Ozonlaget er blevet et stykke tyndere, og den globale opvarmning har fået et ekstra nøk, men det lever vi med - især hvis der kommer mål på bordet! I dag afvikles UEFA Cup-finalen på Hamden Park i Glasgow i Skotland, og skæbnen har maget det sådan at de to hold begge er spanske og altså har skullet fragte spillere og tusindevis af tilhængere nordpå.
Espanyol og Sevilla hedder de to hold. Mens Sevillas tilstedeværelse ikke er den helt store finale-overraskelse, klubben er både forsvarende titelholder og nuværende tophold i den spanske liga, så var der ikke så mange der havde regnet med at se den lille Barcelona-klub i Glasgow.
Men Espanyol har uforfærdet fejet modstanden af banen, blandt andet hyperfarlige Werder Bremen der i semifinalen fik tæv med samlet 5-1...
Sevilla tog sig i semifinalen af et tredje spansk hold, Osasuna, i to temmelig tætte kampe.
Finale-tip
Hvad skal man forvente af finalen? Tjah, der er tale om to hold der både kan og vil angribe. Begge råder over nogle virkelig dygtige offensivfolk. Omvendt er dette en kamp man meget nødigt vil tabe, hvilket kan lægge en dæmper på løjerne.Spørgsmålet er i øvrigt om danske Christian Poulsen er på banen fra start. Midtbane-dynamoen har haft en god sæson, men kæmper med formstærke Maresca om en startplads i finalen.
Ifølge Martin Verwohlts analyse, hvor chancerne stilles op mod oddset, ligger der fin værdi i et spil på en målrig kamp, dvs med mindst tre scoringer. Han peger endvidere på et sats på underhunden - og dén hund hedder naturligvis Espanyol der ikke tildeles ret mange chancer af bookmakerne og de fleste oddsere.
Læs Verwohlt analyse (kampstart kl. 20:45): http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/
Finalen kan blandt andet ses på DR - fra kl. 20:40. Se vores TV-Guide: http://www.betxpert.com/tv.asp
Tidligere finaler
Finalekampe KAN være kedelige og målfattige. Men faktisk har UEFA Cuppen en fin tradition for lystig netmaske-blafring. Ud af de seneste ni finaler, har de syv indeholdt mindst tre mål.1997/98: Inter-Lazio 3-0
1998/99: Parma-Marseille 3-0
1999/00: Galatasaray-Arsenal 0-0 (4-1 efter str.)
2000/01: Liverpool-Alavés 4-4 (5-4 efter forl.)
2001/02: Feyenoord-Borussia Dortmund 3-2
2002/03: Porto-Celtic 2-2 (3-2 efter forl.)
2003/04: Valencia-Marseille 2-0
2004/05: CSKA Moskva-Sporting Lissabon 3-1
2005/06: Sevilla-Middlesbrough 4-0