Den bedste italienske fodboldrække går i gang med 2010/2011-sæsonen i denne weekend. I den anledning bringer vi her en grundig optaktsartikel skrevet af Steffen de Vries, Serie A-kyndig bruger af BetXpert.

Hans artikel gennemgår ligaens 20 hold - med et kig på sidste sæsons præstation og, i lyset af sommerens spillertransfers, en vurdering af chancerne i den nye sæson.

(Transferlisterne, inklusive lejeaftaler, er hentet hos soccerlens.com. Der tages forbehold for fejl/mangler i listerne).

Første runde, 28.-30. august

Lørdag

Udinese - Genoa 0-1

Roma - Cesena 0-0

Søndag

Bari 18 : 00 Juventus

Chievo 20 : 45 Catania

Milan 20 : 45 Lecce

Parma 20 : 45 Brescia

Sampdoria 20 : 45 Lazio

Palermo 20 : 45 Cagliari

Fiorentina 20 : 45 Napoli: SE ANALYSE & TIP

Mandag

Bologna - Inter

SERIE A: 2010/2011

BARI

Det lille syditalienske mandskab med Kellogg’s hønen som logo, tog hele Serie A på sengen i sidste sæson og blev hurtigt de norditalienske storklubbers hovedpine. Først fik man 1-1 på mægtige Giuseppe Meazza mod Inter. Fem runder senere opnåede man endnu en uafgjort på samme stadion mod Milan, før man effektivt straffede Juventus hjemme 3-1 på San Nicola i 16. spillerunde.

Kombinationen af et solidt forsvar, og et hurtigt omstillingsspil viste sig at være så succesfuld for Cassanos barndomsklub, at de kunne gå på juleferie på en betryggende 9. plads velvidende, at man i Andrea Ranocchia og Leonardo Bonucci havde Italiens anden bedste forsvar. En alvorlig skade til den ene halvdel af det succesfulde makkerpar satte dog en stopper for den flotte statistik, men ikke desto mindre holdt Bari lige akkurat fast blandt de ti bedste. Med det højeste antal point nogensinde opnået i klubbens historie.

Den præstation får de nok svært ved at gentage i den kommende sæson - og det er mere sandsynligt at der skal holdes et vågent øje den anden vej. Først og fremmest er både Bonucci (landsholdsspiller, Juventus) og Ranocchia (Inter, Genoa lån) væk, to af Italiens største forsvarstalenter, som havde kæmpe andel i den flotte sæson. Dernæst må det forventes, at et Fiorentina-hold med fuld fokus på ligaen, et forstærket Lazio, samt et Udinese-mandskab der ikke spiller under evne, alle placerer sig højere end Bari. Desuden er anden sæson efter oprykningen typisk den sværeste.

Selvom klubben har måttet afgive nogle store defensive profiler, har man sikret sig holdets omdrejningspunkt i sidste sæson, Sergio Almirón på en permanent kontrakt, ligesom man har formået at holde fast i den brasilianske topscorer, Barreto. Han kunne i fjor sætte sit navn på 14 ligascoringer, og de mange mål kan hjælpe elevatorholdet med endnu en sæson på øverste etage.

Til: Sergio Almiron (Juventus), Paulo Vitor Barreto (Udinese), Nico Pulzetti (Livorno), Abdelkader Ghezzal (Siena), Marco D’Alessandro (AS Roma), Andrea Raggi (Palermo), Nicola Belmonte (Siena), Marco Rossi (Parma), Daniele Padelli (Sampdoria), Jaime Romero (Udinese), Manuel Gavilan (Real Betis)

Fra: Leonardo Bonucci (€15.5m, Juventus), Filippo Carobbio (Siena), Pedro Kamata (Siena), Alberto Visconti (Campobasso)

BOLOGNA

Det har ikke været en helt normal sommer for Bologna, der i starten af juli måned blev opkøbt af den sardinske forretningsmand, Sergio Porcedda, som straks efter handlen var gennemført, beordrede en større udrensning i truppen. Som enhver ny klubejer var Porcedda da heller ikke sen til at fortælle om sine ambitioner for holdet, som han gerne vil se spille europæisk fodbold inden for en tidsramme på tre år. Første målsætning er dog noget så kedeligt som at overleve i rækken.

Overlevelse er ikke et ukendt begreb i den norditalienske klub, som de seneste to sæsoner har levet livet farligt, men dog begge gange har formået at holde lige nøjagtigt tre klubber bag sig. Det kan man især takke kaptajn og absolutte profil, Marco di Vaio for, som har bidraget med hele 36 mål på de to sæsoner. Det er dog også holdets svaghed, for leverer di Vaio ikke de forventede mål, er det svært at se hvem der skal score dem. 24-årige Riccardo Meggiorini er hentet i Bari, men han var ikke ligefrem nogen målmaskine i sidste sæson.

Bolognas transferkampagne har som følge af ejerskiftet været præget af en stor udskiftning. Kort fortalt, har det betydet at ældre spillere har fundet nye klubber, mens man har budt unge, talentfulde spillere velkommen. I Inter har man hentet halvdelen af det slovenske stortalent, Rene Krhin, som angiveligt også var i kikkerten hos flere engelske storklubber. Han suppleres af den 21-årige svenske offensivspiller, Albin Ekdal, som ligeledes er kommet til på et delejerskab fra Juventus. Ekdal imponerede sidste år i Siena, hvor det blev til 27 kampe fra start.

Længere fremme på banen er Adailton fortid, og det forventes i stedet at blive Henry Gimenez der overtager pladsen bag angriberne. Gimenez ankom i januar fra River Plate i Uruguay, men fungerede mest som indhopper for netop Adailton. I forsvaret er skinner foryngelseskuren også igennem. Den 33-årige venstreback, Salvatore Lanna, er blevet løst fra sin kontrakt, og erstattes af den urutinerede, Archimede Morleo, som er hentet i Crotone. På højrebacken er lejede Andrea Raggi erstattet af talentet, Esposito.

Det er et sympatisk projekt Porcedda har startet i Bologna, men det er altid farligt at ændre så markant på trupsammensætningen. Bologna kan nok se frem til endnu en sæson i nedrykningsfare, men det er sandsynligt, at de igen trækker frinummer.

Til: Daniele Paponi (Parma), Pablo Daniel Osvaldo ( Espanyol), Riccardo Meggiorini (Genoa), Cristiano Lupatelli ( Cagliari), Andrea Esposito (Genoa), Rene Krhin (Inter Milan), Luca Siligardi (Inter Milan), Gyorgy Garics (Atalanta), Filippo Lombardi ( Ancona), Albin Ekdal ( – €2.4m, Juventus)

Fra: Pablo Daniel Osvaldo ( extension, Espanyol), Gabriele Paonessa (Parma), Massimo Coda (Cremonese), Stephen Appiah ( Cesena), Alessandro Bassoli (Foligno)

BRESCIA

Siden den guddommelige hestehale Roberto Baggio stoppede karrieren i Brescia i 2004, har klubben haft adresse i den næstbedste række. Men i den kommende sæson kan indbyggerne i den norditalienske by igen se frem til Serie A-fodbold på byens stadion, Mario Rigamonti. Oprykningen blev en realitet efter en samlet sejr på 2-1 over Torino i playoff-finalen.

En af de første ting man foretog sig på transfermarkedet var at blive enige med Torino om at overtage den 35-årige målmand, Matteo Sereni. Han er udset til være førstemålmand i den kommende sæson, og skubber derfor Michele Arcari ud på bænken. Herefter var der længe stille omkring Brescia, og en frygt var måske begyndt at brede sig på ledelsesgangene - for at man ikke kunne nå at få de nødvendige aftaler i stand.

I sidste uge kunne man så efter flere ugers tovtrækkeri præsentere sidste års Serie B-topscorer, brasilianske Éder, som var i ualmindeligt godt målhumør for Empoli. 27 sæsonkasser rækkede dog ikke til en oprykning for Empoli, men med skiftet til Brescia, får den talentfulde angriber alligevel muligheden for at spille Serie A i 2010. Her er det planen, at han skal udgøre en sprængfarlig duo med Andrea Caracciolo, som bød ind med 24 mål i oprykningssæsonen for Brescia.

27-årige Alessandro Diamanti er manden, der skal støbe boldene til de to farlige herrer. Den tidligere Livorno-spiller havde en flot sæson for West Ham, men efter Gianfranco Zola blev fyret som træner for klubben, har han valgt at tage hjem til det kendte, efter kun en enkelt sæson i England. Derudover er 23-årige Panagiotis Kone hentet i græske Iraklis. Den offensive midtbanespiller var spået en stor karriere som ganske ung, men det er ikke lykkedes ham at leve op til potentialet.

Man kan på trods af de offensive forstærkninger godt blive en smule bekymret for forsvaret, som savner både bredde og Serie A-erfaring. Træner Giuseppe Iachini oplevede sidst at rykke op med Chievo i 2007 - for at blive fyret få måneder senere, og han er igen kommet på en svær opgave.

Til: Matteo Sereni ( Torino), Panagiotis Kone (Iraklis Salonika), Eder (Empoli), Alessandro Diamanti (€2.2m, West Ham United)

Fra:

CAGLIARI

Ø-boerne er efterhånden ved at være et rigtig godt etableret Serie A-mandskab, når de søndag aften kan tage hul på deres syvende sæson i træk. Opskriften er bestemt ikke kedelig; Cagliari spiller en frisk omgang kontrafodbold, og sammen med nogle dygtige offensivspillere, og et til tider gavmildt forsvar, er der næsten garanti for mål.

Forrige sæson endte man helt oppe på 9. pladsen hjulpet på vej af Robert Acquafrescas 14 ligascoringer. I denne sæson får man igen fornøjelsen af den 22-årige angribers kvaliteter, når han skal forsøge at sparke gang i sin karriere igen. Det betyder samtidig, at forrige sæsons topscorer i den portugisiske liga, Nenê pænt må aflevere sin trøje nr. 9. Det fortæller ikke lidt om angrebshierakiet i klubben, hvor det forventes at Acquafresca skal danne duo med det tidligere Milan-talent, Alessandro Matri, som fik sit gennembrud i sidste sæson (i fraværet af netop Acquafresca).

Træneren op til sæsonstarten er ny. Han hedder Pierpaolo Bisoli og er taktikeren bag Cesenas to oprykninger på de seneste to år, men vælger nu i stedet at søge udfordringer i den klub, hvor han selv spillede som aktiv i 90'erne. Jobbet blev ledigt efter, at klubben noget kontroversielt valgte at fyre Massimiliano Allegri, som bare et par måneder forinden havde modtaget prisen som årets træner i den foregående sæson. Men en stime på ni kampe uden sejr var mere end den meget utålmodige klubledelse kunne acceptere. Dermed er Bisoli den ottende træner i spidsen for Cagliari på bare fem år.

Sardinerne har - udover lejeaftalen med Acquafresca - sikret sig Juventus-talentet Lorenzo Ariaudo på en permanent kontrakt, efter at han overbeviste ledelsen om sine evner den sidste halvdel af sæsonen. Den centrale midtbanespiller, Daniele Dessena vender tilbage til Sampdoria efter endt låneperiode. Han optrådte 29 gange for Cagliari i sidste sæson.

Til: Alex Pinardi ( Modena), Lorenzo Ariaudo (Juventus), Radja Nainggolan (Piacenza), Dario Blasi (Cesena), Simon Laner (AlbinoLeffe), Gabriele Perico (AlbinoLeffe), Robert Acquafresca (Genoa)

Fra: Cristiano Lupatelli ( Bologna), Mattia Bodano (Gavorrano), Enrico Cotza (Alghero), Enrico Cotza (Villacidrese), Joaquin Larrivey (Colon), Andrea Cocco (AlbinoLeffe), Marco Mancosu (Siracusa)

CATANIA

Ved foden af vulkanen Etna har Catania hjemsted, og her har sportsdirektør Pietro Lo Monaco skabt en argentinsk koloni. Truppen indeholder flere argentinere end man kan tælle på to hænder, og der er ofte en 8-9-stykker i startopstillingen.

I sidste sæson opnåede klubben det højeste pointtal nogensinde i Serie A-sammenhæng. En præstation som den nu forhenværende træner Sinisa Mihajlovic har kæmpe ære af. Da han overtog holdet lå de helt i bunden af tabellen, men under serberens seks måneder lange styre tabte man kun fire gange og klubben blev sikret en 13. plads, hele ti point fra nedrykningsstregen.

Selvom Mihajlovic nu er i Firenze, kan Catania sagtens have realistiske forhåbninger om en endnu bedre placering i den kommende sæson. Håbet bunder i, at man på trods af tabet af den dygtige wing, Jorge Martinez til Juventus har formået at holde fast i flere profiler. Èn af dem er Barcelona-floppet Maxi Lopez som endelig ser ud til at have fundet fodfæste i Europa. Den 1.91 høje angriber formåede på blot en halvsæson at stryge lige forbi angrebskollega, Giuseppe Mascara på den interne topscorerliste med en total på imponerende 11 mål. Det har gjort ham til lidt af en publikumsfavorit hos Elefanterne, og der er store forventninger til, at den blonde targetman kan skyde Catania til flere sejre i den nye sæson.

Catanias præsident, som ejer et europæisk flyselskab, har udtalt, at han gerne vil se sit hold flyve i Europa. Det er dog nok lidt for tidligt for det sicilianske mandskab, men hvis den nye træner, Marco Giampaolo kan videreføre Mihajlovic’ arbejde, burde Catania ikke være et hold der for alvor blander sig i bundstriden, men i stedet et hold, der placerer sig midt i rækken.

Til: Raphael Martinho (Paulista), Bostjan Cesar ( Grenoble), Giovanni Marchese (Chievo Verona), Giorgio Capece (Ascoli), Sasa Margarita (Ascoli), Dominique Malonga (Torino)

Fra: Gennaro Sardo (Chievo Verona), Jorge Martinez (€12m, Juventus)

CESENA

Cesena er kommet på en meget svær opgave, når holdet skal forsøge at undgå nedrykning fra den række, hvor de har været fraværende i 19 år. Så sent som forrige sæson, befandt klubben sig i Italiens tredjebedste række, men to oprykninger og en fantomsæson senere, befinder klubben sig nu højst overraskende i Serie A.

En status der er grundlagt på en imponerende defensiv, der kun lod 29 bolde passere den 40-årige førstemålmand, Francesco Antonioli i 42 kampe. Taktikeren bag den succesfulde taktik, Pierpaolo Bisoli bliver dog én af Cesenas nærmeste konkurrenter i den kommende sæson, da han skal stå i spidsen for Cagliari. Ny mand er Massimo Ficcadenti, som aldrig før har trænet et hold i den bedste række.

Søhestene begyndte straks efter champagnepropperne var sprunget og de værste tømmermænd havde lagt sig, at kigge efter forstærkninger til en sæson, hvor modstandere som Sassuolo og Albinoleffe er skiftet ud med Inter og Juventus. Især en stor turnering i Sydafrika fangede sydøstitalienernes interesse, som efter slutrunden kunne præsentere først den japanske back, Yuto Nagatomo på en lejeaftale og senere Ghanas holdkaptajn, Stephen Appiah. Sidstnævnte var sidste år på kontrakt hos kollegaerne fra Bologna, men opnåede kun to kampe på grund af flere skader. Det har tilsyneladende ikke skræmt Cesena væk, som håber på at hans internationale rutine kan hjælpe ligaens mest urutinerede hold.

Derudover har man aftalt med Atalanta (som nu er i Serie B), at man lejer den 21-årige kantspiller, Ezequiel Schelotto for endnu en sæson. Han fik debut for det italienske U21-landshold sidste år, og kan få sit gennembrud i den kommende sæson. Det lykkedes også for Cesena at få en halvpart i den unge franske angrebsprofil, Dominique Malonga, som sidste år imponerende som lejesvend fra Torino. I år får han selskab i tremandsangrebet af et velkendt angrebsnavn i Italiensk fodbold, nemlig den aldrende albaner, Erjon Bogdani som kommer til fra Chievo.

Til: Marco Parolo (Chievo Verona), Giacomo Tulli (Vicenza), Yuto Nagamoto (FC Tokyo), Erjon Bogdani ( Chievo Verona), Alberto Galuppo (Parma), Daniele Pedrelli (Parma), Fabio Caserta (Atalanta), Maximiliano Pellegrino (Atalanta), Ezequiel Schelotto (Atalanta), Luca Moscatiello ( Fulham), Steve Von Bergen ( Hertha Berlin), Stephen Appiah ( Bologna), Panagiotis Tachtsidis (Genoa), Diego Cavalieri (Liverpool)

Fra: Luca Righini (Vicenza), Milan Duric (Parma), Denis Tonucci (Vicenza), Giacomo Tulli (Vicenza), Dario Blasi (Cagliari), Jose Espinal (Eupen), Guilherme do Prado (Southampton)

CHIEVO

Siden Verona-forstadsklubben, Chievo for første gang i klubbens historie rykkede op i Serie A for ti år siden, har de kun været nede og vende én enkelt gang. Selvom truppen er fattig på profiler, er den rig på erfaring, og det betyder, at Chievo er meget svære at overraske.

I sidste sæson levede man en anonym tilværelse i det lavere midterfelt, og var aldrig reelt i nedrykningsfare. Faktisk var man allerede matematisk sikret med tre runder tilbage (da man slog Fiorentina hjemme på Bentegodi). Succesen kan især tilskrives den defensive duo, Mario Yepes og Andrea Mantovani, i et forsvar der kun gav lov til 42 scoringer imod sig i 38 kampe. Det bliver ikke mindre imponerende af, at det kun var top 4-klubberne, der havde et bedre forsvar over hele sæsonen. Oppe foran leverede kaptajn, Sergio Pellisier, som sædvanligt en fornuftig sæson med en total på 11 mål.

Chievos præstationer er ikke gået ubemærket hen blandt topklubberne, hvorfor man har måttet afgive både succestræner Domenico Di Carlo til Sampdoria og Mario Yepes til Milan. Sidstnævnte erstattes af den 28-årige slovenske landsholdsspiller, Bostjan Cesar, som man har fundet i franske Grenoble. På trænerposten gambler præsident, Luca Campedelli med ansættelsen af den relativt uprøvede, Stefano Pioli, som kun har en enkelt sæson i Serie A på CVet.

Det opvejes af et stærkt kollektiv, hvor de to mest loyale spillere, Luciano og Sergio Pellisier begge står noteret for over 250 kampe for klubben. Den rutine kommer nok til at gøre udslaget for De flyvende æsler, som bør samle de nødvendige point op til at undgå nedrykning.

Til: Bojan Jokic (Sochaux), Bostjan Cesar (Grenoble), Mattia Minesso (Vicenza), Gennaro Sardo (Catania), Fabio Barrichello (Bassano), Rubinho (Palermo), Jefferson Trazzi ( Lecce), Ledian Memushaj ( Paganese), Marco Bogliacino (Napoli), Mattia Marchi ( Rimini), Davide Moscardelli (Piacenza), Roberto Guana (Palermo), Piero Robertiello (Salernitana)

Fra: Mario Yepes ( AC Milan), Marco Parolo (Cesena), Giovanni Marchese (Catania), Yonese Hanine (Crotone), Erjon Bogdani ( Cesena), Tommaso Chiecchi (Lecco), Mattia Minesso (Vicenza), Antimo Iunco (Cittadella), Dimas (Montichiari), Alessandro Sbaffo (Piacenza), Angelo Antonazzo (Taranto), Cesare Rickler (Piacenza), Manuel Iori (Livorno)

FIORENTINA

Fiorentinas europæiske eventyr fik en brat afslutning, da Bayern Münchens Arjen Robben hamrede bolden op i Sebastien Freys målhjørne. Skuffelsen var stor, men det var et hæderligt farvel til Champions League. Ikke alene havde de violetklædte italienere spillet sig frem til kvartfinalen, men de havde også beriget fodbold Europa med hurtigt, intelligent pasningsspil som i perioder flåede de senere finalisters forsvar i stykker.

Man måtte dog sande, at promoveringen i verdens største klubturnering kostede dyrt i den hjemlige liga, hvor Fiorentina skiftede forrige sæsons flotte fjerdeplads ud med en lidet flatterende 11. plads i sidste sæson. Den dårligste placering siden comeback-sæsonen i 04/05. I den kommende sæson er Firenzes stolthed dog igen klar til at konkurrere nationalt, og klubben er med i et stærkt felt af ambitiøse klubber, som igen vil forsøge at ændre på sammensætningen af top 4. Det bliver dog uden træner Cesare Prandelli, som har valgt at takke ja til jobbet som italiensk landstræner. Erstatningen har man fundet i Syditalien, hvor den tidligere frisparksekspert, Sinisa Mihajlovic, har nydt roser for hans forvandling af Catania fra status som nedrykningstruet til en pæn placering midt i rækken. Det er dog næppe nok for den kontroversielle serber i Fiorentina, hvor kravet er europæisk fodbold.

Men holdet er tyndt besat i forreste geled, hvor angrebsprofilen Adrian Mutu først afslutter afsoningen af sin karantæne i slutningen af oktober og senest fik man nyheden om, at den unge montegriner, Stevan Jovetic har pådraget sig en alvorlig knæskade, som betyder, at han formentlig er ude det meste af sæsonen. Det efterlader Fiorentina med topscorer, Alberto Gilardino (for hvem det er vitalt at holde sig skadesfri) og den kun 17-årige Khouma Babacar, der dog allerede sidste år scorede sit første mål for klubben.

På trods af de få muligheder i angrebet, har det har været et stille mercato for Fiorentina, som indtil videre kun har forstærket truppen med Udineses kreative midtbanemand Gaetano D’Agostino samt Celtic-målmanden Arthur Boruc. Sidstnævnte vil formentlig agere backup for førstemålmanden Sebastien Frey, mens D’Agostino forventes at rykke direkte ind på den centrale midtbane ved siden af landsholdsspilleren, Riccardo Montolivo. Senest har man snuppet fløjspilleren, Alessio Cerci fra Roma, som har optrådt på samtlige italienske ungdomslandshold, men endnu mangler at få sit store gennembrud.

Barcelona-talentet Keirrison formåede ikke at overbevise ledelsen om, at han skulle blive i klubben, og man har derfor valgt at sende ham hjem et år før tid, mens man har valgt ikke at forlænge med venstrekanten, Massimo Gobbi.

Til: Gaetano D’Agostino ( – €10m, Udinese), Luca Santonocito ( Celtic), Artur Boruc (€2m, Celtic)

Fra: Ondrej Mazuch (Anderlecht), Ramzi Aya (Reggiana), Samuele Bettoni (Reggiana), Matteo Arati (Reggiana), Lorenzo Morelli (Juve Stabia), Pape Diakhate (Eupen), Jefferson (Eupen), Matthias Lepiller (Eupen), Giacomo Casoli (Spezia), Lorenzo Lollo (Spezia), Savio Nsereko (TSV 1860 Munich), Samuel Di Carmine (Frosinone), Piergiuseppe Maritato (Reggiana), Massimo Gobbi ( Parma), Francesco Di Tacchio (Frosinone), Lorenzo Morelli (Prato)

GENOA

Det har gjort ondt på Genoa og ikke mindst præsident Enrico Preziosi at se ærkerivalerne Sampdoria tage sig af 4. pladsen, alt imens man selv lå placeret i det kedelige midterfelt distraheret af europæiske kampe. Rollerne ser dog ud til at blive byttet i år, hvor Sampdoria ikke kan undgå at tabe point på deres europæiske deltagelse (afhængig af hvor langt de kommer), mens Genoa er sultne efter at få hævn over bysbørnene og har oprustet kraftigt.

Sidste sommer mistede Genoa topscorer Diego Milito og troede fejlagtigt, at han kunne erstattes af en anden argentinsk måltyv, Hernan Crespo, og den tidligere Cagliari-topscorer, David Suazo. De levede ikke op til forventningerne, og det er symptomatisk for Genoas sæson, at deres topscorer efter 38 runder stod noteret for syv scoringer. Det har man ønsket at lave om på, og derfor hentet Bayern Münchens udstødte fyrtårn, Luca Toni, som spenderede sidste sæson på et lejeophold i Roma. Toni ville sikkert have foretrukket at blive i hovedstaden, men kan dog glæde sig over trøje nr. 9 og en sikker plads i startelleveren.

Mellem stængerne tiltrak landsholdmålmand, Marco Amelia sig opmærksomhed fra Milan, som har lejet den 28-årige målmand med mulighed for et delejerskab efter sæsonen. Som erstatning har man hentet Bragas boldstopper, Eduardo, som var indehaver af den flotteste statistik i den portugisiske liga i den forgangne sæson. Foran ham er der også kommet et par nye folk til efter at det græske forsvarstalent, Sokratis har valgt at følge Amelia til Milan. Det drejer sig om Schalke 04s ombejlede højreback, Rafinha, mens man har lejet Inters nyerhvervelse, centerbacken Andrea Ranocchia, som var et emne til landsholdet inden han pådrog sig en alvorlig skade.

Derudover har man sensationelt kapret Miguel Veloso, som på baggrund af sine flotte præstationer i Champions League, var sat i forbindelse med flere europæiske storklubber. Midtbaneslideren, Alberto Zapater og en ukendt pose penge var med til at overbevise Sporting Lissabon om at slippe deres guldfugl, så Genoa i den nye sæson får glæde af hans frisparkskvaliteter.

De mange spændende nye navne i Genoas blå-røde trikot, gør dem til en varm kandidat til en placering i top 6, men den store udskiftning kan koste point i starten af sæsonen. Genoa stiller med en helt ny midterakse, som hurtigt må finde hinanden, og oppe foran skal Toni levere de lovede mål, hvis Genoa skal opnå succes.

Til: Panagiodis Tachtsidis ( AEK Athens), Gergely Rudolf ( Debreceni), Diego Angelo ( Naval 1 de Maio), Robert Gucher (Frosinone), Luca Toni ( Bayern Munich), Fernando Forestieri ( Malaga), Magnus Troest ( Recreativo Huelva), Eduardo dos Reis Carvalho (Sporting Braga), Nnamdi Oduamadi (AC Milan), Rodney Strasser (AC Milan), Gianmarco Zigoni (AC Milan), Mattia Destro (Inter Milan), Andrea Ranocchia (Inter Milan), Miguel Veloso (€9m, Sporting Lisbon), Rafinha (Schalke 04), Kevin-Prince Boateng (Portsmouth), Giacomo Beretta (AC Milan)

Fra: Selim Ben Djemia (Frosinone), Robert Gucher (Frosinone), Riccardo Meggiorini (Bologna), Isaac Cofie (Torino), Dejan Lazarevic (Torino), Andrea Esposito (Bologna), Sokratis Papastathopoulos (AC Milan), Nnamdi Oduamadi (AC Milan), Rodney Strasser (AC Milan), Andrea Ranocchia (Inter Milan), Marco Amelia (AC Milan), Alberto Zapater (€2m, Sporting Lisbon), Panagiotis Tachtsidis (Cesena), Matteo Paro (Vicenza), Antonino Ragusa (Salernitana), Diego Angelo (Eskiserhirspor), Robert Acquafresca (Cagliari), Kevin-Prince Boateng (AC Milan), Giacomo Beretta (AC Milan)

INTER

Der er absolut ingen tvivl; Inter er igen den helt store mesterskabsfavorit i støvlelandet. Og der er masser af grund til at tro, at de forsvarende mestre kan gentage stykket fra de foregående fem sæsoner og udvide trofæskabet med den 19. pokal i den bedste italienske række. Selvom mirakelmageren, José Mourinho blev i Madrid efter CL-triumfen, har Inter stadig en trup spækket med kvalitet, som er en klasse over de udfordrende holds materiel.

Den nye mand i spidsen for holdet, Rafael Benitez er en taktisk kapacitet, men er samtidig en ubekendt faktor i italiensk fodbold og det kan være holdets svaghed. Han udtalte i forbindelse med sin ansættelse, at han ønskede at Inter skulle være mere i boldbesiddelse og spille mere underholdende end under Mourinho.

Siden Calciopoli-skandalen, som gav hårde straffe til Inters nærmeste konkurrenter, har Milano-klubben vadet i succes kulminerende med sidste sæsons “Tripletta”. I den kommende sæson har Inter et tætpakket program med mange kampe og skal bl.a. på en lang tur til VM i klubfodbold i december måned. Den første officielle kamp var den italienske Supercup-finale mod Roma, hvor Inter stillede med præcis de samme spillere i startopstillingen som CL-finalen i maj måned.

Det fortæller en hel del om klubbens transferstrategi denne sommer, som har været koncentreret omkring at holde på alle hovedrollerne fra den historiske sæson. Man kan især være godt tilfreds med, at det er lykkes at holde verdens bedste højreback, Douglas Maicon i klubben, på trods af Mourinhos store ønske om at bringe ham med til Madrid. Den eneste uheldige birolle, der blev spillet af problembarnet og megatalentet, Mario Balotelli, er blevet solgt til ambitiøse Manchester City. Hans afgang var uundgåelig efter, at han i flere omgange havde tilranet sig negativ opmærksomhed. Derudover lykkedes det endelig at slippe af med den portugisiske jonglør, Riccardo Quaresma, som var et kæmpeflop i sine to år på kontrakt i klubben. Han fortsætter karrieren i Tyrkiet hos Besiktas.

Behovet for direkte forstærkninger er ikke akut, og Inter har da også været ualmindeligt inaktive på sommerens transfermarked. Den talentfulde centralforsvarer, Andrea Ranocchia, er ganske vist købt i Bari, men straks efter lejet ud til Genoa for hele sæsonen. Derimod har man købt den anden halvdel af den hurtige angriber, Jonathan Biabiany og midtbaneslideren, McDonald Mariga (som spillede det sidste halve år i Inter på et delejerskab) af Parma, som begge forventes at blive en del af truppen. På bænken er Francesco Toldo, som har valgt at stille støvlerne permanent på hylden, blevet erstattet af Sampdorias Luca Castelazzi.

Den mest interessante spiller i for-sæsonen var den lille brasilianske tekniker, Philippe Coutinho, som Inter allerede håndplukkede i Vasco Da Gama for to år siden, men ikke havde lov til at bringe til Italien, før han var fyldt 18 år. Moratti har udtalt, at salget af Balotelli ikke var noget problem, når man er i besiddelse af Coutinhos talent, så forventningerne er store. I den kommende sæson skal han agere backup for Sneijder.

Til: Luca Castellazzi ( Sampdoria), Marco Davide Faraoni ( Lazio), Matteo Colombi (Piacneza), Andrea Lussardi (Piacenza), Victor Obinna ( Malaga), Andrea Ranocchia (Genoa)

Fra: Ricardo Quaresma (Besiktas), Giulio Donati (Lecce), Luca Caldirola (Vitesse Arnhem), Andrea Bavena (Portogruaro), Andrea Mei (Piacenza), Luca Tremolada (Piacenza), Antonio Esposito (Padova), Samuele Beretta (Pavia), Cristian Daminuta (AC Milan), Attila Filkor (AC Milan), Marco Ezio Fossati (AC Milan), Mattia Destro (Genoa), Andrea Ranocchia (Genoa), Riccardo Bocalon (Portugruaro), Gabriele Puccio (Portugruaro), Rene Krhin (Bologna), Luca Siligardi (Bologna), Alberto Gerbo (Triestina), Mario Balotelli (Manchester City), Gianluca Litteri (Salernitana)

JUVENTUS

Efter en turbulent efterårssæson huggede ledelsen hovedet af klublegenden, Ciro Ferrara i slutningen af januar. Han blev holdt ansvarlig for de skuffende resultater i ligaen, og et alt for tidligt exit i Champions League, hvor Juventus røg ud med et brag efter et pinligt 1-4 nederlag hjemme til Bayern München. Bundrutinerede Alberto Zaccheroni blev hentet ind som redningsmand, men heller ikke han formåede at rette op på sæsonen. Juventus’ mareridt sluttede med et 3-0 nederlag til Milan og en samlet placering nede på 7. pladsen, som dog trods alt betyder, at de zebrastribede får muligheden for at spille sig i Europa League.

Men for en klub med mesterskabsambitioner og dyre indkøb af Diego og Filipe Melo er det langtfra godkendt. Det har man taget konsekvensen af ved at skifte ganske markant ud på ledelsgangen. Den mangeårige sportsdirektør, Alessio Secco er blevet frataget sin stilling, og erstattet af Giuseppe Marotta, som tager sin succestræner fra Sampdoria, Luigi Delneri med sig til Torino. Sammen skal de stå for genopbygningen af Italiens suverænt mest vindende klub, og de har et klart projekt. Truppen skal være både yngre og mere italiensk.

Det afspejlder sig i transferkampagnen, hvor de italienske VM-spillere Simone Pepe, Leonardo Bonucci og Fabio Quagliarella alle er hentet til klubben. Sidstnævnte erstatter Diego, som på trods af sin skuffende debutsæson, var en publikumsfavorit på Stadio Olimpico di Torino. Han er blevet et taktisk offer i Delneris 4-4-2, hvor Quagliarella anses som en perfekt makker til Alessandro Del Piero. Derudover har man lejet Alberto Aquilani i Liverpool, som ikke kunne garantere ham en plads i startopstillingen i den kommende PL-sæson. Roma-drengen har potentiale til at blive en nøglespiller for Juventus, hvis han formår at holde sig nogenlunde skadesfri. Man har også sikret sig Gianluigi Buffons stedfortræder, mens denne plejer en skade, han pådrog sig under VM-slutrunden. Det bliver Marco Storari, der havde en bærende hovedrolle i Sampdorias flotte sæson.

Der er dog også blevet plads til et par ikke-italienske forstærkninger i form af de to fløjspillere, serbiske Milos Krasic og uruguayanske Jorge Martinez. Sidstnævnte og særligt hans indkøbspris på knap 100 mio. danske kr. har fået kritikere til at hæve øjenbrynene, der mener, at flere af de nye spillere ikke har klassen til en klub med ambitioner om mesterskabet.

Diego, som fortsætter i tyske Wolfsburg, er ikke den eneste spiller der er skiftet fra Juventus over sommeren. Den 36-årige centerback Fabio Cannavaro er rejst til Dubai, hvor Al-Ahli skal betale hans løn de næste to år, mens den danske viking Christian Poulsen fortsætter karrieren i Liverpool. Den kreative offensivspiller, Sebastian Giovinco skal forsøge at ramme sit store potentiale i Parma, som har lejet ham for den kommende sæson.

Til: Simone Pepe ( – €2.6m, Udinese), Leonardo Bonucci (€15.5m, Bari), Jorge Martinez (€12m, Catania), Tiago Mendes ( Atletico Madrid), Marco Motta ( – €1.25m, Udinese), Davide Lanzafame (Palermo), Marco Storari (€4.5m, AC Milan), Milos Krasic (€15m, CSKA Moscow), Alberto Aquilani (Liverpool)

Fra: Cristian Molinaro (€3.9m, VfB Stuttgart), Fabio Cannavaro ( Al Ahli Dubai), Lorenzo Ariaudo (Cagliari), Sergio Almiron (Bari), Martin Caceres ( Barcelona), Sebaastian Giovinco ( – €1m, Parma), Christian Poulsen (€5.475m , Liverpool), Samon Reider Rodriguez (Pergocrema), Albin Ekdal ( – €2.4m, Bologna), Tiago Mendes (Atletico Madrid)

LAZIO

Mens Roma har leget førsteudfordrer til Inter de seneste år, har det ikke ligefrem været topplaceringer man har samlet på i den anden hovedstadsklub, Lazio. Sidste sæson startede ellers rigtigt fint, da man slog Inter i den italienske Supercup-finale, som blev afholdt i Kina. Men tilbage i Italien og Serie A fungerede det slet ikke, hvor det kun blev til sølle to sejre i de første 15 ligakampe.

Daværende træner, Davide Ballardinis opgave var ikke blevet nemmere af, at den stærkt kontroversielle præsident, Claudio Lotito før sæsonstarten dirigerede to af holdets største navne, angriberen Goran Pandev og den tidligere kaptajn, Christian Ledesma, op på tribunen. Ekskluderet fra holdet, fordi de nægtede at sætte deres underskrift på en ny kontrakt. I december måned lykkedes det makedonske Pandev, med rettens ord, at rive sig fri af kontrakten og skrive under med Inter, mens hans tidligere holdkammerat, argentinske Ledesma tabte sin sag mod Lazio en lille måneds tid senere. De dårlige resulater på banen fortsatte imidlertid, og så slap tålmodigheden op med Ballardini, som blev fyret og erstattet af den tidligere Napoli-træner, Edy Reja. Det betød, at Ledesma røg tilbage i startopstillingen, og sammen med tilføjelsen af Genoas Sergio Floccari, begyndte pilen at pege den rigtige retning for Ørnene, som endte sæsonen på en 12. plads.

Det er dog formentlig stadig et stykke fra klubbens ambitioner, og det skal der rettes op på i den kommende sæson. Redningsmanden Edy Reja, som er bedst kendt for sin genrejsning af Napoli, har fået lov at blive på posten og han kommer til at råde over et ganske fornuftigt mandskab. Godt nok kunne man ikke modstå Citys millioner, da de spurgte efter klubbens eftertragtede venstreback, tordenfoden Aleksandar Kolarov, men Manchester City var så venlige at sende Javier Garrido på flyet til Rom, som en del af handlen. Han er en direkte erstatning for serberen, og han indeholder faktisk nogle af de samme egenskaber, så tabet vil næppe mærkes så markant.

En del af pengene fra Kolarov-handlen er brugt på at købe Sao Paolo-stjernen, Hernandes fri af sin kontrakt. Den offensive midtbanespiller skal bidrage med en del af den kreativitet, som holdet savnede i sidste sæson. Derudover har man sikret sig angriberen, Sergio Floccari på en permanent kontrakt, som beviste sit værd som lejesvend fra Genoa i den sidste halvdel af sæsonen. Han kommer til at danne duo med Mauro Zarate, som ovenpå en skuffende sæson, hvor han kun blev noteret for tre mål, virkelig skal træde i karakter, hvis Lazio skal gøre sig forhåbninger om at være med i spillet om Europa-billetter.

Til: Juan Pablo Carrizo ( Real Zaragoza), Eliseu Pereira ( Real Zaragoza), Mark Bresciano ( Palermo), Javier Garrido (€3m, Manchester City)

Fra: Thomas Hitzlsperger ( West Ham), Marco Davide Faraoni ( Inter Milan), Sebastian Eguren ( Villarreal), Eliseu Pereira (€500k, Malaga), Luciano Zauri (Sampdoria)

LECCE

Kun lidt over et år efter, at man rykkede ud som det dårligste hold i Serie A, er syditalienske Lecce tilbage. Hele syv gange på 13 sæsoner i det bedste selskab, er man blevet stemt ud, og man er absolut også én af favoritterne i år.

Lecce dominerede Serie B i sidste sæson, og lå i spidsen i en syv måneder lang periode, før de slap gaspedalen og næsten blev indhentet af Cesena. Men på trods af 1. pladsen ligner de ikke den stærkeste oprykker.

Lecce er en økonomisk letvægter, og har derfor i udstrakt grad benyttet sig af at hente spillere på lejeaftaler frem mod en sæson, hvor nøgleordet er overlevelse. Man har været yderst aktive sommeren over, men truppen er stadig smal. Den norske højreback, Tore Reginiussen, er lejet i Schalke 04, og forventes sammen med den brasilianske centerback, Gustavo, som drager på sin fjerde lejeaftale på tre år, at gå direkte ind og forstærke en defensiv, der lukkede 47 mål ind i 42 kampe i oprykningssæsonen.

I angrebet får sidste års topscorer, 17-målsskytten Daniele Corvia konkurrence med tilgangen af både Juventus-floppet, Ruben Olivera og den fortabte søn, Javier Chevanton, som med sine 48 mål på tre sæsoner er den mest scorende Lecce-spiller i historien. De er begge hungrende for en succesoplevelse, efter flere mislykkedes ophold. Af andre interessante tilføjelser kan nævnes permanente aftaler med Schalke 04s midtbanespiller, Carlos Grossmüller, og det tidligere Roma-talent, Ignacio Piatti, som kommer til fra argentinske Independiente.

Holdets træner er den 52-årige Luigi De Canio (ikke at forveksle med Paolo Di Canio) og kommer fra et job i den engelske Championship-klub QPR, og har tidligere bl.a. har stået i spidsen for Udinese, Napoli og Genoa.

Til: Antonio Mazzotta (Palermo), Giulio Donati (Inter Milan), Ruben Olivera ( Penarol), Andrea Bertolacci (AS Roma), Simone Sini (AS Roma), Gustavo (Desportivo Brasil), Tore Reginiussen (Schalke 04), Carlos Grossmuller ( Schalke 04), Ignacio Piatti (Independiente)

Fra: Jefferson Trazzi ( Chievo Verona), Francesco Benussi (Palermo), Gianmarco Ingrosso (Paganese), Vitoria Triarico (Paganese), Ugo Gabrieli (Paganese), Giuseppe Caccavallo (Barletta)

MILAN

Leonardo var fansene yndling, men forholdet til klubejer, Silvio Berlusconi blev aldrig rigtig godt. Han kritiserede offentligt træneren for hans taktiske dispositioner, og tre kampe før sæsonen sluttede (da det var matematisk umuligt at hente Inter), blev den brasilianske træner fyret. Ind af døren er i stedet kommet den kun 43-årige Massimiliano Allegri, som er Italiens mest lovende trænertalent. Han har skabt sit navn i Cagliari, hvor han førte sardinerne til en utrolig 9. plads i forrige sæson, og fortsatte de imponerende præstationer i sidste sæson, indtil en stime på ni kampe uden sejr førte til en noget kontroversiel fyring. Begge sæsoner blev han hædret med titlen som årets træner (Panchina D’Oro).

Rossoneros mercato har været kendetegnet ved billige, velvalgte indkøb. Siden Kaká blev solgt, har Milan været tvunget til at omlægge deres transferstrategi som følge af, at Berlusconi ikke længere poster flere hundrede millioner i klubben hver sommer. I Genoa har man snuppet forsvarstalentet, Sokratis, som forventes at gå direkte ind og forstærke højrebacken. Til centerforsvaret har man hentet den stærke colombianer, Mario Yepes i Chievo, som backup for Alessandro Nesta, efter Giuseppe Favalli ikke fik sin kontrakt forlænget. En anden spiller, som heller ikke blev tilbudt en ny kontrakt af klubben, er den løntunge Nelson Dida, som forlader klubben efter ti års tro tjeneste. Derudover har man været på rov i den anden Milano-klub, og hentet en lille håndfuld spændende talenter, hvor især den kun 17-årige Marco Fossati har vakt opsigt, for sit blik for spillet, der er blevet sammenlignet med en ung Pirlo.

Sidste sommer måtte klubbens fans se langt efter markante forstærkninger til det aldrende mandskab, og har formentlig fået fornemmelse af et déjà vu, indtil snakken om det svenske fyrtårn, Zlatan Ibrahimovic begyndte at blive alvorlig i sidste uge. Dagen før Milan tager hul på en ny Serie A-sæson kunne vicepræsident, Adriano Galliani stolt præsentere Barcelona-spilleren på en et-årig lejeaftale med option på en permanent tre år lang kontrakt. Det ændrer ikke så lidt ved billedet af Milans muligheder i den kommende sæson. Zlatan har vist, at han kan vinde mesterskaber næsten på egen hånd i Inter, og formår han at ramme dét niveau igen, kan bysbørnene godt begynde at bekymre sig. En trio med Ronaldinho i spilhumør, en skadesfri Pato og Zlatan Ibrahimovic lyder aldeles skræmmende.

Tilgangen af Zlatan betyder dog, at den uheldige hollænder, Klaas-Jan Huntelaar igen er kommet i overskud, som det var tilfældet i Real Madrid, og de seneste bulletiner går på et skifte til tysk fodbold. Det er dog endnu ikke bekræftet.

Til: Zlatan, Ibrahimovic (Barcelona), Mario Yepes ( Chievo Verona), Marco Amelia (Genoa), Cristian Daminuta (Inter Milan), Attila Filkor (Inter Milan), Marco Ezio Fossati (Inter Milan), Sokratis Papastathopoulos (Genoa), Nnamdi Oduamadi (Genoa), Rodney Strasser (Genoa), Kevin-Prince Boateng (AC Milan), Giacomo Beretta (Genoa)

Fra: Fernando Coppola (Siena), Marcus Diniz (Parma), Matteo Darmian (Palermo), Davide Di Gennaro (Padova), Elia Legati (Padova), Nnamdi Oduamadi (Genoa), Rodney Strasser (Genoa), Gianmarco Zigoni (Genoa), Pierre-Emerick Aubameyang (AS Monaco), Marco Storari (€4.5m, Juventus), Giacomo Beretta (Genoa)

NAPOLI

Syv point i syv kampe, og så var tålmodigheden sluppet op for Napoli-præsident, Aurelio De Laurentiis. Han smed den tidligere italienske landstræner, Roberto Donadoni på porten og hentede i stedet den mere offensivt orienterede Walter Mazzarri ind, og siden så Napoli sig ikke tilbage. Under Mazzarris ledelse tabte man ikke en kamp i 16 runder, men for mange uafgjorte kampe betød i sidste ende, at man havnede uden for det allerfineste selskab.

Napoli har dog god grund til at være stolte af deres sæson. Man rykkede således seks plader frem siden forrige sæson, og 6. pladsen er faktisk den bedste placering siden starten af 90'erne for holdet, der så sent som i 2006 befandt sig i den tredjebedste række. Men Napoli kan stadig blive bedre, og igen blive en magtfaktor i italiensk fodbold, som dengang med unge Maradona på holdet i 80'erne. Det er det man drømmer om i den syditalienske by, og det er den drøm filmproducer og klubejer, Aurelio De Laurentiis er i gang med at realisere.

Før man når så langt, ligger der dog en række udfordringer forude. I den kommende sæson har Napoli nemlig masser at bevise, for der forventes fra alle sider en ny topplacering. Sidste år spillede man for mange uafgjorte kampe, og havde ofte problemer hjemme på mægtige San Paolo med at åbne kompakte forsvar op. I Edinson Cavani har man helt sensationelt skrevet kontrakt med den targetman man savnede i fjor. Hentet fra en direkte ligakonkurrent, foran snuden på flere europæiske topklubber. Tilføjelsen af Cavani betyder, at man godt kan undvære Quagliarella, der skifter til Juventus på en lejeaftale, som forventes at blive gjort permanent efter sæsonen.

Sammenholdt med, at man har formået at holde på klubbens kronjuvel, Marek Hamsik, må man konstatere at Napoli har bevæget sig med stor sikkerhed rundt på markedet denne sommer. Senest er det blevet offentliggjort, at 25-årige José Sosa, som aldrig fandt sig tilpas i München, ligeledes får sit navn på den lyseblå Napoli-trøje.

Det gør mængden at stærke offensive kort overvældende, og det skal blive interessant, at se hvordan Walter Mazzarri vil blande kortene. Hvis alt flasker sig for Napoli, kan de spille CL i 2011.

Til: Matteo Contini ( Real Zaragoza), Edinson Cavani (Palermo), Cristiano Lucarelli (Parma)

Fra: Jesus Datolo (Espanyol), Erwin Hoffer (Kaiserslautern), Marco Bogliacino (Chievo Verona), Luca Cigarini (Sevilla), German Denis (Udinese)

PALERMO

Lige ved og næsten. Sådan må overskriften lyde, hvis man skal summere op på sicilianernes sæson, som kun var én sejr over Sampdoria fra at snuppe den vigtige 4. plads, som giver adgang til CL-kvalifikationen. Med Fiorentinas europæiske fokus, og Juventus’ katastrofesæson var chancen større end nogensinde før for hjemmestærke Palermo, og det har helt sikkert ærgret præsident Maurizio Zamparini, som siden 2002 har pumpet mange millioner ind i klubben, med det erklærede mål at bekæmpe topklubberne.

I den kommende sæson ser det mål dog ud til at have flyttet sig en anelse længere væk. Godt nok er træneren stadig den samme (hvilket bestemt ikke er en selvfølge i Palermo), men sommeren over har man været nødsaget til at sige farvel til et par prominente navne. Væk er den danske midterforsvar Simon Kjær, som har valgt at fortsætte karrieren uden for Italiens grænser, men Palermo kan dog glæde sig over en pæn fortjeneste. De to erfarne midtbanespillere, Fabio Simplicio og Mark Bresciano er ligeledes fortid i klubben, efter at deres kontrakter udløb. Derudover har angrebsprofilen Edinson Cavani forladt klubben, hvilket ovenpå hans flotte sæson og promovering i Sydafrika ikke i sig selv er så overraskende, men at hans nye klub skulle hedde Napoli, havde de færreste nok gættet på. Uruguayanerens afgang skal dog ikke nødvendigvis vejes så tungt, da den yngre landsmand, Abel Hernandez allerede i sidste sæson viste hans talent frem, og nu er han klar til at spille fra start hver uge.

Man må ikke afskrive Palermo, for træner Delio Rossi har ansvaret for ét af ligaens mest interessante spillertrupper, som igen denne sommer er blevet suppleret med en håndfuld unge talenter. I Argentina har man hentet to lovende forsvarsspillere i 22-årige Santiago Garcia og 19-årige Ezequiel Munoz, hvor sidstnævnte er udset til at blive Kjærs direkte afløser. Angrebets bredde er styrket ved tilkomsten af den arbejdsomme Massimo Maccarone, som er hentet i Siena, samt det chilenske evighedstalent, Mauricio Pinilla, der efter et hav af mislykkedes ophold, fandt lykken i Grosseto i sidste sæson.

Til: Pajtim Kasami (Bellinzona), Mauricio Pinilla (Grosseto), Massimo Maccarone (Siena), Matteo Darmian (AC Milan), Giacomo Brichetto (Novara), Santiago Garcia (Rosario Central), Kamil Glik (Piast Gliwice), Francesco Benussi (Lecce), Ezequiel Munoz (Boca Juniors)

Fra: Fabio Simplicio ( AS Roma), Marco Giovio (Grosseto), Antonio Mazzotta (Lecce), Rubinho (Chievo), Simon Kjaer (VfL Wolfsburg), Andrea Raggi (Bari), Edinson Cavani (Napoli), Mark Bresciano ( Lazio), Davide Lanzafame (Juventus), Roberto Guana (Chievo Verona), Nicolas Bertolo (Real Zaragoza), Paolo Hernan Dellafiore (Parma)

PARMA

Parmalat-krakket bombede Parma i ruiner, men der blev hurtigt rejst et nyt hold i asken, og i den seneste sæson positionerende man sig som oprykker helt fremme på 8. pladsen. Med klublegenden, Hernan Crespo tilbage på holdkortet, smager det lidt af de de gode gamle dage for Gialloblu, der i 90'erne var kendt som en del af De Syv Søstre.

Den argentinske målræv har dog sit at bevise, efter et par skuffende år i Inter og senest Genoa. Men på trods af mandens fortid i klubben, hvor han fik sit europæiske gennembrud, er han ikke sikker på en plads fra start. Parma er nemlig godt besat i frontkæden, hvor man udover at have tilknyttet den ofte skadesplagede, Valeri Bojinov på en permanent kontrakt, også kan råde over Milan-talentet, Alberto Paloschi, som vil bevise, at Milan begik en fejl, da de valgte at udskyde hans mulige tilbagevenden til klubben. Han vil også se frem til en sæson, hvor han forhåbentlig kan bruge mere tid på banen, end på skadeslisten.

Angrebet svækkes dog af afgangen af den hurtige angriber, Jonathan Biabiany, som vender tilbage til Inter, efter en succesfuld sæson i skinkebyen. 23-årige Davide Lanzafame har ligeledes fundet tiden moden til at vende snuden hjem til klubben, hvor han spillede i sine ungdomsår. Men det var forventet, at de to profiler ikke ville være at finde på Stadio Ennio Tardini i den kommende sæson, og Parma har stadig et interessant hold, med et godt mix af lovende navne (Blerim Dzemaili, Daniele Galloppa, Luca Antonelli og Alberto Paloschi) og rutinerede kræfter (Hernan Crespo, Christian Zaccardo og Stefano Morrone).

Sommeren over er den gruppe blevet krydret med ét af Italiens mest omtalte stortalenter, Juventus-playmakeren, Sebastian Giovinco. Den kun 1.64-høje italiener kommer til Parma på en lejeaftale, og bliver meget interessant at følge i den nye sæson. I Parma vil presset være betydeligt mindre end i Torino, og han får den tillid, han har savnet i Juventus, hvor det ikke er lykkedes ham at bryde igennem efter sit succesfulde ophold i Empoli for et par sæsoner siden.

Det bliver dog ikke Francesco Guidolin der skal bygge videre på Parmas placering i den bedre halvdel af tabellen. Han har nemlig skiftet bænken ud med en tilsvarende hos Udinese, som sender Pasquale Marino den anden vej. Marino vil efter alt at dømme implementere sin foretrukne 4-3-3, som han nød stor succes med i sine første sæsoner i Udine.

Til: Rolf Feltscher ( Grasshopper Zurich), Patjim Kasami (Bellinzona), Gabriele Paonessa (Bologna), Milan Duric (Cesena), Valeri Bojinov (Manchester City), Gabriel Paletta (Boca Juniors), Filipe Oliveira (Sporting Braga), Ze Eduardo (Maga), Fernando Marques (Espanyol), Milan Duric (Cesena), Blerim Dzemaili (Torino), Antonio Mirante (Sampdoria), Riccardo Capogna ( Carpenedolo), Marco Pisano (Torino), Sebastian Giovinco ( – €1m, Juventus), Vinicius (Sao Jose de Porto Alegre), Massimo Gobbi ( Fiorentina), Danilo Pereira (Benfica), Paolo Hernan Dellafiore (Palermo)

Fra: Dragan Mihajlovic (Bellinzona), Daniele Paponi (Bologna), Radek Petr (Eupen), Alberto Galuppo (Cesena), Simone Malatesta (Carpi), Marco Rossi (Bari), Fabio Lebran (AlbinoLeffe), Luca Tedeschi (Crotone), Francesco Lunardini (Triestina), Cristiano Lucarelli (Napoli)

ROMA

To uger, to kampe og to nederlag inde i sidste års Serie A-sæson besluttede en træt Roma-træner i skikkelse af Luciano Spalletti sig for at stoppe spekulationerne om sin fremtid ved at aflevere en underskrevet opsigelse til klubbens præsident, Rosella Sensi. Den fyrede Juventus-træner, Claudio Ranieri stod klar i kulissen, og allerede dagen efter Spallettis afgang kunne den nye mand på Roma-bænken sætte sin autograf på en to år lang kontrakt.

Til den efterfølgende pressekonference lagde Ranieri ikke skjul på, at hans ansættelse betød enden på fire års champagnefodbold under den populære Spalletti. Nu skulle holdet trække i arbejdstøjet med benhård fokus på defensiven og resultaterne. Og efter en svingende start begyndte resultaterne da også for alvor at gå den tidligere Valencia- og Chelsea-træners vej. Et imponerende ridt på 24 kampe i streg uden ét eneste nederlag betød, at man med få kampe tilbage af sæsonen overhalede førerholdet, Inter indenom, og havde man ikke dummet sig i 34. spillerunde, da Sampdoria var gæster i Rom, var man højst sandsynligt også løbet med et sensationelt mesterskab. Sensationelt fordi den økonomisk trængte klub kun havde råd til at forstærke sig med gratis spillere og lejesvende, og derudover måtte sige farvel til klubdrengen Alberto Aquilani for et anseeligt pengebeløb. Mindst lige så sensationelt fordi klubben ved juletid befandt sig hele 14 point bag Inter, men den umulige mission blev ved drømmen for Ranieri & Co. som dermed for sjette gang på ti år måtte tage til takke med titlen som vicemester.

Men på trods af den bitre afslutning, viste den indfødte romer, Ranieri sig at være det helt rigtige valg i spidsen for klubben. Op til den nye sæson er Roma den eneste topklub, som ikke har skiftet ud på trænerposten, og den kontinuitet kan være en fordel. Samtidig har truppen ikke gennemgået store forandringer, og derfor kan Roma se frem til endnu en sæson som førsteudfordrer til Inter.

På transfermarkedet har man på grund af den økonomiske situation i klubben ikke råd til at kaste om sig med millioner. Den brasilianske enfant terrible, Adriano Leite Ribeiro, er hentet gratis i Flamengo, hvor han genfandt sin målnæse. Han er desværre notorisk kendt for at bringe sig selv i vanskeligheder, og den disciplinære Ranieri har da også indrømmet, at Adriano er et sats. Men potentielt har Roma i brasilianeren en angrebsstjerne. At dømme ud fra den italienske supercup-finale mangler han dog stadig at smide nogle kilo, før han kan komme i betragtning til startopstillingen. Derudover er Fabio Simplicio kommet til fra Palermo, ligeledes på en fri transfer.

Denne sommers længste transfersaga med Nicolas Burdisso i centrum nåede at få sin afgørelse inden sæsonstarten. Den argentinske centerback imponerende i det romerske midterforsvar som lejesvend i sidste sæson, og eftersom Inter ikke havde planer for Burdisso, havde Roma håbet på en hurtig handel. Inter trak dog handlen i langdrag, og da Juventus pludselig meldte sig ind i kampens for hans underskrift, røg prisen op over 60 mio. danske kroner. I Roma bliver Nicolas Burdisso forenet med lillebror Guillermo (som også er midterforsvar), der er kommet på en lejeaftlale fra Rosario Central.

Til: Fabio Simplicio ( Palermo), Adriano ( Flamengo), Bogdan Lobont (€800k, Dinamo Bucharest), Aleandro Rosi (Siena), Guillermo Burdisso ( – €500k, Rosario Central)

Fra: Marco D’Alessandro (Bari), Andrea Bertolacci (Lecce), Simone Sini (Lecce), Stefano Guberti ( – €1.9m, Sampdoria)

SAMPDORIA

Sampdoria brød sidste år ind i top 4, og fik en adgangsbillet til CL-kvalifikationen som belønning. Men ophavsmanden til succesen, Luigi Delneri greb straks efter sæsonafslutningen muligheden for at komme på lønningslisten i Torino hos Italiens mest vindende fodboldklub. Delneri indrømmede, at få lov til at genopbygge vindermentaliteten i Juventus og tage klubben op på deres gamle niveau, var en udfordring han ikke kunne sige nej til.

I stedet har man givet Domenico Di Carlo opgaven at føre Sampdoria igennem en sæson, som ikke står på Champions League-bold, efter at man blev dukket i overtiden hjemme mod tyske Werder Bremen. Nu får han så i stedet muligheden for at se hvor langt han kan tage Sampdoria i Europa League, samtidig med at man holde balancen i den hjemlige liga. Han kommer direkte fra et job i Chievo, hvor det lykkedes ham at holde afstand til nedrykningsstregen, og dermed sikre Æslerne en ny sæson i Serie A.

Den største bedrift har den Genova-baserede klub formentlig begået allerede før sæsonen bliver sparket i gang, hvis det lykkes at overtale landsholdsaktuelle Antonio Cassano og måltyven Giampaolo Pazzini til at blive i klubben. Serie A’s bedste makkerpar stod sidste år noteret for 28 mål sammenlagt, hvilket var mere end halvdelen af klubbens totalscore. Den vigtige midtbanemand, Angelo Palombo har i flere omgange været rygtet til Fiorentina, men efter de sikrede sig Udineses D’Agostino i stedet, ligner det at man får held til at holde på endnu en profil. Men det er formentlig ikke nok til at gentage sidste sæsons triumf, og det er mest sandsynligt, at ærkerivalerne, Genoa (som igen har oprustet markant) kan trække i byens førertrøje i den kommende sæson.

På transfersiden efterlader 38-årige Luca Castelazzi (Inter) og den lejede Marco Storari (Juventus) et hul på målmandsposten, som dækkes af det tidligere Roma-talent Gianluca Curci, som kommer til klubben på et delejerskab. Curci stod, på trods af Sienas nedrykning til Serie B, en rigtig fin sæson. For andet år i træk har man lånt backen, Luciano Zauri af Lazio, mens midtbanetalentet, Daniele Dessena efter endt lejeophold i Cagliari forventes at rykke direkte ind i startopstillingen.

Til: Nicola Pozzi (Empoli), Gianluca Curci (Siena), Simone Zaza (Atalanta), Bruno Fornaroli ( Recreativo Huelva), Marius Stankevicius ( Sevilla), Stefano Guberti ( – €1.9m, AS Roma), Luciano Zauri (Lazio)

Fra: Luca Castellazzi ( Inter Milan), Roberto Soriano (Empoli), Mirko Eramo (Crotone), Francesco Signori (Modena), Antonio Mirante (Parma), Daniele Padelli (Bari), Vasco Regini (Foggia)

UDINESE

Udinese underpræsterede voldsomt i sidste sæson, hvor de til de flestes overraskelse - inklusiv deres egen - pludselig befandt sig i kampen for at undgå nedrykning. De reddede sig heldigvis en ny sæson i Serie A, men det gjorde træner Pasquale Marino ikke. Klubledelsen har i stedet valgt at satse på Francesco Guidolin, som er manden bag Parmas flotte 8. plads i sidste sæson.

Når holdet ikke spiller op til niveau, er det rart at have en mand som Antonio Di Natale, som hele sæsonen var utroligt flittigt scorende. Det udmøntede sig i en sæsontotal på 29 mål (!), som han fejrede med titlen som Capocannoniere og en plads i sommerens VM-trup (hvor han endda blev delt italiensk topscorer med... ét mål). Derudover kan den lille italiener glæde sig over, at det lige akkurat lykkedes ham at overgå Oliver Bierhoffs klubrekord med 27 mål på én sæson i 1998. Det er ikke tilfældigt, at topscorere har det godt på Stadio Friuli. De små zebraer vil gerne frem over stepperne, hvilket 54 mål i fjor også vidner om. Men målmand, Samir Handanovic måtte hele 59 gange fiske bolden ud af eget net, et tal der kun blev overgået af tre andre hold.

15. pladsen giver ikke adgang til fodbold uden for Italiens grænser for Udinese i den kommende sæson, og derfor har klubben måttet give slip på nogle store profiler. Èn af dem er fløjspilleren, Simone Pepe, som startede inde i alle Italiens VM-kampe. I første omgang har han indgået en lejeaftale med Juventus med option på en permanent kontrakt, hvis opholdet forløber succesfuldt. En permanent kontrakt har den serbiske forsvarsprofil, Alexander Lukovic allerede indgået med Ruslands flagskib, Zenit Skt. Petersbourg, mens playmakeren, Gaetano D'Agostino fortsætter i Fiorentina på en halvpart.

Tabet af sidstnævnte er dog ikke nødvendigvis en svækkelse; dels fordi han var middelmådig i de fleste af hans optrædener i sidste sæson, dels fordi Antonio Candreva er returneret fra sit lejeophold i Livorno og Juventus. Selvom han ikke fik overbevist Juventus til at skrive kontrakt med ham, kan han vise sig at blive en fuldgod erstatning og få sit endelige gennembrud for Udinese. Derudover er det ikke uvæsentligt at nævne at én de største oplevelser ved sommerens VM-slutunde, den chilenske supertekniker, Alexis Sanchez, stadig er i klubben.

Der er ganske enkelt for mange klubber med bedre materiale end Udinese i øjeblikket, hvorfor det er svært at tro på mere end en placering midt i rækken.

Til: Mehdi Benatia (Clermont), Ivan Amaya ( Granada CF), Tetteh Abdul Aziz ( Granada CF), Daniel Benitez ( Granada CF), Javi Casares ( Granada CF), Odion Ighalo ( Granada CF), Ritchie Kotoko ( Granada CF), Diego Mainz ( Granada CF), Allan Nyom ( Granada CF), Oscar Perez ( Granada CF), Felipe Sanchon ( Granada CF), Tariq Spezie ( Granada CF), Fabian Orellana ( Xerez), Matej Vydra (Banik Ostrava), German Denis (Napoli)

Fra: Gaetano D’Agostino ( – €10m, Fiorentina), Niki Zimling (N.E.C.), Simone Pepe ( – €2.6m, Juventus), Paulo Vitor Barreto (Bari), Marco Motta ( – €1.25m, Juventus), Alexandre Geijo (Granada CF), Guilherme Siqueira (Granada CF), Leandro Caruso (River Plate), Abel Aguilar (€1.5m, Hercules CF), Jonathan Mensah (Aziz Tetteh (Granada CF), Giovanni Formiconi (Benevento), Federico Gerardi (Juan Surraco (Livorno), Aleksandar Lukovic (Zenit St. Petersburg), Christian Obodo (Torino), Fabian Orellana (Granada CF), Jaime Romero (Bari), Kelwin Ewome Matute (Triestina), Allan Nyom (Granada CF), Ricardo Villar (Triestina)