Check ind og få en plads ombord på ruteflyet SAS 05/06. Danmarks bedste fodboldrække går i gang med den nye sæson tirsdag d. 19. juli med en enkelt kamp (Esbjerg-OB), og dagen efter følger de øvrige opgør i første runde. Det er derfor på høje tid med et overblik!

Som andetsteds beskrevet (http://www.betxpert.com/artikel/pa-3-klasse-i-europa ) KAN der være problemer med kvaliteten, når de danske klubber flyver udenlands – hvor det ikke ligefrem foregår på 1. klasse. Denne optakt kigger imidlertid ikke på europæisk gennemslagskraft eller mangel på samme, men koncentrerer sig om det indbyrdes forhold mellem klubberne i SAS Ligaen.

Vi har delt de 12 klubber op i tre artikler: Én helliget den forventede topkamp, én der fokuserer på midterholdene – og én der behandler bundholdene. De foregående dage har vi bragt først Bundkampen og derefter Den Bløde Midte. I dag fuldender vi vores tre-trins-raket med: Topstriden.

De to øvrige artikler er sat ind i forlængelse af denne.

Når du har læst denne optakt, kan du, hvis du har lyst, kommentere den i følgende forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=14725&ForumID=1#4

Analyser af SAS-kampene findes på denne side (det anbefales i øvrigt, at man skriver sig på mailinglisten): http://www.betxpert.com/ekspert/dan/

Topstriden


Brøndby, FCK, AaB, FC Midtjylland

Mesterskabskampen har de seneste år stået mellem to klubber – de ”to store”. FCK og Brøndby har sat sig på dansk fodbolds absolutte top og styrer slagets gang på flere fronter. Som det tidligere har været skrevet her på siden, en noget kedelig tendens, men måske der er håb endnu.
I sidste sæson skuffede FCKs mange stjerner fælt fra starten af, og gassen gik af mesterskabsballonen. Da man endelig var ved at have pustet ballonen op igen, så kom en mand i gult og blå og sprængte den i stumper og stykker. Sæsonen var ovre før den kom i gang, og dette har medført lidt af en udvaskning i FC København. Mange profiler er skiftet, og mange nye er kommet ind. Denne omvæltning i klubben kan være en dør på klem til de klubber der ligger lige under FCK i tabellen, og vi kan risikere at få lidt mere spænding for pengene i toppen over hele sæsonen.
Når dette er sagt, så kan man lige så godt slå fast, at Brøndby igen er favorit til titlen. Det er ikke det store man har skilt sig af med, og man har da også hentet et par stærke mand ind, så umiddelbart er man lige så stærke som sidste sæson. For de danske supporteres skyld får vi dog håbe, at det ikke bliver lige så nemt for Brøndby i den kommende sæson.
Med FCK lidt ude i tovene (forstå mig ret), så har andre klubber chancen for at komme op og snuse til de noget sjovere pladser, og enhver der har læst de to første artikler og som besidder en lille smule sans for udelukkelsesmetoden, kan gætte sig frem til, at jeg tror på AaB og FCM som kandidater til toppen. Sidste sæson viste, at de jyske hold også gerne vil spille med når det spidser til. FCM tog sig af bronzemedaljerne, mens AaB tog sig til takke med en Royal League-billet. Begge hold fik fortjent succes for en flot sæson, hvor FCM overlevede dommedag (salget af Zidan) og AaB rettede op på den dårligste sæsonstart i flere årtier. Med de trupper holdene besidder og med det spil de leverede i foråret, så er netop disse to hold de bedste bud til at stå på spring og vente på at en af de to store skrider i svinget.
Alt i alt må jeg sige vi går en spændende sæson i møde, med mange spørgsmål der skal besvares. Kan Brøndby holde titlen? Kan FCK spille så mange nye ind? Var AaBs succes en enlig svale? Eller kan de eller FCM overraske og springe op i top to?
Overordnet set, så er der flere gode hold i ligaen i år, sammenlignet med de seneste sæsoner. Der er flere om buddet, og med Royal League på programmet er der mere at spille om i ligaen. Jeg tror på vi går en særdeles interessant sæson i møde i dansk fodbold, og jeg håber da på sin vis, at jeg får mig et par overraskelser hvad angår mit bud på holdenes placeringer – ellers bliver sæsonen for kedelig. Herunder følger beskrivelse af de fire top-kandidater – god læsning og god sæson!!

FCM

I Midtjylland går man en særdeles spændende sæson i møde, med Uefa Cup, Royal League og gode muligheder i den hjemlige liga. Målet her i sommerpausen har været at få mere bredde i truppen, med henblik på de mange (potentielle) kampe. Dette kan vise sig at være skidt for klubben sidst på sæsonen, hvis man ikke får succes på de internationale fronter. Man har en stor post i lønningerne, og tjenes der ikke penge, så må man skille sig af med en del af spillerne for at få det hele til at løbe rundt.
Morten Petersen er røget til Næstved, mens Thomas Frandsen er vendt hjem til Viborg, hvor supporterne fortsat bærer nag over hans skift til FCM for to år siden. Sidstnævnte er et tab for FCM-holdet, selvom det ikke blev til det store spilletid sidst på sæsonen. En tredje spiller man evt. må sige farvel til er Søren Skriver, som har haft et skadeshelvede over det sidste år. Han er med i truppen, og starter træning op, men der er stor tvivl om han bliver klar til superliga bold igen. Dog ikke et decideret tab, da han ikke har spillet i et godt stykke tid. På falderebet blev Razak Pimpong snuppet af FCK, dog først fra årsskiftet af, men der arbejdes fortsat på at få ham til København allerede her fra sommer af.
Ind på holdet er kommet Klaus Kærgaard fra Viborg til at forstærke bredden i offensiven. En anderledes type angriber, som er god at have på bænken til at sende ind når det kniber i de sidste minutter. I Randers har man hentet 24-årige Svenne Poulsen, som sidst på sæsonen var fast mand hos nedrykkerne. En udmærket spiller, som dog ikke skal forvente fuld spilletid, men som har gode muligheder for at udvikle sig i klubben. Det samme har unge Magnus Troest, som på trods af ikke at være seniorspiller, nærmer sig et niveau der er godt nok til SAS ligaen. Men dette bliver ikke først på sæsonen. Sidste ny mand på holdet, og mest interessante, er Christian Traore, som man har hentet i FCK. En solid og stærk boldspiller, som kan spille forsvar såvel som midtbane. Det er ikke utænkeligt at han skal løfte arven efter Thomas Frandsen, hvilket i mine øjne er en forstærkning af midtbanen rent defensivt.
Alt i alt mener jeg at holdet har en god bredde og en høj kvalitet på samtlige pladser. De solgte Zidan og blev spået en nedtur, men holdet har løftet i flok og er kommet styrket ud på den anden side, endda med en meget alsidig offensiv, som kan sættes op på flere måder. De har et højt og relativt stabilt niveau, og når først de kommer i fart, så kan de true de to store. Men der skal noget til før man kravler helt op og vipper giganterne af pinden, men det forventes her fra, at man får en god sæson.
Bud på placering: 2-4.

AaB

I det nordjyske er der sket lidt af hvert over sommeren, men dog ikke det helt store. Svingdøren har blafret en del, dog mest på grund af, at flere marginalspillere har forladt klubben. Samtlige brasilianere er rejst hjem efter endt lejemål, og senest har HSV lejet Besart Berisha ud til AC Horsens. Mads Bro Hansen og Peter Tranberg er begge stoppet, men fortsætter muligvis i en lavere række, mens Christian Christiansen prøver lykken på Island. Største nyhed er dog, at Allan Gaarde er skiftet til norsk fodbold på en fri transfer.
Det er en del spillere at skille sig af med, men lige bortset fra Allan Gaarde, mærkes dette nok mest på budgettet. Det er også blevet til et par nye spillere, hvor Poul Hübertz flygtede fra Herfølge og supplerer offensiven, mens man har hentet unge Jeppe Curth i Feyenoord. Sidstnævnte skal nok blive et spændende bekendtskab som kan spille angreb og også gør det udmærket på midten.
Angrebsduoen bliver der ikke lavet om på medmindre der kommer et salg af Martin Ericsson, så eneste tvivl er hvem der skal erstatte Gaarde på venstrekanten. Første indskydelse var, at Kortegaard stod for et gennembrud i superligaen, men ind fra venstre (eller rettere Færøerne) kom ukendte Suni Olsen. En ikke uspændende spiller, som gjorde god figur i en træningskamp mod Ørgryte. En skudstærk spiller med mål i støvlerne, men umiddelbart kan han virke lidt ”tynd”.
Det skal blive interessant at se hvordan Hamrén vil anvende sine nye offensive spillere, om der vil blive lavet alternative opstillinger eller om de blot anvendes som indhoppere. Det er endnu for tidligt at spå om. Hübertz scorede mod Ørgryte, dog tror jeg at Bræmer fortsat sidder på pladsen som frontløber.
AaB hører til blandt bejlerne til kampen om toppladserne, men man har næppe den fornødne bredde til at blande sig i mesterskabskampen. Man vil løbe ind i karantæner og evt. et par skader og så kan det begynde at knibe lidt på enkelte pladser. Men kan man ride videre på bølgen, så har man gode muligheder i den kommende sæson, som også byder på Royal League for nordjyderne. Det har været utroligt vigtigt for klubben at man har beholdt Martin Ericsson og Rasmus Würtz her over sommeren, de får en stor betydning for holdets præstationer her i efteråret.
Bud på placering: 3-6.

FCK

”Lights, camera…And action!”. Jeg skal lige love for, at man kom i gang bag om scenen hos FCK, da sæsonen blev fløjtet af. Spillerne er ”flygtet” for alle vinde, og der mangler en masse af de navne vi er vant til. Lad os lige opsummere.
Todi Jønsson, som har været i klubben lang tid, fik nok af manglende spilletid og er taget til Norge, nærmere betegnet Start Kristiansand. Teknikeren Zuma er taget til tysk fodbold, man fristes til at sige, at han endelig kom af sted til det store udland, dvs en af de førende ligaer. Magnus Kihlstedt er stoppet, mens Peter Christiansen og Jesper Bech er taget til Sverige, hhv. Helsingborg og Malmø. Magne Hoseth fandt sig aldrig helt til rette og er rejst hjem til Norge hvor han skal supplere Vålerenga i deres kamp om at vælte dynastiet Rosenborg. Hjalte Nørregaard er som mange andre danske talenter draget til Herenveen, og sidst er Christian Traore taget til Jylland, hvor konkurrenten FCM har haft checkhæftet fremme.
Det er en ordentlig udvaskning, og truppen er ikke til at genkende nu her kort før sæsonen starter, for man har hentet faktisk lige så mange ind igen. På målmandsposten ser det ud til at man endelig har fået sig en ordentlig keeper i Jesper Christiansen, som sammen med holdkammeraten Michael Gravgaard har taget turen fra Viborg. Dette dækker klart defensiven, som burde være på plads. Til midtbanen har man fået lejesvendene Thomas Røll og Carsted Fredgaard tilbage, men umiddelbart synes jeg ikke det ligner deciderede forstærkninger, selv om de holder superliga-standard. Men det kan meget vel blive en sæson, hvor unge talenter igen for alvor slår igennem, med spillere som William Kvist, Martin Bergvoldt og Elrio Van Heerden som banker på til en plads i startopstillingen. Kun to er vel sikre: Michael Silberbauer og Tobias Linderoth. Sidste forstærkning til midtbanen/offensiven er FCMs Razak Pimpong, som umiddelbart først tiltræder til nytåret. Det ville styrke holdet betydeligt at kunne tilknytte ham på venstrekanten allerede nu, men man er nogenlunde dækket ind hvis det ikke lykkes.
I angrebet har man hentet to særdeles interessante spillere i Marcus Allbäck (Hansa Rostock) og Peter Ijeh (IFK Gøteborg). Dette giver Backe et godt udgangspunkt til angrebet hvor én af disse skal spille ved siden af Santos. Yderligere har man den gamle ræv i nummer 32, Peter Møller.
Tager man holdet over én kam, så ser det umiddelbart godt ud, men det var tydeligt at se i Liga Cup-kampene mod Brøndby og FCM, at midtbanen ikke er på plads endnu. Dette kan godt give problemer i de første runder af ligaen, hvilket kan have indflydelse på sæsonens samlede resultat. Jeg tror på at man kan skabe et slagkraftigt hold, men forventer ikke at de slår til med det samme. I det lange løb kan man matche Brøndby, men jeg tror at man får svært ved at slå dem i denne sæson.
Bud på placering: 2-3

Brøndby

Man kan ikke løbe fra det. Brøndby er favorit til at genvinde mesterskabet, især fordi den nærmeste konkurrent fra sidste sæson, FCK, ikke umiddelbart ser ud til at kunne true drengene fra Vestegnen fra sæsonstart. Michael Laudrup har formået at holde truppen intakt næsten helt frem til premieren, men har dog måttet give slip på et par spillere.
Morten Wieghorst har stoppet karrieren og er smuttet til Nordsjælland for at være assisterende træner. Babis Stefanidis evnede ikke at presse Kamper på højrekanten, og præstationerne blev aldrig af de store. Han er taget til Helsingborg i Sverige. Sebastian Sværd, lejesvenden fra Arsenal, sagde pænt nej tak til forlængelse, da han ikke længere var garanteret fuld spilletid, og er nu at finde i portugisisk fodbold. Talentet Niki Zimling har søgt til Esbjerg for at få mere spilletid, dog først fra det nye år. Dette får ikke den store indflydelse, da han aldrig for alvor har fået chancen under Laudrup. Stor indflydelse på det offensive spil i klubben har den sidste afgang derimod. Auxerre kom forbi med en tyk tegnebog, lagde en bunke penge og scorede et af de største danske talenter i nyere tid i Thomas Kahlenberg. En svær spiller at erstatte umiddelbart, men med de summer der er nævnt, så kan man ikke andet end forstå hvorfor man lod ham gå.
Det afgørende er at erstatte Sebastian Sværd og Thomas Kahlenberg. Førstnævnte skiftede, da erstatningen indfandt sig tidligere på sommeren. Marcus Lantz, en robust midtbanespiller med flair for det offensive, er hentet i Hansa Rostock. Efter min mening en bedre løsning på midten end tidligere.
Umiddelbart vil mange mene at man ikke kan erstatte Kahlenberg, men jeg må sige, at Laudrup har en udmærket substitut i Kasper Lorentzen. Et talent af (næsten) lige så stor proportion, og som har spillet U-landshold hele vejen op – og som i modsætning til Kahlenberg er temmelig hurtig. Jeg er sikker på, at han får sit gennembrud i denne sæson, medmindre man inden transfervinduet klapper i, køber en ny venstrekant. Dog ingen grund til panik efter min mening.
Yderligere et par mand har sluttet sig til truppen: Auri er vendt tilbage efter endt lejeophold, det samme er Allan Olesen. To spillere som jeg tror vil finde andre klubber eller ende på andendivisionsholdet i den kommende sæson. Laudrup vil formentligt ikke finde plads til dem på førsteholdet.
Men det slutter ikke her. Man oplevede fra tid til anden, at man var lidt på herrens mark, når karantæner og skader indfandt sig i angrebet. Derfor har man hentet Kim Christensen hjem fra det hollandske (Twente). En stærk angriber med et stærkt hovedspil, som skal slås med Morten Skoubo om pladsen som skarpretter foran Johan Elmander.
Af alle hold i ligaen, så mener jeg at Brøndby har fået det bedste ud af sommeren. Man har skilt sig af med et par mand, nogen af mindre betydning, og suppleret truppen med spillere som kan gå ind og gøre en forskel. Yderligere kan man glæde sig over, at man trygt kan sætte sin lid til, at talenterne dukker op og tager over, når der bliver brug for det. Men jeg tror ikke det sidste helt er sagt i Brøndby. Man har chancen for Champions League og skal yderligere spille Royal League i denne sæson, så der bliver brug for alle mand, og gerne et par stykker til. Jeg tror at vi vil se, at man et par runder inde i sæsonen henter en ekstra mand eller to af format, som kan styrke truppen i bredden og som skal anvendes når programmet bliver for hårdt for de faste spillere. Brøndby står forud for sæsonen med landets bedste trup, en fin blanding af rutine og talent, som er helt gearet til at tage mesterskabet hjem igen.
Bud på placering: 1

Den bløde midte


Esbjerg, OB, Silkeborg, Viborg

Det er et jævnt kedeligt område af superligaen vi her bevæger os ind på. Vi taler om de hold der drømmer om en topplads, men på samtidig ikke kan se sig fri for at frygte bundstriden. Den bløde midte af ligaen har ofte indeholdt en del hold, men efter min mening er den noget indskrænket til denne sæson. Der er en større polarisering i ligaen i den forstand, at skellet mellem top og bund er mere tydeligt. Vanligvist siger man at alle kan slå alle, men i mine øjne har denne tendens fortaget sig lidt. Og i den kommende sæson vil det være mere markant, hvem der hører til hvor. Det er nye tider i dansk fodbold, hvor mindre klubber får det sværere i den bedste række, end man lige er vant til.
Af denne årsag har det været svært at trække linierne i superligaen. Meningen med denne artikelserie har været, at klassificere holdene i grupper af fire i hver af de tre grupper. Grænserne er selvfølgeligt lidt flydende netop omkring disse streger, og nogle hold kan bejle til gruppen over eller under. Dog vil jeg være så fræk at udråbe følgende fire hold til den bløde midte, med AaB og FCN/AGF som de hold der blev siet fra i processen: Viborg, Silkeborg, Esbjerg og OB.
Hvis der startes fra bunden, så har jeg allerede flygtigt nævnt Silkeborg og Viborg i artiklen om nedrykningskampen. Førstnævnte har måske de største vanskeligheder, for på trods af flot at have overlevet som oprykker i sidste sæson, så kan man ikke hvile på laurbærerne når den nye fløjtes op. Man har fået en kold spand vand i hovedet i forbindelse med Kim Olsens lange skade, og det kan få betydning for pointhøsten nu her i efteråret. Desuden er et par spillere smuttet, og man har ikke helt fået dækket dem ind med nyindkøb.
I Viborg har man skiftet ud på en del pladser, og holdets sande styrke er svær at spå om, men der er i hvert fald ikke tale om et forstærket hold i forhold til sidste sæson. Der vil være en periode med indspilning af nye spillere, og jeg tror ikke, selv ikke hvis man får dem i højeste gear, at det kan blive til mere end en midterplacering.
I Odense har man fået en ny træner efter et meget skuffende forår, hvilket efterhånden var tiltrængt. Dog har man mistet et par vigtige spillere i pausen, og det er ikke det store man har hentet ind som erstatning. Det kan blive en ret så flad sæson, da truppen ikke har den fornødne kvalitet i bredden.
Esbjerg led det meste af sidste sæson under, at man havde en dårlig periode. Dette er der ikke råd til når man gerne vil med helt op til de tunge drenge. Positivt for klubben er det, at man ikke har solgt ud af sin talentmasse og derfor kan fortsætte udviklingen af holdet som helhed, og med tiden kan man blive en god aspirant til topposterne, men i mine øjne er man pt. ikke på højde med landets fire bedste.
Umiddelbart kan det bløde midterfelt deles op i to bedre hold, Esbjerg og OB, og to lavere hold, Viborg og Silkeborg. Skellet i midten er voksende, hvis man ser over de seneste par sæsoner. Forklaringen til dette er, at de lidt større klubber har pengene til at hente spillere ind fra lavere rangerende klubber til at supplere holdet. Bredden i trupperne er større jo længere man kommer op i gennem ligaen, og denne udvikling udmagrer de mindre hold. Viborg og Silkeborg er eksempler på, at det er vanskeligt at holde på sine spillere i takt med at konkurrencen i toppen af ligaen vokser. Dette efterlader ”den bløde midte” tættere på bunden end på toppen, hvilket ikke er så gavnligt som det er ønskeligt. På den positive front kan man dog tale om, at dette giver talenterne i de lavere rangerende klubber en langt større chance for spilletid på højt niveau, og det kan med tiden fremme talentudviklingen. Faktum er dog, at de store vil komme styrket ud på den anden side, og dermed være endnu bedre rustet overfor den voksende polarisering i dansk fodbold. Men nok om dét, dette emne kan jeg pladre løs om i timevis!
Af alle de ovenstående hold, så er Esbjerg holdet med den bedste chance. De er væsentligt stærkere end resten af midterfeltet, og kan, hvis alt går vel, snige sig op og snuse til Royal League pladserne. De resterende hold må tage sig til takke med en sæson på det jævne…

Viborg

Den er ikke helt god i Viborg. Man skal ikke sætte forventningerne for højt i domkirkebyen frem mod den kommende sæson. Klubben overraskede sidste efterår, men som vi spåede her på siden så gik gassen af ballonen, og man faldt ned hvor man retmæssigt hørte til. Lige i midten.
Alt andet end en placering over 5-7 skal ses som succes, da der er flere hold der helt sikkert hører til foran. Indledningsvist indikerede jeg, at man meget vel kan se Viborg ligge og rode lidt i bunden, men jeg vil være lidt overrasket, hvis det skulle gå så galt at man ryger ned. Bemærkningen skal ses som en løftet pegefinger om, at Viborg går en slatten sæson i møde.
Man har sendt sine vel nok to bedste spillere til FCK. Landsholdskeeperen Jesper Christiansen og den målfarlige forsvarskrumtap Michael Gravgaard. Dette svækker defensiven betydeligt, og det er her jeg ser det største problem. Et solidt forsvar er en af de vigtigste brikker i, at Ove Christensen får succes med sit kontrafodbold. Det er sådan lidt norsk/brasiliansk hvis man skulle sætte en lidt mærkelig vending på det.
Selvom det ikke helt er på plads endnu, så har Christian Keller taget turen til Italien (Torino), mens Klars Kærgaard er taget til Midtjylland for at styrke bredden dér. Som erstatning for de to har man fået fat i to tidligere Viborg-kæmper, den fortabte søn Steffen Højer og supporternes ”favorit” Thomas Frandsen fra FC Midtjylland. Til forsvaret har man hentet talentet Christopher Poulsen i Silkeborg, som med tiden nok skal blive en udmærket erstatning for Gravgaard. Det mest positive indkøb er formentlig den 22-årige svenske målmand John Alvbåge, som er hentet i Gøteborg, og som tidligere har været udtaget til det svenske landshold.
Det er en del nye spillere på betydende pladser, og det kan blive svært at få dem spillet helt ind inden sæsonen kommer i gang. Dette grundet den strenge taktik man kører med. Med tiden skal det nok blive godt, men sidste sæson så vi at de andre hold lærte at spille overfor denne slags bold, og samlet set, så er der flere hold der burde ligge foran Viborg.
Bud på placering: 6-9

Silkeborg

Sidste sæsons overlevende oprykker ser ud til at få en lige så hård sæson i denne omgang. Det har uden tvivl været en bedrift at overleve første sæson, men som udsigterne er lige nu, kan jeg godt forstå hvis der er lidt bekymrede miner.
Klubbens yndling Thomas Røll er efter endt lejemål taget tilbage til København for at råde lidt bod på udsalget i Parken. Godt nok er det begrænset hvor stor succes han har nydt hjemme i Silkeborg, men en vis betydning skal han tilegnes. Han giver lidt ro på midtbanen med sin rutine, og det kan ikke benægtes at han er en meget dygtig boldspiller.
Forsvarstalentet Christopher Poulsen er taget til Viborg, og det er lidt skidt for Silkeborg, at man ikke får lov at nyde resultatet af denne talentudvikling. Christian Duus er bukket under for skader og har valgt at stoppe karrieren. Selvom det ikke er af den store betydning, vil jeg også nævne at Mikkel Petersen og Troels Storgaard er smuttet til Fredericia.
Værst for klubben er ikke salget af spillere, men nærmere den mindre katastrofe der ramte holdet kort inden sæsonstart. Angriber og topscorer Kim Olsen spillede bold i baghaven og pådrog sig en knæskade, der kan tage 6-8 måneder at komme over, og man må regne med, at han er ude hele efteråret. Han stod for størstedelen af holdets mål i foråret og var i dén grad manden der fjernede tvivlen om Silkeborgs overlevelse i superligaen.
Det helt store problem i Silkeborg ligger i, at man er svækket i forsvar, midtbane og angreb, og faktisk ikke har dækket sig tilstrækkeligt ind. Eneste nye spiller er Kasper Rasmussen fra Randers, som godt nok har sine kvaliteter defensivt, men ikke kan gøre op for savnet af 3 betydende spillere. Han er umiddelbart udset til at erstatte Christopher Poulsen i forsvaret.
Viggo Jensen er en hård mand og vil pace holdet til fight mod de hårde odds, men spørgsmålet er hvor længe det holder. Silkeborg har som regel haft en stærk hjemmebane, mens det har knebet lidt på udebanen. Jeg forventer man går en meget hård sæson i møde, og jeg må på nuværende tidspunkt nok erkende, at de hører mere til i bunden end i midten af ligaen, og derfor er lidt malplaceret i denne gruppe. Dog tror jeg ikke det kommer så vidt, at man ryger helt ned i første division.
Bud på placering: 7-10

OB

I Odense havde man det dårligste forår i rigtigt mange år. Man raslede igennem tabellen og drømmene om ny billet til Royal League og evt. medaljer forsvandt som dug for solen. De to ellers så målfarlige angribere, Højer og Miti, viste ikke det format man er vant til, og så faldt hele korthuset sammen. Dette har resulteret i, at trænerduoen er blevet fyret og Bruce Rioch er blevet hyret – en særdeles interessant træner, som har trænet blandt andre Arsenal og Middlesborough i Premier League. Et godt tiltag fra klubbens side, men der er lang vej til toppen – en træner er ikke nok.
I sommerpausen har man måttet vinke farvel til et par vigtige herrer. Fernando Derveld fik endeligt sit ønske opfyldt og er smuttet hjem til Holland. Steffen Højer er også taget hjem, til Viborg, hvor det ser ud til at målslugeren vil slutte karrieren. Lars Larsen er smuttet til Randers igen, mens Michael Hemmingsen er stoppet som aktiv spiller.
Supporterne har med længsel ventet på at svingdøren skulle blafre indad, men eneste navn der er værd at nævne er Ulrik Laursen som vender hjem efter blandet succes i skotske Celtic. Ellers har man fået et par nye unge navne, dog ikke det store til direkte forstærkning af truppen. Dog kan man se frem til årsskiftet hvor Morten Fevang indfinder sig i klubben, når hans nuværende kontrakt med Odd Grenland udløber. Man har forsøgt at tilknytte ham fra sæsonstart men dette har ikke kunnet lade sig gøre.
Samlet set er OB svækket i det defensive og offensive spil. Umiddelbart har man ikke en erstatning for Højer, som (bortset fra foråret) var god til 10 mål pr. halvår som minimum. Et ærgerligt tab for OB, men man sætter sin lid til at enten Denni Conteh eller Søren Berg for alvor kan tage over.
Jeg må erkende, at med det elendige forår og manglende forstærkning (decideret svækkelse) af truppen, så kan man ikke matche de øverste hold. Man vil sikkert se et par nye tage over og gøre opmærksom på sig selv, men det vil næppe helt blive til det store. Jeg tror på en skuffende sæson, medmindre man henter yderligere forstærkninger af kaliber.
Bud på placering: 6-8

Esbjerg

I fiskerbyen landede man på den noget kedelige 5.plads i sidste sæson, men man fik en trøstepræmie via en fair play-billet til Uefa. Denne ser man dog ud til at misbruge med en sørgelig præstation hjemme i første kamp mod Flora Talinn. Det kan nu blive yderst vanskeligt at gå videre i turneringen, men så kan man glæde sig over, at man kan fokusere på den hjemlige liga i stedet. Hmmm…
Over sommeren er der ikke sket det store i Esbjerg. Man har ikke rigtig rørt sig på transfermarkedet, før nu, her lige før det hele går i gang. Jess Thorup er blevet afsat til norske Ham Kam, og man mister her en stærk mand og en hel masse rutine som man ikke kan erstatte lige med det første. Yderligere kan det nævnes, at Hans Henrik Andreasen ikke har forlænget sin kontrakt, og dermed forlader klubben. Kontrajten udløber dog først til nytår, så man har ham lidt endnu. Midtbanetalentet Thomas Hansen har fået opløst sin kontrakt og fortsætter i Brabrand. Martin Heinze har været lejet ud til Horsens, men er nu skiftet permanent og har ingen indflydelse på forholdene i Esbjerg. Man havde regnet med at afsætte et par af profilerne, men salgene er udeblevet, og det er kun positivt for det sportslige i klubben. Markedet er dog ikke lukket endnu, og det kan ikke udelukkes at der fortsat kan ske noget på den front.
Sidste nyt fra Esbjerg er, at man har fået fingrene i et af Brøndbys talenter Niki Zimling, som er en teknisk og løbestærk midtbanespiller, som dog næppe umiddelbart kan styrke holdet. På lidt længere sigt kan han blive en god fast mand i klubben og bør kunne regne med at hente mere spilletid i det jyske end i BIF.
Rent ud sagt, så er det noget kedeligt at skulle opridse Esbjergs situation. Tydeligvis er der ikke sket det store, og sæsonen kunne godt komme til at ligne den sidste. Man skuffede i Royal League i sidste sæson, og Uefa Cup-miséren den anden dag kunne godt lugte lidt af en genudsendelse. Dog koster denne deltagelse ikke lige så meget som RL.
Esbjerg er det bedste hold i midtergruppen og er ikke langt fra at blande sig i toppen, men jeg er bange for, at det heller ikke helt skal lykkes i denne sæson. Der er udsigt til, som i mange andre klubber, at man må sælge profiler for at få budgettet til at gå lige op, og så ryger der en del på det sportslige område. Jan Kristiansen, Jerry Lucena og Fredrik Berglund hører til blandt holdets bedste profiler, og sælger man ud af dem, så avancerer man ikke i tabellen. Kan man holde truppen samlet, og evt. hente en enkelt forstærkning, så kan man måske få en hæderlig sæson. Det ligner en sæson på det jævne, som ikke kan tippe for meget til nogen af siderne.
Bud på placering: 4-6

Nedrykningskampen


FC Nordsjælland, AGF, Horsens, SønderjyskE

Mens spændingen omkring mesterskabskampen de seneste år har vekslet en del, har der i den anden ende af tabellen været garanti for tæt fight om overlevelse i landets bedste række. Hvert år rykker to nye udfordrere op, som med små midler og en gedigen indsats skal forsøge at indløse ny billet. Det er oftest set, at den ene af de to må lade livet og vende tilbage til 1. division. I år er det to jyske hold der skal prøve lykken. Sønderjyske tog den samlede sejr, mens AC Horsens også fik hevet sig op i det gode selskab, selvom det blev tættere end østjyderne havde håbet på, i betragtning af det store forspring, klubben havde i vinterpausen. Disse to klubber er selvskrevne til deltagelse i bundstriden, mens det er vanskeligere at se hvem de skal slås med.
I sidste sæson var FC Nordsjælland dybt indblandet i en bundstrid, som længe så ud til at tippe til den forkerte side for Farums drenge. Holdet er stærkt og burde ikke ligge hvor det gjorde, men jeg vil alligevel tillade mig at nævne FCN som en kandidat til en af jumbopladserne, selv om nordsjællænderne er bedre rustede end andre bundhold.
Det er ofte set, at man får sig lidt af en overraskelse i løbet af sæsonen når stillingen begynder at tegne sig. Men skal man forud for denne sæson forsøge at komme med en spådom, så kunne man se sig om efter klubber der har mistet mange spillere (selvom dette ikke altid er ensbetydende med fiasko). I Århus har man haft et par magre sæsoner, og spillerne er efterhånden blevet trætte af det og søger nye græsgange. Desværre for AGF, så har man ud over dette en ret så elendig økonomi der gør, at man ikke er i stand til at erhverve sig tilstrækkelige erstatninger. En traditionsklub der efterhånden gør tradition i skidte resultater, så jeg tilføjer århusianerne til listen over mulige nedrykkere - med blødende hjerte, for AGF fra landets næststørste by hører jo til i superligaen.
Skal en femte kandidat findes til den tætte bundstrid, skal den findes i enten Viborg og Silkeborg, hvor førstnævnte har solgt ud af stjernerne og sidstnævnte må undvære Kim Olsen det meste af efteråret. Det burde ikke for alvor blive aktuelt i de to klubber, men dog mener jeg at de i hvert fald skal med i en bisætning i denne nedryknings-oversigt, da de i den kommende sæson tilhører de svageste i den bløde midte af ligaen.

SønderjyskE

Der er sket en del i Haderslev siden klubben sidst var i superligaen. Den gang rykkede man ned med et brag, med en total pointhøst på sølle 11 point. Klubben har siden skiftet navn til SønderjyskE, og rykkede op i superligaen som nummer 1, da man i sidste runde smuttede forbi Horsens med en fantastisk kamp.
Der er kommet 3 nye spillere til klubben i sommerpausen. Evigskadede Tomasz Mazurkiewitz er hentet i AGF, hvor han aldrig helt er slået til. Kan han holde sig skadesfri, vil han være et plus på midtbanen. Mads Beierholm er hentet i Vejle og vender således tilbage i den liga han debuterede i som 16-årig. Siden er udviklingen gået lidt i stå for talentet, som dog nok skal blive et plus for oprykkeren. Dennis Danry er sidste nye spiller i klubben.
Holdet er bygget op omkring tidligere superligaspillere som Michael Nonbo, Peter Sand og Jacob ”Gaxe” Gregersen, alle med en vis rutine i den bedste række. SønderjyskE har også 1. divisions topscorer fra sidste sæson, Jacob Olesen. En stor og stærk spiller, og det skal blive interessant og følge om han kan holde et nogenlunde niveau i superligaen. Generelt er SønderjyskE stærke i offensiven, men det bliver en stor omvæltning fra 1 division til superligaen, hvor de forsvar man møder er en tand stærkere. På den negative side tæller defensiven som selv i 1. division havde vanskeligheder med at holde stand. Problemerne bliver ikke mindre i superligaen, og det vil blive mere end vanskeligt for SønderjyskE, hvis man skal score 2-3 mål i hver kamp bare for at få point hjem. Forstærkningerne har ikke været tilstrækkelige efter vores mening, og selv om Søren Kusk før har lavet mirakler, ligner det mest af alt et lynvisit fra oprykkernes side.
Bud på placering: 11-12

AC Horsens

Efter 35 års dødvande er Den Gule Fare tilbage i landets bedste række, som holdet sidste gang forlod tilbage i 1970, efter 4 sæsoners ophold. I 1967 tog holdet bronze som oprykker, dette sker næppe denne gang.
Holdet har i Hamburger SV lejet Besart Berisha, som i foråret var på lejebasis i AaB uden den store succes. Der var han i hård kamp med Simon Bræmer om spilletiden – det bliver nok lettere for ham at slå igennem i Horsens, som ikke er lige så stærke i det fremadrettede spil. Topscoreren fra sidste sæsons første division Niels Lodberg er sikker starter, mens Berisha skal kæmpe med den anden nye angriber i truppen Abdul Sule om spilletiden. Sidstnævnte har efter min mening aldrig for alvor vist et niveau der er superligaen værdig.
Kasper Klausen er hentet i Skjold, og han skal kæmpe med Martin Heinze om pladsen på højrekanten. I første omgang er Heinze førstevalget. Han er dog tvivlsom i de første par kampe i efteråret pga. en operation i slutningen af sidste sæson.
Sidste nye spiller, som er landet i Horsens er den tidligere Lyngby- og Farum-spiller Rasmus Marvits, der er udset til en plads i forsvaret sammen med anfører Mads Rieper.
Horsens har igennem de sidste par sæsoner haft den bedste defensiv i 1 division, og det er også den holdet skal overleve på i superligaen. Vi skal mange år tilbage for at finde en oprykker med samme defensive kvaliteter som Horsens.
Arbejdshesten på midtbanen er Allan Søgaard, som vi nok skal komme til at høre en del til i løbet af sæsonen. På plussiden tæller også målmand Søren Jochumsen, som i flere sæsoner har været 1. divisions klart bedste målmand. En anden spændende spiller er Stefan Ernemann, som sparker utrolig godt til en bold. Han mangler dog fortsat et højt bundniveau.
På den negative side skal det nævnes, at holdet laver for få mål – et aspekt der skal forbedres hvis man vil tale om overlevelse. De offensive forstærkninger taler for, at dette godt kan lykkes, men der skal en stor indsats til.
Med Horsens stærke defensiv tror jeg de har nogenlunde chancer for overlevelse. Man har i pokalen vist at man kan bide skeer med større hold, i og med man har slået Silkeborg, AaB og AGF.
Bud på placering: 9-11

AGF

Den jyske traditionsklub havde et elendigt forår og som helhed en meget dårlig sæson sidste år. Økonomien har været skidt, flere spillere har skabt dårlig omtale og træneren har været noget udskældt. Den manglende succes og de alternative metoder er blevet for meget for flere af spillerne, som har søgt væk og amputeret førsteholdet kraftigt. Klubbens yndling Leon Andreasen er endelig blevet solgt til det store udland, mens Ulander er vendt hjem til Sverige. Thomas Thorninger er endelig bukket under for skaderne, mens Søren Pedersen er smuttet til Randers FC og Mazurkiewicz til SønderjyskE på et lejemål. Yderligere er Patrice Kwedi også færdig i klubben. Lidt af en udluftning når man ikke for alvor har hentet nye ind. Anders og Kristian Kaagh er hentet i Viborg, mens Frederik Krabbe er hentet i egne rækker. Unge spillere som ikke styrker truppen øjeblikkeligt. Og senest to midtbanespillere, Carsten Hemmingsen og Roger Risholt, som måske kan gøre midtbanen mere solid og dermed styrke holdet – men som også meget vel kan skuffe... Hemmingsen er 34 år og Risholt blev senest vraget i Frederikstad.
På målmandsposten ser AGF ud til at miste vigtig bredde – Rune Pedersen, der i foråret ragede uklar med klubledelsen pga en famøs bytur, meldes på vej til England. Tilbage er så unge Steffen Rasmussen - og den endnu yngre Lasse Borg... Og det kniber også i forsvaret, der bortset fra Jesper Sørensen er temmelig ungt og uerfarent. Dog er finske Tuomas Aho, Shane Cansdell-Sherriff og Kasper Kure, der sammen med Sørensen stod for defensiven i slutningen af sidste sæson stadig med. Men de er i starten af tyverne – og i øvrigt ikke ligefrem klassespillere. Derudover er der tre på 18, 19 og 20 år... Senest har AGF dog hentet 27-årige Jimmy Højer i Århus Fremad.
Der er snak om, at AGF prøver at få fat i Rosenborgs rutinerede forsvarskæmpe Erik Hoftun. Dét ville være lidt af et scoop, men lad os nu se... Mere gods skulle der være i planerne om at hente den ikke uefne svenske back Jimmy Tamandi (senest Salernitana i Serie B).
På midtbanen har AGF stadig svenske Tobias Grahn, norske Jonny Hanssen samt gode gamle Thomas Lindrup, ex-BIF og ex-OB. Og så har man kort før sæsonstart hentet nordmanden Roger Risholt (26 år) på en fri transfer i Frederikstad (hvor Drillo ikke kunne bruge ham) samt 34-årige Hemmingsen, der senest har været i førstedivisionsklubben Vejle. Så her er der altså en del rutine – samt talenter som Mads Frost, Martin Mikkelsen og Danilo Arrieta. Men man kan diskutere, om indkøbene reelt vil styrke holdet.
I angrebet har Christer George, Morten ”Duncan” Rasmussen (der vel i øvrigt burde tage navneforandring til ”Maradona/Guds Hånd”) og Helgir Sigurdsson fået følgeskab af ex-Brøndby-manden Peter Foldgast, der senest har slået sine folder i den tyske sekundaklub Rot-Weiß Essen. Foldgast har i øvrigt spillet for AGF før –ét år som yndling, før han drog vestpå. Alt i alt er dette angreb bestemt ikke ueffent, og det bliver da spændende at se, om Foldgast igen kan markere sig i SAS Ligaen.
Skal man udpege nogle profiler, der skal bære AGF, kunne man passende tage en mand i hver kæde, bortset fra målmandsposten: Jesper Sørensen, Tobias Grahn og Christer George. Gode folk – men er det nok?
AGFs store problem er, at man ikke har økonomi til at styrke truppen her før sæsonen. Hvis AGF skulle hente nye, så bliver det ikke det helt store og slet ikke specielt dyre spillere. Der har i sommerpausen verseret rygter om at Åkeby skulle være klar til at forlade trænerposten, og ærligt talt, så mener jeg det ville være noget af det bedste der kunne ske for holdet lige nu. En ny start, en ny opbygning og helt nye metoder. Dog tror jeg han tager efteråret med, og det kan blive en hård tur for AGF. De mangler en del på spillerfronten og klubben virker noget demoraliseret efter sidste sæson. På trods af tidligere imponerende præstationer, så er de i denne sæson mit bedste bud på en af de gamle superligahold som blander sig i bundstriden.
Bud på placering: 9-11

FC Nordsjælland

Her har vi mit sidste bud på en mulig nedrykker. Risikoen skal dog ses som ret lille, da holdet har et vist format og i den grad underpræsterede i den seneste sæson. Alligevel synes jeg at de på grund af disse præstationer skal nævnes i denne sammenhæng.
Hen over sommeren har der været en del afgange, men også en del tilgange. Dog er det ikke de mest betydende navne der er gået eller kommet. Bashkim Ziberi og Venhar Sabani har forladt klubben, mens et par marginalspillere er lejet ud til klubber i første division. Reservemålmand Jan Budtz er taget til Doncaster i England, Kofi Dakinah er smuttet til Ølstykke og Mamadou Coulibaly, som aldrig helt slog til, er vendt hjem til Lokeren i Belgien efter endt lejemål. Afgangene har ikke svækket holdet det helt store. Af tilkommere kan nævnes to unge fra egne rækker, Daniel Jensen og Patrik Wozniacki. Ulrik Thomsen og Michael Ribers er hentet i Skjold, og Steffen Hartmann er vendt tilbage efter et lejeophold i AB. Yderligere er Anders Due hentet i Nykøbing Falster Alliancen. Som nævnt ingen prangende navne, da der også i FCN er sparetider i år.
Holdets helt store profiler er angriberne Tommy Olsen og Mads Junker, samt forsvarsklippen Kenneth Rasmussen. Træner Johnny Petersen skal gerne hive et par gode resultater ind i starten af sæsonen for at køle sit sæde lidt ned. Man har ikke glemt at man var lige på kanten til at smutte en tur i første division.
Jeg forventer ikke det store af dette hold.. Går det allerbedst kan man måske snige sig til en midterplacering, men i værste fald kan man igen ryge med i nedrykningskampen.
Bud på placering: 7-10.