Kevin Magnussens flotte andenplads var med til at give Oddset-kunderne et sekscifret overskud på søndagens Formel 1-løb. Se hans vinderodds for næste løb.
Formel 1-sæsonen blev tidlig søndag morgen dansk tid skudt i gang med et brag af et Grand Prix i Melbourne. Set med danske øjne blev det en historisk dag, da Kevin Magnussen kørte sin McLaren-racer over målstregen som nummer tre og dermed tog den første danske podieplads i Formel 1 nogensinde.
Efter løbet avancerede danskeren endog til andenpladsen, da løbets oprindelige toer, Daniel Ricciardo, blev diskvalificeret.
Overalt i Danmark var der glæde over Magnussens superdebut – og for Oddset-spillerne var der også grund til tilfredshed med Kevin Magnussens præstation.
- Vi havde sat en top 3-placering til Kevin Magnussen til odds 4,00, og det var rigtig populært. Godt 60 procent af alle de Oddset-spillere, der spillede på en kører i top 3, havde satset deres penge på Kevin Magnussen. Der har været god grund til at juble lidt ekstra foran skærmen hos de danske Formel 1-fans, for spillerne vandt et pænt sekscifret beløb på sæsonens første Grand Prix, siger Lasse Erdmann, oddssætter hos Danske Spil*.
Lasse Erdmann, oddssætter hos Danske Spil*
Kiesa kom med godt tip
Formel 1-sæsonens debutløb blev sendt direkte på 3+ med den tidligere Formel 1-kører Nicholas Kiesa som ekspert. Og netop Kiesa var med til at sikre mange seere – og Oddset-spillere – en fornuftig start på søndagen.
- Kort før starten på løbet siger Nicholas Kiesa, at han synes odds 4,00 på Kevin Magnussen i top 3 er et godt spil. Og det tip kan vi se, at rigtig mange seere har fulgt, for vi fik rigtig mange spil i minutterne lige efter Kiesas tip, fortæller Lasse Erdmann, der melder om en markant større interesse for Formel 1 i år.
- Vores omsætning på det australske Grand Prix var markant højere end det samme løb sidste år, og det er uden tvivl på grund af Kevin Magnussens indtræden i motorsportens ypperste klasse, fortæller Lasse Erdmann.
Dansk sejr i Malaysia til odds 14
Danske Spil* har allerede åbnet spil på sæsonens andet Grand Prix, der bliver kørt i Malaysia den 30. marts.
Her giver det odds 14, hvis Kevin Magnussen forbedrer sin andenplads og sikrer den første danske Formel-sejr nogensinde.
- Resultatet og ikke mindst den imponerende kørsel i Australien har helt sikkert givet Kevin Magnussen masser af selvtillid. Hvis McLaren-raceren bliver en anelse skarpere i Malaysia er det bestemt ikke utænkeligt, at Kevin Magnussen kører først over stregen, siger Lasse Erdmann.
Andenpladsen ved det australske Grand Prix betyder ligeledes, at oddset på, at Kevin Magnussen bliver verdensmester i sin debutsæson er faldet en del. Det odds står lige nu til 14 hos Danske Spil*.
Danske Spils Formel 1-odds: Oddset -> Motorsport -> Formel 1