Vi kommer vidt omkring søndag: Fra ishockey og boksning i USA over Formel 1 i Korea til fodbold i Europa samt Sydamerika...
Vi har fra BetXperts side analyser klar til næsten samtlige søndagens 24 timer. Fra kl. 1 natten til søndag går det løs med amerikansk ishockey hvor vores NHL-eksperter Peter Seeberg (klar med sine første tips siden januar) og Christian Henriksen har fundet fire velbetalte spil.
Kl. 4 står den på boksning når der er WBC-titelkamp i letsværvægt mellem Bernard Hopkins og Chad Dawson. Hopkins er forsvarende mester, men kan vente sig en svær kamp mod den tidligere mester Chad Dawson. Vores bokseekspert Loke Barrett tør ikke spå en vinder, og finder ikke værdi i nogle af udfaldene, om end Dawson må påtage sig favoritværdigheden.
Når natteravnene er gået i seng kan de morgenfriske tage over når fartdjævlerne tager over i Korea. Sebastian Vettel tog Formel 1-verdensmesterskabet med sin tredjeplads i sidste uge, men derfor er der stadig noget at køre om. Britiske Lewis Hamilton tog Pole Position ved lørdagens kvalifikation og selvom sejren naturligvis ikke er givet, så må Hamilton påtage sig favoritværdigheden, mener Martin Rasmussen, der også har fundet værdi i at Hamilton vinder.
Når benzinen er kommet ud af blodet og middagsmaden indtaget er fodbolden klar til at tage over. Fra kl. 12.30 ruller bolden på BetXpert. Vi tyvstarter med et tip fra Serie A, hvor Cesena og Fiorentina skal op mod hinanden i et opgør, som Steffen de Vries har fundet værdi i ender uafgjort.
Fra kl. 13 går det løs med Premier League, hvor Nicolaj Stage satser på et målfattigt opgør mellem West Bromwich og Wolverhampton. Senere søndag er Nikolaj også klar med et tip på kampen mellem ubesejrede Newcastle og formstærke Tottenham, hvor han har fundet værdi i en fint betalt pointdeling. Jens Bøye har til samme kamp fundet værdi i at Tottenhams komet Gareth Bale kommer på måltavlen.
Mellem de to Premier League-opgør kan tiden atter fordrives i det italienske køkken, hvor Mark Mameli har sammensat en ret med to italienske tips. Genoa og Lecce tørner sammen i hvad der kan blive en målrig affære, mens Cagliari bør være større favoritter end oddset angiver når de tager imod Siena.
Søndag aften står på fransk fodbold, når Rennis og Lorient skal op mod hinanden i et opgør mellem nummer seks og syv. Værterne er favoritter - men værdien er på en pointdeling.
Søndagen sluttes af i det sydamerikanske, hvor Frank Pilantra er klar med et tip fra den bedste brasilianske række - og ét fra den bedste argentinske.
Flere tips er på vej - herunder analyser til de fire Superliga-kampe og Serie A-opgøret mellem Atalanta og Udinese.