Efter en lørdag præget af NFL, NHL, speedway og engelsk fodbold, er det blevet søndag. Og det betyder spilforslag til trav, VM i snooker samt til fodbold i diverse lande - Danmark, Færøerne, Tyskland, Skotland, England og Frankrig.
Ved snooker-VM er Mark Selby favorit mod Graeme Dott (kl 15), og vores kø-ekspert Pætur Albinus forventer at Selby tegner sig for kampens højeste break.
Samme Pætur - en fleksibel herre - er vores ekspert udi færøsk fodbold. Hvorfra han har sendt en analyse af kampen mellem hovedstadsklubben HB Torshavn og Vikingur Gøta (kl 16). Her bør udeholdet have gode chancer for point.
I SAS Ligaen gælder det den spændende topkamp mellem Brøndby og OB (kl 17:30) - der har det med at spille målfattige indbyrdes opgør. Det forventer Kenneth Runge Andersen også denne gang.
Om eftermiddagen er der desuden tip fra tysk, engelsk og skotsk fodbold.
Endelig byder Frankrig også på topkamp: Lille-Marseille (kl. 21). Og her bør hjemmeholdet have pæne chancer mod Marseille der ganske vist fører ligaen, men må stille op uden fire stamspillere.
Se oversigten over dagens tip på forsiden eller her.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+