Med NFL Draften anno 2009 vel overstået – også på bettingsiden med 116% i tilbagebetaling på fire BetXpert-spil på begivenheden – begynder nu den lange ventetid frem mod pre-season.

Holdenes mini camps er så småt overstået, og de spillere som holdene har draftet eller fået fat i som undrafted free agents, er blevet set an. Forude venter agurketiden i NFL indtil holdenes training camp starter i slutningen af juli – Brett Favre kan dog igen komme til at stå for underholdningen i mellemtiden, præcis ligesom sidste år (men mere om det følger hvis situationen udvikler sig).

Som afrunding på draften følger her et tilbageblik. Hvordan klarede holdene sig i draften – hvilke hold kom styrket ud af draften og hvilke hold gjorde meget lidt for at hjælpe sig selv? Det er værd at have for øje at draften skal ses som et langtidsprojekt, så vurderingen af holdenes draft vil ikke kun have næste sæson for øje, men også fremtiden.

Jeg vil ved hvert hold fremhæve det valg jeg synes var det bedste, og det dårligste, og angive den bedste ”sleeper” – dvs. en spiller valgt på andendagen (og med undtagelse af ét hold vil det være tidligst i fjerde runde) som kan komme til at gøre positivt væsen af sig på længere sigt.

Atlanta Falcons

Draftede spillere:
1 – 24: DT Peria Jerry, Ole Miss
2 – 55: SS William Moore, Missouri
3 – 90: CB Christopher Owens, San Jose State
4 – 125: DE Lawrence Sidbury Jr., Richmond
5 – 138: CB William Middleton, Furman
5 – 156: OT Garrett Reynolds, North Carolina
6 – 176: OLB Spencer Adkins, Miami (Florida)
7 – 210: DT Vance Walker, Georgia Tech

Bedste valg: DE Lawrence Sidbury Jr.
Sidbury Jr. havde god værdi i slutningen af fjerde runde. Richmonds defensive end var af mange vurderet til at ville gå senest i tredje runde, og dermed må det siges at være fint at kunne samle ham op i fjerde. Falcons’ pass rush hængte sidste år alene på John Abraham, da det tidligere førsterundevalg Jamaal Anderson aldrig er slået igennem. Anderson får formentlig én sidste chance for at vise sit værd i denne sæson, men lykkes det ikke vil Sidbury formentlig hurtigt komme til at se spilletid på åbenlyse kastedowns. Sidbury er en ensidig pass rusher og skal blive stærkere mod løbet hvis han nogensinde skal blive fast starter. Men i fjerde runde er det et rigtig fint valg. Valgene i de to første runder af Peria Jerry og William Moore var også gode valg, der både havde fin værdi og udfyldte et need – Sidbury gav dog den bedste værdi og derfor er valget faldet på ham.

Værste valg: CB William Middleton
For det første havde Falcons allerede adresseret cornerback-positionen tidligere i draften med valget af Christopher Owens i tredje runde, for det andet var Middletons værdi slet ikke til femte runde og for det tredje stod Falcons med et need på linebackerpositionen, som ikke var blevet adresseret på dette tidspunkt.
Det er ikke noget horribelt valg, og der var brug for dybde på positionen – måske endda mere end Owens ville tilbyde – men i en draft, som ikke indeholdt nogle rigtig skidte valg, så var dette dog det der skilte sig mest ud negativt.

Bedste sleeper: DT Vance Walker
Walker havde rigtig fin værdi i syvende runde, men det er nu ikke derfor jeg anser ham for det bedste sleeper-pick i draften. Sidbury kunne også have taget prisen, men da der er to gode sleepers og den ene har været nævnt som det bedste valg, tager jeg den anden her.
Falcons havde store problemer mod løbet sidste år, og tillod 4,9 yards pr. carry, hvorfor defensive tackle var en oplagt position. I Peria Jerry skulle holdet gerne have fundet en starter til linjen, men Walker kan, hvis han kommer på den endelige roster, også bidrage, da han er stærk mod løbet.

Samlet vurdering:
Tilbage i januar da jeg skrev artiklen ”Genopbygningen af Atlanta Falcons” (http://www.betxpert.com/artikel/nfl-genopbygningen-af-atlanta-falcons) noterede jeg et behov for en defensive tackle samt pass rush, og forudsagde at det nok ville være forsvaret der var i fokus i denne offseason. Efter i ugen op til draften at have tradet sig til TE Tony Gonzalez, var der for alvor lagt op til en defensivt præget draft, og det blev det så sandelig også. Syv af otte valg var rettet mod forsvaret, og Falcons fandt fin værdi med flere af valgene.
Jeg savnede en tidligere adressering af linebacker-positionen – det kunne have været James Laurinatis eller Clay Matthews i første runde eller Marcus Freeman i de senere runder (noget overraskende blev han først valgt i femte runde). Thomas Dimitroff drafter efter need og ikke efter værdi, og derfor er der ikke mange valg der virkelig er opsigtsvækkende god værdi. Alt i alt er det dog en ganske solid draft, som burde kaste mindst to startere af sig allerede i den kommende sæson, i form af Jerry og Moore.

Karakter: B+

Arizona Cardinals

Draftede spillere:
1 – 31: RB Chris Wells, Ohio State
2 – 63: OLB Cody Brown, Connecticut
3 – 95: FS Rashad Johnson, Alabam
4 – 131: CB Greg Toler, St. Pauls
5 – 167: OG Herman Johnson, LSU
6 – 204: DE Will Davis, Illinois
7 – 240: RB LaRod Stephens-Howling, Pittsburgh
7 – 254: OG Trevor Canfield, Cincinnati

Bedste valg: RB Chris Wells
Cardinals fik intet mindre end fremragende værdi i slutningen af første runde med valget af ”Beanie”. Cardinals havde ganske vist udset sig Donald Brown, men han blev taget af Colts få valg forinden, og i stedet måtte de ”nøjes” med Wells. Wells var af mange betragtet som et legitimt top 20-valg, og at Cardinals kan samle ham op i bunden af første runde uden at trade op, gør dette til deres bedste valg i draften.

Værste valg: -
Jeg synes ikke der er nogle valg, som for alvor skiller sig ud på negativ vis. Enkelte valg var måske lidt tidligt, men udfylte et need. Andre udfyldte ikke et need, men havde fin værdi.

Bedste sleeper: OG Herman Johnson
Den største baby nogensinde født i Louisiana. Johnson er en kæmpe, og kan presse på for startertid indvendigt fra første dag. Lever han op til potentialet vil Wells kunne løbe solen sort bag ham. Enkelte kritikere er dog i tvivl om Johnson nogensinde bliver mere end en backup, men kan draftens tungeste valg undgå at lade vægten løbe løbsk, kan han også blive en stor gevinst for Cardinals, og Chris Wells og Tim Hightower.

Samlet vurdering:
En af mine yndlingsdrafts i år. Gode valg hele vejen igennem, og bortset fra at der ikke blev fundet en god backup-center (evt. opgradering) har jeg intet at indvende mod Cardinals’ valg i denne draft. Wells bør blive starter (eller i hvert fald en meget hyppigt brugt backup) allerede som rookie. Af de øvrige valg ligner Cody Brown og Rashad Johnson et par spillere vi kan få at se allerede som rookies – og en af de to draftede guards bør også presse på for en starterplads.

Karakter: A

Baltimore Ravens

Draftede spillere:
1 – 23: OT Michael Oher, Ole Miss
2 – 57: DE/OLB Paul Kruger, Utah
3 – 88: CB Lardarrius Webb, Nicholls State
5 – 137: ILB Jason Phillips, TCU
5 – 149: TE Davon Drew, East Carolina
6 – 185: RB Cedric Peerman, Virginia

Bedste valg: OT Michael Oher
Michael Oher var flere steder nævnt som en mulighed i top 10, og da han faldt forbi både Bills, Redskins, Chargers, Lions og Vikings slog Ravens til og tradede op og valgte ham. Et fantastisk værdivalg, som samtidig udfyldte et hul på den offensive linje. Willie Anderson på right tackle er blevet 34 år og holder ikke for evigt, og om ikke andet vil Oher i første omgang kunne give dybde – jeg tror dog umiddelbart han vil blive starter på right tackle i løbet af sin rookiesæson.

Værste valg: CB Lardarrius Webb
Webb havde ikke specielt god værdi i tredje runde, men hvad værre er, at det var et valg på en position, som Ravens allerede har opgraderet i løbet af offseason. At Ravens’ bedste receiver i sidste sæson var en 35-årig skadet spiller, der kun kunne gribe bolden med én hånd fortæller mig at der bør findes en receiver i offseason, og medmindre holdet stadig har tænkt sig at trade sig til Anquan Boldin, så skulle opgraderingen findes i draften – og det blev den ikke. Juaquin Iglesias var bl.a. på brættet da Ravens foretog dette valg, og i deres sted ville jeg i hvert fald senest på dette tidspunkt have rettet blikket mod en receiver.

Bedste sleeper: RB Cedric Peerman
Ravens er egentlig ganske fint besat på running back, med Willis McGahee, Ray Rice fra sidste års draft og fullback Le’Ron McClain, der viste sig som en yderst solid running back, men Peerman havde fremragende værdi i sjette runde og kan på sigt udvikle sig til en ganske god spiller. Spørgsmålet er dog hvor meget spilletid han får med de spillere der allerede er i klubben.

Samlet vurdering:
Nogle gode værdivalg, og de fleste needs blev udfyldt, men det er en stor streg i regningen at Ravens ikke én eneste gang adresserede receiver-positionen. De har en ung quarterback, som har brug for nogle mål, og det har de ikke givet ham. Selvom Ravens er et hold, der er kendt for sit forsvar, så draftede de en quarterback i første runde sidste år, og når man gør det, så bør man også forpligte sig til at give ham nogle mål – det har de ikke gjort, og det trækker ned. På positivsiden er løbeangrebet opgraderet med valget af Oher og til dels Peerman, mens Kruger og Phillips formentlig kan få lidt spilletid i den stærke linebackerkæde. Valget af Webb har jeg ikke den helt store fidus til, og efter at have signet to cornerbacks og re-signet tre, forstår jeg ikke at Ravens vælger en i tredje runde – slet ikke med nogle brugbare receivers på brættet.

Karakter: B-

Buffalo Bills

Draftede spillere:
1 – 11: DE Aaron Maybin, Penn State
1 – 28: C Eric Wood, Louisville
2 – 42: CB Jairus Byrd, Oregon
2 – 51: OG Andy Levitre, Oregon State
4 – 121: TE Shawn Nelson, Southern Miss
5 – 147: SS/OLB Nic Harris, Oklahoma
6 – 183: CB Cary Harris, USC
7 – 220: CB Ellis Lankster, West Virginia

Bedste valg: TE Shawn Nelson
Bills fandt solid værdi i fjerde runde med den stærke pass catcher Shawn Nelson, der kan give Trent Edwards et godt våben på tight end positionen – en position, der er blevet svækket i offseason efter Robert Royal forlod klubben. Der var flere gode valg, og jeg kan også godt lide de to første valg i draften, men vil ikke kalde nogle af dem det bedste valg af én grund – som vil kunne ses lige nedenfor.

Værste valg: CB Jairus Byrd
Hvor er den offensive tackle, der skal erstatte Jason Peters? Efter at have adresseret et par presserende needs i første runde til fordel for en offensive tackle, så forstår jeg ikke at Bills vælger at gå efter en cornerback i anden runde – og så endda en man reacher lidt efter. William Beatty, der har potentialet til at udvikle sig til en stærk left tackle, var på brættet på dette tidspunkt, men alligevel bliver behovet ikke adresseret. Bills er nogenlunde sat på cornerback-positionen med to startere i Leodis McKelvin og Terrence McGee, og har desuden et draftvalg fra sidste år i Reggie Corner samt Ahston Youboty på rosteren. Selv hvis ikke man har tiltro til Corner og/eller Youboty, så synes jeg det er tidligt at gå efter en cornerback, med et stort need på left tackle.

Bedste sleeper: TE Shawn Nelson
Nelson er ikke bare det bedste valg, der er blevet foretaget af Bills i denne draft, men også det bedste sleepervalg (og jeg er ikke solgt på nogle af de andre andendagsvalg). I løbet af de seneste måneder har Nelson enkelte gange været nævnt i forbindelse med første runde, selvom hans værdi nok kun var til slutningen af anden/starten af tredje runde. Som skrevet før er der mulighed for at han kan bidrage tidligt, og han kan udvikle sig til en rigtig fin starter for holdet.

Samlet vurdering:
Bills’ draft trækkes kraftigt ned af den manglende adressering af behovet på left tackle, der altså er en af de allervigtigste positioner – selv hvis de tror på at de har en der kan overtage, burde der være draftet til dybden. På positivsiden har de fundet en pass rusher i Maybin, en tight end i Nelson, og fået adresseret den indvendige del af den offensive linje med valgene af Wood og Levitre. Fire valg til det bageste forsvar virker lidt som overkill i min optik, men omvendt er holdet jo i division med Patriots, der godt kan lide at sprede forsvaret ud. Bills brugte et tredje- og fjerderundevalg på at trade ind i første runde og vælge Levitre, og selvom der ikke er noget galt med Levitre, så burde valget efter en sådan trade nærmere være faldet på William Beatty. Var det sket, eller havde de på anden vis valgt en left tackle havde karakteren nedenfor været væsentligt højere.

Karakter: C+

Carolina Panthers

Draftede spillere:
2 – 43: DE Everette Brown, Florida State
2 – 59: CB Sherrod Martin, Troy
3 – 93: DT Corvey Irvin, Georgia
4 – 111: RB Mike Goodson, Texas A&M
4 – 128: FB Tony Fiammetta, Syracuse
5 – 163: OG Duke Robinson, Oklahoma
7 – 216: CB Captain Munnerlyn, South Carolina

Bedste valg: OG Duke Robinson
Et fantastisk værdivalg. Robinson var af flere eksperter spået til at gå allerede i anden eller måske tredje runde, så det er fint at kunne få ham i femte runde i stedet. Der var et behov for at gøre den offensive linje stærkere, og kan Robinson holde koncentrationen når/hvis han finder vej til en plads som starter, vil han kunne gøre løbeangrebet endnu stærkere.

Værste valg: DE Everette Brown
Det er bestemt ikke fordi jeg har noget imod Brown, ikke synes han havde værdi til at blive valgt som nummer 43 eller ikke udfylder et need. Til gengæld bryder jeg mig ikke om at Panthers for andet år i træk valgte at smide det kommende års førsterundevalg væk for at trade op efter en spiller. De gjorde det sidste år for at vælge Jeff Otah, der har været rigtig god for dem, og nu gør de det igen. I en division hvor Saints før eller siden må slå igennem, hvor Falcons stadig ser stærke ud, og hvor Bucs også kan få en fin sæson, er Panthers slet ikke garanteret en plads i slutspillet, og når de ikke dertil vil de have givet 49ers et top 20-valg i næste års draft. Og dette års draftklasse er i øvrigt alment betragtet som forholdsvis svag, og ikke på niveau med den næste år (meget kan dog ændre sig inden næste år). Udover Everette Brown fik Panthers også Mike Goodson ud af traden, da de fik både et andet- og et fjerderundevalg for næste års valg i første runde.

Bedste sleeper: FB Tony Fiammetta
Draftens bedste run blocker på fullback-positionen, og endnu et stærkt våben til Panthers’ løbeoffensiv. Kan både Duke Robinson og Tony Fiammetta blive startere og spille op til deres bedste, ser Panthers’ løbeangreb ganske enkelt uhyggeligt ud.

Samlet vurdering:
Ser jeg udelukkende på valgene og hvornår de er foretaget, uden at tænke på trades, synes jeg såmænd Panthers har leveret en fin draft. Jeg kunne godt savne et valg af en wide receiver på andendagen, og Fiammetta blev måske valgt en runde for tidligt. Behov for en pass rusher, til at komplementere (eller overtage fra) Julius Peppers, en defensive tackle, cornerback og dybde til den offensive linje blev alt sammen klaret. Jeg var umiddelbart lidt uforstående overfor valget af Mike Goodson. Panthers har i forvejen DeAngelo Williams og sidste års førsterundevalg Jonathan Stewart, så det var ikke noget reelt behov. Men skulle den ene af de to gå ned har man så Goodson, og med dét in mente er valget vel fint nok.

Karakter: B-

Chicago Bears

Draftede spillere:
3 – 68: DT Jarron Gilbert, San Jose State
3 – 99: WR Juaquin Iglesias, Oklahoma
4 – 105: DE Henry Melton, Texas
4 – 119: CB D.J. Moore, Vanderbilt
5 – 140: WR Johnny Knox, Abilene Christian
5 – 154: OLB Marcus Freeman, Ohio State
6 – 190: FS Al Afalava, Oregon State
7 – 246: OG/TE Lance Louis, San Diego State
7 – 251: WR Derek Kinder, Pittsburgh

Bedste valg: CB D.J. Moore
Efter draftens førstedag skrev Sports Illustrateds Peter King, at han havde hørt at et hold havde Moore øverst på deres bræt, og vi derfor kunne forvente at Moore ville blive valgt tidligt om søndagen. Sådan gik det ikke, og spilleren, der tidligere på året var betragtet som et muligt top 20-valg, og inden draften som et midt-andenrundevalg, faldt og faldt, og blev først taget midt i fjerde runde af Bears. Fremragende værdi, og en spiller, der kan gå ind og bidrage allerede i år. På et andet hold kunne han måske også have fået job som returner, men det sker næppe hos Bears, der jo har Devin Hester. I stedet Moore, der er lidt undersized, formentlig kunne få spilletid som nickel- eller dimeback.

Værste valg: -
Jeg synes ikke der er nogle valg, som for alvor skiller sig ud på negativ vis.

Bedste sleeper: OLB Marcus Freeman
Endnu et valg, der havde fremragende værdi. Bears kunne godt bruge noget konkurrence om pladsen som strongside linebacker, og Freeman, der af eksperter blev set som et tredjerundevalg, kan potentielt gå ind og kæmpe om pladsen allerede som rookie. I et traditionelt ganske stærkt forsvar, kan Freeman udvikle sig til noget stort.

Samlet vurdering:
Bears’ kandiderer kraftigt til prisen for årets bedste draft. Holdet havde brugt deres første- og tredjerundevalg på at hente Jay Cutler. Lørdag tradede de sig ud af anden runde og kunne i tredje runde så vælge Jarron Gilbert, der, som jeg var inde på i optakten til draften, enkelte steder blev set som et muligt førsterundevalg, og i hvert fald et andetrundevalg. Behovet for at give Jay Cutler nogle mål blev adresseret med et par solide værdivalg af Juaquin Iglesias og hurtige Johnny Knox. Pass rushet, der sidste år et problem på forsvaret blev klaret med valget af Henry Melton, og også til dels Jarron Gilbert. Om ikke andet giver det dybde til en defensiv linje, der har været lidt skadesplaget de sidste sæsoner. Alt i alt en fremragende draft for Bears, som burde kaste indtil flere startere af sig på længere sigt.

Karakter: A+

Cincinnati Bengals

Draftede spillere:
1 – 6: OT Andre Smith, Alabama
2 – 38: MLB Rey Maualuga, USC
3 – 70: DE Michael Johnson, Georgia Tech
3 – 98: TE Chase Coffman, Missouri
4 – 106: C Jonathan Luigs, Arkansas
5 – 142: P Kevin Huber, Cincinnati
6 – 179: CB Morgan Trent, Michigan
6 – 209: RB Bernard Scott, Abilene Christian
7 – 215: RB Fui Vakapuna, BYU
7 – 249: DE Clinton McDonald, Memphis
7 – 252: WR Freddie Brown, Utah

Bedste valg: OT Andre Smith
Den her kan jeg nok godt få behov for at forsvare, for hvorfor vælger jeg Andre Smith som det bedste valg, når en spiller som Rey Maualuga, som jeg betegnede som et top 20-valg og Michael Johnson, som jeg betegnede som et 1.-2. rundevalg kan samles op i toppen af hhv. anden og tredje runde? Fordi Smith var den rigtige spiller at vælge, ganske enkelt. Han har været dominerende i hele sin collegetid og passer perfekt ind i Bengals’ offensive system. Han er en boom or bust-spiller, men det er både Maualuga og Johnson bestemt også. Maualugas fald må ganske enkelt skyldes at holdene kun betragter ham som en two-down linebacker, mens Johnson har et stort potentiale, men er langt fra at leve op til det. Smith derimod kan gå hen og blive en dominerende tackle fra dag 1, og det anser jeg for vigtigere for et hold, der i den grad har kæmpet offensivt de seneste sæsoner, og har et tidligere topvalg på quarterback, som for alt i verden skal beskyttes efter nogle skader. Nogle vil uden tvivl være uenig med mig i dette, og mene at Smith tværtimod var et horribelt valg, men det er heldigvis en smagssag.

Værste valg: RB Bernard Scott
Bengals har om nogen haft imageproblemer udadtil i de seneste sæsoner, med flere spillere involveret i flere uheldige episoder. Før sidste års draft meldte de ud at de ville vælge ”good guys”, men formåede alligevel at glemme udmeldingen på selve dagen. I år har der ikke været samme udmelding, og det er vist meget heldigt, for det er ikke nogen pletfri draft de har lavet i år. Én ting er at Maualuga har været lidt i problemer udenfor banen tidligere – det bliver næppe et problem i de professionelles rækker – men en helt anden ting er at bruge et sjetterundevalg på Bernard Scott, der har været anholdt mindst fem gange og blev smidt af sit hold på Central Arkansas University for at slå sin træner. Med tanke på at der var andre running backs ledige ved valget, med rene straffeattester, og gode evner på banen, så virker valget her ufatteligt dumt af Bengals…

Bedste sleeper: RB Bernard Scott
… og efter at have brugt en del linjer på at argumentere for at valget af Scott er dumt, vælger jeg så alligevel at tage ham som sleeper-picket. Umiddelbart svært at få til at give mening, men Scott har helt bestemt evner på banen, og kan han holde sig på måtten i bare et par sæsoner, vil han – i betragtning af at han er et sjetterundevalg – kunne nå at blive et fint valg for Bengals. Bengals har Cedric Benson som startende running back, men der mangler noget dybde bag ham, og det kan give Scott noget spilletid allerede som rookie – under forudsætning af at han finder vej til holdets 53-mands roster.
Jeg bryder mig ikke om valget, set ud fra et imageperspektiv, men til gengæld kan han også blive en gevinst for holdet, hvis han formår at holde sin sti ren. Spørgsmålet er bare om han kan det.

Samlet vurdering:
Bengals’ draft har ”boom or bust” skrevet med store fede bogstaver over det hele. Boomer den kan det her meget vel blive årets bedste draftklasse og være med til at sende Bengals tilbage til toppen af NFL, buster den vil Bengals blive bombet flere år tilbage. Alle væsentlige behov blev adresseret, selvom jeg gerne havde set en running back – uden off-field issues – draftet tidligere. De to største behov, offensive tackle og defensive end, blevet adresseret tidligt.
Grundet den store risiko der er taget med draften, ikke mindst med de tre første valg, kan jeg ikke give topkarakter. Man må dog give Bengals kredit for at tage chancen med denne draftklasse, da det kan være dét der skal til for at sende dem tilbage til toppen.

Karakter: A-

Cleveland Browns

Draftede spillere:
1 – 21: C Alex Mack, California
2 – 36: WR Brian Robiske, Ohio State
2 – 50: WR Mohamed Massaquoi, Georgia
2 – 52: OLB David Veikune, Hawaii
4 – 104: OLB Kaluka Maiava, USC
6 – 177: CB Don Carey, Norfolk State
6 – 191: CB Coye Francies, San Jose State
6 – 195: RB James Davis, Clemson

Bedste valg: WR Brian Robiskie
Var valget faldet på en spiller med bedre værdi ved nummer 21 havde det uden tvivl været det bedste valg i Browns’ draft, efter tre gange at have tradet ned. Valget af Mack var dog et mindre reach, og udfyldte ikke noget stort behov. Derfor kan jeg bedre lide valget af Brian Robiskie, som både udfylder et need og har god værdi. I en draft uden nogle opsigtsvækkende gode valg, er valget af den vel nok mest NFL-klare receiver i draften det bedste. Han kan bidrage tidligt, og det er nødvendigt at give hvem end der ender som Browns’ startende quarterback nogle gode mål.

Værste valg: OLB David Veikune
Okay, der var brug for en pass rushing outside linebacker, men der var altså spillere som Paul Kruger, Cody Brown og Michael Johnson på brættet med bedre værdi end Veikune. Veikune imponerede under Senior Bowl-træningen hvor han bl.a. fik Michael Oher til at se skidt ud – med Browns’ valg af Veikune og Ravens’ af Oher kan de to nu komme til at stå overfor hinanden to gange om året. Der var brug for en opgradering på positionen, men værdien er skidt – det kunne med fordel have været adresseret i første runde i stedet med fx Robert Ayers.

Bedste sleeper: CB Coye Francies
Francies’ værdi gik ned efter en skidt Pro Day, og kombineret med nogle off-field issues blev han først valgt i sjette runde. Ikke desto mindre er han en yderst talentfuld spiller, der også kan fungere på special teams og som returner (vil dog næppe blive tilfældet med Josh Cribbs i Browns’ trup). Det bageste forsvar var ikke godt for Browns sidste år, og selvom det allerede var adresseret i offseason, så er Francies bestemt chancen værd i sjette runde.

Samlet vurdering:
Browns åbnede draften med at trade ned tre gange, hvilket på positivsiden sparede flere millioner på salarycappen og endte med at give dem tre spillere, hvoraf to (DE Kenyon Coleman og S Abram Elam) meget vel kan ende som startere næste år (den sidste var QB Brett Ratliff, der formentlig ender som tredje-QB). Det var i og for sig fint, bortset fra at jeg synes Jets slap for billigt fra traden. At holdet så adresserer et need, der ikke var ret presserende, samtidig med at de reacher – det er ikke fint. De kunne have adresseret både pass rush og running back med det valg, men undlod at gøre det. Her havde Chris Wells givet fin værdi. To receivers i anden runde var lidt meget, men omvendt skulle der findes mål. Veikune blev valgt mindst én runde for tidligt. Andendagsvalgene var til gengæld ganske fine værdimæssigt. Tilbage står dog et forsvar, der ikke ser ud til at være væsentligt forbedret, med undtagelse af de to spillere der blev modtaget i kompensation. Ikke nogen speciel overbevisende første draft for Browns’ nye ledelse.

Karakter: C

Dallas Cowboys

Draftede spillere:
3 – 69: OLB Jason Williams, Western Illinois
3 – 75: OT Robert Brewster, Ball State
4 – 101: QB Stephen McGee, Texas A&M
4 – 110: OLB Victor Butler, Oregon State
4 – 120: DE Brandon Williams, Texas Tech
5 – 143: CB DeAngelo Smith, Cincinnati
5 – 166: FS/SS Michael Hamlin, Clemson
5 – 172: K David Buehler, USC
6 – 197: SS Stephen Hodge, TCU
6 – 208: TE John Phillips, Virginia
7 – 227: CB Mike Mickens, Cincinnati
7 – 229: WR Manuel Johnson, Oklahoma

Bedste valg: CB Mike Mickens
Ikke meget tvivl om dette. Mickens var projekteret til at gå i tredje runde, så det må siges at være fint at kunne samle ham op midt i syvende. Trods traden af Anthony Henry til Lions var cornerback ikke noget stort need og efter at have valgt DeAngelo Smith i femte runde var dybden også helt på plads. Ikke desto mindre er Mickens stadig et godt valg og jeg tror på at han kan godt kæmpe sig til en plads i den endelige 53-mands roster – og dét i sig selv er fint for et syvenderundevalg.

Værste valg: K David Buehler
For to år siden valgte Cowboys i sjette runde Nick Folk, som allerede som rookie markerede sig positivt og kom i Pro Bowl efter at have ramt på 26 af 31 spark. I sidste sæson ramte han på 20 af 22 spark. Hvad i alverden skal Cowboys bruge en kicker til? Det er ikke fordi Buehler var en kandidat til at gå i første runde eller noget og derfor havde fremragende værdi. Nick Folk er en af de bedste unge kickers i ligaen, og jeg kan ganske enkelt ikke se pointen i at vælge en kicker i den situation – hverken et need eller fremragende værdi (som jeg mener det bør være på en sådan position når det ikke er et need).

Bedste sleeper: FS/SS Michael Hamlin
Der var brug for en opgradering på begge safety-positioner. Med signingen af Gerald Sensabaugh og valget af både Michael Hamlin og Stephen Hodge skulle der nu være sikret god konkurrence om starterpladserne. Umiddelbart forventer jeg at Sensabaugh vinder pladsen som strong safety, mens Hamlin kan kæmpe med Ken Hamlin om pladsen som free safety – en kamp som Ken Hamlin formentlig vinder. Men når 2010-sæsonen starter kan Michael Hamlin, der kan spille begge safety-pladser, såmænd være starter på en af de to pladser.

Samlet vurdering:
Jeg er ret skuffet over Cowboys’ draft. Med tanke på hvad Bears fik ud af deres draft efter at have tradet ud af første runde, er det en ret flad fornemmelse at se på Cowboys’ draft når man tænker på at de valgte tolv spillere. Der var nogle fine værdivalg i de sene runder, men jeg har svært ved at finde mange kommende startere i draftklassen. Umiddelbart var der mest behov for at give noget dybde lige her og nu, men jeg ser få spillere der kan levere et godt bidrag – selv som backups, medmindre det er på special teams. Hvor var desuden dybden indvendigt på den offensive og defensive linje?

Karakter: C-

Denver Broncos

Draftede spillere:
1 – 12: RB Knowshon Moreno, Georgia
1 – 18: OLB Robert Ayers, Tennessee
2 – 37: CB Alphonso Smith, Wake Forest
2 – 48: CB/FS Darcel McBath, Texas Tech
2 – 64: TE Richard Quinn, North Carolina
4 – 114: FS David Bruton, Notre Dame
4 – 132: OT/OG Seth Olsen, Iowa
5 – 141: WR Kenny McKinley, South Carolina
6 – 174: QB Tom Brandstater, Fresno State
7 – 225: C Blake Schlueter, TCU

Bedste valg: RB Knowshon Moreno
Moreno er et perfekt fit til McDaniels offensiv med spread formations, og selvom det nok kan betragtes som et lille reach, så er det bestemt ikke sikkert at han ville være ledig ved 18. valget, og med det in mente er det et helt fint valg. Broncos har hentet et hav af running backs ind i offseason, men har manglet en sand etter, og det skulle de gerne få i Moreno. Det var et overraskende, men også ganske fornuftigt, valg.

Værste valg: TE Richard Quinn
Der er flere kandidater her og Alphonso Smith kunne også være nævnt (uddybes under den samlede vurdering). Alligevel må prisen gå til det sidste valg i en, for Broncos, horribel anden runde, og det sidste valg på førstedagen af draften. Richard Quinn var ganske vist vurderet til at gå tidligt i tredje runde og havde således nogenlunde værdi. Han er en komplet tight end, og en af de bedste blokerende tight ends i draften, men at betale to tredjerundevalg for at trade op efter ham (og få et fjerderundevalg) er altså for meget. Der var langt større needs at adressere end tight end, og i en draft med flere dårlige beslutninger, er dette den dårligste – i hvert fald hvad angår valg af spillere.

Bedste sleeper: QB Tom Brandstater
Josh McDaniels fik i sjette runde en udviklings-QB. Hans statur, styrker og svagheder minder om Matt Cassels, og ham fik McDaniels trods alt udviklet så meget at han fik et franchise tag og blev handlet for et andetrundevalg. McDaniels er en fantastisk QB-coach, og bliver han i klubben længe nok, er der håb for at Brandstater kan udvikle sig til en god backup, som måske, ligesom Cassel, kan vise sig som en overraskende god QB hvis han får chancen en dag – i hvert fald i det rette system.

Samlet vurdering:
Første runde var god, anden runde horribal og andendagen var, i bedste fald, middelmådig. Det var den korte opsummering af Broncos’ draft. I Moreno og Ayers har holdet fundet et par gode spillere, der formentlig vil se en del spilletid allerede som rookies. Det samme kan Alphonso Smith gøre, men det bliver formentlig kun som nickelback. Og heri består et af de store problemer med valget af Smith. Spørgsmålet er om han nogensinde udvikler sig til en fast (og god) starter, og Broncos valgte at give næste års førsterundevalg til Seahawks for at trade op og vælge ham. Og med den totale mangel på adressering af spillere til den defensive linje, og såmænd også linebackerkæden, som kun fik tilføjet Ayers, er der store spørgsmålstegn ved hvor godt Broncos kan klare sig næste år. Det kan ende med at blive et top 10-valg de har sendt til Seattle, og det er en alt for stor pris at betale. McBath havde ikke den helt store værdi, Quinn blev hentet dyrt, og på andendagen fandt man kun et par enkelte valg med god værdi (de to sidste), men de var ikke store steals. Når selv ejer Pat Bowlens svar på undren over manglen på defensive spillere tidligt i draften er ”Me too”, så er det skidt. Draften er tæt på dumpekarakter, men første runde redder den.

Karakter: D

Detroit Lions

Draftede spillere:
1 – 1: QB Matthew Stafford, Georgia
1 – 20: TE Brandon Pettigrew, Oklahoma State
2 – 33: FS Louis Delmas, Western Michigan
3 – 76: OLB DeAndre Levy, Wisconsin
3 – 82: WR Derrick Williams, Penn State
4 – 115: DT Sammie Lee Hill, Stillman
6 – 192: RB Aaron Brown, TCU
7 – 228: OT Lydon Murtha, Nebraska
7 – 235: OLB Zack Follett, California
7 – 255: TE Dan Gronkowski, Maryland

Bedste valg: QB Matthew Stafford
Man kan sige hvad man vil om kontraktens størrelse (den ER for stor, og nu må ligaen se at få lavet den rookie salary cap!), men det her var det rigtige valg. De kunne have taget en tackle eller valgt det ”sikre” med Curry, men de skulle have et nyt ansigt udadtil, og en quarterback for fremtiden. Har man ikke en franchise quarterback så vælger man en, hvis man får muligheden. Det gjorde Lions, og havde de ikke gjort det, ville de være tvunget til at trade op efter en af de tre top-QBs.

Værste valg: FS Louis Delmas
Jeg har intet imod Delmas, og det er ikke dét at de vælger ham der er problemet – det er dét at de ikke vælger noget andet der er et problem. Jeg mener de burde have taget Oher ved valg nummer 20, men når de nu valgte ikke at gøre det så var der til gengæld ved nummer 33 både James Laurinatis, Rey Maualuga, Eben Britton og William Beatty at vælge imellem, og de tre første ville give fin værdi og udfylde et need. Det blev ignoreret til fordel for en spiller til det bageste forsvar, og det bryder jeg mig ikke om. De manglede en left tackle og en middle linebacker til at styre forsvaret, og tog ikke en da muligheden bød sig, og der var 33. valget den sidste reelle mulighed.

Bedste sleeper: OT Lydon Murtha
Ikke alene fik Lions god værdi med valget af Murtha i syvende runde – de fik såmænd også en spiller der har potentialet til at kunne udvikle sig til en left tackle. ”Udvikle” er dog nøgleordet, og selv hvis ikke han bliver cuttet inden sæsonstart, så er han et projekt, der kræver arbejde, for han vil næppe kunne gå ind og hjælpe holdet her og nu.

Samlet vurdering:
Der blev valgt en left tackle, men det løser ikke problemet her og nu på positionen. Ligeledes mangler den defensive styrmand på middle linebacker. Der er dog mulighed for at Larry Foote kommer til klubben, og det er ifølge rygterne grunden til at de ikke valgte en spiller til positionen –under draften var positionen ikke sikret, så derfor vil jeg ikke tage det med i overvejelserne når jeg giver karakteren (med andre ord, så kan det trække karakteren lidt op, hvis det er tilfældet). Andendagen var ok og Derrick Williams giver et farligt våben (om ikke andet som returner) mens Sammie Lee Hill kan blive en stor stopklods midt i banen og Aaron Brown en solid third down back indtil han med tiden kan tage over – han er umiddelbart et bedre fit til det løbeangreb Lions ønsker at praktisere end Kevin Smith. Lions har fået nogle gode spillere ud af draften, men det skæmmer meget at de ikke fik adresseret left tackle tidligere og middle linebacker overhovedet.

Karakter: C+

Green Bay Packers

Draftede spillere:
1 – 9: NT B.J. Raji, Boston College
1 – 26: OLB Clay Matthews III, USC
4 – 109: OT/OG T.J. Lang, Eastern Michigan
5 – 145: FB Quinn Johnson, LSU
5 – 162: OT Jamon Meredith, South Carolina
6 – 182: DE Jairus Wynn, Georgia
6 – 187: CB Brandon Underwood, Cincinnati
7 – 218: OLB Brad Jones, Colorado

Bedste valg: OLB Clay Matthews III
Matthews kunne være blevet valgt allerede som nummer 15 af Houston Texans. Da de i stedet tog Brian Cushing begyndte Matthews at falde, og da han var faldet forbi Miami ved nummer 25 valgte Packers at slå til og trade op og vælge ham. Nogle mener han vil blive den bedste af USCs linebackers i denne draft, og han kan vise sig som et steal med det 26. valg. Han er udset til at starte modsat Aaron Kampmann, og kan hurtigt etablere sig som en farlig pass rusher. Et fremragende valg, også selvom de måtte bytte to tredjerundevalg væk for at få fat i ham.

Værste valg: -
Jeg synes ikke der er nogle valg, som for alvor skiller sig ud på negativ vis. Quinn Johnson kommer nærmest da det ikke var noget specielt stort need, men da han kan være en opgradering over hvad de har i forvejen vil jeg ikke kalde det dårligt.

Bedste sleeper: OT Jamon Meredith
Fantastisk god var værdien til gengæld da de senere i femte runde valgte Jamon Meredith. Meredith var i dagene op til draften blevet flyttet op på diverse siders top 100, og enkelte steder endda betragtet som et tidligt andetrundevalg (ved at være med i top 40). I stedet sendte nogle bekymringer om skadeshistorik og spørgsmålstegn ved hans passion for spillet ham ned gennem draften, indtil Packers slog til. Meredith er i første omgang udset til at være backup for left tackle Chad Clifton – men kan måske kæmpe om en plads som right tackle – og på sigt kan han overtage som Aaron Rodgers’ vigtigste bodyguard.

Samlet vurdering:
En flot draft af Packers’ GM Ted Thompson, som med ét bør kaste to startere af sig i form af B.J. Raji og Clay Matthews. Lang og Meredith vil kunne kæmpe om en plads som right tackle i år, men på sigt vil Lang nok overtage på right guard, mens Meredith som nævnt kan udvikle sig til Packers’ fremtidige left tackle. Underwood vil nok primært gøre sig på special teams, mens Jones og Wynn skal kæmpe for en rosterplads. Quinn Johnson kan vise sig at blive holdets bedste lead blocker, og dermed få en del spilletid i år.

Karakter: A

Houston Texans

Draftede spillere:
1 – 15: OLB Brian Cushing, USC
2 – 46: DE Connor Barwin, Cincinnati
3 – 77: C Antoine Caldwell, Alabama
4 – 112: CB Glover Quin, New Mexico
4 – 122: TE Anthony Hill, North Carolina State
5 – 152: TE James Casey, Rice
6 – 188: CB Brice McCain, Utah
7 – 223: SS Troy Nolan, Arizona State

Bedste valg: C Antoine Caldwell
Caldwell kan både spille center og guard, og vil formentlig starte karrieren som guard. Han havde fin værdi tredje runde og udfylder et stort need indvendigt på den offensive linje. Offensiven er i forvejen meget stærk, og en opgradering indvendigt var en af de få ting, som manglede på vej ind til draften.

Værste valg: OLB Brian Cushing
Der vil uden tvivl være folk der er helt uenige med mig i dette, men jeg er slet ikke solgt på Brian Cushing. Det stod længe klart at det enten ville blive Cushing eller Matthews, som Texans valgte. Valget faldt på Cushing, der blot var en two-down linebacker i college, og har mistanker om steroidebrug hængende over hovedet. Mit indtryk af Cushing er ikke umiddelbart godt, men valget giver stadig fin mening, og er ikke noget stort reach, så det er ikke ud fra den betragtning at jeg vurderer det som det værste af valgene. Der er flere valg jeg ikke er solgt på, men ikke nogle jeg synes var direkte forfærdelige.

Bedste sleeper: TE James Casey
Ét af de valg jeg umiddelbart har svært ved at forstå er valget her af James Casey. Det giver rigtig god mening ud fra et værdimæssigt synspunkt, og med tanke på at Owen Daniels er free agent efter denne sæson. Problemet er bare, at Texans én runde tidligere allerede havde valgt en tight end – godt nok er Hill en blocking tight end mens Casey er en pass catcher. Jeg synes bare der var større needs at adressere og når de i forvejen har Daniels er det ikke et akut need. Men Caseys værdi var for god til at lade ham passere og han har potentialet til at blive en solid pass catching tight end.

Samlet vurdering:
Der er som tidligere nævnt ikke nogle valg jeg synes er decideret dårlige, men der er flere beslutninger jeg er lidt uforstående overfor. Hvor var running backen, der skal komplementere Steve Slaton, hvor var dybden til den indvendige del af den defensive linje og hvorfor vælger man først en safety i syvende runde? Det giver ikke mening for mig. Jeg kan til gengæld godt lide valgene af Barwin og Caldwell. Cushing skal også nok blive en faktor, selvom jeg ikke bryder mig om valget. Dunta Robinson kan være væk efter denne sæson, og der er ikke meget dybde bag ham, og derfor forstår jeg ikke at positionen først blev adresseret i fjerde runde.

Karakter: B

Indianapolis Colts

Draftede spillere:
1 – 27: RB Donald Brown, UConn
2 – 56: DT Fili Moala, USC
3 – 92: CB Jerraud Powers, Auburn
4 – 127: WR Austin Collie, BYU
4 – 136: DT Terrance Taylor, Michigan
6 – 201: QB Curtis Painter, Purdue
7 – 222: P/K Pat McAfee, West Virginia
7 – 236: OT Jaimie Thomas, Maryland

Bedste valg: DT Fili Moala
Selvom Colts tradede nogle pladser op (og afgav et femterundevalg) for at vælge Moala, så er det uden tvivl det bedste valg. En defensive tackle på førstedagen var påkrævet, og efter at have valgt Brown i første runde måtte det blive i anden runde. Dybden på defensive tackle er dybt kritisk, og Moala bør kunne gå direkte ind og starte.

Værste valg: CB Jerraud Powers
Marlin Jackson har kontraktudløb efter denne sæson og er bestemt ikke sikker på at få en ny kontrakt med Colts, og derfor var en adressering af cornerback-positionen påkrævet. JerraudPowers er et godt fit til Colts’ forsvar, men hans værdi var slet ikke til et valg i tredje runde. En linebacker som Marcus Freeman så jeg som et bedre valg på dette tidspunkt.

Bedste sleeper: WR Austin Collie
Med Marvin Harrison væk skulle der før eller siden findes en receiver. Collie var den collegereceiver, der greb bolde for flest yards i sidste sæson – det var dog på lavere niveau, hvorfor hans værdi først var til fjerde runde. Collie vil være en oplagt kandidat til inden sæsonen er slut at være Colts’ slot receiver, og det er en position, som traditionelt set har været ganske produktiv. Collie får næppe meget bedre arbejdsbetingelser end i Colts’ angreb.

Samlet vurdering:
Valget af Donald Brown i første runde var lidt overraskende, da Chris Wells stadig ikke var taget, men Brown passer perfekt i Colts’ angreb og har en god personlighed. Han bør, sammen med Collie og Moala få en del spilletid i løbet af sæsonen. Powers vil formentlig ikke være mere end nickelback, i bedste fald, og Terrence Taylor har muligheden for at komme ind som nose tackle – der er dog en del arbejde med at få ham klar, og det er bestemt ikke givet at det bliver en succes. En udviklings-quarterback i Painter gav fin mening, og med Hunter Smith væk skulle der findes en ny punter – det trækker dog ned at det kostede næste års sjetterundevalg. En offensive tackle sidst i draften var også et fint valg. Jeg mangler en linebacker, og valget af Powers trækker ned, men ellers leverede Colts en fin draft. Den er på ingen måde prangende, og der er ikke nogle store værdivalg, men det ligner en ganske solid draftklasse.

Karakter: B+

Jacksonville Jaguars

Draftede spillere:
1 – 8: OT Eugene Monroe, Virginia
2 – 39: OT Eben Britton, Arizona
3 – 72: DT Terrance Knighton, Temple
3 – 73: CB Derek Cox, William & Mary
4 – 107: WR Mike Thomas, Arizona
5 – 144: WR Jarett Dillard, Rice
6 – 184: TE Zach Miller, Nebraska-Omaha
7 – 250: RB Rashad Jennings, Liberty
7 – 253: WR Tiquan Underwood, Rutgers

Bedste valg: OT Eugene Monroe
Hvordan Jaguars uden at trade op kunne vælge Eugene Monroe går næsten ud over min forstand. Monroe var i en periode inde i overvejelserne omkring førstevalget og også Rams med andetvalget overvejede ham. Da han faldt forbi begge dem begyndte det dog så småt at tyde på at det godt kunne gå hen og ende med at han faldt ned til Jaguars, og det gjorde han så, og pludselig stod Jaguars altså med muligheden for at vælge ham, og det var en fuldstændig logisk beslutning at slå til. Der manglede en tackle og Monroe var et fremragende og oplagt værdivalg.

Værste valg: CB Derek Cox
Valget af Derek Cox var til gengæld – i skarp kontrast til det af Monroe – langt fra et godt værdivalg. Cox var i bedste fald vurderet til at blive valgt omkring femte runde, og der var mange bedre corners til rådighed, så jeg forstår slet ikke dette valg. Det udfylder et need, men det er også det eneste positive jeg umiddelbart har at sige om valget. Endnu værre var det dog at Jaguars opgav et andetrundevalg i næste års draft for at trade op og vælge Cox.

Bedste sleeper: RB Rashad Jennings
Jeg tror de færreste eksperter havde forventet at Jennings ville falde ud af tredje eller fjerde runde, men at han først skulle blive valgt i slutningen af syvende runde, ville ingen have troet på. Fremragende værdi og en fin potentiel backup til Maurice Jones-Drew. Jones-Drew har fået en kontrakt der gør ham til Jaguars’ ubestridte starter, men Jennings bør kunne presse på for et job som primær backup.

Samlet vurdering:
At Jaguars tog offensive tackle i både første og anden runde var meget overraskende, men begge valg havde rigtig fin værdi – og mens Monroe har alt hvad der skal til for at blive left tackle, så anser mange Britton som en prototype right tackle. Spørgsmålet er bare hvor Tra Thomas så passer ind i denne ligning? Thomas bliver dog 35 år i løbet af denne sæson, og kan lære fra sig i et års tid inden de to tackles får lov at husere på den offensive linje. Valget af Terrence Knighton gav fin mening, og Jaguars fandt to spændende receivers i fjerde og femte runde. Generelt en rigtig fin draft, hvor mine eneste indvendinger er at der ikke blev fundet en cornerback tidligere – og en der var bedre end Derek Cox; et valg der i sig selv trækker noget ned, og endnu mere af at det kostede næste års andetrundevalg. De tre valg, der blev foretaget inden Cox er dog svære at argumentere mod, så det er svært at sige hvor positionen skulle adresseres tidligere.

Karakter: B+

Kansas City Chiefs

Draftede spillere:
1 – 3: DE Tyson Jackson, LSU
3 – 67: DE Alex Magee, Purdue
4 – 102: CB Donald Washington, Ohio State
5 – 139: OT Colin Brown, Missouri
6 – 175: WR Quinten Lawrence, McNeese State
7 – 212: RB Javarris Williams, Tennessee State
7 – 237: TE Jake O’Connell, Miami (Ohio)
7 – 256 (Mr. Irrelevant): K Ryan Succop, South Carolina

Bedste valg: RB Javarris Williams
Larry Johnson kan meget vel snart være fortid hos Chiefs, dels fordi han selv ønsker at komme væk dels fordi han har været i problemer udenfor banen. Jamaal Charles, som Chiefs valgte i sidste års draft, viste lovende takter i begrænset spilletid sidste år, men der skal stadig findes yderligere en spiller til at kæmpe om spilletid på positionen. Williams havde rigtig fin værdi i starten af syvende runde.

Værste valg: DE Tyson Jackson
Nogle kalder dette valg det bedste Chiefs har lavet – jeg mener det stik modsatte. Jackson skal bestemt nok blive en god spiller for Chiefs, det betvivler jeg slet ikke, men han havde ikke værdi til at blive valgt som nummer tre overall – slet ikke når Aaron Curry også var på brættet. Valget var forudsigeligt, og det forlyder at Scott Pioli ser Jackson som Chiefs’ Richard Seymour, som Pioli selv var med til at vælge som nummer seks overall i sin første draft for Patriots. Jeg kan godt lide idéen om at bygge indefra og ud, og dermed starte på linjen – men Jacksons værdi var nærmere til et valg som omkring nummer 10 end nummer 3, mens Aaron Curry var Lions’ fall-back option, hvis ikke de kunne få signet Matthew Stafford. Han skal nok blive god, men værdien var skidt.

Bedste sleeper: RB Javarris Williams
Jeg har næsten argumenteret for dette under det bedste valg. Hvis Larry Johnson forsvinder er Jamaal Charles Chiefs’ nye starter, men Williams vil kunne etablere sig som backup og derigennem få spilletid. Han har potentialet til at levere varen, men det skal i den forbindelse bemærkes at han kun er et syvenderundevalg, så man skal passe på med at have for store forventninger til ham. Han kan blive god, men det vil formentlig også tage noget tid.

Samlet vurdering:
Chiefs leverede en ret middelmådig draft. Der var ikke ret mange valg med god værdi, men det skal også bemærkes at Scott Pioli heller ikke har praktiseret værdivalg hos Patriots. Derimod har Pioli udpeget nogle spillere han vil have, og selvom det betragtes som reaches, så har han taget dem. Det vil altid kunne komme til at se lidt dårligt ud når man laver en vurdering af en draft, hvor hold, som konstant tager den bedste ledige spiller, ofte vil få bedre vurderinger. Ikke desto mindre så var Jacksons værdi ikke til et tredjevalg, og slet ikke når der var needs på både offensive tackle (Monroe) og linebacker (Curry), der kunne udfyldes med bedre værdi. Andetrundevalget var sendt til Patriots for Matt Cassel og Mike Vrabel, hvilket umiddelbart var en god handel. Alex Magee kan give lidt dybde til den defensive linje. Chiefs fandt hverken god værdi, en pass rusher eller en spiller der hurtigt kan gå ind og bidrage på den offensive linje. Ikke nogen prangende draft.

Karakter: C-

Miami Dolphins

Draftede spillere:
1 – 25: CB Vontae Davis, Illinois
2 – 44: QB/WR Pat White, West Virginia
2 – 61: CB/FS Sean Smith, Utah
3 – 87: WR Patrick Turner, USC
4 – 108: WR Brian Hartline Ohio State
5 – 161: TE John Nalbone, Monmouth
5 – 165: FS Chris Clemons, Clemson
6 – 181: OT Andrew Gardner, Georgia Tech
7 – 214: OLB J.D. Folsom, Weber State

Bedste valg: CB/FS Sean Smith
Sean Smith var en af de spillere jeg havde nævnt i forbindelse med første runde, og selvom jeg umiddelbart forventede at han ville falde til anden runde, havde jeg bestemt ikke troet at Dolphins ville kunne samle ham op i bunden af anden runde, og slet ikke efter endda at have tradet nogle pladser ned. Sådan gik det ikke desto mindre, og valget af Smith fuldendte en flot førstedag for Delfinerne – alle tre valg på førstedagen kunne have været nævnt her, men valget falder på Smith da hans værdi simpelthen er den bedste. Han vil kunne spille både cornerback og safety og trods valget af Vontae Davis går rygterne på at Smith i første omgang vil blive prøvet af som cornerback.

Værste valg: WR Patrick Turner
Receiver var et stort need for Dolphins, men Patrick Turner havde ganske enkelt ikke værdi til et valg i tredje runde. En spiller som Juaquin Iglesias var stadig ikke taget på dette tidspunkt og havde været en oplagt mulighed frem for et reach efter Turner, som ikke var ret produktiv i college.

Bedste sleeper: FS Chris Clemons
Clemsons Chris Clemons (prøv du at få det sagt hurtigt ti gange i træk…) var det klart bedste andendagsvalg af Dolphins. Værdien var rigtig fin i femte runde, og der var et need på free safety. Clemons kan spille begge safety-positioner og vil dermed som udgangspunkt være en god og fleksibel backup. Han vil formentlig kun være backup i sine første år da Dolphins har signet Gibril Wilson og i forvejen har Yeremiah Bell på strong safety. På sigt kan han dog blive en rigtig god spiller for Dolphins.

Samlet vurdering:
Som nævnt synes jeg Dolphins havde en fremragende førstedag. Vontae Davis har potentialet til at kunne blive valgt i top 10, og med Bill Parcells i nærheden bør han kunne rette ind. Pat White kunne ikke ønske sig en bedre klub at komme til, da han passer perfekt til Wildcat-formationen. At Dolphins derudover også ser ham som en mulig quarterback og ikke bare en receiver/returner/running back, som tilfældigvis kan kaste bolden, gør kun at White bør være endnu mere tilfreds med at ende hos Dolphins. Smith havde fremragende værdi og udfyldte også et need i det bageste forsvar. Andendagen var til gengæld noget blandet, og valget af Clemons var det klart bedste. Både Turner, Hartline og Nalbone var reaches, men udfyldte dog needs.

Karakter: B

Minnesota Vikings

Draftede spillere:
1 – 22: WR Percy Harvin, Florida
2 – 54: OT Phil Loadholt, Oklahoma
3 – 86: CB Asher Allen, Georgia
5 – 150: MLB Jasper Brinkley, South Carolina
7 – 231: FS Jamarca Sanford, Ole Miss

Bedste valg: OT Phil Loadholt
Loadholts værdi var stærkt stigende i den sidste uge op til draften og der var sågar snak om at han kunne blive valgt i slutningen af første runde. I stedet faldt han til sidste halvdel af anden runde, hvor Vikings valgte ham. Vikings stod med et stort need på right tackle og her vil Loadholt passe perfekt ind. Med Loadholt på højre side har Adrian Peterson straks fået meget bedre arbejdsbetingelser, så længe Loadholt holder fokus. Kombinationen af rigtig god værdi og udfyldning af et stort need gør dette valg til Vikings’ bedste i draften.

Værste valg: -
Jeg synes ikke der er nogle valg, som for alvor skiller sig ud på negativ vis.

Bedste sleeper: MLB Jasper Brinkley
E.J. Henderson er Vikings’ starter på middle linebacker, men Brinkley giver en fin fremtidig backup. Både Henderson og OLB-backup Heath Farwell endte sidste sæson på IR, så dybde på kæden vil altid være en god ting. Brinkley vil næppe blive fast starter, medmindre der kommer skader, men mindre kan også gøre det for et femterundevalg

Samlet vurdering:
Jeg kan ikke indvende det store mod de spillere der er blevet valgt. Harvins positive test for brug af marihuana og de store spørgsmålstegn ved hans personlighed gør ham til et særdeles risikabelt valg, men han er en eksplosiv spiller, der vil kunne være uhyggelig hvis Vikings indfører en Wildcat-pakke – sammen med Adrian Peterson, Chester Taylor og Tarvaris Jackson vil det give en dødbringende kvartet, der kan blive svært at stoppe. Faren for at Harvin bliver suspenderet inden for få år er dog også til stede, og i værste fald kan det være et helt spildt valg. Jeg vil dog ikke kalde det et dårligt valg, selvom de kunne have taget Michael Oher med bedre værdi og færre spørgsmålstegn. De fandt i stedet en stærk right tackle i anden runde og fik opgraderet deres secondary senere. Jeg synes dog draften mangler en center og også den defensive linje kunne have brugt et valg – Williams-muren kan risikere at mangle i de første fire kampe, hvis de bliver idømt karantæne, og noget dybde til de kampe havde heller ikke skadet. Samlet set er det dog en ganske fin draft, som til en vis grad står og falder med Percy Harvins opførsel udenfor banen – og det er jeg ikke sikker på er en god ting.

Karakter: B+

New England Patriots

Draftede spillere:
2 – 34: SS Patrick Chung, Oregon
2 – 40: NT Ron Brace, Boston College
2 – 41: CB Darius Butler, UConn
2 – 58: OT Sebastian Vollmer, Houston
3 – 83: WR Brandon Tate, North Carolina
3 – 97: ILB Tyrone McKenzie, South Florida
4 – 123: OG Rich Ohrnberger, Penn State
5 – 170: OG George Bussey, Louisville
6 – 198: LS Jake Ingram, Hawaii
6 – 207: NT Myron Pryor, Kentucky
7 – 232: WR Julian Edelman, Kent State
7 – 234: DE Darryl Richard, Georgia Tech

Bedste valg: CB Darius Butler
Absolut ingen tvivl om dette. Patriots byttede sig vej ned i draften to gange; først fra nummer 23 til nummer 26, og siden videre til nummer 41, hvor valget faldt på Darius Butler, der af mange var betragtet som et legitimt top 20-valg. Det er dog ikke så meget det at de byttede sig ned og valgte ham der gør dette til det bedste valg, for da de tradede op til nummer 40 for at kunne vælge kunne de jo ligeså godt dér have valgt Butler og så taget Brace umiddelbart efter. Det er et fremragende valg fordi værdien er fantastisk og han vil være et godt fit i Patriots’ system. Han vil måske ikke blive starter allerede i år, men indenfor få sæsoner bør han få bidt sig fast og blive fast starter.

Værste valg: OT Seabastian Vollmer
Med fire valg i anden runde havde Patriots alle muligheder for at finde nogle fremragende spillere. Jeg synes det var tidligt for Chung, men han udfylder et need og vil formentlig kunne starte som rookie. Vollmer var til gengæld klart et reach. Der var et need på positionen, men William Beatty var stadig ledig og havde meget bedre værdi. Derudover mener jeg et valg af en pass rusher (fx Cody Brown) ville have været bedre, hvis ikke de ville have Beatty. Det var i hvert fald for tidligt for Vollmer.

Bedste sleeper: WR Julian Edelman
Edelman var quarterback i college, men vil blive omskolet til receiver hos Patriots. I Wildcat-tiderne kan man dog ikke udelukke at Patriots kunne finde på at bruge Edelman som quarterback på nogle trickspil (eller som spilleren i shotgun i en Wildcat-formation). Der er ikke så mange af de sene valg, der virker som spillere, der vil komme til at gøre impact – men man skal aldrig udelukke det når det er Bill Belichick-styret hold vi taler om – så i mangel af bedre falder valget på Edelman, der dog også kan risikere end ikke at få en plads på holdets 53-mands roster.

Samlet vurdering:
Chung og Butler bør begge kunne få en del spilletid allerede i år. Der er en ledig plads som strong safety som Chung meget vel kan glide direkte ind på. Butler skal kæmpe med nogle vetaraner, og vil næppe blive starter i år – men det kommer nok inden for få år. Brace vil være en værdifuld backup for Vince Wilfork, som har kontraktudløb efter sæsonen (og kan blive svær at forlænge med) – af samme grund gav valget af Myron Pryor i sjette runde også fin mening, så man er sikret dybden fremover. Tate har flere spørgsmålstegn, men kan han holde sig på måtten bør han kunne blive en god spiller for Patriots. Der mangler i allerhøjeste grad en stærk pass rusher og i stedet for valget af McKenzie i tredje runde havde jeg nok foretrukket et valg af Maualuga i anden (og så fundet en safety senere i anden runde). Der blev fundet dybde til den offensive linje, men er Vollmer fremtidens mand? At Patriots undervejs fik samlet to andenrundevalg i næste års draft ind trækker op, men at de kun fik et andetrundevalg af Chiefs for QB Matt Cassel og OLB Mike Vrabel og to sølle femterundevalg for CB Ellis Hobbs trækker lidt ned. Med alle de valg de havde burde Patriots have fået mere ud af det – men der er fundet nogle spillere, der bør kunne bidrage.

Karakter: B+

New Orleans Saints

Draftede spillere:
1 – 14: CB/FS Malcolm Jenkins, Ohio State
4 – 116: SS Chip Vaughn, Wake Forest
4 – 118: ILB Stanley Arnoux, Wake Forest
5 – 164: P Thomas Morstead, SMU

Bedste valg: CB/FS Malcolm Jenkins
Et fremragende valg af Saints. De havde et stort need i deres secondary og Jenkins kunne potentielt være gået så tidligt som nummer 5. At kunne få ham med valg nummer 14 er fantastisk. Jenkins’ personlighed og lederevner skal heller ikke glemmes i vurderingen. Han bør bide sig fast som starter på cornerback allerede som rookie – og kikser det vil han formentlig kunne blive en fremragende free safety.

Værste valg: P Thomas Morstead
Det er ikke et specielt dårligt valg, men at man trader næste års sjetterundevalg for at drafte en punter bryder jeg mig ikke rigtig om (samme problem som ved Colts). Der skal findes noget stabilitet på positionen og Morstead var draftens bedste punter, så valget i sig selv fejler bestemt intet.

Bedste sleeper: SS Chip Vaughn
Vaughn kunne meget vel være gået endnu tidligere, og han kan meget vel være endnu en spiller der kan gå ind og starte allerede som rookie i et svagt secondary. Med Jenkins og Vaughn kan Saints have fundet to mange