Som den sidste af de store fodboldligaer, går den italienske Serie A i gang med den nye sæson denne lørdag. I den anledning har Steffen de Vries kigget nærmere på de 20 klubber: transfers og chancer...

Her følger del 1 der dækker den forventeligt tunge ende af tabellen, de klubber der meget vel kan tænkes at havne på de ni nederste pladser: Ingenmandsland (12-16) og Nedrykningskandidaterne (17-20).

Del 2 - midten og toppen - kan læses her.

Læs og kommentér meget gerne. Bemærk at transfervinduet er åbent indtil august bliver til september - der kan altså stadig nå at ske ting og sager.

Ingenmandsland (12-16):

Sampdoria
Atalanta

Bologna
Cagliari

Chievo


Nedrykningskandidaterne (17-20):
Genoa

Verona

Sassuolo
Livorno


INGENMANDSLAND (12-16)

 

OP

 officiel hjemmeside
SAMPDORIA

 

Sampdoria leverede i 2012/13 en sikker comeback-sæson med pæn afstand til stregen efter klubbens mareridtsagtige nedrykning, der kostede et år i skyggen af den bedste liga.

Målet var blot at overleve, og da det mål var tæt på, sank holdet fuldstændigt sammen og hentede ikke en eneste sejr i over to måneder. Med den dygtige (og ekstremt temperamentsfulde) træner Rossi stadig i spidsen for holdet, bør klubben kunne hoppe et par pladser frem i forhold til sidste års 14. plads, men i kølvandet på markante afgange, tror jeg heller ikke, at det bliver til mere. 

2012/13: 14

2013/14: 12-16?

Sensationen Icardi, der sprang op som en trold af en æske i foråret og blev klubbens topscorer, rykkede til Inter tidligt på sommeren, mens den stabile midtbanemand Poli er skiftet til AC Milan. Og sent i transfermarkedet snuppede nyrige Monaco den argentinske landsholdsmålmand Romero, der i de seneste par sæsoner har været én af ligaens stærkeste keepere.

Kvalitetsindkøb har været begrænset. Man har snuppet Gabbiadini (delt ejerskab med Juventus), én af støvlelandets mest talentfulde angribere, der i sidste sæson spillede fast for Bologna. Han er stadig kun 21 år og har bestemt potentialet til at afløse Icardi. Det store gennembrud kan komme i år, hvor han bør være topmotiveret for at overbevise Prandelli om, at han skal med til VM i Brasilien i 2014.

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/sampdoria
Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Sampdoria/

Odds

 
Første runde: 1X2
24/8 20:45 Sampdoria - Juventus
Mester 750
Betsafe
Nedrykker 7,5
MermaidBet
Ligatopscorer: Gabbiadini 101
Ladbrokes
Slutplacering: Sampdoria - Genoa 1,87 - 1,87
Betsafe
Slutplacering: Sampdoria - Genoa

1,8 - 1,9

Unibet

 


OP

 officiel hjemmeside

 

ATALANTA

Siden oprykningen i 2011 har Atalanta ikke leveret en indsats udover det absolut nødvendige for at undgå at rykke ned. Nu starter de - modsat de seneste to år – uden minuspoint på kontoen, og træner Colantuono kan begynde at kigge opad i tabellen.

Den Bergamo-baserede klub bør nemlig ikke blive sølet ind i nedrykningsmudderet; man har holdt fast i nøglespillere som Denis, Bonaventura og Cigarini, og det blot 19-årige Inter-talent Livaja, som kom til klubben i januar, står på kanten af sit store gennembrud (han scorede senest to mål i Coppa Italia). 

2012/13: 15

2013/14: 12-16?

Og samtidig har La Dea været snusfornuftige på transfermarkedet. Colantuono-favoritten Migliaccio er hentet i det sicilianske nedrykningsbo Palermo, mens den 37-årige stopper Yepes er kommet til fra AC Milan. Bundrutinerede kræfter med mange hundrede kampe på topniveau bag sig, der bør sikre Atalanta en nogenlunde solid midterplacering.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/atalanta 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Atalanta/

Odds

 

Første runde: 1X2

25/8 20:45 Cagliari - Atalanta

Mester 1000
Unibet
Nedrykker 3,7
MermaidBet
Ligatopscorer: Denis 52
MermaidBet

OP

 officiel hjemmeside

 

BOLOGNA

Bologna har udviklet sig til specialister i at nå over den magiske grænse på 40 point, som normalt er nok for at undgå nedrykning. Og de bør heller ikke få problemer i denne sæson, hvis de kan holde fast i klubbens få profiler.

Men det kan blive vanskeligt. Bologna er nemlig en økonomisk letvægter og de køber ikke for mere end de kan sælge. De lejede angribere Gilardino og Gabbiadini er vendt tilbage til deres ejere, men selvom det er en svækkelse, bør Torinos erfarne angriber Bianchi kunne levere de krævede mål. 

2012/13: 13

2013/14: 12-16?

Det ligner umiddelbart de eneste store forandringer i startelleveren på Renato Dall'Ara, hvor også det taktiske geni Pioli fortsætter på bænken i endnu en sæson. Hvis man også kan holde fast i det 21-årige offensiv-talent Taider, som Mazzarri har snøren ude efter, og omdrejningspunktet Diamanti, kan jeg ikke se holdet komme i problemer.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/bologna 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Bologna/ 

Odds

 
Første runde: 1X2
25/8 20:45 Napoli - Bologna
Mester 1000
NordicBet
Unibet
Nedrykker 3,25
MermaidBet

OP

 officiel hjemmeside

 

CAGLIARI

Sardiske Cagliari har været transfermarkedets mest anonyme hold, og der er ikke umiddelbart lagt op til én eneste ændring blandt de startende elleve.

Den brasilianske angriber Ribeiro er skiftet til Santos, men det er begrænset, hvor meget hans joker-rolle bliver savnet. 

2012/13: 11

2013/14: 12-16?

Men en smule kontinuitet skader nu heller ikke Pulga-Lopez' tropper, der overraskede ved at ende på en flot 11. plads i sidste sæson – selvom de ellers var spået en svær sæson, ikke mindst fordi de var hjemløse det meste af året.

Denne sommer har den største opgave været at holde snor i stærke og meget ombejlede profiler som den belgiske dynamo Nainggolan, der har været jagtet af samtlige italienske topklubber, og den uortodokse angriber Ibarbo. Og det ser faktisk ud til at lykkes.

Det giver forhåbninger om endnu en rolig sæson, omend jeg nok tror, at man må indstille sig på at blive overhalet af – på papiret – bedre hold som Sampdoria og Atalanta.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/cagliari 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Cagliari/ 


Odds

 
Første runde: 1X2

25/8 20:45 Cagliari - Atalanta

Mester

1001

Ladbrokes
Nedrykker 3,7
MermaidBet
Ligatopscorer: Sau 52
MermaidBet


OP

 officiel hjemmeside

 

CHIEVO

Chievo er ikke ligaens mest sexede hold. Det synes folk i Verona heller ikke. Men det er nu svært ikke at løfte øjenbrynene bare en smule over, at et hold med ét af ligaens laveste budgetter og mindste fantilslutninger, hvert eneste år i al ubemærkethed holder sig fri af nedrykningskampen. Og min påstand? Det kommer den lille veronesiske forstadsklub også til i denne sæson.

Holdets ny træner, Sannino, er nærmest perfekt castet til klubbens setup. Han har tidligere i Siena haft stor succes med at sætte en solid defensiv sammen, der kunne gøre det vanskeligt for enhver modstander. Hans CV er desværre blevet plettet af de to perioder i galehuset Palermo i sidste sæson, men det har næppe gjort ham til en ringere træner. Det ligner et mindre scoop af Chievo. 

2012/13: 12

2013/14: 12-16?

Name

På transfermarkedet har de sagt farvel til klublegenden Luciano, der dog ikke efterlader noget stort hul rent sportsligt, midtbanetalentet Cofie og den stabile forsvarer Andreolli – der er klart det største tab. Men selvom man er svagt svækket, er det næppe salg, der vælter balancen på det meget sammentømrede Chievo-mandskab.

På indkøbslisten er det mest interessante køb den teknisk stærke Fiorentina-kant Acosty, der kan bidrage med både fart og uforudsigelighed i offensiven.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/chievo 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Chievo/ 

Odds

 
Første runde: 1X2
25/8 20:45 Parma - Chievo
Mester 1001
Ladbrokes
Nedrykker 2,4
MermaidBet
Ligatopscorer: Theréau 151
Bet365
Slutplacering: Verono - Chievo 1,65 - 2,1
Unibet


NEDRYKNINGSKANDIDATERNE (17-20)

OP

 officiel hjemmeside
GENOA

 

Genoas halvskøre præsident Preziosi har rystet posen godt og grundigt før den ny sæson. Ny træner. Ny sportsdirektør. Og en masse nye spillere. Ja, Genoa har faktisk været den mest aktive klub på transfermarkedet. Men resultatet af svingdørsstrategien er ret tvivlsom. Det virker simpelthen for tilfældigt, hvad man foretager sig i den norditalienske havneby, og det er svært at forvente en forbedring af sidste års pinlige 17. plads.

Den erfarne Serie A-træner Ballardini blev ret uforståeligt smidt på porten – selvom det faktisk lykkedes ham at redde klubben fra en truende nedrykning. Afløseren er den helt uerfarne og blot 37-årige Liverani (tidligere Fiorentina- og Lazio-spiller), der er hevet op fra en tjans som ungdomstræner. 

2012/13: 17 

2013/14: 17-20?

Blandt de mange nye spillere skiller frisparksspecialisten Lodi sig dog positivt ud. Han har gennem de seneste par sæsoner været toneangivende på Catanias midtbane og har helt sikkert været på ønskelisten hos flere af topklubberne.

Den rutinerede målræv Gilardino er også stødt til, men når det er som erstatning for Borriello, der er vendt tilbage til Roma efter et års lejemål i Genoa (12 mål i 29 kampe), er det ingen forstærkning. 20-årige Perin, én af Italiens største målmandstalenter, der stod en formidabel debutsæson for Pescara sidste år, er tilbage fra sin lejeperiode og overtager trøje nr. 1.

Men når regnskabet gøres op, har Genoas mercato været alt andet end imponerende. Nye folk som Santanta og Strasser har ikke niveauet og de erfarne forsvarsspillere Bovo, Moretti og Granqvist er væk og svækker en i forvejen rystende ringe defensiv, mens alsidige Jankovic og talentet Immobiles afgange giver holdet færre muligheder offensivt. Genoa skal nok kigge varsomt efter især to af de tre oprykkere.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/genoa 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Genoa/ 


Odds

 
Første runde: 1X2
25/8 18:00 Inter - Genoa
Mester 751
Ladbrokes
Nedrykker 7,5
MermaidBet
Ligatopscorer: Gilardino

52

MermaidBet

Slutplacering: Sampdoria - Genoa

1,8 - 1,9

Unibet

Slutplacering: Sampdoria - Genoa 1,87 - 1,87
Betsafe

 


OP

 officiel hjemmeside

 

VERONA

 

Efter 11 års fravær er legendariske Hellas Verona tilbage i Serie A - og de satser stærkt på at blive i rækken. Ambitiøse handler i løbet af sommeren betyder, at det bestemt ikke er et urealistisk mål for træner Mandorlini. Han nærmer sig også legendestaus i klubben, efter han på mindre end tre sæsoner har taget klubben fra Lega Pro til Serie A.

Det er lykkedes Verona at holde sammen på langt størstedelen af oprykningsholdet over sommeren. Man råder altså fortsat over topscorer med 24 mål, Cacia, og den 21-årige brasiliansk-fødte kreatør Jorginho, der bl.a. har været i sigtekornet hos Liverpool. 

2012/13: 2 i Serie B 

2013/14: 17-20?

Det hold er så spædet op med flere interessante spillere, heriblandt Frank Arnesen-opfindelsen Sala, der kommer fra HSV, Genoas alsidige og rutinerede angriber Jankovic og midtbanetalentet Cirigliano, der er lejet i River Plate. Og så er den gamle ræv Toni, der tørnede ud for Fiorentina i sidste sæson, hentet ind.

Verona har skabt et rigtig godt fundament for at undgå en hurtig retur til Serie Bwin. Og hvis de seneste mange års statistik med, at to oprykkere bliver oppe, holder denne sæson, ser det særdeles positivt ud.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/verona 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Verona/ 


Odds

 
Første runde: 1X2
24/8 18:00 Verona - Milan
Mester 1001
Ladbrokes
Nedrykker 2,4
MermaidBet
Ligatopscorer: Toni 101
Ladbrokes
Slutplacering: Verono - Chievo 1,65 - 2,1
Unibet

 


OP

 officiel hjemmeside

 

SASSUOLO

 

Når træner Di Francesco leder miniputten Sassuolo ind til deres første Serie A-sæson nogensinde, vil det næppe ske med en afventende spillestil. Holdet fra den lille norditalienske by tæt ved Ferrari-fabrikkerne, spiller nemlig typisk en frisk omgang offensiv fodbold; en stil, som gjorde klubben til den mest scorende i Serie A og B i sidste sæson.

Og holdet har allerede vist sit potentiale mod nogle af ligaens største, da oprykkerne overraskende vandt den årlige træningsturnering TIM Cup foran giganterne Juventus og AC Milan. 

2012/13: 1 i Serie B 

2013/14: 17-20?

De to 20-årige talenter Boayke og Chibsah vender tilbage til deres respektive klubber efter en succesfuld lejeperiode, men det er de eneste markante fravær – og afløserne er mere end godkendte og ret så ambitiøse for en klub af Sassuolos størrelse.

Den 22-årige angriber Zaza, der sidste år scorede 18 mål for Serie Bwin-nedrykkerne Ascoli er hentet i Sampdoria, mens Kurtic jagter sit store Serie A-gennembrud efter nedrykningen med Palermo. Derudover er Genoas garderhøje forsvarer, Acerbi, hentet og Alexe i Dinamo Bukarest, i et angreb, hvor det er lykkedes at holde på det 18-årige kæmpetalent Berardi.

Holdets offensive stil og høje energiniveau kan sandsynligvis tage et par etablerede hold på sengen i begyndelsen af sæsonen, men det er vanskeligt at svare på, om de vil være i stand til at holde dampen oppe i en lang sæson. Sporene fra Pescara skræmmer stadig – omend Sassuolo kommer med et langt stærkere udgangspunkt.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/sassuolo 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Sassuolo/ 


Odds

 
Første runde: 1X2
25/8 20:45 Torino - Sassuolo
Mester 2501
Ladbrokes
Nedrykker 2,1
MermaidBet

 


OP

 officiel hjemmeside

 

LIVORNO

 

Livorno er stor nedrykningsfavorit, og jeg har meget svært ved at se klubben med de politisk engagerede fans overleve i rækken. De kommer med det ringeste udgangspunkt af de tre oprykkere og har mildt sagt ikke imponeret i sommerens mercato.

Der er ikke kun sortsyn. Livorno imponerede med en yderst potent offensiv i sidste sæson, der var ligaens andenbedste, og det er på forunderlig vis lykkedes at holde på den unge angrebstrio Paulinho, Siligardi og Dionisi. Det bliver spændende at følge dem på højeste plan. 

2012/13: 3 i Serie B 

2013/14: 17-20?

Men det er kritisk, at en meget urutineret trup ikke er blevet forstærket med flere erfarne folk med Serie A-kampe på cv'et. Den hypede Bardi, der allerede som 21-årig har to sæsoner som fast målmand i Serie Bwin, er lejet i Inter; nu debuterer han i Serie A og det skal blive et yderst interessant bekendtskab. Men jeg er ikke overbevist om kvaliteten af Greco, som er hentet i græske Olympiakos, men aldrig har været tæt på sit gennembrud i Italien (men i det mindste har spillet i Serie A) – eller et andet Inter-talent, midtbanespilleren Benassi.

Manden, der skal styre løjerne er også en uerfaren herre. Træner Nicola, der blot er 37 år, var selv aktiv spiller indtil for et par år siden.

Så sent som i 2010 røg klubben ned med et brag direkte efter oprykningen, og jeg forventer det samme denne gang. Der er slet ikke nok kvalitet til at samle de nødvendige point sammen over 38 kampe. Årets første officielle kamp i pokalturneringen tabte Livorno da også til de skandaleombruste nedrykkere fra Siena – på hjemmebane.

 

Transfers: http://www.holdnyt.dk/transfer-oversigt/livorno 

Forventet idealopstilling: http://www.gazzetta.it/Calciomercato/Squadre/Livorno/ 


Odds

 
Første runde: 1X2
25/8 20:45 Livorno - Roma
Mester 2001
Ladbrokes
Nedrykker 1,65
MermaidBet