Efter overvintringen står kongeskibet nu igen til søs for fulde sejl. I weekenden spilles 6 kampe i Royal League, den inter-skandinaviske klubturnering, og i den anledning har BetXpert kreeret en stor tema-artikel om de deltagende hold.

Hvilke klubber er med, hvor gode er de - og hvilke spillere er blevet købt/solgt i vinterpausen? Er der fx noget med, at en tidligere stjerne fra AC Milan nu spiller i en svensk klub...?

Læs tema-artiklen hér: http://www.betxpert.com/themes/item.asp?id=23


Analyser og tip

Royal League er halvvejs igennem det indledende gruppespil, hvorfra de 2 bedste fra hver af de 3 grupper går videre til en mellemrunde. De 3 sidste indledende grupperunder spilles her i februar, den første finder sted denne lørdag (4 kampe) og søndag (2 kampe).

Inde på BetXperts Royal League-side kan man se stillinger og resultater. Man kan også løbende læse ekspert-analyser af alle kampe - og skrive sig på en mailingliste og få et praj, når nye analyser lægges på.

Se BetXperts Royal League-side hér: http://www.betxpert.com/ekspert/royal/


Det royale forløb

Som bekendt er de to københavnske arvefjender, FCK og Brøndby, i samme pulje (gruppe 2) i Royal League. Efter 3 ud af 6 gruppekampe ligger de henholdsvis nr 2 og 3, mens svenske IFK Göteborg fører an. De 2 københavnerhold spillede mod hinanden i november, med et 1-1-resultat i Parken til følge. Returkampen spilles d. 17. februar. På søndag spiller Brøndby ude mod IFK, mens FCK tager imod gruppens fjerde hold og agterlanterne med kun eet point, norske Tromsø.

I gruppe 1 er Esbjerg kommet i norske menneskehænder og har tabt både til Rosenborg og det suveræne førerhold Vålerenga (der desuden med en sejr i Rosenborg har taget revanche efter at være blevet snydt på sidste spilledag for det norske mesterskab af de mangedobbelte mestre). Det fjerde hold i gruppen er svenske Djurgården, der blot har ét point. Selv Esbjerg har slået svenskerne...
Esbjergenserne skal lørdag til det frygtede Lerkendal og møde Rosenborg.

I gruppe 3 ligger OB nr 3 efter norske Brann og svenske Halmstads. Odenseanerne lagde ellers flot ud med sejr hjemme over Brann, men derefter blev det kun 2-2 i Odense mod Halmstads - og til sidst et nederlag i Malmö, det fjerde hold, der ellers havde 0 point efter de to første kampe.
OB tager lørdag til Sverige, hvor danskerne i Ørebro møder Halmstads - i håbet om allermindst eet point.