Selvom de professionelle pokerspillere bruger mest tid på at udveksle massive potter på det grønne filt, er der stadig enkelte der gør ophold i den gode sags tjeneste.
Det beviste ”Sølvræven fra Greve”, Theo Jørgensen, da han forleden købte sig adgang til Ladbrokes Poker Cruise 2011 via en online auktion på Lauritz.com til fordel for jordskælvofrene i Haiti.
Da auktionen lukkede, havde Theo afgivet det højeste bud og kan nu se frem til 8 dage i det caribiske øhav med samvittigheden i orden.
TV 2 havde i samarbejde med UNICEF etableret auktionen på Lauritz.com hvor alle pengene gik til at hjælpe Haitis børn.
I den forbindelse havde Ladbrokes sammen med stand-up-komiker Uffe Holm doneret en Ladbrokes Poker Cruise pakke til denne auktion.
UNICEF får altså nu yderligere 20.000 kr. til deres arbejde i Haiti.
Verdens største krydstogtsskib Oasis of The Seas danner rammen om Ladbrokes Poker Cruise og sejler fra Fort Lauderdale i Florida d. 22. januar 2011.
Når skibet stikker til søs, er første destination faktisk Haiti og byen Labadee.
Skibet byder bl.a. på et casino, en mini-golf bane, fire svømmebassiner, volleyball- og basketballbaner, forlystelsesparker og vuggestuer for børn.
Som altid, vil Ladbrokes være vært for en pokerfestival som inkluderer et omfattende turneringsprogram, cash games og STT’s.
Kvalifikationen til Ladbrokes Poker Cruise er i fuld gang hos www.Ladbrokespoker.com