Der er ingen stor fodboldslutrunde i år, nej. Til gengæld er der mange andre interessante sportsbegivenheder at se frem til med gode muligheder for at finde værdi. Læs hvad I kan forvente af BetXpert denne sommer - og fortæl så hvad I ser mest frem til.
Fodboldsæsonen er netop overstået, håndboldspillerne er på badeferie, og rundt i ishockeyhallerne skal man skimte langt efter noget, der ligner sæsonklar is. Med andre ord: Vi er off season.
Og dog. For der er jagttid på værdi hele året rundt. Og hvis vi kigger lidt nærmere på de sportsbegivenheder, vi har i vente - fx Tour de France og Wimbledon - så forventer vi mange gode spil fra vores ekspertpanel. Sportsgrene som cykling og tennis er nemlig nogle, som BetXpert historisk set altid har haft godt greb om.
Vores to tenniseksperter:
Lars Baes - 104% efter 928 spil
Asger Hess - 109% efter 828 spil
Vores tre cykeleksperter:
Jesper Sørensen - 118% efter 593 spil
Jacob Nordestgaard - 111% efter 242 spil
Birdman - 118% efter 11 spil
Sommeren på BetXpert
Lad os tage et kig på, hvad sommeren bringer:
Nu og frem til 4. juli: Copa America 2015
Nu og frem til 30. juni: U21-EM med dansk deltagelse
Wimbledon - 29. juni - 12. juli
Tour de France - 4. juli - 26. juli
Gold Cup (fodbold) - 7. juli - 26. juli
Superligastart - 18. - 19. juli
Et hurtigt kig viser, at selvom der ikke er nogen stor fodboldslutrunde, så er der faktisk masser af spændende fodboldturneringer. Lige nu spilles de sydamerikanske mesterskaber - Copa America - og i Tjekkiet er U21-EM lige begyndt. Set fra et dansk perspektiv er det slet ikke uinteressant, da Danmark stiller med et rasende talenfuldt hold. Første kamp er i morgen kl. 18 mod værterne fra Tjekkiet.
Apropos fodbold, så er det også værd at nævne CONCACAF Gold Cup, som er det mellemamerikanse mesterskab for landshold. Ikke umiddelbart den mest sindsoprivende turnering, men som valuebettor er den værd at holde øje med, da bookmakerne indimellem kan være på glatis i deres chancevurderinger. Vi håber at have en masse tips klar.
Touren, Wimbledon og Federer
Herudover ser jeg personligt frem til årets Tour de France. Jeg mindes ikke et Tour-felt så åbent og med så store profiler som i år, hvor både Nibali, Contador, Froome og Quintana stiller op for at vinde.
Jeg har netop modtaget cykelekspert Jesper Sørensens etape-beskrivelser, og det har bestemt ikke gjort forventningen mindre. Det hele bliver i øvrigt samlet til en stor Tour de France-optakt, som kommer på BetXpert inden alt for længe.
Derudover bliver det også interessant at følge årets Wimbledon. Som tennisromantiker og fan af Roger Federer håber jeg altid, at det nu er tid til en Grand Slam-sejr mere til schweizeren. Jeg håber altid, men i Grand Slam-sammenhæng er man de seneste 3-4 år blevet noget skuffet.
Teknisk er Roger Federer måske stadig den bedste i verden, men fysisk kan han ikke længere helt stå distancen. Det er frygtelig brutalt at se Federer blive kyst at fysisk stærke spillere som Djokovic og Nadal, der bare kan mose på i 4-5 timer i træk.
Tillad mig et lille sidespring, for det minder mig om et digt, Jørgen Leth har skrevet om Roger Federer, som på fin vis indkapsler skønheden og lidelsen ved at se Federer spille. Digtet hedder: "Åh federer". Her er nogle nedslag:
/tilbage i rolland garros hvor Nadal er ved at udradere Federer/ det er en skam/
/så tilbage til andet sæt/Federer hænger med hovedet/jeg kan ikke se ham komme tilbage/man ønsker så meget at han kan/at han kan finde sig selv igen/hive sig op fra det mudder/Rafael Nadal er vanskelig/meget vanskelig/jeg bliver ked af det/
/for mig er det helt klart sådan at jeg simpelthen ikke kan holde ud når federer mister koncentrationen/og ikke mere kan digte med bolden/og begynder at lave dumme fejl/ jeg bliver ked af det og tænker/sådan er livet/ så oppe/så nede/
/så åbenbarer det øjeblik sig hvor federer insisterer med den lette fjedrende baghånd/og så trækker over til den krydsede forhånd/en vision/ligesom når han server esser/det er lykken/når han pludselig er hvor han skal være/og igen løfter det op i himlen/så er livet igen noget værd/og meningen med livet krystalklar/
Hvad glæder du dig mest til?
Og inden det nu stikker helt af, så er det vist på tide at lukke ned fra denne udvidede oversigt over, hvad der er i vente på BetXpert i løbet af sommeren.
Kommentér gerne på hvad du glæder dig mest til denne sommer. Både som almindelig tv-seer, men også når du tager dine bettingvinklede briller på.