SAS-optakt: Bundkampen

Den nye Superliga-sæson står for døren (start d. 19. juli), og traditionen tro er vi her på BetXpert klar med en optakt: En gennemgang af holdene og et bud på hvordan sæsonen kommer til at forløbe.

Optakten er delt i tre, og vi lægger ud med et bud på de forventede deltagere i bundkampen.

Mens vi sidste år savnede spænding i bunden, er vores bud, at vi i år får en mere tæt kamp om at undgå de lidet flatterende pladser under stregen. Naturligt er det, at man først og fremmest kigger på de to oprykkere, og dernæst hvilke af de etablerede superligaklubber der kan komme i vanskeligheder. I sidste sæson så vi traditionsklubben AGF rykke ud af landets bedste række, hvilket viser, at det bestemt ikke er en umulighed at de svagere midterhold pludseligt kan befinde sig i problemer.

Her følger et kig på de fem klubber. Vejle, Randers og Horsens er oplagte kandidater til nedrykning – og så er der Silkeborg og FCN, der har et ben i to lejre. De kan bestemt blande sig i midterfeltet, hvis det går godt – men de kan også kikse og blive rodet ind i bundkampen.

Vejle BK

Placering i sidste sæson: Nr 1 i den næstbedste række.

Her har vi klubben! Sidste sæsons vinder af 1. division, og den kommende sæsons Prügelknabe i den bedste række! Medier og bookmakere er i hvert fald ikke i tvivl. Vejle er storfavorit til at rykke ud, og kan næsten ikke andet end at overraske. Men hvori består deres chancer? De skal ikke gøre sig større forhåbninger om, at kunne kratte point til sig mod topholdene, dertil er materialet for smalt og for dårligt. Man skal ud og have point mod de direkte konkurrenter, navnlig de øvrige klubber nævnt i denne artikel. Ikke en umulig opgave, men dog ikke den nemmeste af slagsen. Man må i Vejle vedkende sig, at man er ligaens mindste og erkende at det bliver op af bakke hele vejen.

Vejle BK præsterede at distancere Randers FC i kampen om førstepladsen i 1. division, hvilket i sig selv ikke er en dårlig bedrift. Holdet har levet højt på en, til 1. division, udmærket defensiv, og en rask offensiv, som dog ikke ville kunne holde niveau i landets bedste række. Man har, som det er tilfældet for enhver oprykker, forsøgt at supplere truppen på de svageste pladser og indhentet rutinerede old-timers, som ved hvordan man begår sig i superligaen. Især defensivt har man fået et løft, mens man til gengæld virker lettere svækket rent offensivt. For angriberen Chris Hermansen har valgt at skifte til Kolding FC, og selvom han efterhånden er ”over the hill”, ville han have været en god garvet spiller at have med når det går løs.

I Viborg har man hentet Alex Nørlund hjem igen, og på trods af sin efterhånden høje alder, har han vist at han fortsat har mål i støvlerne. En rutineret midtbaneræv, som vil blive savnet i Viborg, og elsket i Vejle. Nørlund er dog ikke den eneste mand man har hentet i Viborg. Til defensiven har man hentet Thomas Christensen, som ikke fik den store spilletid i den forgangne sæson, men dog en spiller som har snust til dansk topfodbold. I Norge har man hentet den tidligere Silkeborg- og FCK-spiller Bora Zivkovic i Fredrikstad. Bestemt en spiller af kvalitet, som leverer ihærdige indsatser i forsvaret, men det er svært at komme uden om, at han har set sine bedste dage. Dog et skridt i den rigtige retning. Hos de danske mestre har man også været på besøg. Urmas Rooba, som kan spille venstre back, såvel som venstrekant, vender tilbage til det jyske, hvor han i sin tid startede hos FCM. Med sig har han Mads Torry, en ung angriber, som er blevet til overs hos mestrene, og som med dette skift har fået en mulighed for spilletid på topplan. Umiddelbart ikke en forstærkning, men på sigt kan han blive en god mand for klubben.

Samlet set er holdet styrket, især forsvarsmæssigt, og det ligner lidt, at man vil forsøge at forsvare sig til pointene. Al ære og respekt for det, men holdet kunne godt have undværet en enkelt forsvarsspiller til fordel for en angriber, som man ved har mål i støvlerne. At bytte Hermansen for Torry er noget af et sats, og bredden rent offensivt halter en smule. Man har flere spillere der har prøvet kræfter med superligaen tidligere, men når alt kommer til alt virker man som det svageste hold i ligaen, og favoritværdigheden i kampen om sorteper kan ikke fornægtes. Vi spår Vejle en placering blandt de to sidste i tabellen.

Randers FC

Placering i sidste sæson: Nr 2 i den næstbedste række.

Lars Olsens tropper lignede langt hen af vejen det sikreste bud på en oprykker i sidste sæsons 1. division, men et eller andet sted på ruten snublede randrusianerne og bragte spænding til en ellers halvkedelig sæson. Samtlige 30 kampe skulle afvikles før Randers FC, endnu engang, kunne kalde sig superligahold. Dermed skulle man blot bruge en enkelt sæson på at vende tilbage til den bedste række.

Den manglende tilstedeværelse i landets bedste række har dog ikke afholdt Randers fra at stifte bekendtskab med diverse superligastadions, og der er da også flere klubber der søger revanche i denne kommende sæson. For Randers snød alt og al44le, og tog pokaltitlen hjem. På vejen slog man AGF, Horsens, AaB og Esbjerg.

Randers FCs startopstilling er bygget op omkring solide og rutinerede danske spillere, suppleret med sydamerikanske offensive kræfter. Garvede rotter som Stig Tøfting, Ralf Pedersen, Dennis Siim, Carsten Fredgaard, Lars Larsen og Kenneth Møller Pedersen er alle navne danske fodboldfans er bekendt med. Man kan hævde at flere af spillerne har set sine bedste dage, men rutinen kan man ikke tage fra dem. Disse suppleres af en række unge spillere, for hvem superliga er en ny oplevelse, men et strejf af talent kan man ikke komme uden om, at RFC bestrider.

I sommerpausen har man vinket farvel til Andreas Schultz, hvis kontrakt udløb, mens man den anden vej byder velkommen til flere eksotiske navne. Todor Yanchev er hentet i græske Kallithea, og er tiltænkt en rolle på den centrale midtbane (så snart arbejdstilladelsen når frem). Senegaleseren Baye Djiby Fall er hentet Vitré i Frankrig, har en fortid i Auxerre, og spiller i angrebet. Inden kontrakten med Randers var han i sommeren 2005 et smut til prøvetræning i OB, hvor han blev vejet og fundet for let. Endnu en senegaleser har fundet vej til det jyske, i form af Tidiane Sane, som kan spille på den offensive midtbane. Det er vanskeligt at sige hvor høje forventninger man skal stille til disse nye ansigter, og man må vente til efter de første runder for at fastslå om det er deciderede forstærkninger man har fået fingrene i. Dog kan man være helt sikker på, at sidste nye skud på stammen er en forstærkning. For Randers har hentet venstreback Peter Christiansen hjem fra det svenske. Den tidligere FCK’er (og vejlenser) vender dermed efter et kort ophold i Helsingborg tilbage til det danske og er en klar forstærkning af det defensive.

Dømmer man Randers ud fra sidste sæsons bedrifter, vil de fleste nikke genkendende til fornemmelsen om, at holdet har en fair chance for overlevelse. Det har de bestemt – en pokaltitel kommer ikke til den dovne. Men Randers viste også i 1. division hvordan man kollektivt kan tabe pusten, og hvor hurtigt det faktisk kan gå galt. Randers er blandt favoritterne til nedrykningen, på trods af en mere end hæderlig trup. Vel skal man anerkende kvaliteten, men opgaven er svær at løfte. Vi spår en lang og hård kamp for Randers FC – sidst bliver de næppe, men de vil nok ikke ligge langt fra stregen når regnskabet skal gøres op. Største konkurrent i tabellen bliver formentligt AC Horsens. Der venter nogle drabelige opgør, og en placering mellem 9. og 11. pladsen virker som det bedste bud.

AC Horsens

Placering i sidste sæson: nr 10.

En mindre fodbold-floskel anvendes ofte om oprykkere der oplever succes: ”Det er sværere at overleve i anden sæson”. Hvad et sådant postulat bygger på er jeg ikke helt klar over, men allerede nu er der en del mumlen i krogene om Horsens, og om at de øvrige superligahold i denne sæson ved hvem de er oppe i mod og derfor ikke kan overraskes. Jeg ser intet hold i denne tankegang – der er langt mere hold i at kigge på de hårde fakta. Og faktum er, at Horsens fortsat holder en bundsolid defensiv, mens der må stilles spørgsmålstegn ved holdets evner udi det offensive.

For væk er hele byens yndling, Besart Berisha. Manden der blev kasseret i AaB, indlemmet i salamitruppen og scorede mål på samlebånd. Hans evne til at tage sagen i egen hånd vil i den grad være savnet på et Horsens-hold, som på trods af flere tilgange fortsat virker tynde.
Udover Berisha, har også angrebs-reserven Simon Elbæk og Kenneth Merrild forladt klubben, begge til fordel for SønderjyskE. Yderligere er backen Johan Byrial-Hansen stoppet. Der er dog indhentet erstatninger til flere af pladserne.

Lasse Borg (alternativ til målmandsposten) er hentet i AGF, Yasin Avci (ungt supplement til midtbanen) er hentet i Frem, mens Martin Henriksen vender tilbage efter endt lejemål i Frederecia. Yderligere er Lars Jensen hentet i tyske Jahn Regensburg med henblik på at styrke bredden rent defensivt., mens Kenneth Sørensen og Gilberto Macena begge er hentet i Holbæk.

Man har forsøgt, dels at dække sine afgange ind, og dels at styrke truppens bredde. Men der kan ikke tales om deciderede forstærkninger til startopstillingen. 1. divisionsspillere og talenter slår ikke altid til med det første. Dog kan Gilberto blive et spændende bekendtskab, og en god makker til angrebets Niels Lodberg. Den hurtige brasilianer var ubetinget rækkens bedste sidste år – dog var dette i 2. division.

Her på siden havde vi stor tiltro til Horsens evner forud for sidste sæson, og spåede dem gode chancer for overlevelse. Tiltroen er der fortsat, men den har fortaget sig en kende. Ikke fordi modstanderne har luret hvordan de gule opererer, men mere fordi at de nye oprykkere virker en kende mere gearet til superliga-fodbold, end det var tilfældet med SønderjyskE. Overlevelsen i sidste sæson skal netop ses i lyset af, at SønderjyskE og AGF relativt tidligt på foråret havde kørt sig selv i 1. division, mens det i år virker til, at kampen kan blive væsentligt tættere og vil involvere flere hold. Horsens kommer til at slås for sagen i år, og kan ikke se sig fri for at være med i lodtrækningen om sorteper når vi nærmer os næste sommer. Bedste bud på placering ligger mellem 9. og 11. pladsen.

Silkeborg

Placering i sidste sæson: nr 8.

Historien har de senere sæsoner været den samme med Silkeborg. Truppen har set svag og uprøvet ud før sæsonstart, men alligevel har klubben formået af levere fornuftige præstationer. Uden at nærme sig toppen af rækken; endsige den gode midte, men nok til aldrig for alvor at være truet af nedrykning.

Ser man på Silkeborgs trup er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en del af spillerne der er kommet til fra mindre klubber og slået igennem på højeste niveau. Dette er naturligvis en tendens der er betinget af klubbens begrænsede økonomiske råderum. Men når det så er sagt, er det værd at fremhæve Viggo Jensen som er en mester i at opdage spillere og få dem ført frem til superliganiveau. Der er ret få rutinerede kræfter i truppen; her må nævnes Michael Hansen, Kim Olsen og Thomas Poulsen. Alle andre spillere har fået deres superligagennembrud i Silkeborg med undtagelse af Iddi Alkhag som jeg dog ikke vil give betegnelsen ”rutineret kraft”. Dette medfører uundgåeligt stor kontinuitet og en solid spillemæssig base godt hjulpet på vej af Viggo Jensen som man må tilskrive stor ære for klubbens relative succes. Denne begrænsning af spillermaterialet og evne til, at få det maksimale ud af individet er selve nøglen til at forstå og anerkende Silkeborgs præstationer.

Vi har nu talt om spillertruppens begrænsede evner. Men når det er sagt må man erkende, at truppen er stærkere end længe og det faktisk er begyndt at se spændende ud. Især offensiven har fået en del strenge at spille på. Defensiven er som vanligt stabil uden at imponere og har ligesom midtbanen ikke gennemgået nogen forandringer rent mandskabsmæssigt i sommerpausen. Også midtbanen må betegnes som solid uden på nogen måde at være prangende. Den aldrende Michael Hansen må her fremhæves med sine gode offensive egenskaber og kvaliteter som leder. Offensiven var holdets store akilleshæl sidste efterår, hvor Kim Olsen var ude. Man hentede Bajram Fetai hjem fra skotske Rangers, men han skulle vise sig at blive en stor skuffelse. I vinterpausen hentede man islændingen Sveinsson som indgik i et godt samarbejde med teknisk stærke Dennis Flinta som kom til fra Brøndbys talentfabrik. Da foråret lakkede mod enden, vendte Kim Olsen tilbage og det med manér. Bl.a. med to mål mod FCK i årets sidste kamp. Olsen må givetvist være førstevalg, men det bliver spændende at se hvordan de øvrige offensive kort blandes.

Grundet argumenterne omkring truppens sammensætning spår vi Silkeborg en placering mellem 7-10.

FC Nordsjælland

Placering i sidste sæson: nr 9.

Ligesom Silkeborg må FCN betragtes som værende en smule stærkere end Horsens, Randers FC og Vejle - men svagere end det reelle midterfelt. Men ulig Silkeborg, som kendetegnes ved deres stabilitet og organisation, er FC Nordsjælland et langt mere uforudsigeligt og svingende mandskab, hvilket også gør det vanskeligere at spå om holdets præstationer i den kommende sæson. For at forstå dette fænomen må vi se nærmere på truppens opbygning, klubbens historie og ikke mindste den offensive tilgang til spillet holdet praktiserer.

FC Nordsjælland er en ung og på mange måder historieløs klub, hvilket også afspejler sig i truppen. Denne præges af stor udskiftning, mindre grad af organisation og struktur. Dette krydres så med, at klubben benytter mange dygtige, unge folk der som bekendt sjældent har stabilitet som varemærke. For at gøre dette mere håndgribeligt ser vi, at klubben igennem den senere tid har haft udskiftning på en række vigtige positioner. Makkerparret Tommy Olsen og Mads Junker er ikke længere at finde i startopstillingen af vidt forskellige årsager, guldfuglen Anders Due er fløjet til Vitesse og der er foretaget et noget mærkværdigt trænerskifte, da den urutinerede Morten Wieghorst blev foretrukket frem for den rutinerede Johnny Petersen som ellers havde skaffet klubben succes. I stedet er jokerne Thomas Lindrup, Morten Nordstrand og Søren Christensen kommet til klubben i sommerpausen. Tre spændende offensive navne, hvor førstnævnte må ses som den direkte erstatning for Anders Due på venstre fløj. Nordstand er der store forventninger til som målsluger, men for undertegnede er han et spørgsmålstegn som kun tiden kan besvare. Derudover har flere unge, interessante spillere trængt igennem til startopstillingen i løbet af sæsonen. Her kan nævnes Richter-brødrene, Kamwendo, Santala, Danni Olsen og Stephan Petersen.

Klubbens varemærke i de senere sæsoner har været en positiv tilgang til spillet og høj prioritering af teknisk betonet fodbold, hvilket har givet tilskueren fine oplevelser. Desværre må man sige, at organisationen har lidt en smule under dette. Heldigvis har et dygtigt midterforsvar bestående af Michael Ribers og Francis Dickoh været i stand til, at dæmme op for de mange huller der er opstået foran dem.

FC Nordsjælland besidder mange dygtige, tekniske spillere der på dagen kan udfordre alle hold i ligaen. Men holdet er ganske enkelt for ustabilt til, at det kan levere igennem en hel sæson. Derfor spår vi holdet en placering mellem 6-10.