Den nye Superliga-sæson starter i dag, og traditionen tro er vi her på BetXpert klar med en optakt: En gennemgang af holdene (inklusive spillerhandler) og et bud på hvordan sæsonen kommer til at forløbe.
Forneden følger et kig på først topholdene, derefter den bløde midte og til sidst den forventede bundkamp.
Samtidig kan vi også byde på analyser af første runde-kampene (i skrivende stund er der et enkelt tip, og flere analyser er på vej): http://www.betxpert.com/ekspert/dan/
Men husk: I de første runder af en ny sæson, skal man altid træde varsomt. Især når det kommer til den danske superliga. Den bedste danske række er en af de ligaer i Europa, hvor resultaterne svinger mest og ustabiliteten hersker. Derfor skal man i de første runder holde sine indsatser på laveste trin eller måske helt holde pengene i lommen. Husk på at bookmakerne har haft en lige så lang sommerpause som spillerne, og de vil bestemt være velforberedte – især til første runde. Se tiden an de første 2-4 runder og få en føling med holdene, og ikke mindst de nye spillere. De gode spil skal nok komme, ingen tvivl om det, men pas på med at ”tvinge” værdi ud af kolde fiduser.
Topkampen
Mesterskabet ser ud til at være reserveret af FCK, der har klart den bedste trup (at det ikke altid er nok, kan blandt andet Herfølge dog fortælle en historie om...) - mens det umiddelbart ser ud til at blive Brøndby og OB der skal kæmpe om sølvet. Vi forudser altså at top-3 kommer til at bestå af de samme klubber som i sidste sæson.OB
Placering i sidste sæson: Nr 3.OB havde i 05/06 den bedste sæson siden bronzemedaljerne i 1996. Efter en turbulent periode under Troels Bech og reorganiseringen under Bruce Rioch kulminerede det hele med et stærkt forår. Men hvordan kommer det til at gå i denne sæson?
Holdet blev i sidste sæson i dén grad båret af de to profiler Jose Junior i angrebet og Ulrik Laursen i forsvaret. Førstnævnte er solgt, og også landsholds-boblerne Søren Berg og Nikolai Stockholm er væk. Dette er naturligvis en enorm svækkelse for fynboerne og en stor bet, at man ikke har haft midlerne til at holde på disse spillere. Set i det lys kan det forekomme overraskende, at vores tiltro til OB’erne er så stor som tilfældet er. Dette skyldes primært, at forsvaret fortsat er nærmest uhyggeligt stærkt.
Der er ingen tvivl om, at forsvaret er odenseanernes absolutte styrke. I foråret lukkede holdet kun seks mål ind i tretten kampe, hvilket må siges at være imponerende. Men et stærkt forsvar er også nødvendigt på et hold, der i denne sæson ser ud til at have problemer i den anden ende, hvor man mangler en typisk afslutter. Som det ser ud nu starter Bruce Rioch med Mads Timm helt i front og med Tobias Grahn som hængende angriber. Men Mads Timm er bare ikke angriber – han er offensiv midtbanespiller ligesom Grahn. Han er ligeledes stærkest i fødderne, og derfor er høje bolde ikke en reel mulighed. Her vil savnet af Junior for alvor kunne mærkes.
Det er derfor klart, at vi vil få en helt ny stil at se fra fynboerne i denne sæson. Holdet var godt nok også et pasningsorienteret hold sidste sæson, men muligheden for at smide bolden op i brystet eller hovedet på enten Berg eller Junior forelå altid. Nu skal man kombinere sig igennem modstanderens forsvar, og i pressede situationer kan dette blive problematisk. Derudover vil man nok også bruge fløjene mere end man gjorde i store dele af sidste sæson, hvor både Martin Borre og Jonas Borring var helt væk og man derfor flere gange spillede helt uden fløje. Begge viste dog bedre takter i foråret, og man kan altid supplere med nyindkøbet Peter Nymann eller norske Magne Sturød.
Vi spår OB en god sæson og en placering mellem 2-3. Men meget afhænger af om man får tilført truppen en klasseangriber eller en af de øvrige slår til i målscorerens rolle.
BIF
Placering i sidste sæson: Nr 2.Et mesterskab på fire år – og tre til naboerne fra FCK. Skriften på væggen bliver mere og mere tydelig og i disse Tour de France-tider er en påstand som ”I forhold til FCK minder Brøndby mest af alt om Iban Mayo på en tårnhøj tinde” vel ikke helt i skoven. Styrkeforholdet imellem de to storklubber synes for første gang nogensinde, at være tippet markant til FCK’s side. Hvor FCK har oprustet voldsomt og senest sagt nej til et bud der efter sigende skulle ligge imellem 40-50 mil. for Tobias Linderoth, har Brøndby sagt farvel til sin store offensive profil Johan Elmander samt flere andre. Ydermere er det en særdeles bekymrende, at Mr. Brøndby (Per Nielsen) først luftede utilfredshed med den manglende tilgang til spillertruppen og siden ytrede ønske om at komme til udlandet - før han dog til sidst forlængede med Brøndby. En svær, svær start for den nyligt tiltrådte sportschef Anders Bjerregaard.
Der er dog ingen grund til at male fanden på væggen. Truppen er stadig stærk og vi finder da også flere faktorer der gør, at optimismen med lidt god vilje kan bevares på vestegnen. Den nye træner, hollandske Rene Meulensteen (tidligere assistenttræner i Manchester United), skulle efter sigende være dygtig og det bliver spændende at se, hvad sådan en herre kan udrette i den danske liga.
Derudover vender Kasper Lorentzen og Mads Jørgensen tilbage til holdet efter langvarige skader. Naturligvis en styrkelse af holdet. En anden positiv ting må siges at være, at man nu kan få fuldt udbytte af Martin Ericsson. Svenskeren, som var en stor skuffelse for Brøndby i foråret placeres nu bag Duncan, på den offensive midtbane.
Ser man på Brøndby-mandskabet ser især midtbanen med Rasmussen – Retov – Lantz – Jørgensen stærk ud. Især Thomas Rasmussen på venstrekanten imponerede i foråret med en række vigtige scoringer, og holder han niveauet kan han blive en vigtig mand for Brøndby-holdet. Forsvaret ser som altid solidt ud med Per Nielsen i dirigentens rolle, men angrebet halter lidt efter. Martin Ericsson mangler fortsat at bevise sit værd i Brøndby, og Duncan er ganske enkelt overvurderet. Han mangler fortsat at forbedre en række ting i sit spil før han kan regnes for en klasseangriber.
Alt i alt må Brøndby regnes som underlegen i forhold til FCK’s spillertrup. Holdet vil altså i denne sæson komme til at kæmpe om sølvmedaljen og her står holdet da også med gode kort på hånden overfor et OB-mandskab som man på forhånd må regne som den mest seriøse udfordrere til den københavnske dominans. Vi vurderer Brøndby som sluttende mellem 2-3.
FCK
Placering i sidste sæson: Nr 1.Lad det være sagt med det samme: FCK er favoritter til at tage det danske mesterskab. Faktisk vil vi gå så langt at sige, at de i denne sæson besidder den største favoritværdighed til mesterskabet i nyere tid.
I sidste sæson holdt holdet et stabilt, højt niveau, på udebane såvel som hjemmebane. Dette gjorde udslaget, og spændingen om mesterskabet var i bund og grund kun af teoretisk karakter. Oprustningen til sidste sæson skabte en solid grundstamme, og en skræmmende bænk, og selvom rivalerne i Brøndby besad et stærkt hold kunne de mand for mand ikke måle sig med løverne. Til denne sæson har transfer-aktiviteterne været på et fornuftigt niveau, og på de pladser hvor man har ladet en spiller gå, har man hentet en ny af en højere kaliber.
De spillere FCK har skilt sig af med, har primært været perifære spillere. Urmas Rooba slog aldrig helt igennem i hovedstaden og er rykket tilbage til det jyske for at spille for oprykkerne fra Vejle. Rooba har i det seneste år blot været andet- eller tredjevalg på backpladsen i forsvaret. Thomas Røll er ligeledes vendt hjem til det jyske, hvor han nu rykker ud for FC Midtjylland. Et stort talent i sin tid, men sæson på sæson er blevet spoleret af langvarige skader, og hvad der skulle have været en glorværdig karriere er blevet reduceret til en mere ”almindelig” tilværelse som ordinær superliga-spiller. Angriberen Peter Ijeh slog heller aldrig til i FCK, og er nu i norske Viking, mens en anden angriber, unge Mads Torry, er fulgt med Rooba til Vejle. Ingen af disse fire ville have fået mere end en håndfuld kampe fra start.
Som supplement til truppen, har FCK rykket tre unge spillere op fra egne rækker. Efter fine indsatser i sommerens Viasat Cup, er Jamil Fearington (forsvar), Nikolaj Hansen (forsvar) og Thomas Villadsen (målmand) rykket op i superligatruppen.
Som forstærkning og gardering til backpladsen, har man hentet et ungt svensk talent i Oscar Wendt, en spiller som man har store forventninger til. Denne tilgang giver mulighed for at rotere med Andre Bergdølmo, og giver god ballast i forhold til et hårdt program, hvor også europæiske turneringer kan tage hårdt på truppen. Til angrebet har man endnu en gang været på rov i det jyske, hvor det denne gang er Esbjerg der har måttet slippe en af de helt store profiler. Frederik Berlund, EfBs topscorer i sidste sæson, rykker en tand op af karrierestigen og vil i denne sæson indgå i rotationsordning med Alvaro Santos og Marcus Allbäck. I forhold til Peter Ijeh, må dette indkøb siges at være et skridt op. Sidst men ikke mindst (og det er vist ikke gået nogens næser forbi), har man hentet Jesper Grønkjær i Stuttgart. En kantspiller (kan spille i begge sider) af høj, høj klasse, som træder ind som en af ligaens største profiler i denne sæson. FCK har netop manglet lidt slagkraft på venstrekanten, hvor man har prøvet flere spillere uden den helt store succes. I landsholdsspilleren bør man nu have fundet den rette mand.
Samlet set, er holdet bestemt styrket i forhold til sidste sæson. Og i forhold til Brøndby har man taget et skridt op, hvor konkurrenten har taget et skridt ned. Den forskel der var sidste år, er bestemt ikke blevet mindre. Truppen holder et højt niveau på samtlige pladser, og det kan ikke fornægtes, at man har de stærkeste kæder i ligaen, og tilmed besidder den stærkeste bænk. Vi spår der kommer til at stå FCK på det hele i denne sæson. Chancen for at komme i Champions League er større end nogensinde før, og der ser ikke ud til at være nogen der kan true mestrene på hjemmefronten.
Den bløde midte
Her følger et kig på FC Midtjylland, Esbjerg, Viborg og AaB, de formodede midterhold.FCM
Placering i sidste sæson: nr 7.FC Midtjylland havde en skuffende sæson sidste år. Efteråret var meget skidt og efterlod holdet i reel fare for nedrykning, men et udmærket forår rettede lidt op på det. Man undskyldte sig med de mange kampe(Royal League og UEFA-cup) og de mange skader truppen løb ind i. I denne sæson kan holdet koncentrere sig om SAS-ligaen, men nogen stor sæson bliver det næppe for holdet. Den primære årsag hertil er, at holdet består af mange unge spillere som ikke har den fornødne rutine til, at holde et stabilt, højt niveau over en hel sæson.
Dette må ses som udtryk for, at klubben har ændret strategi. Man har valgt ikke at tilføre holdet nye, mere rutinerede kræfter og i stedet satse på sine egne talenter. En meget charmerende strategi som meget vel kan give pote om et par sæsoner når spillerne er modnet. Men før klubben atter kan blande sig i toppen må man forvente, at holdet tager et par sæsoner midt i rækken.
Der har ikke været meget gang i svingdøren i sommerpausen. Af størst betydning er det, at den dygtige back Rasmus Daugaard er taget til norsk fodbold. David Nielsen er desuden fulgt i hans fodspor. Derudover har man hentet Thomas Røll (FCK) som i den grad er gået i stå efter at have været en stor profil i superligaen. Interessant bliver det at se hvad han kan udrette på heden.
Ser man på truppen må man sige, at den udover den obligatoriske fare ved at spille med mange unge spillere også har svagheder. Især målmandsposten og angrebet har mangler. I målet er det Anders Rasmussen der syntes, at have Erik Rasmussens tillid. Dog besidder han ikke den kvalitet der berettiger ham til en betegnelse som en god superligamålmand. I angrebet er de store navne Klaus Kærgaard og Frank Kristensen, men ingen af dem leverede noget som helst i forårets superliga. Det er af ekstrem betydning at de to finder formen.
Forsvaret og midtbanen derimod ser interessante ud. Her er mange unge spillere der gør det godt. Især Dennis Sørensen, Simon Poulsen og Mikkel Thygesen kan gå hen at blive en stor styrke for holdet i denne sæson.
På de gode dage er der ingen tvivl om, at holdet kan true alle hold i rækken, men holdet er endnu for ustabilt og mangler en smule kvalitet til, at kunne blande sig i toppen. Vi spår holdet en placering mellem 6-8.
Esbjerg
Placering i sidste sæson: nr 6.Esbjerg havde det svært i sidste sæson, hvor efteråret var skuffende og efterlod holdet i bunden af rækken. Troels Bech kom til i løbet af vinteren og formåede at blande kortene og tilføre ny motivation til en spillertrup der åbenlyst manglede ny inspiration efter en lidt for lang og monoton æra under Ove Pedersen. Dette løftede holdet og gav holdet et godt forår. Alligevel sluttede sæsonen med en stor skuffelse, da holdet tabte pokalfinalen til Randers FC.
Denne opadgående formkurve kunne friste til at tro på, at esbjergenserne kan indfri deres ambitioner om top 4. Vi regner dog ikke et sådant scenario for værende realistisk. Dertil findes der for mange problemer og mangler i truppen. Og det er disse man må fokusere på når man vil forstå esbjergensernes situation.
For det første må man fokusere på vestjydernes trup. Grundstammen af egne talenter som etablerede holdet i superligaen er snart helt væk. Kun Jerry Lucena, Martin Jensen og Nikolaj Høgh er tilbage. Dermed har holdet mistet den sjæl der bragte holdet frem til topplaceringerne for få år siden. Holdet var berømt og berygtet for den særlige stil med aggressivt presspil, knivskarpe dødbolde og lange bolde i dybden. Dette er nu helt væk og holdet befinder sig i et lidt ubestemt limbo imellem Ove Pedersens reformering af den førnævnte stil og Troels Bechs foretrukne pasningsspil som endnu ikke for alvor har fungeret, personificeret i Andreas Klarströms manglende gennembrud.
Udover den stilmæssige usikkerhed findes der også kvalitetsmæssige mangler i den esbjergensiske trup. Det er helt evident, at esbjergenserne kommer til at lide stort under tabet af forsvarsstyrmand Anders Møller Christensen og angriber Fredrik Berglund. De to har lige siden deres tiltræden været holdets måske største profiler, og deres afgang bekræfter blot den kedelige tendens der findes i det vestjyske – de bedre spillere vil alle væk. Og det må være alarmerende, at Møller Christensen fristes af OB. En klub hvor pengene næppe er overvældende og europæisk fodbold langt fra sikker.
Ledelsen i EFB har i mine øjne hvilet på laurbærrene efter de gode år og ikke formået at udvikle klubben yderligere. I det hele taget ser esbjergensernes trup noget tynd ud. I foråret fik folk som Mikkel Vendelbo, Jesper Jørgensen, Lasse Kryger, Anders Nøhr og Kolja Afriye regelmæssigt spilletid – både fra bænken eller som starter. Og disse folk er bare ikke gode nok til, at løfte holdets spil. Alle unge talenter, men uden de kvaliteter som den gyldne generation med Jan Kristiansen & Co. besad I samme åndedrag må jern-forsvarer Fernando Dervelds tiltræden nævnes. Et meget overraskende skifte, men meget afhænger af hans motivation. I den sidste tid i OB var det tydeligt, at han blot ventede på skiftet til Heerenveen og præstationerne var derefter. Men på sine gode dage er han en spiller der holder internationalt niveau og reelt set er for god til superligaen.
Vi spår EFB en placering mellem 6-9.
Viborg FF
Placering i sidste sæson: nr 4.Over de seneste to sæsoner har træner Ove Christensen med taktisk snilde bragt Viborg helt frem på landkortet i fodbold-Danmark. Men holdet har haft en tendens til at tabe pusten når sommermånederne nærmer sig, og man har måttet se medaljer glide af hænde. Dette vil dog næppe gentage sig i den kommende sæson. For medmindre, at klubledelsen hiver et par klasse-kaniner op af hatten, så kommer Viborg ikke til at blande sig der hvor det er rigtigt interessant.
Fra startopstillingen er Alex Nørlund og Mikael Rosén rejst, det samme er reserverne John Dyring, Thomas Christensen og Kenneth Fabricius, mens Christian Magleby og Stefan Bidstrup er stoppet. Man skulle mene at konsekvensen heraf ville blive, at Viborg ville hente erstatninger ind i lange baner, men man har forholdt sig særdeles tavs ind til nu.
Her på falderebet er man ved at vågne op til dåd og har hentet Robbie Russell i norske Rosenborg som erstatning for Mikael Rosén. En vigtig brik at få på plads, og bestemt ikke en spiller uden kvaliteter man har fået fingrene i. Men man er fortsat sårbar i defensiven, og besøger man klubbens hjemmesider springer det i øjnene at truppen blot tæller 5 forsvarsspillere, hvoraf én er skadet og ude af premieren onsdag.
Udover Russell, har man været et smut i den danske 2. division og hente Joe Zewe i B1909. Han betegnes som en allround-spiller der gør sig mest i det offensive, men jeg vil ikke gå så langt som at kalde ham en direkte forstærkning, eller erstatning for Nørlund. Dog er det positivt at se, at Viborg forsøger at gøre truppen bredere, for i øjeblikket kan der blot, totalt, tælles 18 kontraktspillere i truppen, og med muligheden for 7 mand på bænken i dette års turnering, skal der ikke gå meget galt før man skal ned og hente spillere op fra en væsentligt lavere række.
Det kan ikke fornægtes, at truppen indeholder kvalitet på en del af pladserne, men holdet virker tyndt, og alt for sårbart til, at det kan forventes at man stabiliserer sig i toppen. Ove Christensen er en snu ræv, og har før vist at han kan nå langt med små midler. Men det er vanskeligt at trylle hvis man ikke har hele sin tryllekuffert med.
Herfra spås Viborg en lettere skuffende sæson. De vil sikkert skabe gode resultater ind i mellem, men det kan ikke forventes at de holder kontinuitet. Skader og karantæner kan meget hurtigt sende holdet ud i vanskeligheder der er svære at rette op på, og med medmindre ledelsen skaffer flere spillere der kan gå direkte ind i startopstillingen, så forventer vi, at Viborg placerer sig mellem 5. og 7. pladsen i denne sæson.
AaB
Placering i sidste sæson: nr 5.Ambitioner har man altid haft rigeligt af i det nordjyske, mens det de senere år har knebet med at indfri forventningerne. Ved ansættelsen af Erik Hamren proklamerede man at målet var et tophold, der spillede landets bedste pasningsfodbold. Selvom man glimtvist har leveret gode indsatser, har der været langt mellem snapsene, og dårlige stimer sætter hurtigt en stopper for drømmen om at etablere sig i toppen. I sidste sæson var holdets problem, at man savnede en frontløber med mål i støvlerne, mens man også havde problemer med at etablere et stabilt forsvar. Den sidste del har man endnu ikke fået ændret på, da forsvaret stort set er det samme, men man har dog fået fingrene i et par potentielt målfarlige angribere. Om dette er nok til at løfte klubben det sidste stykke, er svært at svare på, før holdet får nogle kampe i benene.
I sommerpausen har man sagt farvel til Artim Sakiri, da man ikke ønskede at forlænge kontrakten. Skaderne var for mange og alderen var for høj. Også Daniel Hoch er væk. Svenskeren viste ellers gode takter, men parterne kunne ikke blive enige om længden på en ny aftale. Jacob Sørensen, som var udlejet til SønderjyskE i foråret, er rykket til pengene i Norge efter kontraktudløb. Kenneth Stenild, en ung tredjemålmand, er udlejet til Hjørring. Der er dog kommet spillere den anden vej også.
Martin Pedersen er vendt tilbage efter endt lejemål i SønderjyskE, og får formentligt tjansen som venstreback, som man aldrig helt har fået besat efter Allan K. Jepsen flyttede. Til angrebet har man hentet en ung brasilianer i Chrys, dog forventes det ikke at han kan gå direkte ind og forstærke de startende elleve. De to mest interessante navne er dog Siyabonga Nomvethe og Rade Prica, som er hentet i hhv. Sydafrika og Tyskland. Begge kan spille midtbane, såvel som angriber, og selvom de ikke har ry for at have topscorer-kvalitet, så kan det forventes at netop disse to vil være de foretrukne i front, på bekostning af Simon Bræmer og Poul Hübertz. Hvor meget der kan forventes fra de to, er svært at sige, men det forlyder at de begge er hurtigt, teknisk stærke og med et godt blik for spillet. Der er en god chance for at det offensive er på plads.
Dermed er det defensiven der halter. Man er tyndt besat med reserver for Michael Jakobsen og Danny Califf i det centrale forsvar, og da disse ikke er blege for at tage imod knubs og gule kort, kan det ikke forventes at de spiller samtlige 33 kampe. Yderligere lurer et salg af Rasmus Würtz fortsat, og skyder man guldkalven af til udlandet, efterlader han sig et gabende hul på den defensive midtbane. Der har endnu ikke været konkrete bud, så vidt det erfares, men chancen for at han rejser er bestemt til stede.
Set bort fra forsvaret, tegner holdet sig godt og bredt over hele linjen. Der er bestemt spillermateriale til at skabe et hold der leverer flot, offensivt pasningsspil. Kommer man ordentligt ud af starthullerne, har man bestemt en ærlig chance for at blande sig i top fire, dog nok uden at kunne true de helt store. Vores bud er at AaB slutter mellem 3 og 6 i denne sæson.
Bundkampen
Her følger et kig på fem klubber. Vejle, Randers og Horsens er oplagte kandidater til nedrykning – og så er der Silkeborg og FCN, der har et ben i to lejre. De kan bestemt blande sig i midterfeltet, hvis det går godt – men de kan også kikse og blive rodet ind i bundkampen.Vejle BK
Placering i sidste sæson: Nr 1 i den næstbedste række.Her har vi klubben! Sidste sæsons vinder af 1. division, og den kommende sæsons Prügelknabe i den bedste række! Medier og bookmakere er i hvert fald ikke i tvivl. Vejle er storfavorit til at rykke ud, og kan næsten ikke andet end at overraske. Men hvori består deres chancer? De skal ikke gøre sig større forhåbninger om, at kunne kratte point til sig mod topholdene, dertil er materialet for smalt og for dårligt. Man skal ud og have point mod de direkte konkurrenter, navnlig de øvrige klubber nævnt i denne artikel. Ikke en umulig opgave, men dog ikke den nemmeste af slagsen. Man må i Vejle vedkende sig, at man er ligaens mindste og erkende at det bliver op af bakke hele vejen.
Vejle BK præsterede at distancere Randers FC i kampen om førstepladsen i 1. division, hvilket i sig selv ikke er en dårlig bedrift. Holdet har levet højt på en, til 1. division, udmærket defensiv, og en rask offensiv, som dog ikke ville kunne holde niveau i landets bedste række. Man har, som det er tilfældet for enhver oprykker, forsøgt at supplere truppen på de svageste pladser og indhentet rutinerede old-timers, som ved hvordan man begår sig i superligaen. Især defensivt har man fået et løft, mens man til gengæld virker lettere svækket rent offensivt. For angriberen Chris Hermansen har valgt at skifte til Kolding FC, og selvom han efterhånden er ”over the hill”, ville han have været en god garvet spiller at have med når det går løs.
I Viborg har man hentet Alex Nørlund hjem igen, og på trods af sin efterhånden høje alder, har han vist at han fortsat har mål i støvlerne. En rutineret midtbaneræv, som vil blive savnet i Viborg, og elsket i Vejle. Nørlund er dog ikke den eneste mand man har hentet i Viborg. Til defensiven har man hentet Thomas Christensen, som ikke fik den store spilletid i den forgangne sæson, men dog en spiller som har snust til dansk topfodbold. I Norge har man hentet den tidligere Silkeborg- og FCK-spiller Bora Zivkovic i Fredrikstad. Bestemt en spiller af kvalitet, som leverer ihærdige indsatser i forsvaret, men det er svært at komme uden om, at han har set sine bedste dage. Dog et skridt i den rigtige retning. Hos de danske mestre har man også været på besøg. Urmas Rooba, som kan spille venstre back, såvel som venstrekant, vender tilbage til det jyske, hvor han i sin tid startede hos FCM. Med sig har han Mads Torry, en ung angriber, som er blevet til overs hos mestrene, og som med dette skift har fået en mulighed for spilletid på topplan. Umiddelbart ikke en forstærkning, men på sigt kan han blive en god mand for klubben.
Samlet set er holdet styrket, især forsvarsmæssigt, og det ligner lidt, at man vil forsøge at forsvare sig til pointene. Al ære og respekt for det, men holdet kunne godt have undværet en enkelt forsvarsspiller til fordel for en angriber, som man ved har mål i støvlerne. At bytte Hermansen for Torry er noget af et sats, og bredden rent offensivt halter en smule. Man har flere spillere der har prøvet kræfter med superligaen tidligere, men når alt kommer til alt virker man som det svageste hold i ligaen, og favoritværdigheden i kampen om sorteper kan ikke fornægtes. Vi spår Vejle en placering blandt de to sidste i tabellen.
Randers FC
Placering i sidste sæson: Nr 2 i den næstbedste række.Lars Olsens tropper lignede langt hen af vejen det sikreste bud på en oprykker i sidste sæsons 1. division, men et eller andet sted på ruten snublede randrusianerne og bragte spænding til en ellers halvkedelig sæson. Samtlige 30 kampe skulle afvikles før Randers FC, endnu engang, kunne kalde sig superligahold. Dermed skulle man blot bruge en enkelt sæson på at vende tilbage til den bedste række.
Den manglende tilstedeværelse i landets bedste række har dog ikke afholdt Randers fra at stifte bekendtskab med diverse superligastadions, og der er da også flere klubber der søger revanche i denne kommende sæson. For Randers snød alt og al44le, og tog pokaltitlen hjem. På vejen slog man AGF, Horsens, AaB og Esbjerg.
Randers FCs startopstilling er bygget op omkring solide og rutinerede danske spillere, suppleret med sydamerikanske offensive kræfter. Garvede rotter som Stig Tøfting, Ralf Pedersen, Dennis Siim, Carsten Fredgaard, Lars Larsen og Kenneth Møller Pedersen er alle navne danske fodboldfans er bekendt med. Man kan hævde at flere af spillerne har set sine bedste dage, men rutinen kan man ikke tage fra dem. Disse suppleres af en række unge spillere, for hvem superliga er en ny oplevelse, men et strejf af talent kan man ikke komme uden om, at RFC bestrider.
I sommerpausen har man vinket farvel til Andreas Schultz, hvis kontrakt udløb, mens man den anden vej byder velkommen til flere eksotiske navne. Todor Yanchev er hentet i græske Kallithea, og er tiltænkt en rolle på den centrale midtbane (så snart arbejdstilladelsen når frem). Senegaleseren Baye Djiby Fall er hentet Vitré i Frankrig, har en fortid i Auxerre, og spiller i angrebet. Inden kontrakten med Randers var han i sommeren 2005 et smut til prøvetræning i OB, hvor han blev vejet og fundet for let. Endnu en senegaleser har fundet vej til det jyske, i form af Tidiane Sane, som kan spille på den offensive midtbane. Det er vanskeligt at sige hvor høje forventninger man skal stille til disse nye ansigter, og man må vente til efter de første runder for at fastslå om det er deciderede forstærkninger man har fået fingrene i. Dog kan man være helt sikker på, at sidste nye skud på stammen er en forstærkning. For Randers har hentet venstreback Peter Christiansen hjem fra det svenske. Den tidligere FCK’er (og vejlenser) vender dermed efter et kort ophold i Helsingborg tilbage til det danske og er en klar forstærkning af det defensive.
Dømmer man Randers ud fra sidste sæsons bedrifter, vil de fleste nikke genkendende til fornemmelsen om, at holdet har en fair chance for overlevelse. Det har de bestemt – en pokaltitel kommer ikke til den dovne. Men Randers viste også i 1. division hvordan man kollektivt kan tabe pusten, og hvor hurtigt det faktisk kan gå galt. Randers er blandt favoritterne til nedrykningen, på trods af en mere end hæderlig trup. Vel skal man anerkende kvaliteten, men opgaven er svær at løfte. Vi spår en lang og hård kamp for Randers FC – sidst bliver de næppe, men de vil nok ikke ligge langt fra stregen når regnskabet skal gøres op. Største konkurrent i tabellen bliver formentligt AC Horsens. Der venter nogle drabelige opgør, og en placering mellem 9. og 11. pladsen virker som det bedste bud.
AC Horsens
Placering i sidste sæson: nr 10.En mindre fodbold-floskel anvendes ofte om oprykkere der oplever succes: ”Det er sværere at overleve i anden sæson”. Hvad et sådant postulat bygger på er jeg ikke helt klar over, men allerede nu er der en del mumlen i krogene om Horsens, og om at de øvrige superligahold i denne sæson ved hvem de er oppe i mod og derfor ikke kan overraskes. Jeg ser intet hold i denne tankegang – der er langt mere hold i at kigge på de hårde fakta. Og faktum er, at Horsens fortsat holder en bundsolid defensiv, mens der må stilles spørgsmålstegn ved holdets evner udi det offensive.
For væk er hele byens yndling, Besart Berisha. Manden der blev kasseret i AaB, indlemmet i salamitruppen og scorede mål på samlebånd. Hans evne til at tage sagen i egen hånd vil i den grad være savnet på et Horsens-hold, som på trods af flere tilgange fortsat virker tynde.
Udover Berisha, har også angrebs-reserven Simon Elbæk og Kenneth Merrild forladt klubben, begge til fordel for SønderjyskE. Yderligere er backen Johan Byrial-Hansen stoppet. Der er dog indhentet erstatninger til flere af pladserne.
Lasse Borg (alternativ til målmandsposten) er hentet i AGF, Yasin Avci (ungt supplement til midtbanen) er hentet i Frem, mens Martin Henriksen vender tilbage efter endt lejemål i Frederecia. Yderligere er Lars Jensen hentet i tyske Jahn Regensburg med henblik på at styrke bredden rent defensivt., mens Kenneth Sørensen og Gilberto Macena begge er hentet i Holbæk.
Man har forsøgt, dels at dække sine afgange ind, og dels at styrke truppens bredde. Men der kan ikke tales om deciderede forstærkninger til startopstillingen. 1. divisionsspillere og talenter slår ikke altid til med det første. Dog kan Gilberto blive et spændende bekendtskab, og en god makker til angrebets Niels Lodberg. Den hurtige brasilianer var ubetinget rækkens bedste sidste år – dog var dette i 2. division.
Her på siden havde vi stor tiltro til Horsens evner forud for sidste sæson, og spåede dem gode chancer for overlevelse. Tiltroen er der fortsat, men den har fortaget sig en kende. Ikke fordi modstanderne har luret hvordan de gule opererer, men mere fordi at de nye oprykkere virker en kende mere gearet til superliga-fodbold, end det var tilfældet med SønderjyskE. Overlevelsen i sidste sæson skal netop ses i lyset af, at SønderjyskE og AGF relativt tidligt på foråret havde kørt sig selv i 1. division, mens det i år virker til, at kampen kan blive væsentligt tættere og vil involvere flere hold. Horsens kommer til at slås for sagen i år, og kan ikke se sig fri for at være med i lodtrækningen om sorteper når vi nærmer os næste sommer. Bedste bud på placering ligger mellem 9. og 11. pladsen.
Silkeborg
Placering i sidste sæson: nr 8.Historien har de senere sæsoner været den samme med Silkeborg. Truppen har set svag og uprøvet ud før sæsonstart, men alligevel har klubben formået af levere fornuftige præstationer. Uden at nærme sig toppen af rækken; endsige den gode midte, men nok til aldrig for alvor at være truet af nedrykning.
Ser man på Silkeborgs trup er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en del af spillerne der er kommet til fra mindre klubber og slået igennem på højeste niveau. Dette er naturligvis en tendens der er betinget af klubbens begrænsede økonomiske råderum. Men når det så er sagt, er det værd at fremhæve Viggo Jensen som er en mester i at opdage spillere og få dem ført frem til superliganiveau. Der er ret få rutinerede kræfter i truppen; her må nævnes Michael Hansen, Kim Olsen og Thomas Poulsen. Alle andre spillere har fået deres superligagennembrud i Silkeborg med undtagelse af Iddi Alkhag som jeg dog ikke vil give betegnelsen ”rutineret kraft”. Dette medfører uundgåeligt stor kontinuitet og en solid spillemæssig base godt hjulpet på vej af Viggo Jensen som man må tilskrive stor ære for klubbens relative succes. Denne begrænsning af spillermaterialet og evne til, at få det maksimale ud af individet er selve nøglen til at forstå og anerkende Silkeborgs præstationer.
Vi har nu talt om spillertruppens begrænsede evner. Men når det er sagt må man erkende, at truppen er stærkere end længe og det faktisk er begyndt at se spændende ud. Især offensiven har fået en del strenge at spille på. Defensiven er som vanligt stabil uden at imponere og har ligesom midtbanen ikke gennemgået nogen forandringer rent mandskabsmæssigt i sommerpausen. Også midtbanen må betegnes som solid uden på nogen måde at være prangende. Den aldrende Michael Hansen må her fremhæves med sine gode offensive egenskaber og kvaliteter som leder. Offensiven var holdets store akilleshæl sidste efterår, hvor Kim Olsen var ude. Man hentede Bajram Fetai hjem fra skotske Rangers, men han skulle vise sig at blive en stor skuffelse. I vinterpausen hentede man islændingen Sveinsson som indgik i et godt samarbejde med teknisk stærke Dennis Flinta som kom til fra Brøndbys talentfabrik. Da foråret lakkede mod enden, vendte Kim Olsen tilbage og det med manér. Bl.a. med to mål mod FCK i årets sidste kamp. Olsen må givetvist være førstevalg, men det bliver spændende at se hvordan de øvrige offensive kort blandes.
Grundet argumenterne omkring truppens sammensætning spår vi Silkeborg en placering mellem 7-10.
FC Nordsjælland
Placering i sidste sæson: nr 9.Ligesom Silkeborg må FCN betragtes som værende en smule stærkere end Horsens, Randers FC og Vejle - men svagere end det reelle midterfelt. Men ulig Silkeborg, som kendetegnes ved deres stabilitet og organisation, er FC Nordsjælland et langt mere uforudsigeligt og svingende mandskab, hvilket også gør det vanskeligere at spå om holdets præstationer i den kommende sæson. For at forstå dette fænomen må vi se nærmere på truppens opbygning, klubbens historie og ikke mindste den offensive tilgang til spillet holdet praktiserer.
FC Nordsjælland er en ung og på mange måder historieløs klub, hvilket også afspejler sig i truppen. Denne præges af stor udskiftning, mindre grad af organisation og struktur. Dette krydres så med, at klubben benytter mange dygtige, unge folk der som bekendt sjældent har stabilitet som varemærke. For at gøre dette mere håndgribeligt ser vi, at klubben igennem den senere tid har haft udskiftning på en række vigtige positioner. Makkerparret Tommy Olsen og Mads Junker er ikke længere at finde i startopstillingen af vidt forskellige årsager, guldfuglen Anders Due er fløjet til Vitesse og der er foretaget et noget mærkværdigt trænerskifte, da den urutinerede Morten Wieghorst blev foretrukket frem for den rutinerede Johnny Petersen som ellers havde skaffet klubben succes. I stedet er jokerne Thomas Lindrup, Morten Nordstrand og Søren Christensen kommet til klubben i sommerpausen. Tre spændende offensive navne, hvor førstnævnte må ses som den direkte erstatning for Anders Due på venstre fløj. Nordstand er der store forventninger til som målsluger, men for undertegnede er han et spørgsmålstegn som kun tiden kan besvare. Derudover har flere unge, interessante spillere trængt igennem til startopstillingen i løbet af sæsonen. Her kan nævnes Richter-brødrene, Kamwendo, Santala, Danni Olsen og Stephan Petersen.
Klubbens varemærke i de senere sæsoner har været en positiv tilgang til spillet og høj prioritering af teknisk betonet fodbold, hvilket har givet tilskueren fine oplevelser. Desværre må man sige, at organisationen har lidt en smule under dette. Heldigvis har et dygtigt midterforsvar bestående af Michael Ribers og Francis Dickoh været i stand til, at dæmme op for de mange huller der er opstået foran dem.
FC Nordsjælland besidder mange dygtige, tekniske spillere der på dagen kan udfordre alle hold i ligaen. Men holdet er ganske enkelt for ustabilt til, at det kan levere igennem en hel sæson. Derfor spår vi holdet en placering mellem 6-10.
