Liverpool-legenden Bill Shanklys budskab om passion er 40 år gammelt, men stadig højaktuelt. Senest illustreret af begivenhederne under og efter lørdagens fodboldlandskamp i Parken i København.
Der var nemlig drama for alle pengene – og lidt til – da Danmark spillede EM-kvalifikationsopgør mod Sverige, broderfolket der denne aften var arvefjenden.
Svenskerne kom foran 3-0 på 26 minutter, men det danske hold fik udlignet på en manér der – apropos Liverpool – vakte mindelser om Champions League-finalen i 2005 hvor den engelske klub hentede Milans tremåls-forspring. Målet til 3-3 blev sat ind i 75. minut af det indskiftede løvehjerte, Leon Andreasen, og derefter bølgede angreb efter angreb ned mod det svenske mål, båret frem af det berømte momentum. Dansk sensations-sejr virkede realistisk, ja sandsynlig – indtil Christian Poulsen pludselig, i 89. minut, fik det røde kort af dommer Fandel der derefter pegede på straffesparkspletten.
Mens hjerter gik i stå over hele Danmark, var det i hjernen det kortsluttede for en tilskuer der forcerede hegnet omkring banen, løb ind og slog dommeren i ansigtet. Og dermed var det slut. Kampen kom aldrig i gang igen, den forskrækkede opmand blæste af og gik i gang med sin rapport til UEFA.
Fodboldorganisationen skal nu bestemme hvad der skal ske. Skal de sidste minutter spilles – hvor Sverige i givet fald skal sparke straffespark. Eller skal Danmark – mere sandsynligt - dømmes som taber af kampen, med 3-0? Det vil vise sig.
Hvor blev fornuften af?
Et vanvittigt forløb som selv den allermest forskruede manuskripforfatter ikke kunne have drømt sig frem til. Og reaktionerne hos danskerne, på Parkens tilskuerpladser og hjemme foran stuens TV-skærm, spændte da også fra chokeret måben til voldsomt raseri. Rettet skiftevist mod Christian Poulsen, mod dommeren, mod hans overfaldsmand, mod svenskere og alt svensk...Og bestemt da. Til et ordentligt drama hører helte og skurke – farverige skikkelser man kan elske eller hade uden nuancer. Således også i lørdagens fodbold-operette.
Men alligevel: hvad blev der af proportionerne, af den sunde fornuft?
Her følger BetXperts gennemgang af de forskellige aktører og deres indsats.
Det danske hold
Aftenens soleklare helt. Naturligvis ikke ufejlbarlig, det er ægte helte nemlig ikke, men sikke et mod, sikken gejst!Danskerne startede kampen temmelig godt, men forsvarsfejl af bl.a. Michael Gravgaard og Jan Kristiansen, og rent og skært uheld betød at stillingen efter blot 22 minutter var 0-3... Det kunne have ledt til et totalt sammenbrud og en pinlig afklapsning, men i stedet rankede danskerne ryggen og kæmpede og spillede sig tilbage. Virkelig imponerende, og der er slet ingen tvivl om hvem der var det bedste hold denne aften.
Ros, især til indskiftede Nicklas Bendtner og til Jon Dahl Tomasson. Og til Daniel Jensen på midtbanen, og såmænd også Martin Jørgensen der ved gud ikke er den hurtigste kniv i skuffen længere, men skarp og snu er han stadig. Michael Gravgaard bør også fremhæves, ikke så meget for sit spil; han var skyld i et mål. Men for at reagere hurtigt og træde ind mellem dommeren og overfaldsmanden.
Morten Olsen/Peter Bonde
Hidsigproppen Olsen havde karantæne efter sin bortvisning mod Spanien og måtte overdrage tøjlerne til assistenten, Peter Bonde. Dermed optrådte Olsen kun indirekte som aktør – men ikke umarkant, for han må bære skylden for den fejlslagne opstilling. Jan Kristiansen spillede venstreback selv om han er bedst som midtbanemand – og den lidt tunge ex-esbjergenser blev lynhurtigt gjort til snurretop af den fiffige Christian ”Chippen” Wilhelmsson. Kristiansen var slet ikke hurtig nok på de første meter – og ikke smart/backrutineret nok til at regne ud hvor han skulle placere sig.Olsen kan dog til dels undskyldes for denne fejl; dels kunne han ikke vide at Chippen ville få en startplads, dels har Jan K. tidligere gjort det ganske pænt som backafløser. Man kan i øvrigt sige at Bonde, aftenens fungerende landstræner, viste handlekraft ved at udskifte Kristiansen allerede i første halvleg.
Mere kritisabelt var det at formstærke Jesper Grønkjær ikke fik en startplads. Den hurtige og teknisk dygtige fløj har gang på gang vist at han er holdets bedste offensive kort – alligevel skulle man et stykke ind i anden halvleg før han kom ind. Mystisk.
Sverige
Hvor heldig kan man være? Svenskerne scorede tre hurtige mål på een (ok, halvanden) chance, og siden, da danskerne havde fået udlignet og var på vej mod sejrsmålet, fik Sverige en mirakuløs håndsrækning af Christian Poulsen.Et ordentligt drama har naturligvis en Deus ex machina...
Svenskerne kan juble over tre point, men kan bestemt ikke være stolte over forløbet. Spille- og gejstmæssigt var danskerne lysår bedre.
Christian Poulsen
Det er ikke særligt smart at slå en modstander i maven, og at gøre det – endda i straffesparksfeltet, i en situation hvor det danske mål IKKE er særligt truet - to minutter før tid i en vigtig EM-kvalifikationskamp hvor stillingen er 3-3, er decideret dumt.Vold skal undgås og fordømmes når det sker. Og Poulsen får da også en velfortjent karantæne. Fint nok.
Men jernmanden fra Holbæk er ingen skidt knægt. Han er en god fodboldspiller og en sympatisk fyr udenfor fodboldbanen. På banen? Tjah, Poulsen er faktisk ikke en svinsk spiller, han er hård og kontant. Og vender ikke den anden kind til. Får han et slag eller et spark, jamen så kvitteres der.
Det er Poulsen ikke ene om. Det gælder rigtigt mange fodboldspillere; vi skal vel op til en helgen som Michael Laudrup før vi finder en der ikke kunne finde på det. Selv svenske Henke Larsson, en sand gentleman, kan gå amok, så man sidste år hvor han slog en modstander i maven. Han var naturligvis blevet provokeret.
Ganske som Poulsen blev det i lørdags, af svenske Marcus Rosenberg. Han skulle ikke have reageret som han gjorde, men i stedet for at vælte en skidtspand ud over Poulsen, burde man måske snarere kigge på selve fodboldspillet: Hvorfor er det så voldsomt, og hvorfor er dommerne så dårlige til at slå ned på provokationerne (bruger man kamera-muligheden for lidt)?
En hævn-aktion er jo en reaktion.
Poulsen tog en forkert beslutning i en overophedet situation, og han udførte sin handling, sin hævn-aktion, på klodset vis. Slagudvekslinger hænder masser af gange i en kamp; her blev det blot set af linjedommeren, og da det var i straffesparksfeltet, udløste det straffespark. Foruden naturligvis det røde kort til synderen.
Men faktisk var der ret beset IKKE straffespark. Den korrekte dom ville have været frispark til Danmark, rødt kort til Poulsen samt gult eller endog rødt til Rosenberg.
Hvis linjedommeren altså havde set hele forløbet, og ikke kun Poulsens knytnæve og svenskerens dramatiske fald.
Sådan er det: Tilfælde kan afgøre en fodboldkamp. Og Poulsen fortjener ikke at blive lagt på hjul og stejle over dette. Det var dumt af ham, men han var også uheldig.
Overfaldsmanden
”Fæet skal klynges op..."Hvis nogen har det værre end Christian Poulsen i disse dage, er det den mand der iført patriotisk rød trøje løb på banen og overfaldt dommeren kort før tid.
Tåben kan forvente en fængselsdom og en langvarig karantæne. Fortjent nok. Men han har også pådraget sig en nations vrede. I en grad så frusterede ”roligans” belejrer hans bopæl – der i øvrigt pudsigt nok ligger i Sverige, uden at man af den grund har belæg for konspirations-paranoia (som ellers kunne være noget i stil med dette: Hvem drog fordel af idiotens overfald på dommeren? Jep, rigtigt gættet: Sverige... ;-)).
Hans bopæl belejres, Ekstra Bladet – denne usympatiske parodi på en avis – og andre medier driver heksejagt på ham, og visse elementer kan finde på at skrive uhyrligheder som det der står foroven.
Til alle der har erstattet hjernen med en bold og hjertet med en rød-hvid, hævngerrig blævremasse:
Få jer et liv. Et liv med proportioner og omtanke i stedet for hjernedød aggressivitet.
For hvad er folk rasende over? Selve det at idioten slog dommeren? Nogle er, og det er for så vidt forståeligt nok – men det er ikke forståeligt at man går ind for at der drives hetz på et fjols.
Andre Ku Klux Klan-danskere glammer over at voldsmanden kostede Danmark EM-deltagelsen. Men faktisk er det ikke rigtigt. EM-deltagelsen var allerede en sags blott før klovnen løb på banen. Svenskerne havde fået straffespark og ville med stor sandsynlighed have vundet kampen. Og selv uafgjort ville være et alvorligt skud for danskernes EM-bov.
Og selv hvis det var tilfældet, hvis han faktisk havde kostet os EM-deltagelsen, selv da ville den forfølgelse manden udsættes for, være overdreven. Det ER altså bare fodbold, uanset hvad Shankly og andre siger.
Hvorfor al dette hysteri? Slap dog af og lad manden skamme sig i fred.
DBU
Det kan ikke undgås, fra tid til anden, at idioter løber på banen, nøgne eller ej, voldsmænd eller ej. Ikke medmindre man vil have høje hegn, og det vil man ikke hvis man har Hillsborough-billederne printet på nethinden. Og det bør man have.Men det betyder ikke at man kan frikende kontrollørkorpset og dermed DBU/Parken for ansvar for hvad der skete i lørdags. En mand fik lov til at forcere et hegn og løbe ind på banen – hvor han ved gud havde tid til både at slå dommeren OG til at blive holdt tilbage af Gravgaard og Agger.
Man var ikke just imponeret over kontrollørernes reaktionstid...
Løsningen må være at øge antallet af kontrollører – og forbedre uddannelsen af dem. Så de er bare LIDT mere vågne...
Dommeren
Tyske Fandel er en fremragende dommer. Han blev kåret som årets bedste opmand i Bundesligaen i denne sæson – og han dømte Champions League-finalen.Men han har fået en del kritik efter sin håndtering af lørdagens kamp i Parken. Og det er for så vidt fair nok, for hans afgørelser kan bestemt diskuteres. Men er der egentlig så meget at komme efter?
Christian Poulsens udvisning og straffesparket: Ret beset er der ikke straffespark, eftersom Rosenberg laver frispark på Poulsen før danskeren slår ham i maven. Men eftersom linjedommeren kun ser danskerens slag, så er der ikke andet for end at dømme som Fandel gjorde.
Afbrydelsen af kampen: Var det ok at dommeren blæste af i stedet for at afvikle de sidste minutter? Ja. Dommeren var forståeligt nok forskrækket efter at han var blevet overfaldet, men hans udtalelser efter kampen tyder ikke på at afbrydelsen primært skete fordi han frygtede for sin sikkerhed. Han blæste først og fremmest af fordi han ville sende et markant signal til alle fodbold-tilskuere om at den slags adfærd er uacceptabel.
Det er svært at være uenig med ham.
Tilskuerne
Idioten der løb ind på banen og slog dommeren, var ikke den eneste der havde parkeret hjernen udenfor Parken. Masser af danskere krængede svinehunden ud.I minutterne efter udvisningen og straffesparks-kendelsen blev der smidt tonsvis af øl ud over svenske tilskuere og journalister. Virkelig logisk. Som om det var deres skyld...
En del mennesker bør skamme sig.
