Hvem er favoritterne til at vinde VM - og hvem er outsiderne? Læs følgende optakt og få et kompetent bud (samt diverse spilforslag).
Det nærmer sig tidspunktet hvor køerne skal flyttes til træningslokalerne, og hvor lyset over de grønne borde i de forskellige venues skal slukkes. Det er meget tæt på sæsonafslutningen, men vi mangler liiiige éen enkelt detalje, nemlig at få afgjort hvem der skal slutte på toppen, hvem der, på trods af, at der har været mange turneringer i årets løb, skal huskes som den dygtigste og vigtigste spiller i ’05/’06-sæsonen!
VM går i gang denne fredag, og jeg tør næsten garantere at det igen bliver det klimaks som hvert år gør denne, den ældste og mest prestigefyldte turnering til en uforglemmelig oplevelse!
888.com Snooker World Championship, The Crucible Theatre, Sheffield. 14/04 – 01.05 -2006
Der er et hav af specielle historier, statistikker og finurligheder tilknyttet turneringen, mange af dem virker nok i første omgang som værende lidt irrelevante, men de er en uundværlig del af VM’s historie, og de er med til at gøre stemningen i ”The Crucible” så speciel - traditioner, overraskelser og oplevelser som er i stand til at få de små hår på armene til at rejse sig på selv den mest fordrukne englænder…og snooker-elskere generelt!
Jeg skal prøve at viderebringe noget af stemningen så godt som muligt i denne optakt, og selvfølgelig også i de analyser der vil blive lagt ud imens turneringen afvikles. Optakten indeholder naturligvis også et kig på VM-favoritterne og –outsiderne.
BetXperts snooker-tip kan findes på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/snooker/
Der ligger allerede tip på siden – mellem lørdag og tirsdag vil der dog ikke foreligge tip, da eksperten er uden netadgang.
VMs hjemmeside: http://www.worldsnooker.com/tournament_home-49.htm
Sæson-afslutning
Traditionen tro, markerer VM afslutningen på sæsonen, og undertegnede vender således først tilbage sidst på sommeren/først på efteråret hvor en ny sæson skydes i gang. Udover at markere sæson-afslutningen for spillerne, markerer VM samtidig afslutningen på undertegnedes første sæson som snooker-ekspert hos BetXpert, og i den forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til både læsere og kritikere som har været med til at udvikle mig som skribent igennem min tid hos siden. Samtidig skal jeg lige huske at rette en tak til mine kollegaer, både eksperter og andre tilknyttede, som alle gør et fantastisk stykke arbejde for at opretholde et højt fagligt, og, ikke mindst, sagligt niveau på siden.Tak for denne gang, og vi ”ses” som sagt til efteråret…og som sædvanlig skal jeg lige huske at sige:
Rigtig go’ fornøjelse!!
Turnerings-format
Det er VM det handler om, den mest prestigefyldte og vigtigste ranglisteturnering, hvilket også afspejles i længden på kampene samt belønningen for at vinde dem! Der er hele 10.000 ranglistepoint til vinderen af turneringen, sammen med en check på £200.000! Derudover er der £10.000 til den spiller der laver turneringens højeste break, og skulle det ende på 147, ja så er der selvfølgelig £147.000 for den præstation!Kvalifikationsturneringen er blevet afviklet over flere omgange, og man har fundet frem til de 16 bedste kval-spillere som hver møder en spiller fra top-16 i første runde. Sidstnævnte er seedede med den forsvarende verdensmester Shaun Murphy som nummer 1, verdensranglistens nummer 1 ved sæsonstart, Ronnie O’Sullivan, som nummer 2, og derefter følger top-16 i den rækkefølge de var placeret på ranglisten ved sæsonstart.
Allerede i de indledede kampe spilles der bedst af 19 frames, og derefter stiger det til hver runde således at der anden runde (8.delsfinalen) spilles bedst er 25 frames, hvilket også er gældende for kvartfinalerne. Semifinalerne spilles bedst af 33, og finalen som samtidig er årets suverænt længste match spilles bedst af hele 35, fordelt på 4 sessions over 2 dage, hvis det altså skulle blive nødvendigt!
Der er lagt i ovnen til fantastisk snooker, hvor det virkelig er stabilitet og evnen til at holde hovedet koldt i længere tid der kommer til at tælle! Som sædvanligt kommer her et kvalificeret bud på, hvilke spillere der vil komme til at præge turneringen.
Spillerne
Da kvalifikationen til VM foregår på nogenlunde samme måde som til enhver anden ranglisteturnering, er det selvfølgelig begrænset hvor meget dette adskiller sig fra ranglisteturneringerne året igennem. Dog er der selvfølgelig en lille overraskelse, og ikke mindst et par spillere der glimter i deres fravær!I mine øjne er den største overraskelse i hovedturneringen den efterhånden aldrende John Parrot . Han har haft en rigtig skidt sæson hvor det ikke er blevet til nogle specielt gode resultater, faktisk har han kun vundet EN enkelt kamp i en ranglisteturnering, og man må efterhånden se i øjnene at en ellers glorværdig karriere er ved at gå på hæld. Han er en højt respekteret spiller, og publikum elsker ham for hans altid gode humør, og han er da, så vidt jeg ved, også sikret en tjans hos BBC i kommentatorboksen i det øjeblik han ryger ud af turneringen. Han er blot et af mange eksempler på spillere som bliver ved, udelukkende af kærlighed for spillet!
Af spillere som måske nok burde være med, men som på en eller anden måde snublede på vejen, er det selvfølgelig Stuart Bingham og Ding JunHui der er de to største profiler. Sidstnævnte som tog titlen i York ved UK Championsship, og som nåede kvartfinalen i sit forsøg på at forsvare sin titel i China Open, tabte sin sidste finalematch til en tændt Barry Hawkins og Bingham tabte, måske lidt overraskende, til Ryan Day som har imponeret en hel del i denne sæson. At Bing og Ding ikke er med, er selvfølgelig et tab for den samlede turnering, men standarden ved såvel kvalifikations- og hovedturneringen er efterhånden så høj, at man ikke kan forvente deltagelse fra alle publikumsfavoritter.
Favoritter
Det er selvfølgelig altid svært at udnævne nogle spillere som favoritter når nu kvaliteten hos spillerne er så høj, men jeg synes nu alligevel der er et par stykker der skiller sig ud! Generelt om sæsonen er der det at sige, at med undtagelse af Stephens Lee’s sejr i Welsh Open, så er det ”den gamle garde” der har præget billedet, ikke mindst med spillere som John Higgins, Ken Doherty og Mark Williams som foregangsmænd. Der er mange ting der spiller ind på, hvordan en turnering som denne udvikler sig. Først og fremmest er der længden på kampene, hvor man allerede i første runde, spiller potentielt flere frames end i finalen ved andre turneringer. Samtidig er der hele atmosfæren i The Crucible hvilket er noget der altid overrasker de unge spillere imens de ældre nyder det i fulde drag. Sidste ”detalje” i forhold til udviklingen i løbet af de 14 dage er selvfølgelig lodtrækningen, og her synes jeg virkelig at nogle spillere har ”trukket nitten” i år, om man så må sige, men det kommer jeg ind på under de enkelte spillere, beskrevet i vilkårlig rækkefølge herunderSteve Davis
Det er nok de færreste der vil give mig ret i, at Steve Davis kan betegnes som en af favoritterne til endnu en VM-titel, men ser man på, hvad han har præsteret i denne sæson, og samtidig hvordan øverste halvdel af lodtrækningen er endt, så synes jeg faktisk at han har en fair chance for en finaleplads!Det har sjovt nok udartet sig sådan, at langt de fleste af de helt store spillere som Stephen Hendry, Ronnie O’Sullivan, John Higgins og Mark Williams , er endt i den nederste halvdel, og de største trusler imod Davis er således Alan McManus , Ken Doherty/Barry Hawkins (de to mødes i den første kamp!), Matthew Stevens og Peter Ebdon . Shaun Murphy er ligeledes placeret i toppen, men ham levner jeg som sædvanlig ikke mange chancer for at nå langt. Han møder en storspillende James Wattana i første runde, og allerede her ser jeg en mulighed for at Murphy ryger ud af turneringen.
Davis ”track-record” for sæsonen er godt nok ikke slemt imponerende, 2 nederlag i første runde, to placeringer iblandt de sidste 32, en plads blandt de sidste 16, og en andenplads ved Travis Perkins UK Championsship, men man skal ikke glemme at rutine og erfaring på ingen måde fornægter sig. På det punkt er Davis blandt de bedste, og han viste i York at han er i stand til, ikke bare at spille lige op med, men rent faktisk slå spillere som Doherty og Hendry, og han ligger på ingen måde på den lade side når det kommer til at tage VM alvorligt! Som afsluttende bemærkning vil jeg lige gøre opmærksom på, at man faktisk kan få pengene 50 gange igen for at spille Davis som en deltager i finalen…han skal ikke vinde, han skal bare nå finalen!! (spillet er fundet hos Unibet * d. 6/4-2006)
John Higgins
Det var ikke svært at beslutte sig for at dele prædikatet ”KÆMPE-favorit” ud til John Higgins! Efter Welsh Open hvor det blev til en plads blandt de sidste 16, kunne man frygte at hans form var for nedadgående lige op til VM, men med en andenplads ved China Open viste han virkelig hvor stabilt han har spillet i denne sæson, og finalekampen imod Mark Williams som gik ud i samtfulde 17 frames kunne ligeså godt have gået Higgins’ vej. Den sæson Higgins har haft, er sjældent set bedre, og med 3 placeringer iblandt de sidste 16, 2 andenpladser og to titler, så mangler han kun en VM-titel for at slutte sæsonen perfekt! Man skal selvfølgelig være realist, og intet er sikkert, og det er Higgins også godt klar over, men han kommer til turneringen med en selvtillid som ingen anden, og hans målsætning er med garanti at nå så langt som overhovedet muligt, ligeså meget fordi det rent faktisk kan lykkes for ham at overtage den 1.plads på ranglisten som Hendry pt indtager, dette efter at have startet sæsonen som nummer 7!De værste konkurrenter til Higgins’ plads i en finale er Mark Williams (se herunder!) og til dels Stephen Lee selvom denne på ingen måde har bevist at han ikke bare er endnu en døgnflue! Alle tre er placeret i bunden af lodtrækningen sammen med Hendry og O’Sullivan , men de to skal virkelig stramme sig op, hvis de skal kunne gøre sig gældende. Hendry har spillet utroligt ustabilt i forhold til hvad man er vant til at se fra ham, og O’Sullivan har bare været piv-ringe! Ved Welsh Open var der tale om en skade i håndledet, og ved China Open røg tabte han 5-0 i første runde til James Wattana (til legendariske odds 4.3 I might add.. :o)…) og lignede mest af alt en mand som dybest set var træt af at være der. Jeg tror ikke på at det bliver hverken Hendrys eller O’Sullivans VM i år, hvilket også er grunden til, at de ikke kommer på min favorit-liste!
Mark Williams
Endnu en af ”de gamle” spillere som efter 5 år med titel-tørke genfandt lidt af formen i midten af sæsonen, og efter 3 kvartfinaler i træk, tog han endelig sin første titel i, som sagt, 5 år da han slog Higgins i en medrivende finale i Kina.Han startede sæsonen som nummer 22, og er nu placeret på en utrolig flot 7.plads på ranglisten, et spring som næsten er for godt til at være sandt!
Som sagt har han ligget meget stabilt hele sæsonen igennem, dog med et nederlag i første runde af Grand Prix’et som eneste svipser. Han har, især i de sidste fire turneringer være umådeligt stabil, og det bliver spændende at se, om han formår at holde formkurven på det samme høje plan som han ramte ved China Open. Det er ellers ikke fordi det skorter på gode spillere i hans halvdel af lodtrækningen hvor, som nævnt tidligere, både Stephen Hendry, Ronnie O’Sullivan, Paul Hunter og Joe Perry befinder sig. Som nævnt tror jeg ikke at det bliver hverken O’Sullivans eller Hendrys VM, så skal de i hvert fald have formået at skjule formen utrolig godt. Paul Hunter er så småt ved at komme på fode igen, men undergår stadigvæk behandling for sin kræftsygdom, og på trods af, at han har vundet et par af sine kampe i de første runder, tror jeg ikke på, at han formår at holde niveauet i en kamp på 19 frames, og skulle han kæmpe sig igennem den første, tvivler jeg på, at han klarer sig igennem den næste som jo er endnu længere! Så er der Joe Perry tilbage, en spiller som også har vist udmærket form, men som på trods af sin placering iblandt top-16, ikke er på nær samme niveau.
Outsidere
I en turnering som VM er det svært nok at sætte navne på favoritterne, især fordi indstillingen til turneringen tit er helt anderledes end til de ”almindelige” ranglisteturneringer. Endnu sværere bliver det dog når vi begynder at bevæge os ud i, at skulle sætte navn på outsiderne til titlen. Som jeg ser det er der rigtig mange og jeg synes at, især den øverste halvdel af lodtrækningen er meget åben. Der er meget at sige om rigtig mange af de 32 spillere der stiller til start, men man skal jo trods alt også begrænse sig en kende, og acceptere at hvor uforudsigelig sporten nogle gange har vist sig at være, så betyder de meget lange kampe at nogle af spillerne ikke kan komme med i betragtningen som eventuelle vindere af turneringen. Dette til trods for, at Shaun Murphy som jo vandt sidste år, var så stor underdog inden start at han gav pengene 150 gange igen hos samtlige bookmakers. Overraskelser sker, men ikke desto mindre tillader jeg mig at komme med et bud på, hvem der kunne tænkes at komme til at præge begivenhederne ved dette års VM.Neil Robertson
Det lysende australske håb, Neil Robertson har i denne sæson formået at holde sin placering iblandt de 16 bedste i verden. Han er placeret som nummer 13, men skal nok prøve at få skrabet nogle flere ranglistepoint sammen, hvis han skal starte næste sæson fra samme position. Han er tæt forfulgt af spillere som Joe Perry, Allister Carter, Anthony Hamilton og Matthew Stevens, alle spillere som er lige så opsatte på at beholde deres top-16-placering som Robertson. Der er ingen tvivl om, at australieren har et kæmpe talent, måske ikke på højde med f.eks som JunHui, men han kommer med garanti til at gøre sin indflydelse gældende. Det eneste der mangler er måske at han ”modner” lidt som spiller, det vil sige bliver bedre i sin ”shot selection”, altså hvilke baller der skal pottes og hvilke der skal spilles safe, alt sammen opvejet i forhold til de risici der er forbundet med et evt. kiks.Det har været lidt småt med resultater for Robertson i denne sæson, han har en kvartfinaleplads ved Northern Ireland Trophy samt UK Championsship som sit bedste resultat i år, hvilket på ingen måde er beskrivende for, hvor dygtig han er som spiller. Som sagt tror jeg at hans største forhindring er, at det hele er gået meget stærkt for ham. Han har været med i Sheffield en enkelt gang før, nemlig i ’05 hvor han løb ind i Stephen Hendry i første runde, og på trods af en hæderlig indsats tabte han med cifrene 7-10. I år har han en lidt lettere lodtrækning, i hvert fald i de første par kampe hvor han starter imod Paul Hunter i en kamp han bør vinde, i hvert fald hvis han sørger for at trække det lidt i langdrag. Næste runde bliver enten imod Stephen Lee eller Allister Carter, og den største trussel i forhold til en evt semifinaleplads må være Stephen Hendry, som altså ikke har været på det niveau man er vant til at se ham på indtil videre.
Barry Hawkins
Hawkins har været endnu en af denne sæsons store positive overraskelser. Med to pladser i semifinalen ved hhv Grand Prix’et og Welsh Open er han drønet ind i top-16 med et spring fra en placering som nummer 18 ved sæson-start, til en nuværende placering som nummer 10, og han er dermed mere eller mindre sikker på, at starte næste sæson i top-16. Han har været noget svingende i sin form, men grundet hans plads som nummer 18 ved sæson-starten, har han også være tvunget ud i diverse kvalifikations-kampe inden hovedturneringerne, hvilket også har været tilfældet ved dette års VM. Det er hans først optræden i den TV-transmitterede del af et VM, og jeg vil skyde på, at vi nok får en temmelig usikker Hawkins at se i de første par frames, for det ER en helt speciel oplevelse at stå der.Han har ”trukket nitten” i sin første kamp hvor han møder Ken Doherty som på ingen måde bliver en let modstander. Doherty har stået der mange gange før, han har sågar vundet turneringen, men jeg tror at de kommer til at spille nogenlunde lige op, og kan Hawkins klare skærene tror jeg at vejen til en evt semifinale er temmelig åben. Det bliver i hvert fald spændende at se hvordan han klarer TV-dækningen, atmosfæren og det psykologiske pres men bliver udsat for som snookerspiller i England!
VMs historie
Der knytter sig selvfølgelig en lang historie til en turnering som VM, og jeg skal forsøge at gengive den i sin mest fyldestgørende form!Første gang man afholdt VM var i 1927. Da man ikke havde de samme muligheder for at arrangere store stævner på i et enkelt lokale, og da rejsemulighederne ikke var noget at råbe hurra for, blev de indledende kampe spillet forskellige steder i landet, med finalen placeret i Birmingham. Joe Davis, som var alt-dominerende i på den tid, vandt ikke overraskende den samlede turnering med finale-cifrene 20-11 over Tom Dennis. Til sammenligning med nutidens præmiesummer og break-størrelser kan jeg nævne at Davis for sin sejr fik det svimlende beløb af ca 6£, og højeste break i turneringen var på beskedne 60….der er sket meget siden!
Davis-brødrenes dominans
Turneringen blev afviklet på denne facon, med indledende kampe rundt omkring i England og finalen placeret i de forskellige store byen, helt op til 1940, og i et forsøg på at beskrive hvor legendarisk førnævnte Joe Davis var, skal det nævnes at han vandt turneringen HVER eneste gang. Den blev, af gode grunde, ikke afholdt i årene 41-45, og genopstod således først i 1946, igen med Davis som vinder, hans 15.VM-titel i træk, en rekord der endnu ikke er blevet slået, og som formodentlig aldrig bliver det!Dernæst fulgte et par år hvor nogle lidt mindre legendariske spillere tog titlen, den mest bemærkelsesværdige var Fred Davis, som tog 8 titler i træk i årene ’48 til ’56. Han var for øvrigt lillebror til førnævnte Joe Davis, og de to brødre tog sig således af hele 23 VM-titler til sammen, så kan man da snakke om at ”it runs in the family”!!
To forbund
Der er den finurlige detalje at der, i årene ’52 til ’57, som følge af uenigheder imellem de to store forbund, rent faktisk blev afholdt TO forskellige turneringer om verdensmesterskabet. Den ene, nemlig World Matchplay, blev anset som det ”rigtige” VM, og det var således også i denne turnering de bedste spillere samledes for at dyste om trofæet, mens den anden turnering, det ”officielle” verdensmesterskab, til sammenligning kun trak to spillere til i 1952.Uoverensstemmelserne blev for meget for sporten generelt som mistede mere og mere af sin popularitet, og i årene 1958-1963, var der så få udøvere og tilskuere, at der slet ikke blev afholdt et officielt VM. I ’64 genoplivede man titlen, men i samme format som man kender fra boksning hvor en spiller udfordre den forsvarende verdensmester. Dette betød at der sagtens kunne spilles om VM-titlen flere gange om året, og der blev således spillet 7 kampe på denne facon i årene ’64-’68, alle med John Pulman som vinder!
Ronnie O´Sullivans mentor
I 1969 gik man tilbage til det velkendte format, og i 1970 indledte legendariske Ray Reardon sin dominans og han vandt 7 titler i træk i årene ’70-’78. I dag genkender de fleste navnet, især i forbindelse med Ronnie O’Sullivan hvor hvem Reardon er blevet lidt af en mentor, samt en faderfigur som O’Sullivan har manglet i det meste af tilværelsen, og på trods af, at Reardon er oppe i årene, har han haft en enorm positiv indflydelse på O’Sullivans spil lige siden deres samarbejde begyndte.Fra cigaretter til bookmaking
Den engelske cigaret-producent Embassy indledte sit sponsorat af turneringen i ’76, et samarbejde der fortsatte helt op til ’05 hvor et EU-regulativ som forbød reklamer for cigaretmærker i forbindelse med sportsbegivenheder blev forbudte. Hvilket har gjort det muligt for bookmakeren 888.com at underskrive en aftale som efter sigende støtter turneringen med et to-cifret millionbeløb i løbet af de næste år. I ’76 solgte man samtidig TV-rettighederne til BBC som man lige har fornyet kontrakt med, således at TV-dækningen er sikret helt frem til 2011.The Crucible
1976 var ligeledes året hvor hele turneringen flyttede til The Crucible Theatre i Sheffielt hvor den har været afholdt lige siden. The Crucible har haft en gigantisk indflydelse på turneringens popularitet samt på stemningen omkring VM generelt. Der er ikke plads til mere end 980 personer, med de forreste rækker placeret i armslængde af spillerne, og det gør det til noget helt specielt. Det få antal pladser har da også bragt billetpriserne lidt deropad, sidst jeg undersøgte det stod en partout-billet til samtlige kampe i 550-600£!I ’05 blev en ny aftale offentliggjort som sikrer at turneringen spilles samme sted de næste 5 år, hvorefter man påregner at flytte det til et andet kompleks i Sheffield som bygges udelukkende til det formål at afholde forskellige billard-turneringer. Det bliver med våde øjne når The Crucible for sidste gang kårer en verdensmester i 2010, og man kan kun håbe på, at bare en del af stemningen får lov til at komme med til det nye sted!!
80’erne: Steve Davis
Tilbage på tidslinien er vi nået til 80’erne hvor Steve Davis tog 6 titler, i nyere tid kun overgået af Stephen Hendry som tog 7 titler i 1990’erne. Den suverænt mest bemærkelsesværdige kamp til dato er med sikkerhed en finalekamp imellem Steve Davis og Dennis Taylor i ’85, jeg har valgt at beskrive den i denne optakt, bare for at forsøge at give et indtryk af, hvilke oplevelser en turnering som VM tilbyder!Historien om en legendarisk finale
Steve Davis vs. Dennis Taylor, Embassy World Snooker Championsship finalen, 1985Som lovet vil jeg, i et forsøg på at viderebringe ”arven” og stemningen fra VM, gøre et forsøg på at beskrive denne, i de flestes øjne, den mest legendariske match, nogensinde spillet ved et VM!
Scenen var sat i The Crucible til en kamp hvor alt og alle forventede at Steve Davis ville køre let og elegant hen over Dennis Taylor. Kampen startede da også vom forventet, og efter de første 7 frames, altså første session, førte Davis 7-0. Tendensen fortsatte efter pausen, hvor Davis fik bragt sig foran 8-0, og allerede der lå han altså lunt i svinget til endnu en VM-titel!
Come-back
Men Taylor nægtede at lægge sig med hovedet på blokken, og med et par formidable breaks var han pludselig kun bagud med 9-7 da første dags to sessions var færdigspillede. I løbet af andendagens første session lykkedes det meget overraskende Taylor at udligne til stillingen 11-11, og umiddelbart virkede det som om han var den bedst spillende af de to. Inden sidste og afgørende session, var der nok ingen af de to spillere der havde forudset hvad det var de gik ind til. I en maraton-session på ikke mindre en 5 timer(!!) bragte Steve Davis sig foran med 17-15, i en kamp hvor første mand på 18 frames tog titlen, og det ville være en underdrivelse at kalder det for en matchbold til Davis…men sådan skulle det ikke gå!Taylor fik bragt sig på 17-17, og så faldt stilheden som et tæppe over publikum i The Crucible, som alle sad på kanten af stolene, med tænderne godt beskæftiget med neglebidning til den helt store guldmedalje…
Sidste frame
De to spillere trykkede hånd, og begav sig i kast med sidste og afgørende frame, og på trods af, at nerverne nok allerede her var på højkant, både hos spillere og publikum, var det intet imod hvad der senere skulle komme…Davis bragte sig foran med cifrene 62-44 før han brændte et forsøg på at potte den brune bal. Taylor gik til bordet, og med et pot på den brune som kan gøre enhver snookerfan blød i knæene, samt en mere end almindelig svær blå, efterfulgt af pink, skulle en VM-finale for første gang nogensinde afgøres på den allersidste bal i den allersidste frame. Hvid og sort lå som de to eneste på bordet og begge spillere havde begge to forsøg som blev misset, før Taylor endte op med et mellem-distance pot til et hjørnehul, og alle troede at den kunne han ikke misse…om det var nerver eller andet er der ingen der ved, men det lykkedes Taylor at lave et mærkværdigt stød som på alle tænkelige måder var et kiks!...Davis var efterladt med et endnu lettere pot…men også han brændte på det grusomste før Taylor, klokken halv to om natte og efter en frame der havde varet 68 minutter og som er den næstlængste nogensinde spillet i en ranglisteturnering, fik held til at potte sort...HELE salen var stille…Publikum havde været vidne til et af de allerstørste come-backs i historien og en fuldstændig aske-grå Steve Davis kunne kun stå og se fortvivlet til imens det ganske langsomt begyndte at gå op for Taylor hvad han egentlig havde gjort… Undertegnede har kun set kampen som genudsendelse, men alle andre jeg har snakket med som har set den, har alle fremhævet Dennis Taylors efterfølgende sejrsdans som noget man aldrig glemmer…på en gang utroligt smukt, men danseteknisk utrolig grimt!
Intens stemning
Det er svært at videreføre den intense stemning og den totale stilhed der var i salen under den sidste frame, men for at beskrive hvor meget interesse der var blevet for kampen i løbet af de to dage, er det værd at nævne at 18.5 millioner TV-seere så kampen, hvilket var det største seerantal BBC2 nogensinde havde haft! Samtidig var det det suverænt største antal seere nogensinde for en udseendelse der sluttede efter midnat, også selvom man tager ALLE brittiske TV-stationer med i ligningen, og sidst men ikke mindst var det det største antal seere man nogensinde havde registreret til en sportsbegivenhed i England! Kampen varede sammenlagt 14 timer og 50 minutter, og den er til dato den længste kamp over 35 frames nogensinde!VM trivia
Ovenstående er blot en af mange spektakulære oplevelser fra VM i snooker igennem årene. Der har været mange op- og nedture, mange overraskelser, og det er en turnering hvor de store personligheder skinner igennem. Herunder har jeg valgt at liste et par ”rekorder” samt en mindre mængde paratviden om turneringen.- Største antal VM-titler; Joe Davis med 15 af slagsen
- Det første 147break blev lavet af Cliff Thorburn i ’83. Ronnie O’Sullivan er den eneste spiller der to gange har lavet 147 ved et VM, og desuden den spiller der har gjort det suverænt hurtigst, nemlig på usandsynlige 5 minutter og 20 sekunder!!
- Ronnie O’Sullivan er desuden den eneste spiller der har tabt en kamp hvori han har lavet et 147break.
- Fergal O’Brien er den eneste spiller til at lave et 100-break i sin første frame ved et VM.
- Stephen Hendry er den yngste spiller til at vinde et VM, han var 21 da han tog sin første titel.
- Cliff Thorburn (Canada) og Ken Doherty (Irland) er de to eneste spillere født uden for UK der har vundet VM. Sidstnævnte er samtidig den eneste spiller nogensinde der har vundet VM både som junior, amatør og professionel!
- Joe Johnson og Shaun Murphy er de to, til dato, største overraskelser rent odds-mæssigt. Begge spillere gav pengene 150 gange igen!
- Jimmy White er den der har stået i flest VM-finaler uden at vinde en eneste, nemlig 6. Han var tættest på i 1994 hvor han tabte 18-17 til Stephen Hendry….på sin 32-års fødselsdag!
- Den såkaldte ”Curse of the Crucible” er ensbetydende med, at ingen førstegangsvinder af VM siden ’77 har formået at gentage bedriften året efter!
