Den officielle start for Royal League er d. 24. november, men da Brøndby skal spille UEFA Cup-opgør dén dag, er klubbens første royale kamp, på udebane mod svenske Kalmar, rykket frem til torsdag d. 10. november - dvs. allerede om en god uge...

I øvrigt kan Brøndby pga Royal League se frem til endnu flere kampe mod rivalerne fra FC København. Ikke nok med, at Danmarks to førende klubber skal møde hinanden i pokalkvartfinalen i marts (og i SAS Ligaen), de skal også spille i samme pulje i den skandinaviske klubturnering. Dette er dog ingen reel nyhed. I turneringens regler hedder det nemlig, at nr 1 og 2 fra samme land skal i samme pulje. Men skidt nu med det...

Den skandinaviske klubturnering der nærmer sig starten på sin anden sæson, offentliggjorde i dag puljesammensætningen og kampprogrammet. Deltagerne er som bekendt de fire bedstplacerede fra den seneste sæson i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark. De inddeles i tre grupper, hvorfra etterne og toerne samt de to bedste treere går videre til kvartfinalerne.

Mens SAS-vinderne fra Brøndby og 2erne fra FCK som nævnt er i pulje sammen, får nr 3, FC Midtjylland, fornøjelsen af de nyligt kårede norske mestre fra Vålerengen, og AaB, der havnede på fjerdepladsen i SAS Ligaens 04/05-sæson, er i gruppe med Sverigesmestrene fra Djurgården.

Grupperne i Royal League 05/06:

Gruppe 1: FC København, Brøndby, Lillestrøm og Kalmar FF
Gruppe 2: Vålerenga og Start, FC Midtjylland og Hammarby
Gruppe 3: Djurgården, IFK Gøteborg, Lyn og AaB

Første runde:

11. november:
Kalmar-BIF

24. november:
IK Start-Hammarby
FC Midtjylland-Vålerenga
Lillestrøm-FC København
AaB-Djurgårdens IF
Lyn-IFK Göteborg