andre kunder kan undgå samme behandling som man selv har været ude for.
Men hvor mange gange er det sket at en kundeklage har fået Spillemyndigheden til at uddele pisk til en bookmaker?
Vi vil stille Spillemyndigheden en række spørgsmål – og i den forbindelse skal vi hermed opfordre vores læsere til at spæde til. Hvad vil I gerne spørge Spillemyndigheden om? Stil spørgsmålet i en kommentar til denne artikel – vi vælger de bedste spørgsmål og vil så gøre hvad vi kan for at få svar.