Spansk Super Cup 2018: BetXpert kigger nærmere på den spanske Super Cup-kamp mellem FC Barcelona og Sevilla, der i 2018 ser lidt anderledes ud end normalt. Der kigges også nærmere på trupinformationer, odds og spilforslag i den store Super Cup-optakt.
Den spanske Super Cup 2018 står i år mellem FC Barcelona og Sevilla FC. Det er således en reprise af sidste sæsons Copa del Rey-finale, hvor de spanske mestre fra FC Barcelona pulviserede Sevilla med 5-0.
Det var dog under en anden træner, og der er grund til at spore optimisme i Sevilla i denne sæson. Ny mand i spidsen er den unge træner Pablo Machin, der imponerede stort for Girona i sidste sæson. Måske er han manden, der kan føre Sevilla tilbage til toppen af LaLiga? Det virker i al fald lovende.
Men om det er nok til at slå FC Barcelona, der er favoritter i den spanske Super Cup 2018 er ikke til at sige. Her i optakten kigges der nærmere på situationen op til kampen, mens der senere vil blive fulgt op med et spilforslag på den spanske Super Cup.
Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger
Super Cuppen består i år kun af én kamp og ikke to som vanligt. Det er også årsagen til, at der spilles på en neutral bane i Marokko.
Odds på spansk Super Cup: FC Barcelona - Sevilla
Find også kampen i vores match center.
Det er naturligvis de spanske mestre fra FC Barcelona, der er favoritterne forud for den spanske Super Cup 2018. De to hold mødte hinanden i Copa del Rey-finalen i sidste sæson, hvor Barcelona udraderede Sevilla med 5-0. Nederlaget var dog nok til at kvalificere Sevilla til den spanske Super Cup 2018, da FC Barcelona også vandt ligaen.
Sevilla - Barcelona
Der vil komme en analyse af Super Cup-kampen og de tilhørende odds, når vi nærmer os den 12. august.
Spansk Super Cup 2018: Her er alt du skal vide
Trupinformationer - FC Barcelona
Ernesto Valverde står fortsat i spidsen for FC Barcelona, men den erfarne træner har ifølge flere spanske medier valgt at satse på den velkendte 4-3-3-formation frem for 4-4-2-formationen, som han brugte hyppigst i 2017-18-sæsonen. Det betyder blandt andet, at Coutinho sandsynligvis bliver brugt i en mere offensiv rolle, end han gjorde i sin første halve sæson hos Barca.
Det var egentligt også med den formation, han indledte den spanske Super Cup for et år tilbage. Det resulterede i en afklapsning mod Real Madrid, hvilket efterfølgende fik Valverde til at tilpasse taktikken. Det gav sportslig succes, men kastede også en del kritik af sig blandt fans.
Transfers - ind: Arthur (Midtbane - Gremio), Clement Lenglet (Forsvar - Sevilla), Malcolm (Wing - Bordeaux), Arturo Vidal (Midtbane - Bayern München). Tilbage fra leje: Rafinha (Inter), Munir (Alaves)
Transfers - ud: Andres Iniesta (Midtbane - Vissel Kobe), Paulinho (Midtbane - Guangzhou), Yerry Mina (Forsvar - Everton), Lucas Digne (Back - Everton), Aleix Vidal (Back - Sevilla), Andre Gomes (Midtbane - Everton)
Her spilles champions league kampene - Se TV-guide
Trupinformationer - Sevilla
Hos Sevilla er der sket en del ændringer. I sidste sæson var det italienske Vincenzo Montella, der i en lang periode styrede holdet, men italieneren fik - med undtagelse af Manchester United-kampene i Champions League - slet ikke tingene til at fungere, og han blev fyret, kort før sæsonen var slut, da han var ved at misse Europa League-pladserne til denne sæson.
Ind kom erfarne Joaquin Caparros, der fik sendt andalusianerne tilbage i Europa League-kvalifikationen. Caparros har siden skiftet trænergerningen ud med en plads som sportsdirektør i klubben, mens Gironas unge succestræner, Pablo Machin, har overtaget holdet. Ham er der mange, der har store forventninger til, så det skal blive spændende at se, hvad han får ud af Simon Kjær og co.
Transfers - ind: Ibrahim Amadou (Midtbane - Lille), Tomas Vaclik (Målmand - Basel), Roque Mesa (Midtbane - Swansea), Joris Gnagnon (Forsvar - Rennes), Aleix Vidal (Back - Barcelona), Sergi Gomez (Forsvar - Celta Vigo)
Transfers - ud: Clement Lenglet (Forsvar - FC Barcelona), Guido Pizarro (Midtbane - Tigres), David Soria (Målmand - Getafe), Joaquin Correa (Wing - Lazio), Sergio Rico (Målmand - Fulham). Lejeaftaler slut: Layun, Geis, Sandro
Hvorfor spilles den spanske Super Cup 2018 over én kamp?
Den spanske Super Cup plejer at blive spillet over to kampe, hvor begge af de deltagende hold får mulighed for at have en hjemmebanekamp. Men i forbindelse med VM-turneringen og et presset program hos Sevilla (der skal spille Europa League-kvalifikation) og FC Barcelona (der har taget en træningstur i USA) har det spanske fodboldforbund anført af Luis Rubiales (RFEF) valgt at gennemtrumfe, at kampen kun spilles over én kamp på et neutralt stadion i Marokko.
Men selvom Sevilla - der alt andet lige har været mest presset på grund af Europa League-kvalifikationen - stædigt har fastholdt et ønske om at lade Super Cuppen blive afholdt over to kampe (d. 5. og 12. august) har Luis Rubiales valgt at skære igennem og ændre formatet i år. Det har slet ikke vakt glæde i Sevilla, der mener, at RFEF og Rubiales udelukkende har haft til hensigt at løse FC Barcelonas problemer frem for at tilgodese Sevillas ønske om at bevare de to kampe på de aftalte tidspunkter. I sidste ende betyder det jo, at Luis Rubiales har valgt at ændre den traditionsrige Super Cup i år, fordi FC Barcelona har valgt at tage på en træningstur til USA.
Man undersøgte kortvarigt muligheden for at spille den spanske Super Cup 2018 over to kampe ved at placere den ene kamp den 12. august og den næste den 19. august. Det var dog ikke muligt, da man i så fald kom i konflikt med LaLiga-starten, og det ville ikke falde i god jord hos LaLiga-præsidenten Javier Tebas, der intet problem har med, at Super Cuppen i stedet spilles over én kamp.
Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu
Luis Rubiales har i det hele taget været meget i fokus siden han blev valgt som præsident for RFEF. Det skete tilbage i maj 2018. Siden da har han stået bag fyringen af Julen Lopetegui, ansættelsen af Barca-manden Luis Enrique og nu hele affæren med den spanske Super Cup, der måske kan virke som en lille sag, men som bestemt ikke har vakt glæde i Andalusien.