Skal Eriksen til Liverpool? Forlader Mourinho Real Madrid? To af tidens varmeste rygter, som vi her kigger lidt nærmere på...

Der er ikke lang tid til, at de store europæiske ligaer afsluttes, og vi er allerede så småt ved at gå ind i ”silly season” med et hav af transferrygter og spekulationer omhandlende verdens bedste fodboldspillere og trænere.

I de seneste dage har et af de varmeste historier gået ud på, at engelske Liverpool vil købe den danske landsholdsspiller Christian Eriksen for på 12,4 millioner pund - svarende til knap 108 millioner kroner - af hollandske Ajax. Det skriver det engelske fodboldsite caughtoffside.com, der mener at vide, at de to klubber allerede er enige om en aftale.

Et andet aktuelt og eksplosivt rygte går ud på, at Real Madrids træner José Mourinho vil forlade Real Madrid til sommer. Det skriver den spanske avis AS, som i går offentliggjorde et interview med præsidenten fra Canillas, klubben hvor Mourinhos søn spiller.

- Mourinho sagde til mig, at han desværre ikke kan komme forbi og tale med træneren næste år, fordi han til den tid er rejst. Om han sagde det i sjov eller for alvor ved jeg ikke med sikkerhed. Han sagde ikke, hvor han tager hen, udtalte præsidenten Manuel Álvarez til AS.

Følg med alle fodboldens sandsynlige og usandsynlige rygter på BetXperts søsterside holdnyt.dk:

Spillertransfer-rygter

Fodbold-nyheder (hvor man bl.a. kan læse om Mourinho-rygterne)