År 2020 var endnu et bemærkelsesværdigt år i spillebranchen. Ikke kun i Danmark, men også i store dele af resten af Europa. Dette ikke mindst i Sverige. Her får du et tilbageblik på året, der gik, i spillebranchen.
Endnu et kalenderår er gået, og det er derfor nærliggende at kigge tilbage og samle op på året, der gik. Hvad er der sket i Danmark og rundtomkring i Europa i det forgangne år? CalvinAyre har lavet en opsummering af begivenheder fra spillebranchen i flere af landene, men nævner blandt andet ikke Danmark.
Derfor har BetXpert selv lavet en opsummering om vores eget land. Det har vi også om Sverige, som vi selv har dækket meget tæt gennem hele året.
Du kan læse om Sverige og Danmark nederst i artiklen.
Storbritannien – nye ting under opsejling
I december måned i det netop overståede år meddelte regeringen, at spillelovgivningen fra 2005 står foran en meget snarlig gennemgang – og potentielt set en masse ændringer.
Det skal blandt andet klargøres, om ”reglerne i spillebranchen følger trit med den teknologiske udvikling”, som der har været siden 2005.
Herudover tænkes der på, om det ville være klogest at have ens forbrugsbegrænsninger på onlinespil for alle spillere, eller om man skal sætte en individuel grænse ud fra hvert enkelt persons indkomst eller formue. Du kan læse mere om det samt andre tanker og forslag her.
Grundet kritiske røster om, at briterne brugte alle deres penge på onlinespil under coronakrisen, begyndte UK Gambling Commission (UKGC) at lave en månedlig update på alle spilaktiviteter. Det var særligt online-slotmaskiner, der blev hængt ud for at være den store synder. Af samme årsag kan det meget vel ende med, at de får pålagt en grænse på to pund, svarende til 16-17 kroner, per spin. I øvrigt samme grænse, som de landbaserede slotmaskiner er underlagt.
Spanien – strenge marketinglove blev indført
Spiludbyderne i Spanien sover sikkert stadig dårligt om natten, efter at den spanske regering valgte at indføre nogle skelsættende restriktioner.
Først og fremmest må spiludbyderne kun reklamere for deres produkter i et fire timers vindue i døgnet. Dette fra klokken 01 til 05 om natten.
Herudover blev det forbudt for alle sportshold at have spilleselskaber som sponsor. Der er dog en overgangsperiode for nogle sportsfolk og sportsklubber. For eksempel må fodboldklubberne gerne have bookmakere på deres trøjer sæsonen ud. Fra 2021/2022 er det imidlertid strengt forbudt.
Tyskland – nyt, liberalt marked åbner
I Tyskland åbner de for flere spiludbydere per juli i år. Dette gør de for at gøre markedet mere gennemsigtigt og undgå, at de tyske spillere søger mod det grå marked. Det skrev vi faktisk også lidt om her på BetXpert tilbage i august måned.
I vores artikel er der dog også kritik af den nye, tyske spillelov. Her går kritikken på, at man qua en række medfølgende restriktioner i loven faktisk vil få den modsatte effekt og dermed øge andelen af tyskere, der spiller på det grå marked.
Holland – målet helliger midlet
I Holland har man i flere år været træt af Curação-baserede spilleselskaber, som målrettet gik efter hollandske spillere. Hollænderne har flere gange forsøgt at få myndighederne i Curação til at få styr på deres spiludbydere, men hver gang uden held. Dette indtil at de i det forgange år truede med at sætte en stopper for økonomisk hjælp i forbindelse med pandemien.
Sverige – åben krig mellem spiludbyderne og spillemyndighederne
Sverige har netop overstået deres andet år med et reguleret og delvist liberalt spillemarked. Det er næppe den store hemmelighed, at vi her på BetXpert har dækket svenskernes år vidt og bredt.
Vi har blandt andet dækket historien om, at spiludbyderne per 1. januar i år ikke længere må udbyde spil på gule og røde kort samt en række andre restriktioner.
Den helt store sag i vores naboland var velsagtens, at kasinoudbyderne og deres brugere blev pålagt en række restriktioner. Alt sammen som et led i at højne forbrugerbeskyttelsen under coronakrisen. Først og fremmest måtte spillerne ikke indbetale mere end 5.000 svenske kroner, svarende til 3.600 danske kroner, per kasinoudbyder om ugen.
Herudover måtte kasinoudbyderne kun lokke med bonusser op til 100 svenske kroner, svarende til 73 danske kroner. Disse – midlertidige – restriktioner vakte op til flere gange ramaskrig og stor forundring hos spiludbyderne.
Tilbage i maj var utilfredsheden så stor, at spiludbyderne truede med at forlade det svenske marked. ComeOn* blev faktisk så utilfredse, at de lukkede to kasinosider ned.
Restriktionerne i Sverige menes at koste Sverige dyrt i form af missede skattekroner.
For at hindre ovenstående scenarie pønser man i Sverige på at blokere overførsler til og fra ikke-licenserede spiludbydere.
I en af de seneste artikler, vi har bragt om spillebranchen i Sverige, fremgår det, at der muligvis kan være et forbud mod spilreklamer i dagtimerne på vej.
Du kan finde mange flere artikler om Sveriges spillebranche fra det forgangne år ved at søge på ”Sverige” oppe i søgefeltet. Husk at indstille tiden til et år tilbage, hvis du vil have dem alle med.
Det skal til sidst nævnes, at lovene vedrørende kasinosiderne kun er midlertidige. Indtil videre gælder de frem til og med juni. Spiludbyderne frygter imidlertid, at loven bliver gjort permanent.
Som en endelig krølle på halen kan det nævnes, at vi startede året ud med en artikelserie om det svenske spillemarked. Vi satte ”konklusionerne” op imod det danske marked. De tre artikler kan læses her, her og her.
Danmark – spil-id og hævning af afgiften
Der er flere nævneværdige ting fra den danske spillebranche i det forgangne år. Ikke mindst indførte Danske Spil* deres spil-id. Det betyder, at du ikke kan spille i kiosker, hvis du ikke kan fremvise et sådan. Dette enten via Oddset-appen eller det fysiske kort, som du kan bestille på spiludbyderens hjemmeside.
Årsagen til indførslen var, sagde Danske Spil*, at man vil have bedre styr på, hvem der spiller. Man vil først og fremmest sørge for, at kun personer på 18 år eller derover spiller hos Danske Spil*. Herudover ville man blandt andet også hvidvaskning af penge til livs.
Kritikere af spil-id’et mente snarere, at det statsejede foretagende ville holde vindende kunder i kort snor ved at implementere limits af den ene eller anden slags.
Et andet punkt, der skabte masser af opmærksomhed, var indførelsen af den højere spilleafgift pålagt spiludbyderne med spilletilladelse i Danmark. Fra og med 1. januar i år skal de betale 28 procent i afgift i stedet for 20 procent. Det er en stigning på 40 procent. Loven blev egentlig allerede vedtaget i december 2019, men debatten om den fortsatte et godt stykke ind i 2020.
Afgiftsstigningen førte til, at flere politikere fra oppositionen fløj op af stolen. BetXpert snakkede med Alex Vanopslagh, partilider hos Liberal Alliance, som sagde følgende til os om sagen:
- Vi (Liberal Alliance, red.) mener ikke, det er en politisk opgave at straffe folk, der kan lide at spille online eller spille i det hele taget. Derudover har man jo også mere eller mindre Skatteministeriets ord for, at det her faktisk vil være meget skadeligt. De siger, at det sorte marked vil stige til knap en femtedel (det vurderes til at være på en tiendedel i dag, red.), samtidig med at man ikke mener, der er færre, der vil spille som følge af det her, lød det fra partilederen, som fortsatte:
- Så man kommer jo bare til at rykke danske spillere væk fra udbyderne med spillelicens og over til nogen, der ikke har det. Det vil jo svække den forbrugersikkerhed, der er under dansk lovgivning. Dermed er det jo egentlig bare formynderisk lovgivning, der virker mod hensigten.
Alex Vanopslagh havde ikke noget bud på, hvilket tal der ville være det ideelle for spilleafgiften, men mente, at man i stedet burde kigge mod udlandet.
- Et eller andet sted tror jeg jo på, at man skal se på, hvad de gør i andre lande og så sørge for, at Danmark ikke skal ligge højere end alle mulige andre. Det er dog ikke sådan, at det er vores helt store skattepolitiske kamp, at den afgift skal ned, men der kommer ikke noget godt ud af at lade den stige.
Kort efter, at loven blev offentlig kendt, tog Betsafe konsekvensen og drejede nøglen om til den danske afdeling.
I et interview med BetXpert tilbage i oktober afslørede Kristian Bækgaard, ansvarlig for Jetbull, at afgiftsstigningen også var dråben, der fik bægeret til at flyde over for dem.
Foruden de to store ovenfor nævnte historier fra året 2020 var der også flere forslag til, hvordan bettingbranchen og Spilleloven kunne se ud i fremtiden. SF foreslog således i sommer, at vi indfører et loft på velkomstbonusser på 100 kroner, en månedlig tabsgrænse per spiller, ingen reklamer i det offentlige rum med mere.
Alliancen mod Spilafhængighed mente, at håndhævelsen af Spilleloven er nøglen til succes. Alliancen vil blandt andet have et forbud om limitering af kunder samt et ditto mod alle former for bonusser. Det kan du læse mere om her.
Med ”håndhævelse af Spilleloven” menes der ikke mindst, at Spillemyndigheden skal have flere beføjelser til at agere på egen hånd udenom retsvæsenet. Det og meget mere kan du læse om i vores interview med alliancens formand, Sune Røper. Blandt andet om, at vi i Danmark har ”sovet tornerosesøvn”, når det kommer til spiludbydernes mange rettigheder.
Sidst, men måske ikke mindst fik Spillemyndigheden medhold i retten, hvorfor 16 spillehjemmesider blev blokeret fra alle danske internetudbydere.
Du kan også læse om Italien, Rusland, Ukraine og Bulgarien i artiklen fra CalvinAyre.
BetXpert gør opmærksom på, at det som udgangspunkt ikke er ulovligt at spille hos de ikke-licenserede spiludbydere, hverken i Danmark eller i Sverige. Det kommer dog helt an på, hvordan forholdet mellem kunde og spiludbyder opstår/forholder sig. Se mere herom i faktaboksen. BetXpert - og andre medier - bruger betegnelsen "det grå marked" til at beskrive de ikke-licenserede spiludbydere.
