Hvem blev købt, solgt, lejet i den rekorddyre januar-handel i de engelske Premier League-klubber? Og hvad betyder det for holdenes sæsonchancer? Læs denne artikel, skrevet af PL-ekspert Nicolaj Stage – der indleder med at fokusere på de mest spektakulære klubskifter og derefter foretager en gennemgang af hvert enkelt hold...
WHAM! Januars transfervindue er netop smækket i med et hidtil uset drøn. Den helt store transferaktivitet i international topfodbold plejer at begrænse sig til sommermånederne, hvor de fleste turneringer ligger stille, og managerne i ro og mag kan fokusere på at erhverve sig de helt rigtige forstærkninger til at trimme truppen forud for den kommende sæson.
Især i England er det problematisk at hente nye spillere ind i januar, da der som bekendt skrues ekstra op for kampprogrammet henover vintermånederne, så nyerhvervelserne får meget få træningspas med truppen inden det forventes, at de præsterer på den store scene. Forventningerne gør hele integrationsprocessen forkrampet og sløset. Nye profiler hentet ind i januar, forventes ofte at hjælpe holdet til mesterskab eller endnu værre at redde det fra nedrykning. Hård kost for spillere, som skal vænne sig til nye forhold, nye medspillere og nye forventninger.
Alligevel brød Premier League-klubberne denne gang ud i en rekordstor forbrugsrus. I 2009 satte Premier League ny rekord i transferbeløb i januar måned på ca. 175 mio. pund, og selvom det beløb var forventet langt mindre i år, så er det pludseligt eksploderet til rekordhøje 219 mio. pund. Det skyldes ikke mindst en uventet panik før lukketid, hvor Chelsea og Liverpool pludselig fik travlt med at få puslespillet til at gå op - de næststørste handler var knap så overraskende.
Forudsigelig forwardfangst
Allerede efter få dage udnyttede storsatsende Manchester City ganske som ventet vinduets åbning til at forstærke sig offensivt med VfL Wolfsburgs Edin Džeko for ca. 27 mio. pund.
Undertegnedes første reaktion var en stille hovedrysten, som kun blev større af, at Roque Santa Cruz og Emmanuel Adebayor begge blev udlejet, mens Mario Balotelli fortsat døjer med tilbagevendende skader, og Adam Johnson er ude i tre måneder med en ankelskade.
Džekos 56 mål i 94 kampe for Wolsfburg indgyder naturligvis en stor portion respekt, men uden at forklejne Bundesligaen, så er der stadig et par trin op til toppen af Premier League, og angriberen har da også selv udtalt, at han er overrasket over det fysiske niveau i ligaen og det høje spiltempo fra start til slut. Spørgsmålet er så, om de utålmodige ejere af Manchester City har tid til at vente på, at Džeko finder sig selv i ligaen?
Næste kunde i køen for storindkøb hed ikke overraskende Gerard Houllier, og hans dosmerseddel havde ét klart formål: at få Aston Villa væk fra nedrykningsstregen og op i toppen af tabellen. Hovednøglen hertil hed Darren Bent, og med en stor pose penge lykkedes det Houllier at lokke højtflyvende Sunderlands talisman til brandslukning i Birmingham. The Black Cats kunne ikke sige nej til et tilbud på 18 mio. pund for den engelske bomber, selvom de risikerer at spolere en ellers fremragende sæson. Bents prioritering derimod efterlader os fans med (endnu) et indtryk af, at moderne fodboldspillere spiller fodbold for alt andet end fodboldens skyld.
Travlhed før lukketid
Men Manchester City og Aston Villas transferbudgetter er peanuts sammenlignet med de to sværvægtere i månedens transferhysteri, Liverpool og Chelsea. Begge klubber oplever for tiden sportslige kriser, som ikke er set værre i mange år, og det har klubejerne nu taget konsekvensen af ved at bide fra sig i den tiltagende hanekamp i toppen af Premier League.
Det hele startede hen mod slutningen af januar, mere specifikt tre dage før vinduet klappede i, hvor Fernando Torres, som man ellers troede havde fundet motivationen igen under Kenny Dalglish, pludselig indleverede et skriftligt transferønske til klubbens ledelse. Straks var Chelsea klar ved kasse ét med den store pengepung, og så stod der pludselig Torres bag på Chelseas blå trøje nr. 9.
Handlen var dog mere kompliceret end som så. Liverpool var på dette tidspunkt godt på vej til at hente Ajax’ Luis Suárez for 22,8 mio. pund til at forstærke angrebet, men Torres’ kovending tvang Merseyside-klubben til at hente en direkte erstatning, og på toppen af den liste stod Newcastles Andrew Carroll.
Som alle ved endte det hele lykkeligt for alle parter – Newcastle fik en mildt sagt pæn pose penge, Liverpool fik Carroll og Suárez, og Chelsea fik endelig fingrene i El Niño - men hvor lykkelige bør de respektive klubber egentlig være?
Græder eller griner de i Newcastle?
Lad os kaste et blik på Newcastle først. Oprykkerne fik 35 mio. pund for et 22-årigt stortalent, der ganske vist var holdets topscorer, men også en gå-i-byen-glad spradebasse med kun 41 optrædener i Premier League (14 mål), 71 min. på det engelske landshold og en tilsyneladende drilsk hofteskade. 35 mio. pund er det højeste beløb nogensinde betalt for en engelsk spiller. Endnu en ny rekord.
Altså umiddelbart en rigtig god handel for Tyneside-klubben. Når Newcastles fanskare ikke hopper og danser i begejstring over det lukrative beløb, skyldes det (ud over det rent principielle i at man nødigt ser sine talenter smutte) frygten for, at pengene rub og stub ender i lommen på den knap så populære ejer, Mike Ashley. Altså lose-lose for Toons.
Har Liverpool gjort en god handel?
Liverpool havde 50 mio. pund at bruge af fra salget af Torres, og så var der oven i købet råd til at bruge 22,8 mio. pund på Luis Suárez. Men er Andy Carroll og Luis Suárez mere værd for Liverpool end Fernando Torres, som har lavet 65 mål i 102 kampe? Måske. Umiddelbart virker partnerskabet med store, hovedstødsstærke Carroll og lille, hurtige Suárez, som en glimrende cocktail.
Problemet er bare, at der er mange ubekendte faktorer. Som nævnt er Carroll en ballademager, som for at tage et eksempel skulle have pådraget sin nuværende hofteskade ved at vælte på en barstol i forsøg på at bestille 30 drinks til at toppe en i forvejen godt bedugget tilstand. Der kan selvfølgelig ikke stilles spørgsmålstegn ved knægtens talent, men han er trods alt stadig ganske grøn på dette niveau, og samtidig står spørgsmålene i kø omkring hans flatterende privatliv.
Suárez havde et flot VM for Uruguay og har scoret mål på samlebånd for Ajax, men det er før set, at en topscorer fra den hollandske Æresdivision er faldet fuldstændigt igennem efter at være skiftet til en af de store ligaer. Jeg nævner bare i flæng Afonso Alves, Mateja Kežman og Klaas Jan-Huntelaar. Der er selvfølgelig bedre eksempler som Ruud van Nistelrooy og Dirk Kuyt, og umiddelbart vil jeg også sætte Suárez i samme båd som de to sidstnævnte., altså med gode chancer for at gøre det godt i Premier League. Han debuterede da også med et mål forleden.
Ingen af de to kommer (nok) i den nærmeste fremtid op på siden af Fernando Torres’ første sæsoner i Liverpool, men på den anden side kan man argumentere for, at Torres er udbrændt og ikke har været i nærheden af sit topniveau i mindst et år pga. en skrøbelig fysik, som måske ikke egner sig til den hårde engelske liga.
Nu gider Torres måske, men kan han?
Med dette in mente er det også med en vis portion skepsis, at man noterer sig, at Chelsea har smidt 50 mio. pund for en spiller, som ikke har præsteret rigtigt længe og på samme tid er skrøbeligere end porcelænsglas.
I øvrigt får man allerede på søndag et indtryk af hvor Chelsea og Liverpool står i forhold til hinanden - når de to storklubber mødes på Stamford Bridge i London.
Hvorom alting er garanterer Silly Season underholdning for os sofatrænere, men mon ikke de rigtige managere ser frem til endelig at få arbejdsro med deres nye trupper.
Imens ser vi frem til de afgørende måneder i en uhyre spændende Premier League med en kort gennemgang af samtlige 20 klubbers muligheder efter transfervinduets lukning. Holdene er listet efter nuværende placering.
England – Premier League 2010/11
Manchester United
Sir Alex Ferguson er ikke meget for at hente spillere i januar, og i år har han også begrænset sig til at hente danske Anders Lindegaard, som backup for Edwin van der Sar. Federico Macheda m.fl. er udlejet, men det svækker ikke holdet. Man kunne godt pege på det der ligner svage punkter i truppen, men så igen, så er De Røde Djævle stadig ubesejrede og ligner det bedste bud på en ny mester. To kampe mod Chelsea og en række svære udekampe kan dog give spænding til sidst.
Arsenal
Nærige Arsène Wenger har vanen tro holdt læderet i lommen, men til gengæld har han heller ikke solgt ud af nogle af profilerne. Carlos Vela er blevet udlejet til WBA, men han fik alligevel ingen spilletid, så The Gunners har alle forudsætninger for at fortsætte de gode takter, og med et godt slutprogram er det måske i år, at Wengers drenge bliver til mænd.
Manchester City
Mancini har fået renset en smule ud i sin horde af spillere, hvor Wayne Bridge, Roque Santa Cruz og Emmanuel Adebayor alle er blevet udlejet, og så er der faktisk “kun” brugt penge (til gengæld temmelig mange) på Edin Džeko. Med Mario Balotellis skadehistorik og Adam Johnsons langvarige skade ser offensiven nu en smule tynd ud. Stabiliteten mangler stadig, så selvom Mancini og co. er på vej, bliver det nok højst til en plads i top fire.
Chelsea
De forsvarende mestre ser ud til at være i bedring efter en dyb krise, som har kostet et hul på ti point til førerholdet og formentlig mesterskabschancerne for i år. På den anden side har The Blues to kampe mod Manchester United og ellers et overkommeligt slutprogram, og med Fernando Torres i folden og ikke at forglemme David Luiz til at supplere den skrøbelige bagkæde, skal man ikke afskrive Ancelottis mesterhold helt endnu.
Tottenham Hotspur
Tottenham har været udråbt som udfordrer til titlen i denne sæson, men her tog Harry Redknapp og andre vist munden for fuld. Spurs er 13 point efter United, og de skal vist koncentrere sig om at fange Chelsea, som er tre point foran på 4.-pladsen (Spurs har dog en kamp i hånden). Defensiven er simpelthen for skrøbelig og derfor får vi næppe lov at opleve Spurs i Champions League næste år. Redknapps store nyerhvervelse er den snu midtbanemand Steven Pienaar, mens en række spillere er udlejet heriblandt Robbie Keane, David Bentley og Giovanni dos Santos.
Sunderland
Steve Bruce har gjort et fantastisk arbejde med Sunderland, som fortjent ligger godt til i top ti, men salget af topscorer Daren Bent sammenholdt med angrebskollega Danny Welbecks skade er bekymrende. Sulley Muntari og Stephane Sessegnon er til gengæld spændende indkøb, til den offensive midtbanen, og hvis angriber Asamoah Gyan kan fortsætte sin udvikling, kan The Black Cats måske booke en billet til europæisk bold i næste sæson.
Liverpool
Beattles-byens flagskib er i dyb krise – og har været det i flere sæsoner nu – men der er lys forude med nye ejere og selvfølgelig Kenny Dalglish, som kæmper ihærdigt for sin hjerteklub. Målet for denne sæson er en plads i næste års Europa League, og derfra bliver det spændende at følge The Reds, som allerede i de nye ejeres første transfervindue har købt stort ind i form af angriberne Andy Carroll og Luis Suárez for samtlige 50 mio. pund Fernando Torres indbragte og lidt til.
Bolton Wandereres
Owen Coyle har gjort et fantastisk arbejde i Bolton, som har vist friskt offensivt fodbold, mens spillere som Johan Elmander og Stuart Holden er blomstret op. Desværre har The Trotters mistet pusten efter nytår og ender nok med en lunken placering midt i tabellen, da defensiven ikke holder niveau. Coyle har hentet den talentfulde midterforsvarer David Wheater i Middlesbrough, mens angrebstalentet Daniel Sturridge er lejet i Chelsea. Sturridge blev faktisk matchvinder i sin debut mod Wolves i onsdags.
Blackburn Rovers
I al stilhed er Blackburn sneget sig op i top ti på trods af en turbulent sæson med fyringen af Sam Allardyce. Steve Kean og danske John ”Faxe” Jensen har overtaget roret, og trods en svær start er det begyndt at gå den rette vej for The Rovers. Angriber Roque Santa Cruz er tilbage på Ewood Park, hvilket kan blive fin gevinst sammen med den amerikanske landsholdsspiller Jermaine Jones og Barcelona-talentet Rubén Rochina. El Hadji Diouf er udlejet til Glasgow Rangers, men han bliver næppe savnet. Top ti er målet, men flere i den nederste halvdel er på vej frem og kan skubbe Blackburn ud.
Newcastle United
Den oprykkende storklub har som ventet gjort en fin figur i denne sæson og ligger fint til i midten af rækken. Holdets spillestil, fantastiske opbakning og mange engelske spillere gør The Magpies uundværlige i den bedste engelske række, og vi kommer nok heller ikke til at undvære dem foreløbigt. Hullet efter den solgte topscorer Andy Carroll skal naturligvis udfyldes til sommer – og der burde være midler til det – men der er stadig masser af kvalitet at bygge videre på i den nuværende trup, og det bør give en sikker midterplacering.
Stoke City
Sæsonen forløber egentligt som ventet for Stoke, som ligger placeret midt i tabellen og næppe bliver blandet ind i bundkampen for alvor. Tony Pullis har hentet John Carew ind på en lejeaftale til at supplere Kenwyne Jones i angrebet, og de to kan blive en farlig duo med den direkte og fysiske spillestil der praktiseres på Britannia Stadium. Eidur Gudjohnsen er blevet lejet ud til Fulham, mens Tuncay Sanli er solgt til Wolfsburg, men deres farvel svækker kun bredden.
Fulham
Fulham har længe været en af mine favoritter til at rykke ned, men Mark Hughes og co. er så småt ved at overbevise mig om det modsatte. I det nye år har formen været opadgående, og på samme tid har Hughes forstærket truppen med et par solide spillere i form af Eidur Gudjohnsen og Steve Sidwell, mens det franske offensive talent Gael Kakuta er blevet lejet i Chelsea. Hjemmebanen er ganske solid og bør sikre overlevelse, men The Cottagers har et svært slutprogram, så det kommer ikke af sig selv.
Blackpool
Oprykkerne fra Blackpool er i mine øjne sæsonens store positive overraskelse, og selvom resultaterne ikke helt er med Holloway og co. for tiden, så fortsætter The Tangerines ufortrødent med at angribe og spille positivt fodbold. Man kan frygte, at holdet er ved at miste pusten og stille og roligt bliver involveret i nedrykningsdramaet, men Holloway har forstærket sig med et par spændende navne, herunder angriberne James Beattie og Sergei Kornilenko og midtbanespilleren Andy Reid, som har masser af erfaring fra Premier League. Derudover er midtbanemand Charlie Adam stadig i klubben, og han kan blive nøglen til overlevelse.
Aston Villa
Det har i sandhed været en frustrerende sæson plaget af uro, skader og elendige resultater for Aston Villa, men der er trods alt klare forbedringer at spore forud for den afgørende fase af sæsonen. Gerard Houllier har fået renset ud i truppen og samtidig hentet et par solide forstærkninger, som bør sende Villa væk fra bunden og som minimum op i midten af tabellen. Alle taler om den dyrt indkøbte angriber Darren Bent, og med god grund, men midtbaneoprydderen Jean Il Makoun er også en rigtig solid forstærkning, mens amerikanske Michael Bradley er en fin breddespiller. John Carew og Stephen Ireland er blevet lejet ud, og Curtis Davies er blevet solgt til Birmingham, hvilket nok har hjulpet på stemningen i omklædningsrummet.
Everton
Det er typisk Everton at starte sæsonen elendigt, men så plejer det også at blive bedre og bedre som sæsonen skrider frem. Bare ikke i år. Niveauet fra kamp til kamp er ganske enkelt for svingende, men med de kvaliteter David Moyes råder over, kan jeg dog ikke forestille mig, at nedrykning bliver et tema, selvom der kun er tre point ned til stregen. Midlerne er få i Merseyside-klubben og derfor har Moyes heller ikke forstærket truppen nævneværdigt, men i stedet udlejet reserverne Yakubu og James Vaughan, mens profilen Steven Pienaar er skiftet til Tottenham.
West Bromwich Albion
WBA er den lavest placerede oprykker, men det er uhyre tæt i bunden, og de færreste havde vel regnet med, at 26 point kun ville række til en 16. plads på nuværende tidspunkt. Roberto Di Mateos mandskab spiller ligesom de to andre oprykkere friskt til og har masser af offensiv kvalitet, men defensiven er hullet som en si, og det koster. I transfervinduet har WBA forstærket sig med Arsenals unge angriber Carlos Vela på en lejeaftale, men det er ikke meget sammenlignet med de øvrige bundhold, så oprykkerne er nok i overhængende nedrykningsfare.
Birmingham City
Sidste års oprykkere fra Birmingham har ikke kunnet holde niveau i den nye sæson og ligger nu lige over stregen. Alligevel forventer jeg, at klubben redder sig uden den store panik, da holdet ganske enkelt bør være for stærkt til at rykke ud og samtidig har et par kampe i hånden og et forholdsvist godt slutprogram. Alex McLeish har forstærket truppen fornuftigt med en profil til hver kæde i form af Curtis Davies, David Bentley og Obafemi Martins, hvoraf de to sidstnævnte er på lejeaftaler.
West Ham United
Det ville næsten være utroligt, hvis West Ham igen i år formår at redde sig fri af nedrykning efter, at de så mange gange er blevet erklæret færdige. Det forventede managerskifte udeblev, men til gengæld har London-klubben hentet et par solide profiler til overlevelseskampen. Backen Wayne Bridge, midtbanemanden Gary O’Neil og de to angribere Demba Ba og Robbie Keane er alle kommet til. Sidstnævnte scorede i sin debut i onsdagens sejr over Blackpool, og hvis The Hammers kan blive ved med at få point mod de andre bundhold, så er overlevelse ikke urealistisk.
Wigan Atheltic
Det står skidt til i Wigan for tiden, og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se Roberto Martínez’ hold redde endnu en sæson i Premier League. Wigan har vundet een kamp ud af de seneste 13, hvilket egentligt ikke er så overraskende, hvis man tager et kig på truppen. Der er højst en håndfuld spillere med Premier League-niveau, og da det ikke for alvor er lykkedes at forstærke holdet i transfervinduet, så tror jeg, at Wigans dage i ligaen er talte.
Wolverhampton Wanderers
Jeg begynder også at blive bekymret for Wolverhampton, selvom ulvene har en kamp i hånden og faktisk har et umiddelbart overkommeligt slutprogram. Problemet er, at selv om Mick McCarthys tropper egentlig leverer mange gode præstationer og endda har stået for flere flotte resultater, så mangler den sidste kynisme/held for ofte i de afgørende situationer, og det koster altså dyrebare point. McCarthy har lejet midtbaneslideren Jamie O’Hara i Tottenham, men han er ikke et stort plus, så det bliver nok uhyggeligt tæt for Wolves.
Er du enig i vurderingerne? Kom endelig med en kommentar.
Primære kilder: Sky, BBC og Deloitte.
Tag et kig i din egen krystalkugle her: http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/eng_prem/predictor/default.stm
Statistik for Premier League findes her: http://betxpert.com/statistik/stilling?sportFK=1&ttFK=47
Og hold så i øvrigt øje med BetXperts eksperttips:
