Et ridderslag er det ikke til, men BetXperts solide indsats i gårsdagens Royal League fortjener da lidt ros. Vores nordiske eksperter ramte 3 ud af 3 tip og fik dermed rettet lidt op på sidste uges roale fadæse.
Rosenborg vandt i Djurgården, Esbjerg fik point i Vålerengen og Halmstad-Brann endte ikke med udesejr. De 3 øvrige kampe blev dækket af info-analyser, da vi ikke mente, det kunne betale sig at spille på dem.
Nu er Royal Leagues indledende puljespil så overstået, og følgende 6 klubber gik videre til mellemrunden: Vålerengen, Rosenborg, Brann, IFK Göteborg, Malmö og FCK. Vist desværre et meget godt billede af styrkeforholdet i Skandinavien lige nu... 3 norske, 2 svenske - og eet dansk hold.
Mellemrunden - 2 puljer à 3 hold - går i gang d. 3. marts og vil selvfølgelig blive dækket intensivt af BetXpert.
Der trækkes lod i dag om puljefordelingen.
UEFA-Cup
I UEFA-Cuppen havde BetXpert såmænd også en pæn hitrate torsdag, hvor sekstendedelsfinalernes returkampe fandt sted: Vi ramte 5 tip ud af 8. Desværre magede det sig sådan, at vi næsten kun ramte lavoddsede tegn, og alt i alt blev det til et mindre underskud.
Men det bliver bedre i ottendedelsfinalerne, som går i gang d. 10. marts.
I øvrigt mangler vi stadig at få afgjort en enkelt sekstendedelsfinale. I går fik Austria Wien og Bilbao endelig spillet det første opgør, der jo blev udsat i sidste uge. Wien lagde græs/sne til en 0-0-kamp. Returkampen spilles i Bilbao på søndag.
Her er lodtrækningen til ottendelsfinalerne:
Middlesbrough-Sporting
Sevilla-Parma
Steaua-Villarreal
Lille-Auxerre
Olympiakos-Newcastle
Shakhtar-Alkmaar
Partizan Beograd-CSKA Moskva
Bilbao/Austria-Zaragoza
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+