Denne søndag er der hele to store turneringer, der skal afgøres, og eksperterne på BetXpert har vi kigget nærmere på disse kampe - og mange andre.
Det er blevet søndag, og det plejer som regel at være ugens helt store sportsdag. Et kig i matchcenteret vidner også om, at det er en dag spækket med gode fodboldkampe. Real Madrid skal forsøge at komme tilbage på rette spor mod Espanyol, AC Milan får besøg af ærkerivalerne fra Inter og stenrige Paris SG skal såmænd også i spil.
Derudover må man ikke glemme de andre sportsgrene. Det er nemlig stor finaledag. Tennis-stjernerne Novak Djokovic og Andy Murray støder sammen i årets første Grand Slam-finale. Tyskland skal forsøge at overraske mod favoritterne fra Spanien i EM-finalen i håndbold. Slutteligt er der også et VM i Belgien i nichesporten cykelcross.
Her på BetXpert er mange af dagens største opgør blevet taget under luppen, for at se om der kan spottes værdi.
Sport fra morgen til aften
Her følger et lille udpluk fra dagen:
Klokken 7-12
Australian Open er nået til finalen for herrerne, og her står Novak Djokovic og Andy Murray over for hinanden. Tennis-eksperten Lars Baes har analyseret opgøret og fundet værdi i en relativt sikker sejr til serberen.
Det er nok den vigtige tennis-finale, der stjæler alle overskrifterne, men sidens egen skikonge, Nicolai Kristensen, har fire spil ude denne morgen. Blandt andet har han fundet værdi i Petter Eliassen som vinder i Marcialonga.
Klokken 12-15
Der er et par spændende fodboldkampe tidligt denne dag. Mark Blucerchiato har fundet værdi i et spil på Juventus, mens Jens Bøye også har et værdispil i det franske i dette tidsrum. Hvis du overvejer at sætte din lid til Hatem Ben Arfa og co., så er det måske værd lige at læse analysen til denne kamp først. I samme tidsrum spiller også hold som Sevilla (mod Levante), Everton (mod Carlisle) og Ajax (mod Roda), men disse kampe har endnu ikke fået noget omtale. Det kunne være, du havde noget spændende information om disse kampe? I så fald må du meget gerne dele disse tanker via sidens matchcenter.
Klokken 15-18
Klokken 15 lyder startskuddet i Heusden-Zolder – og så skal rytterne i den næste time kæmpe om at blive ny verdensmester i cykelcross. Der er ingen tips ude på denne begivenhed, men i forummet kan man finde lidt spiltanker forud for løbet.
Hvis mudrede cykelryttere ikke siger dig meget, så kan man i stedet læse Matias Mortensens analyse til EM-finalen i håndbold. Tyskland er underdogs i kampen mod Spanien, og Matias tror da også, at Tyskland kommer til kort i dette opgør.
Klokken 18-00
Dagens måske største opgør finder sted i Italien. Lokalrivalerne fra Milano – AC Milan og Inter – støder sammen i et rivalopgør. Begge hold er lidt fra fordums styrke, men ikke desto mindre kan man håbe på en intens kamp mellem de to mandskaber. Analyseredaktør Jens Bøye har fundet værdi i et spil på gæsterne fra Inter.
Ligeledes kan det være, at man har penge på nogle spillere, hvis fremtid meget snart kan blive afgjort. Transfermarkedet er nemlig ved at lukke, og det er altid en spændende tid med masser af rygter – og af og til også en del drama.
Del dine spiltanker
Sidder du inde med en fidus eller nogle spiltanker? Hold dig endelig ikke tilbage - del gerne disse tanker i enten et spilforslag eller i diverse kamptråde, som du finder under sidens match center.
Få desuden et overblik over sportsdagen på TV i højre side på forsiden eller under tv-guiden. Her er listet alle tv-transmitterede kampe og begivenheder op.