Den nye Superliga-sæson står for døren (start d. 19. juli), og traditionen tro er vi her på BetXpert klar med en optakt: En gennemgang af holdene og et bud på hvordan sæsonen kommer til at forløbe.

Optakten er delt i tre, og efter kigget på bundkampen forleden (http://www.betxpert.com/artikel/sas-optakt-bundkampen ), er vi nået til de forventede midterhold.

Her følger et kig på FC Midtjylland, Esbjerg, Viborg og AaB.

FCM

Placering i sidste sæson: nr 7.

FC Midtjylland havde en skuffende sæson sidste år. Efteråret var meget skidt og efterlod holdet i reel fare for nedrykning, men et udmærket forår rettede lidt op på det. Man undskyldte sig med de mange kampe(Royal League og UEFA-cup) og de mange skader truppen løb ind i. I denne sæson kan holdet koncentrere sig om SAS-ligaen, men nogen stor sæson bliver det næppe for holdet. Den primære årsag hertil er, at holdet består af mange unge spillere som ikke har den fornødne rutine til, at holde et stabilt, højt niveau over en hel sæson.
Dette må ses som udtryk for, at klubben har ændret strategi. Man har valgt ikke at tilføre holdet nye, mere rutinerede kræfter og i stedet satse på sine egne talenter. En meget charmerende strategi som meget vel kan give pote om et par sæsoner når spillerne er modnet. Men før klubben atter kan blande sig i toppen må man forvente, at holdet tager et par sæsoner midt i rækken.

Der har ikke været meget gang i svingdøren i sommerpausen. Af størst betydning er det, at den dygtige back Rasmus Daugaard er taget til norsk fodbold. David Nielsen er desuden fulgt i hans fodspor. Derudover har man hentet Thomas Røll (FCK) som i den grad er gået i stå efter at have været en stor profil i superligaen. Interessant bliver det at se hvad han kan udrette på heden.

Ser man på truppen må man sige, at den udover den obligatoriske fare ved at spille med mange unge spillere også har svagheder. Især målmandsposten og angrebet har mangler. I målet er det Anders Rasmussen der syntes, at have Erik Rasmussens tillid. Dog besidder han ikke den kvalitet der berettiger ham til en betegnelse som en god superligamålmand. I angrebet er de store navne Klaus Kærgaard og Frank Kristensen, men ingen af dem leverede noget som helst i forårets superliga. Det er af ekstrem betydning at de to finder formen.
Forsvaret og midtbanen derimod ser interessante ud. Her er mange unge spillere der gør det godt. Især Dennis Sørensen, Simon Poulsen og Mikkel Thygesen kan gå hen at blive en stor styrke for holdet i denne sæson.

På de gode dage er der ingen tvivl om, at holdet kan true alle hold i rækken, men holdet er endnu for ustabilt og mangler en smule kvalitet til, at kunne blande sig i toppen. Vi spår holdet en placering mellem 6-8.

Esbjerg

Placering i sidste sæson: nr 6.

Esbjerg havde det svært i sidste sæson, hvor efteråret var skuffende og efterlod holdet i bunden af rækken. Troels Bech kom til i løbet af vinteren og formåede at blande kortene og tilføre ny motivation til en spillertrup der åbenlyst manglede ny inspiration efter en lidt for lang og monoton æra under Ove Pedersen. Dette løftede holdet og gav holdet et godt forår. Alligevel sluttede sæsonen med en stor skuffelse, da holdet tabte pokalfinalen til Randers FC.

Denne opadgående formkurve kunne friste til at tro på, at esbjergenserne kan indfri deres ambitioner om top 4. Vi regner dog ikke et sådant scenario for værende realistisk. Dertil findes der for mange problemer og mangler i truppen. Og det er disse man må fokusere på når man vil forstå esbjergensernes situation.

For det første må man fokusere på vestjydernes trup. Grundstammen af egne talenter som etablerede holdet i superligaen er snart helt væk. Kun Jerry Lucena, Martin Jensen og Nikolaj Høgh er tilbage. Dermed har holdet mistet den sjæl der bragte holdet frem til topplaceringerne for få år siden. Holdet var berømt og berygtet for den særlige stil med aggressivt presspil, knivskarpe dødbolde og lange bolde i dybden. Dette er nu helt væk og holdet befinder sig i et lidt ubestemt limbo imellem Ove Pedersens reformering af den førnævnte stil og Troels Bechs foretrukne pasningsspil som endnu ikke for alvor har fungeret, personificeret i Andreas Klarströms manglende gennembrud.

Udover den stilmæssige usikkerhed findes der også kvalitetsmæssige mangler i den esbjergensiske trup. Det er helt evident, at esbjergenserne kommer til at lide stort under tabet af forsvarsstyrmand Anders Møller Christensen og angriber Fredrik Berglund. De to har lige siden deres tiltræden været holdets måske største profiler, og deres afgang bekræfter blot den kedelige tendens der findes i det vestjyske – de bedre spillere vil alle væk. Og det må være alarmerende, at Møller Christensen fristes af OB. En klub hvor pengene næppe er overvældende og europæisk fodbold langt fra sikker.

Ledelsen i EFB har i mine øjne hvilet på laurbærrene efter de gode år og ikke formået at udvikle klubben yderligere. I det hele taget ser esbjergensernes trup noget tynd ud. I foråret fik folk som Mikkel Vendelbo, Jesper Jørgensen, Lasse Kryger, Anders Nøhr og Kolja Afriye regelmæssigt spilletid – både fra bænken eller som starter. Og disse folk er bare ikke gode nok til, at løfte holdets spil. Alle unge talenter, men uden de kvaliteter som den gyldne generation med Jan Kristiansen & Co. besad I samme åndedrag må jern-forsvarer Fernando Dervelds tiltræden nævnes. Et meget overraskende skifte, men meget afhænger af hans motivation. I den sidste tid i OB var det tydeligt, at han blot ventede på skiftet til Heerenveen og præstationerne var derefter. Men på sine gode dage er han en spiller der holder internationalt niveau og reelt set er for god til superligaen.

Vi spår EFB en placering mellem 6-9.

Viborg FF

Placering i sidste sæson: nr 4.

Over de seneste to sæsoner har træner Ove Christensen med taktisk snilde bragt Viborg helt frem på landkortet i fodbold-Danmark. Men holdet har haft en tendens til at tabe pusten når sommermånederne nærmer sig, og man har måttet se medaljer glide af hænde. Dette vil dog næppe gentage sig i den kommende sæson. For medmindre, at klubledelsen hiver et par klasse-kaniner op af hatten, så kommer Viborg ikke til at blande sig der hvor det er rigtigt interessant.

Fra startopstillingen er Alex Nørlund og Mikael Rosén rejst, det samme er reserverne John Dyring, Thomas Christensen og Kenneth Fabricius, mens Christian Magleby og Stefan Bidstrup er stoppet. Man skulle mene at konsekvensen heraf ville blive, at Viborg ville hente erstatninger ind i lange baner, men man har forholdt sig særdeles tavs ind til nu.

Her på falderebet er man ved at vågne op til dåd og har hentet Robbie Russell i norske Rosenborg som erstatning for Mikael Rosén. En vigtig brik at få på plads, og bestemt ikke en spiller uden kvaliteter man har fået fingrene i. Men man er fortsat sårbar i defensiven, og besøger man klubbens hjemmesider springer det i øjnene at truppen blot tæller 5 forsvarsspillere, hvoraf én er skadet og ude af premieren onsdag.
Udover Russell, har man været et smut i den danske 2. division og hente Joe Zewe i B1909. Han betegnes som en allround-spiller der gør sig mest i det offensive, men jeg vil ikke gå så langt som at kalde ham en direkte forstærkning, eller erstatning for Nørlund. Dog er det positivt at se, at Viborg forsøger at gøre truppen bredere, for i øjeblikket kan der blot, totalt, tælles 18 kontraktspillere i truppen, og med muligheden for 7 mand på bænken i dette års turnering, skal der ikke gå meget galt før man skal ned og hente spillere op fra en væsentligt lavere række.

Det kan ikke fornægtes, at truppen indeholder kvalitet på en del af pladserne, men holdet virker tyndt, og alt for sårbart til, at det kan forventes at man stabiliserer sig i toppen. Ove Christensen er en snu ræv, og har før vist at han kan nå langt med små midler. Men det er vanskeligt at trylle hvis man ikke har hele sin tryllekuffert med.

Herfra spås Viborg en lettere skuffende sæson. De vil sikkert skabe gode resultater ind i mellem, men det kan ikke forventes at de holder kontinuitet. Skader og karantæner kan meget hurtigt sende holdet ud i vanskeligheder der er svære at rette op på, og med medmindre ledelsen skaffer flere spillere der kan gå direkte ind i startopstillingen, så forventer vi, at Viborg placerer sig mellem 5. og 7. pladsen i denne sæson.

AaB

Placering i sidste sæson: nr 5.

Ambitioner har man altid haft rigeligt af i det nordjyske, mens det de senere år har knebet med at indfri forventningerne. Ved ansættelsen af Erik Hamren proklamerede man at målet var et tophold, der spillede landets bedste pasningsfodbold. Selvom man glimtvist har leveret gode indsatser, har der været langt mellem snapsene, og dårlige stimer sætter hurtigt en stopper for drømmen om at etablere sig i toppen. I sidste sæson var holdets problem, at man savnede en frontløber med mål i støvlerne, mens man også havde problemer med at etablere et stabilt forsvar. Den sidste del har man endnu ikke fået ændret på, da forsvaret stort set er det samme, men man har dog fået fingrene i et par potentielt målfarlige angribere. Om dette er nok til at løfte klubben det sidste stykke, er svært at svare på, før holdet får nogle kampe i benene.

I sommerpausen har man sagt farvel til Artim Sakiri, da man ikke ønskede at forlænge kontrakten. Skaderne var for mange og alderen var for høj. Også Daniel Hoch er væk. Svenskeren viste ellers gode takter, men parterne kunne ikke blive enige om længden på en ny aftale. Jacob Sørensen, som var udlejet til SønderjyskE i foråret, er rykket til pengene i Norge efter kontraktudløb. Kenneth Stenild, en ung tredjemålmand, er udlejet til Hjørring. Der er dog kommet spillere den anden vej også.

Martin Pedersen er vendt tilbage efter endt lejemål i SønderjyskE, og får formentligt tjansen som venstreback, som man aldrig helt har fået besat efter Allan K. Jepsen flyttede. Til angrebet har man hentet en ung brasilianer i Chrys, dog forventes det ikke at han kan gå direkte ind og forstærke de startende elleve. De to mest interessante navne er dog Siyabonga Nomvethe og Rade Prica, som er hentet i hhv. Sydafrika og Tyskland. Begge kan spille midtbane, såvel som angriber, og selvom de ikke har ry for at have topscorer-kvalitet, så kan det forventes at netop disse to vil være de foretrukne i front, på bekostning af Simon Bræmer og Poul Hübertz. Hvor meget der kan forventes fra de to, er svært at sige, men det forlyder at de begge er hurtigt, teknisk stærke og med et godt blik for spillet. Der er en god chance for at det offensive er på plads.

Dermed er det defensiven der halter. Man er tyndt besat med reserver for Michael Jakobsen og Danny Califf i det centrale forsvar, og da disse ikke er blege for at tage imod knubs og gule kort, kan det ikke forventes at de spiller samtlige 33 kampe. Yderligere lurer et salg af Rasmus Würtz fortsat, og skyder man guldkalven af til udlandet, efterlader han sig et gabende hul på den defensive midtbane. Der har endnu ikke været konkrete bud, så vidt det erfares, men chancen for at han rejser er bestemt til stede.

Set bort fra forsvaret, tegner holdet sig godt og bredt over hele linjen. Der er bestemt spillermateriale til at skabe et hold der leverer flot, offensivt pasningsspil. Kommer man ordentligt ud af starthullerne, har man bestemt en ærlig chance for at blande sig i top fire, dog nok uden at kunne true de helt store. Vores bud er at AaB slutter mellem 3 og 6 i denne sæson.