Juventus kan blive mestre i weekenden, men skal på en tricky opgave. Det spidser nemlig til i den sydlige ende af tabellen, hvor bundholdene opper sig. Og så ser det næsten ud til, at der ikke er nogen der har lyst til at blive nummer fire.
Der er en fjerdeplads billigt til salg i Serie A. Der snubles på stribe omkring den sidste italienske Champions League-givende placering, der fortsat indtages af AC Milan, efter særligt Lazio ser ud til at have fået gummiben med et nederlag til bundholdet SPAL og uafgjort på hjemmebane mod komplet umotiverede Sassuolo.
Fjerdepladsen er dermed stadig et helt åbent ræs mellem følgende hold: AC Milan (52 point), Atalanta (52), Roma (51), Lazio (49 point + en kamp i hånden) og Torino (49). Derfor er det så meget desto mere interessant, at vi i weekenden får en gyser i AC Milan – Lazio. To formsvage hold, der bare ikke må tabe kampen. Hold øje med den!
Når de to hold går på banen lørdag, kan mesterskabet meget vel være blevet afgjort kort forinden. Tandløse Napoli tabte nemlig point på hjemmebane mod Genoas 10 mand søndag aften, og Juventus skal dermed kun bruge et enkelt point mod SPAL i Ferrara lørdag eftermiddag for at kunne kalde sig Scudetto-vindere for ottende år i træk.
De får dog næppe let spil fra SPAL, der er indblandet i en bundstrid, der også ser ud til at blive en gyser til sidste minut. I den forgangne runde var der sejre til Bologna, Udinese og sågar Frosinone, der kan ane en mirakuløs redning, dog stadig med tyk streg under mirakuløs. Frosinone tog en sejr ude mod Fiorentina og har nu to sejre i træk. De er på 23 point, men skal med al sandsynlighed et stykke over 35 point for at redde sig en ny sæson. Det betyder mindst fire sejre ud af et kampprogram, der godt nok inkluderer umotiverede Chievo og Sassuolo, men også Inter, Napoli, AC Milan, bundrivalerne fra Udinese og Cagliari på en svær udebane.
Om ikke andet gav Frosinone-sejren over Fiorentina en stor skalp til Serie A-optakternes løse spiltanker, der kunne indkassere en odds 7,5. Og det på trods af en stor oddsstigning op til kampstart.
SPAL - Juventus
Spilles lørdag d. 13/04 kl. 15:00. Se mere info i vores matchcenter.
Hvis Juventus ikke taber mod SPAL, kan de kalde sig mestre for ottende år i træk og med seks runder tilbage af sæsonen. De møder dog et toptændt SPAL-hold, der gør det godt og ligner et hold, der skal spille i Serie A igen i næste sæson. Det kræver dog fortsat point i en tæt bundstrid. SPAL har fire point ned til stregen. Det skal selvfølgelig bemærkes, at kampen for Juventus' vedkommende er klemt inde mellem de to vigtige Ajax-kampe.
Løse spiltanker: X til odds 3,3 hos Betfair Sportsbook
Markedet har luret, at uafgjort er et ganske oplagt bud i en kamp som denne, men jeg synes nu stadig, at der er værdi i krydset til odds 3,3 hos Betfair Sportsbook. Det er, hvad Juventus skal bruge for at kunne sætte et flueben ud for mesterskabet, og et enkelt point mod mestrene vil også være ganske tilfredsstillende for SPAL.Roma - Udinese
Spilles lørdag d. 13/04 kl. 18:00. Se mere info i vores matchcenter.
Roma tog en stor og for mig overraskende skalp i seneste runde, hvor de i en meget lige kamp slog Sampdoria på det frygtindgydende Marassi. Det holder det ellers utroligt svingende romer-mandskab inde i kampen om såvel Europa League- som Champions League-billetter. Et point op til fjerdepladsen og to point ned til bysbørnene Lazio (der dog har en kamp i hånden) på syvendepladsen. Nu møder Roma så Udinese hjemme. Udinese har under tilbagevendte Igor Tudor fået sat gang i spillet på det helt rigtige tidspunkt og har nu fire point ned til stregen med en kamp i hånden. Det tager nok ikke så meget fra motivationen endnu, men jeg synes nu alligevel, at det er fair, at Roma er gjort til store favoritter til odds maksimum 1,51.
AC Milan - Lazio
Spilles lørdag d. 13/04 kl. 20.30. Se mere info i vores matchcenter.
Ugens kamp. AC Milan kommer i dårlig form og efter et for dem meget utilfredsstillende, men velspillet nederlag ude mod Juventus. Lazio kommer dog også med grus i maskineriet efter at have snublet mod først SPAL og mere uforståeligt mod umotiverede Sassuolo, hvilket har sat en kæp i hjulet på romernes Champions League-drømme. Derfor er det her en utrolig vigtig sekspointskamp for begge hold. Det afspejler oddset dog også. Det er så lige, som det kan blive, og også over/under-linjen på 2,5 er næsten 50/50. Jeg er enig, og holder mig foreløbig fra kampen.
Torino - Cagliari
Spilles søndag d. 14/04 kl. 12.30. Se mere info i vores matchcenter.
Torino holder liv i Europa-drømmene med nød og næppe. Skal de fortsat gøre sig gældende i en tæt subtopstrid kalder det på sejr over udesvage Cagliari – særligt i en runde, hvor Milan og Lazio mødes og en eller begge af de to dermed taber point.
Løse spiltanker: Torino til odds 1,88 hos NordicBet
Cagliari har hentet rigeligt med point til at være meget tæt på redning, og har formentlig ikke de helt store ambitioner om at hente de sidste point på udebane. Motivationen alene sender altså en fordel i retning af Torino. Jeg synes, der er værdi i Torino-sejr til odds 1,88 på NordicBet.Fiorentina - Bologna
Spilles søndag d. 14/04 kl. 15.00. Se mere info i vores matchcenter.
Her har vi efter min mening rundens klart bedste spot. Fiorentina er i de seneste runder blevet overvurderet af bookmakerne i en række matchups, hvor det klart er modstanderen, der har haft mest motivation. Meget fint eksemplificeret ved weekendens hjemmebanenederlag til Frosinone. Nu har træner Pioli så endda sagt op – nok for at komme på forkant med en fyreseddel. De møder nu Bologna, der ligger med røven i vandskorpen og har meget større motivation for point end florentinerne.
Løse spiltanker: Bologna +0,5 til odds 1,99 hos bet365
Alligevel kan man få odds 1,99 på Bologna +0,5 hos bet365. Det synes jeg er meget flot og hopper på.Sampdoria - Genoa
Spilles søndag d. 14/04 kl. 15.00. Se mere info i vores matchcenter.
Et spændende Derby della Lanterna, hvor begge hold har en smule motivation tilbage. Sampdoria er outsidere til en Europa League-plads med seks point til Roma på sjettepladsen og Genoa skal lige have skrabet yderligere et par point sammen for at sikre sig overlevelse. Sampdoria kommer dog til kampen fra en ordentlig dukkert efter at have tabt hjemme mod subtop-konkurrenten Roma i en kamp, der kunne være gået begge veje. Der er et tæt Genova-derby i vente, og det afspejler sig også i oddset. Jeg har umiddelbart svært ved at spotte værdi, men jeg vil ikke afvise, at jeg kan få mig talt varm på en Sampdoria-variant, hvis oddset og linjerne går bare en smule mere i Genoas retning. Lige nu er Sampdoria favorit til odds cirka 2,45.
Sassuolo - Parma
Spilles søndag d. 14/04 kl. 15.00. Se mere info i vores matchcenter.
Du kan næppe sætte et match-up mellem to hold, der har mindre at spille for på nuværende tidspunkt. Af de to hold er det dog Parma, der kan finde mest motivation, da de trods alt ikke er helt på sikker afstand af nedrykningsstregen med seks point ned. Derfor virker det også en smule skævt, at meget svingende Sassuolo, der har otte point ned til stregen, er blevet gjort til ret store favoritter. Især set i lyset af, hvor dårlige Sassuolo har været på hjemmebane og hvor tilsvarende gode Parma har været på udebane.
Løse spiltanker: Parma +0,75 til odds 1,93 hos bet365
Jeg har i hvert fald ikke svært ved at finde værdi i Parma +0,75, der kan fås til odds 1,93 hos bet365.Chievo - Napoli
Spilles søndag d. 14/04 kl. 18.00. Se mere info i vores matchcenter.
Det er efterhånden svært at se, på hvilke parametre Ancelottis Napoli-hold har distanceret sig fra Sarris ditto fra de seneste sæsoner. Positivt i hvert fald. De er ikke længere i nærheden af at kunne udfordre Juventus, hvilket meget fint blev symboliseret i weekenden, hvor Napoli ikke formåede at vinde på hjemmebane over Genoas 10 mand og Juventus dermed har en relativt nem mesterskabsmatchbold på lørdag. Nu møder Napoli så Chievo mellem de to vigtige Arsenal-kampe i Europa League. Napoli er kæmpefavorit og kan med en sejr endegyldigt sende Chievo ned i Serie B. Jeg ser ikke den store værdi i kampen – det er for mig svært at spekulere i, om Chievo kan hive sig op til kampen, eller om de har tabt alt håb.
Frosinone - Inter
Spilles søndag d. 14/04 kl. 20.30. Se mere info i vores matchcenter.
Med to sejre over Parma og Fiorentina har Frosinone forlænget håbet i Serie A lidt endnu. Der skal dog stadig en regulær mirakel-aktion til for at holde dem i Italiens bedste række. Lige nu er der syv point op til stregen, og i en generelt meget tæt bundstrid, hvor flere dygtige hold er involveret, skal de formentlig bruge i hvert fald 12 flere point end de nuværende 23 for at holde sig oppe. Kan de så gøre noget ved Inter på hjemmebane? Inter har syv point op til Napoli på andenpladsen og fem ned til AC Milan på fjerdepladsen, så et nederlag vil kun være en mindre katastrofe, men jeg synes også, oddset har åbnet døren på klem for en Frosinone-overraskelse. Hjemmesejr giver odds 5,85 og vi skal højere op, hvis jeg skal hoppe på som mod Fiorentina i seneste runde. Også selvom Frosinone rider på en bølge, der sagtens kan give dem vinger, og Inter stadig hakker en smule – dog ikke efter Icardis comeback, der foreløbigt har været vellykket.
Atalanta - Empoli
Spilles mandag d. 15/04 kl. 20.30. Se mere info i vores matchcenter.
Atalanta i Champions League? Det er slet ikke så usandsynligt. Gasperinis mandskab ligger á point med AC Milan, som de dog skal udkonkurrere på point, da milaneserne er bedre indbyrdes. Til gengæld er det for tiden noget sværere at stole på Milan, der svinger for meget, mens Atalanta ser ud til at peake på det helt rigtige tidspunkt. I kulissen lurer Lazio, der har en kamp i hånden, men heller ikke romerne spiller stabilt for tiden. Atalanta skal selvfølgelig vinde over Empoli for at holde liv i CL-drømmene, og selvom Empoli har oppet sig, ligger under stregen og har brug for point, så er cirka odds 1,4 på Atalanta-sejr ganske korrekt prissat.
Regnskab (Serie A-optakter 2019):
Tip
Antal & indsats: 2
Netto-overskud: -0,12
Tilbagebetalingsprocent: 94 %
Juventus – AC Milan: Juventus (1,88 NordicBet*) VUNDET (2-1)
Inter – Atalanta: Over 2,75 mål (2,04 bet365*) TABT (0-0)
Løse spiltanker
Antal & indsats: 3
Netto-overskud: 4,5
Tilbagebetalingsprocent: 250 %
Sampdoria – Roma: Sampdoria +0 (2,09 Bethard) TABT (0-1)
Fiorentina – Frosinone: Frosinone (7,5 bet365*) VUNDET (0-1)
Cagliari – SPAL: X (3,25 Betfair Sportsbook*) TABT (2-1)
Samlet:
Tip
Antal & indsats: 30
Netto-overskud: 0,37
Tilbagebetalingsprocent: 101 %
Løse spiltanker
Antal & indsats: 37
Netto-overskud: 9,47
Tilbagebetalingsprocent: 125 %