Maj gav et fint overskud her på siden, men vi fortsætter ufortrødent i juni der bl.a. byder på U21 EM.

Et overskud på 41,84 units blev det til i maj-måned over 239 spil, hvilket i alt gav en tilbagebetalingsprocent på 118%.

Det gør maj til den klart bedste måned for året her på BetXpert og vi håber stærkt på, at kunne bygge videre på successen over sommeren og resten af kalenderåret.

Thomas Larsen og hans målscorerspil har skæppet godt i kassen; Thomas står således noteret for 10,35 units i overskud over ni spil.

Thomas er dog ikke alene om at have skabt overskuddet og BetXperts eksperter indenfor bl.a. cykling, ishockey, Formel 1 og boksning, fortjener også et par rosende ord med på vejen.

Ingen ferie på BetXpert

Selvom sommeren efterhånden er ved at være over os og fodboldligaerne rundt om i Europa er ved at være afsluttede, er der dog ikke grund til ikke længere at kigge ind forbi BetXpert.com.

Fra 11.-25. juni er der som bekendt U21 EM på dansk grund og vi regner med at komme ud med en optakt umiddelbart inden turneringsstart og en række tips til kampene. Der er derudover kvalifikationskampe til "EM for voksne" som også indeholder interessante spilobjekter, samt de sydamerikanske turneringer der løber helt ind i juli.

I slutningen af juni er der Wimbledon og senere Tour de France, så vi ser frem til en spændende sommer på bettingfronten - og håber du vil være med!