Sæsonstart nærmer sig med raske fjed for SAS Ligaen. Den går i gang på tirsdag, d. 19. juli, med Esbjerg-OB, og dagen efter følger de øvrige kampe i første runde. Det er derfor på tide på at få et overblik!

Det gør vi med en tre-trins-raket. Vi deler simpelthen de 12 klubber op i tre artikler: Én helliget den forventede topkamp, én der fokuserer på midterholdene – og én der behandler bundholdene.

Forleden lagde vi ud med bunden (artiklen kan ses forneden), og nu er turen nået til den bløde midte, dvs fire hold uden de store forhåbninger om en topplacering, men som bør være gode nok til at holde sig fri af nedrykningskampen.

Når du har læst denne optakt, kan du, hvis du har lyst, kommentere den i følgende forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=14725&ForumID=1#4

Når vi kommer nærmere sæsonstarten, kan analyser af kampene findes på denne side (det anbefales i øvrigt, at man skriver sig på mailinglisten): http://www.betxpert.com/ekspert/dan/

Den bløde midte


Esbjerg, OB, Silkeborg, Viborg

Det er et jævnt kedeligt område af superligaen vi her bevæger os ind på. Vi taler om de hold der drømmer om en topplads, men på samtidig ikke kan se sig fri for at frygte bundstriden. Den bløde midte af ligaen har ofte indeholdt en del hold, men efter min mening er den noget indskrænket til denne sæson. Der er en større polarisering i ligaen i den forstand, at skellet mellem top og bund er mere tydeligt. Vanligvist siger man at alle kan slå alle, men i mine øjne har denne tendens fortaget sig lidt. Og i den kommende sæson vil det være mere markant, hvem der hører til hvor. Det er nye tider i dansk fodbold, hvor mindre klubber får det sværere i den bedste række, end man lige er vant til.
Af denne årsag har det været svært at trække linierne i superligaen. Meningen med denne artikelserie har været, at klassificere holdene i grupper af fire i hver af de tre grupper. Grænserne er selvfølgeligt lidt flydende netop omkring disse streger, og nogle hold kan bejle til gruppen over eller under. Dog vil jeg være så fræk at udråbe følgende fire hold til den bløde midte, med AaB og FCN/AGF som de hold der blev siet fra i processen: Viborg, Silkeborg, Esbjerg og OB.
Hvis der startes fra bunden, så har jeg allerede flygtigt nævnt Silkeborg og Viborg i artiklen om nedrykningskampen. Førstnævnte har måske de største vanskeligheder, for på trods af flot at have overlevet som oprykker i sidste sæson, så kan man ikke hvile på laurbærerne når den nye fløjtes op. Man har fået en kold spand vand i hovedet i forbindelse med Kim Olsens lange skade, og det kan få betydning for pointhøsten nu her i efteråret. Desuden er et par spillere smuttet, og man har ikke helt fået dækket dem ind med nyindkøb.
I Viborg har man skiftet ud på en del pladser, og holdets sande styrke er svær at spå om, men der er i hvert fald ikke tale om et forstærket hold i forhold til sidste sæson. Der vil være en periode med indspilning af nye spillere, og jeg tror ikke, selv ikke hvis man får dem i højeste gear, at det kan blive til mere end en midterplacering.
I Odense har man fået en ny træner efter et meget skuffende forår, hvilket efterhånden var tiltrængt. Dog har man mistet et par vigtige spillere i pausen, og det er ikke det store man har hentet ind som erstatning. Det kan blive en ret så flad sæson, da truppen ikke har den fornødne kvalitet i bredden.
Esbjerg led det meste af sidste sæson under, at man havde en dårlig periode. Dette er der ikke råd til når man gerne vil med helt op til de tunge drenge. Positivt for klubben er det, at man ikke har solgt ud af sin talentmasse og derfor kan fortsætte udviklingen af holdet som helhed, og med tiden kan man blive en god aspirant til topposterne, men i mine øjne er man pt. ikke på højde med landets fire bedste.
Umiddelbart kan det bløde midterfelt deles op i to bedre hold, Esbjerg og OB, og to lavere hold, Viborg og Silkeborg. Skellet i midten er voksende, hvis man ser over de seneste par sæsoner. Forklaringen til dette er, at de lidt større klubber har pengene til at hente spillere ind fra lavere rangerende klubber til at supplere holdet. Bredden i trupperne er større jo længere man kommer op i gennem ligaen, og denne udvikling udmagrer de mindre hold. Viborg og Silkeborg er eksempler på, at det er vanskeligt at holde på sine spillere i takt med at konkurrencen i toppen af ligaen vokser. Dette efterlader ”den bløde midte” tættere på bunden end på toppen, hvilket ikke er så gavnligt som det er ønskeligt. På den positive front kan man dog tale om, at dette giver talenterne i de lavere rangerende klubber en langt større chance for spilletid på højt niveau, og det kan med tiden fremme talentudviklingen. Faktum er dog, at de store vil komme styrket ud på den anden side, og dermed være endnu bedre rustet overfor den voksende polarisering i dansk fodbold. Men nok om dét, dette emne kan jeg pladre løs om i timevis!
Af alle de ovenstående hold, så er Esbjerg holdet med den bedste chance. De er væsentligt stærkere end resten af midterfeltet, og kan, hvis alt går vel, snige sig op og snuse til Royal League pladserne. De resterende hold må tage sig til takke med en sæson på det jævne…

Viborg

Den er ikke helt god i Viborg. Man skal ikke sætte forventningerne for højt i domkirkebyen frem mod den kommende sæson. Klubben overraskede sidste efterår, men som vi spåede her på siden så gik gassen af ballonen, og man faldt ned hvor man retmæssigt hørte til. Lige i midten.
Alt andet end en placering over 5-7 skal ses som succes, da der er flere hold der helt sikkert hører til foran. Indledningsvist indikerede jeg, at man meget vel kan se Viborg ligge og rode lidt i bunden, men jeg vil være lidt overrasket, hvis det skulle gå så galt at man ryger ned. Bemærkningen skal ses som en løftet pegefinger om, at Viborg går en slatten sæson i møde.
Man har sendt sine vel nok to bedste spillere til FCK. Landsholdskeeperen Jesper Christiansen og den målfarlige forsvarskrumtap Michael Gravgaard. Dette svækker defensiven betydeligt, og det er her jeg ser det største problem. Et solidt forsvar er en af de vigtigste brikker i, at Ove Christensen får succes med sit kontrafodbold. Det er sådan lidt norsk/brasiliansk hvis man skulle sætte en lidt mærkelig vending på det.
Selvom det ikke helt er på plads endnu, så har Christian Keller taget turen til Italien (Torino), mens Klars Kærgaard er taget til Midtjylland for at styrke bredden dér. Som erstatning for de to har man fået fat i to tidligere Viborg-kæmper, den fortabte søn Steffen Højer og supporternes ”favorit” Thomas Frandsen fra FC Midtjylland. Til forsvaret har man hentet talentet Christopher Poulsen i Silkeborg, som med tiden nok skal blive en udmærket erstatning for Gravgaard. Det mest positive indkøb er formentlig den 22-årige svenske målmand John Alvbåge, som er hentet i Gøteborg, og som tidligere har været udtaget til det svenske landshold.
Det er en del nye spillere på betydende pladser, og det kan blive svært at få dem spillet helt ind inden sæsonen kommer i gang. Dette grundet den strenge taktik man kører med. Med tiden skal det nok blive godt, men sidste sæson så vi at de andre hold lærte at spille overfor denne slags bold, og samlet set, så er der flere hold der burde ligge foran Viborg.
Bud på placering: 6-9

Silkeborg

Sidste sæsons overlevende oprykker ser ud til at få en lige så hård sæson i denne omgang. Det har uden tvivl været en bedrift at overleve første sæson, men som udsigterne er lige nu, kan jeg godt forstå hvis der er lidt bekymrede miner.
Klubbens yndling Thomas Røll er efter endt lejemål taget tilbage til København for at råde lidt bod på udsalget i Parken. Godt nok er det begrænset hvor stor succes han har nydt hjemme i Silkeborg, men en vis betydning skal han tilegnes. Han giver lidt ro på midtbanen med sin rutine, og det kan ikke benægtes at han er en meget dygtig boldspiller.
Forsvarstalentet Christopher Poulsen er taget til Viborg, og det er lidt skidt for Silkeborg, at man ikke får lov at nyde resultatet af denne talentudvikling. Christian Duus er bukket under for skader og har valgt at stoppe karrieren. Selvom det ikke er af den store betydning, vil jeg også nævne at Mikkel Petersen og Troels Storgaard er smuttet til Frederecia.
Værst for klubben er ikke salget af spillere, men nærmere den mindre katastrofe der ramte holdet kort inden sæsonstart. Angriber og topscorer Kim Olsen spillede bold i baghaven og pådrog sig en knæskade, der kan tage 6-8 måneder at komme over, og man må regne med, at han er ude hele efteråret. Han stod for størstedelen af holdets mål i foråret og var i dén grad manden der fjernede tvivlen om Silkeborgs overlevelse i superligaen.
Det helt store problem i Silkeborg ligger i, at man er svækket i forsvar, midtbane og angreb, og faktisk ikke har dækket sig tilstrækkeligt ind. Eneste nye spiller er Kasper Rasmussen fra Randers, som godt nok har sine kvaliteter defensivt, men ikke kan gøre op for savnet af 3 betydende spillere. Han er umiddelbart udset til at erstatte Christopher Poulsen i forsvaret.
Viggo Jensen er en hård mand og vil pace holdet til fight mod de hårde odds, men spørgsmålet er hvor længe det holder. Silkeborg har som regel haft en stærk hjemmebane, mens det har knebet lidt på udebanen. Jeg forventer man går en meget hård sæson i møde, og jeg må på nuværende tidspunkt nok erkende, at de hører mere til i bunden end i midten af ligaen, og derfor er lidt malplaceret i denne gruppe. Dog tror jeg ikke det kommer så vidt, at man ryger helt ned i første division.
Bud på placering: 7-10

OB

I Odense havde man det dårligste forår i rigtigt mange år. Man raslede igennem tabellen og drømmene om ny billet til Royal League og evt. medaljer forsvandt som dug for solen. De to ellers så målfarlige angribere, Højer og Miti, viste ikke det format man er vant til, og så faldt hele korthuset sammen. Dette har resulteret i, at trænerduoen er blevet fyret og Bruce Rioch er blevet hyret – en særdeles interessant træner, som har trænet blandt andre Arsenal og Middlesborough i Premier League. Et godt tiltag fra klubbens side, men der er lang vej til toppen – en træner er ikke nok.
I sommerpausen har man måttet vinke farvel til et par vigtige herrer. Fernando Derveld fik endeligt sit ønske opfyldt og er smuttet hjem til Holland. Steffen Højer er også taget hjem, til Viborg, hvor det ser ud til at målslugeren vil slutte karrieren. Lars Larsen er smuttet til Randers igen, mens Michael Hemmingsen er stoppet som aktiv spiller.
Supporterne har med længsel ventet på at svingdøren skulle blafre indad, men eneste navn der er værd at nævne er Ulrik Laursen som vender hjem efter blandet succes i skotske Celtic. Ellers har man fået et par nye unge navne, dog ikke det store til direkte forstærkning af truppen. Dog kan man se frem til årsskiftet hvor Morten Fevang indfinder sig i klubben, når hans nuværende kontrakt med Odd Grenland udløber. Man har forsøgt at tilknytte ham fra sæsonstart men dette har ikke kunnet lade sig gøre.
Samlet set er OB svækket i det defensive og offensive spil. Umiddelbart har man ikke en erstatning for Højer, som (bortset fra foråret) var god til 10 mål pr. halvår som minimum. Et ærgerligt tab for OB, men man sætter sin lid til at enten Denni Conteh eller Søren Berg for alvor kan tage over.
Jeg må erkende, at med det elendige forår og manglende forstærkning (decideret svækkelse) af truppen, så kan man ikke matche de øverste hold. Man vil sikkert se et par nye tage over og gøre opmærksom på sig selv, men det vil næppe helt blive til det store. Jeg tror på en skuffende sæson, medmindre man henter yderligere forstærkninger af kaliber.
Bud på placering: 6-8

Esbjerg

I fiskerbyen landede man på den noget kedelige 5.plads i sidste sæson, men man fik en trøstepræmie via en fair play-billet til Uefa. Denne ser man dog ud til at misbruge med en sørgelig præstation hjemme i første kamp mod Flora Talinn. Det kan nu blive yderst vanskeligt at gå videre i turneringen, men så kan man glæde sig over, at man kan fokusere på den hjemlige liga i stedet. Hmmm…
Over sommeren er der ikke sket det store i Esbjerg. Man har ikke rigtig rørt sig på transfermarkedet, før nu, her lige før det hele går i gang. Jess Thorup er blevet afsat til norske Ham Kam, og man mister her en stærk mand og en hel masse rutine som man ikke kan erstatte lige med det første. Yderligere kan det nævnes, at Hans Henrik Andreasen ikke har forlænget sin kontrakt, og dermed forlader klubben. Kontrajten udløber dog først til nytår, så man har ham lidt endnu. Midtbanetalentet Thomas Hansen har fået opløst sin kontrakt og fortsætter i Brabrand. Martin Heinze har været lejet ud til Horsens, men er nu skiftet permanent og har ingen indflydelse på forholdene i Esbjerg. Man havde regnet med at afsætte et par af profilerne, men salgene er udeblevet, og det er kun positivt for det sportslige i klubben. Markedet er dog ikke lukket endnu, og det kan ikke udelukkes at der fortsat kan ske noget på den front.
Sidste nyt fra Esbjerg er, at man har fået fingrene i et af Brøndbys talenter Niki Zimling, som er en teknisk og løbestærk midtbanespiller, som dog næppe umiddelbart kan styrke holdet. På lidt længere sigt kan han blive en god fast mand i klubben og bør kunne regne med at hente mere spilletid i det jyske end i BIF.
Rent ud sagt, så er det noget kedeligt at skulle opridse Esbjergs situation. Tydeligvis er der ikke sket det store, og sæsonen kunne godt komme til at ligne den sidste. Man skuffede i Royal League i sidste sæson, og Uefa Cup-miséren den anden dag kunne godt lugte lidt af en genudsendelse. Dog koster denne deltagelse ikke lige så meget som RL.
Esbjerg er det bedste hold i midtergruppen og er ikke langt fra at blande sig i toppen, men jeg er bange for, at det heller ikke helt skal lykkes i denne sæson. Der er udsigt til, som i mange andre klubber, at man må sælge profiler for at få budgettet til at gå lige op, og så ryger der en del på det sportslige område. Jan Kristiansen, Jerry Lucena og Fredrik Berglund hører til blandt holdets bedste profiler, og sælger man ud af dem, så avancerer man ikke i tabellen. Kan man holde truppen samlet, og evt. hente en enkelt forstærkning, så kan man måske få en hæderlig sæson. Det ligner en sæson på det jævne, som ikke kan tippe for meget til nogen af siderne.
Bud på placering: 4-6

Nedrykningskampen


FC Nordsjælland, AGF, Horsens, SønderjyskE

Mens spændingen omkring mesterskabskampen de seneste år har vekslet en del, har der i den anden ende af tabellen været garanti for tæt fight om overlevelse i landets bedste række. Hvert år rykker to nye udfordrere op, som med små midler og en gedigen indsats skal forsøge at indløse ny billet. Det er oftest set, at den ene af de to må lade livet og vende tilbage til 1. division. I år er det to jyske hold der skal prøve lykken. Sønderjyske tog den samlede sejr, mens AC Horsens også fik hevet sig op i det gode selskab, selvom det blev tættere end østjyderne havde håbet på, i betragtning af det store forspring, klubben havde i vinterpausen. Disse to klubber er selvskrevne til deltagelse i bundstriden, mens det er vanskeligere at se hvem de skal slås med.
I sidste sæson var FC Nordsjælland dybt indblandet i en bundstrid, som længe så ud til at tippe til den forkerte side for Farums drenge. Holdet er stærkt og burde ikke ligge hvor det gjorde, men jeg vil alligevel tillade mig at nævne FCN som en kandidat til en af jumbopladserne, selv om nordsjællænderne er bedre rustede end andre bundhold.
Det er ofte set, at man får sig lidt af en overraskelse i løbet af sæsonen når stillingen begynder at tegne sig. Men skal man forud for denne sæson forsøge at komme med en spådom, så kunne man se sig om efter klubber der har mistet mange spillere (selvom dette ikke altid er ensbetydende med fiasko). I Århus har man haft et par magre sæsoner, og spillerne er efterhånden blevet trætte af det og søger nye græsgange. Desværre for AGF, så har man ud over dette en ret så elendig økonomi der gør, at man ikke er i stand til at erhverve sig tilstrækkelige erstatninger. En traditionsklub der efterhånden gør tradition i skidte resultater, så jeg tilføjer århusianerne til listen over mulige nedrykkere - med blødende hjerte, for AGF fra landets næststørste by hører jo til i superligaen.
Skal en femte kandidat findes til den tætte bundstrid, skal den findes i enten Viborg og Silkeborg, hvor førstnævnte har solgt ud af stjernerne og sidstnævnte må undvære Kim Olsen det meste af efteråret. Det burde ikke for alvor blive aktuelt i de to klubber, men dog mener jeg at de i hvert fald skal med i en bisætning i denne nedryknings-oversigt, da de i den kommende sæson tilhører de svageste i den bløde midte af ligaen.

SønderjyskE

Der er sket en del i Haderslev siden klubben sidst var i superligaen. Den gang rykkede man ned med et brag, med en total pointhøst på sølle 11 point. Klubben har siden skiftet navn til SønderjyskE, og rykkede op i superligaen som nummer 1, da man i sidste runde smuttede forbi Horsens med en fantastisk kamp.
Der er kommet 3 nye spillere til klubben i sommerpausen. Evigskadede Tomasz Mazurkiewitz er hentet i AGF, hvor han aldrig helt er slået til. Kan han holde sig skadesfri, vil han være et plus på midtbanen. Mads Beierholm er hentet i Vejle og vender således tilbage i den liga han debuterede i som 16-årig. Siden er udviklingen gået lidt i stå for talentet, som dog nok skal blive et plus for oprykkeren. Dennis Danry er sidste nye spiller i klubben.
Holdet er bygget op omkring tidligere superligaspillere som Michael Nonbo, Peter Sand og Jacob ”Gaxe” Gregersen, alle med en vis rutine i den bedste række. SønderjyskE har også 1. divisions topscorer fra sidste sæson, Jacob Olesen. En stor og stærk spiller, og det skal blive interessant og følge om han kan holde et nogenlunde niveau i superligaen. Generelt er SønderjyskE stærke i offensiven, men det bliver en stor omvæltning fra 1 division til superligaen, hvor de forsvar man møder er en tand stærkere. På den negative side tæller defensiven som selv i 1. division havde vanskeligheder med at holde stand. Problemerne bliver ikke mindre i superligaen, og det vil blive mere end vanskeligt for SønderjyskE, hvis man skal score 2-3 mål i hver kamp bare for at få point hjem. Forstærkningerne har ikke været tilstrækkelige efter vores mening, og selv om Søren Kusk før har lavet mirakler, ligner det mest af alt et lynvisit fra oprykkernes side.
Bud på placering: 11-12

AC Horsens

Efter 35 års dødvande er Den Gule Fare tilbage i landets bedste række, som holdet sidste gang forlod tilbage i 1970, efter 4 sæsoners ophold. I 1967 tog holdet bronze som oprykker, dette sker næppe denne gang.
Holdet har i Hamburger SV lejet Besart Berisha, som i foråret var på lejebasis i AaB uden den store succes. Der var han i hård kamp med Simon Bræmer om spilletiden – det bliver nok lettere for ham at slå igennem i Horsens, som ikke er lige så stærke i det fremadrettede spil. Topscoreren fra sidste sæsons første division Niels Lodberg er sikker starter, mens Berisha skal kæmpe med den anden nye angriber i truppen Abdul Sule om spilletiden. Sidstnævnte har efter min mening aldrig for alvor vist et niveau der er superligaen værdig.
Kasper Klausen er hentet i Skjold, og han skal kæmpe med Martin Heinze om pladsen på højrekanten. I første omgang er Heinze førstevalget. Han er dog tvivlsom i de første par kampe i efteråret pga. en operation i slutningen af sidste sæson.
Sidste nye spiller, som er landet i Horsens er den tidligere Lyngby- og Farum-spiller Rasmus Marvits, der er udset til en plads i forsvaret sammen med anfører Mads Rieper.
Horsens har igennem de sidste par sæsoner haft den bedste defensiv i 1 division, og det er også den holdet skal overleve på i superligaen. Vi skal mange år tilbage for at finde en oprykker med samme defensive kvaliteter som Horsens.
Arbejdshesten på midtbanen er Allan Søgaard, som vi nok skal komme til at høre en del til i løbet af sæsonen. På plussiden tæller også målmand Søren Jochumsen, som i flere sæsoner har været 1. divisions klart bedste målmand. En anden spændende spiller er Stefan Ernemann, som sparker utrolig godt til en bold. Han mangler dog fortsat et højt bundniveau.
På den negative side skal det nævnes, at holdet laver for få mål – et aspekt der skal forbedres hvis man vil tale om overlevelse. De offensive forstærkninger taler for, at dette godt kan lykkes, men der skal en stor indsats til.
Med Horsens stærke defensiv tror jeg de har nogenlunde chancer for overlevelse. Man har i pokalen vist at man kan bide skeer med større hold, i og med man har slået Silkeborg, AaB og AGF.
Bud på placering i SAS-ligaen: 9-11

AGF

Den jyske traditionsklub havde et elendigt forår og som helhed en meget dårlig sæson sidste år. Økonomien har været skidt, flere spillere har skabt dårlig omtale og træneren har været noget udskældt. Den manglende succes og de alternative metoder er blevet for meget for flere af spillerne, som har søgt væk og amputeret førsteholdet kraftigt. Klubbens yndling Leon Andreasen er endelig blevet solgt til det store udland, mens Ulander er vendt hjem til Sverige. Thomas Thorninger er endelig bukket under for skaderne, mens Søren Pedersen er smuttet til Randers FC og Mazurkiewicz til SønderjyskE på et lejemål. Yderligere er Patrice Kwedi også færdig i klubben. Lidt af en udluftning når man ikke for alvor har hentet nye ind. Anders og Kristian Kaagh er hentet i Viborg, mens Frederik Krabbe er hentet i egne rækker. Unge spillere som ikke styrker truppen øjeblikkeligt.
På målmandsposten er AGF udmærket dækket ind – med Rune Pedersen og unge Steffen Rasmussen. Til gengæld kniber det noget i forsvaret, der bortset fra Jesper Sørensen er temmelig ungt og uerfarent. Dog er finske Tuomas Aho, Shane Cansdell-Sherriff og Kasper Kure, der sammen med Sørensen stod for defensiven i slutningen af sidste sæson stadig med. Men de er i starten af tyverne – og i øvrigt ikke ligefrem klassespillere. Derudover er der tre på 18, 19 og 20 år...
På midtbanen har AGF stadig svenske Tobias Grahn, norske Jonny Hanssen samt gode gamle Thomas Lindrup, ex-BIF og ex-OB. Så her er der altså en del rutine. Men heller ikke her virker bredden tilfredsstillende, trods talenter som Mads Frost, Martin Mikkelsen og Danilo Arrieta.
I angrebet har Christer George, Morten ”Duncan” Rasmussen (der vel i øvrigt burde tage navneforandring til ”Maradona/Guds Hånd”) og Helgir Sigurdsson fået følgeskab af ex-Brøndby-manden Peter Foldgast, der senest har slået sine folder i den tyske sekundaklub Rot-Weiß Essen. Foldgast har i øvrigt spillet for AGF før –ét år som yndling, før han drog vestpå. Alt i alt er dette angreb bestemt ikke ueffent, og det bliver da spændende at se, om Foldgast igen kan markere sig i SAS Ligaen.
Skal man udpege nogle profiler, der skal bære AGF, kunne man passende tage en mand i hver kæde: Rune Pedersen, Jesper Sørensen, Tobias Grahn og Christer George. Gode folk – men er det nok?
AGFs store problem er, at man ikke har økonomi til at styrke truppen her før sæsonen. Hvis AGF skulle hente nye, så bliver det ikke det helt store og slet ikke specielt dyre spillere. Der har i sommerpausen verseret rygter om at Åkeby skulle være klar til at forlade trænerposten, og ærligt talt, så mener jeg det ville være noget af det bedste der kunne ske for holdet lige nu. En ny start, en ny opbygning og helt nye metoder. Dog tror jeg han tager efteråret med, og det kan blive en hård tur for AGF. De mangler en del på spillerfronten og klubben virker noget demoraliseret efter sidste sæson. På trods af tidligere imponerende præstationer, så er de i denne sæson mit bedste bud på en af de gamle superligahold som blander sig i bundstriden.
Bud på placering: 9-11

FC Nordsjælland

Her har vi mit sidste bud på en mulig nedrykker. Risikoen skal dog ses som ret lille, da holdet har et vist format og i den grad underpræsterede i den seneste sæson. Alligevel synes jeg at de på grund af disse præstationer skal nævnes i denne sammenhæng.
Hen over sommeren har der været en del afgange, men også en del tilgange. Dog er det ikke de mest betydende navne der er gået eller kommet. Bashkim Ziberi og Venhar Sabani har forladt klubben, mens et par marginalspillere er lejet ud til klubber i første division. Reservemålmand Jan Budtz er taget til Doncaster i England, Kofi Dakinah er smuttet til Ølstykke og Mamadou Coulibaly, som aldrig helt slog til, er vendt hjem til Lokeren i Belgien efter endt lejemål. Afgangene har ikke svækket holdet det helt store. Af tilkommere kan nævnes to unge fra egne rækker, Daniel Jensen og Patrik Wozniacki. Ulrik Thomsen og Michael Ribers er hentet i Skjold, og Steffen Hartmann er vendt tilbage efter et lejeophold i AB. Yderligere er Anders Due hentet i Nykøbing Falster Alliancen. Som nævnt ingen prangende navne, da der også i FCN er sparetider i år.
Holdets helt store profiler er angriberne Tommy Olsen og Mads Junker, samt forsvarsklippen Kenneth Rasmussen. Træner Johnny Petersen skal gerne hive et par gode resultater ind i starten af sæsonen for at køle sit sæde lidt ned. Man har ikke glemt at man var lige på kanten til at smutte en tur i første division.
Jeg forventer ikke det store af dette hold.. Går det allerbedst kan man måske snige sig til en midterplacering, men i værste fald kan man igen ryge med i nedrykningskampen.
Bud på placering: 7-10.