Denne lørdag står der igen skotsk Premier League-bold på menuen, og BetXpert står naturligvis klar med tip – og med denne appetitvækker.

Mange betragter den bedste skotske fodboldrække som værende ligeså forudsigelig som solopgangen – og det ikke uden grund. I de sidste 23 forsøg har Rangers og Celtic således delt titlerne i mellem sig og vi skal dermed tilbage til sæsonen 1984/85 for at finde en anden vinder – nemlig Aberdeen ledet af en, måske ikke ung, så i hvert fald yngre, Sir Alex Ferguson.
 
Sæsonen 08/09 vil med 99,9% sandsynlighed også slutte med enten Rangers eller Celtic på øverste plads i tabellen (sidste sæsons 3er Motherwell giver odds 251 hos Centrebet hvis nogen alligevel skulle være fristet).


The Old Firm

Lad os starte fra toppen. Celtic virker klar. I optakten har man besejret stærke mandskaber som Porto og Feyenoord og i den sidste test blev det til 1-1 mod Manchester City. Alt andet end lige, ligner Celtic et mandskab der ikke kommer til at møde nogen store bump på vejen i deres jagt på mesterskabet. På transfermarkedet har man gjort bemærkelsesværdigt lidt væsen af sig.

Hos arvefjenden Rangers har optakten været langt fra ligeså prangende, og her tænkes selvfølgelig på fadæsen mod Kaunas i CL-kvalifikationen, hvor sæsonens europæiske lys blev slukket. Dette giver omvendt en gylden mulighed til at fokusere helt igennem på ligaen.
Alt taget i betragtning må man regne med, at Rangers’ materiale rækker til en top 2 placering.


De andre hold

Den næste gruppe består af en lang række hold der på papiret alle kan slå alle. Nogen er selvfølgelig stærkere end andre, og mon ikke et hold som Hearts vil finde tilbage på ret kurs efter en skandaløs sidste sæson hvor man ikke engang klarede sig i top 6.

Aberdeen har mistet mange profiler, men har også fået tilgang af flere spændende spillere. The Dons må også være at regne med i den bedre halvdel.

Sidste sæsons bronzevindere fra Motherwell har nærmest ikke foretaget sig noget på transfermarkedet, hvilket må være et tegn på at det sammentømrede Motherwell hold tror på at de igen kan blande sig i toppen.

Falkirk og Hibernian ligner et par hold der godt kan spille sig i top 6, og mon ikke sidstnævnte vil stile efter en placering blandt de 4 øverste.

I bunden bliver det nok en hård omgang for nyoprykkerne fra Hamilton Academicals. Hvis de skal overleve ser det ud til at blive på bekostning af enten St. Mirren, Kilmarnock eller Inverness. Tre hold der dog har væsentlig mere erfaring samt ambitioner om, og måske også evnerne til, at blande sig længere oppe i tabellen.

Som altid har der været en del klubskifter i det skotske – nogen mere opsigtsvækkende end andre. Komplet transferliste:

http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/scot_prem/7419347.stm 



BetXperts skotske PL-tip leveres af Mikkel Pedersen der i sidste sæson sluttede med en tilbagebetaling på 123,5 %. Hold øje med hans spilforslag på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/sko/