Det skæve øjebliksbillede findes i fodbold, håndbold, tennis, Vild med Dans og trafikbranchen. Regressionseffektens farer lurer faktisk overalt og truer din betting-profit. Læs om fænomenet her som er et uundgåeligt element i naturens indbyggede kaos.

Du kender sikkert alt for godt situationen.

Brøndby har lige vundet 5-0 over en tilpas god modstander, og du (eller dine bekendte) spurter nu ned i den nærmeste kiosk og køber en kupon med storsejr til Brøndby i næste uge.

Du spiller for lidt flere penge end normalt, da det ikke kan gå galt. For nu har Brøndby endelig vist gode takter, og nu vender det hele efter flere års krise...

Men stop, vent. Du har nemlig direkte kurs mod regressionseffektens altomsluttende fangarme - barn af den falske profet og bookmakernes bedste ven.

Når noget stikker ud

Konkret betegner regressionseffekten (på engelsk regress-to-the-mean), at noget midlertidigt 'stikker ud' efter en fænomenal eller katastrofal periode - fx i toppen eller bunden af en fodboldliga. Og at det i nær fremtid vil falde eller stige igen til sit faktiske naturlige leje.

Fænomenets udbredelse herhjemme opstod oprindeligt i trafikbranchen, hvor man ville undersøge alvorlige ulykker i særligt farlige trafikkryds. Man lavede en liste over antal af ulykker forskellige steder (sortpletsanalyse) og de vejkryds, som toppede ulykkeslisterne det pågældende år, blev kaldt sorte pletter.

Specialister skulle så lave forskellige tiltag, der sænkede ulykkesraten på de udvalgte steder. Men da man året efter sammenlignede med en ny måling, viste det sig meget overraskende, at de trafikkryds (sorte pletter) man tilfældigt ikke havde nået at gøre mere sikre, var forbedret voldsomt, uden man havde gjort noget som helst.

Det skæve øjebliksbillede

Fænomenet bestod reelt i at man havde plukket højdespringere ud, som midlertidigt stak unaturligt højt ud det enkelte år. Det var som oftest blot et ekstraordinært uheldigt år for de specifikke kryds, som var blevet udpeget.

Lad os lave koblingen til sportsverdenen og bruge FC Midtjylland som eksempel. For plukker man det midtjyske hold ud af tabellen en vinder-sæson, så er der matematisk større sandsynlighed for, at holdet netop det år gennemlever et specielt og unaturligt godt og/eller heldigt år, ligesom med trafikkrydsene.

Det samme med AaB for tre år siden og Herfølge 15 år tilbage. Disse år vil set udefra snarere være heldige end uheldige år for klubberne, og de vil typisk efterfølgende "regresse" til deres middelniveau. Regressionseffekten kan også gå modsatte vej for kriseramte hold, og udsvingene kan være både kortvarige og langvarige.

I fodboldens verden er der utallige eksempler på usædvanlige udsving indenfor for de seneste år. Det gælder fx for Dortmund, Southampton, Randers, Brøndby og FCK - fortsæt selv listen.

Effekten gælder i alle sportsgrene og discipliner. Se på Caroline Wozniacki, Vild med Dans, vintersport, damevolley, Daniel Agger, seriebold - og den kan gælde begge veje, dvs. enten hæve et kriseramt hold (Dortmund) eller sænke det reelle forventningsniveau (Randers).

At det er bookmakernes allerbedste ven er sandsynligvis ingen overdrivelse. Her er nemlig tale om en af de største faldgruber blandt bettere, både de nye og erfarne. For hvor mange gange har du ikke spillet på et et hold, en spiller, et udfald på baggrund af noget exceptionelt, som skete sidste weekend?

Fjende eller ven?

Faren er, at man kan blive forført af usædvanlige hændelser - både i negativ og positiv forstand.

Man skal med andre ord passe på, at man ikke bliver forblændet af øjebliksbilledet - den falske profet - og det kan faktisk være temmeligt svært.

Ofte har vi bettere jo en tendens til at 'plukke det skæve' ud af en tabel. Det, der netop nu stikker i øjnene, og det er præcis i det felt, regressionseffekten regerer, for den handler jo netop om holds unaturlige præstationer, og samme holds præstationer i nær fremtid.

Regressionseffekten er universets (og betterens) sorte hul! En effekt over tid, som - trods løfter om det modsatte - ubevidst og uundgåeligt styrer sportsholds performance mod en allerede fastlagt destination.

Det skal den dygtige better være klar over og forsøge at udnytte. Både så man undgår at falde i - og derved undgår tab. Men også være klar til at udnytte, hvis bookmakeren fx må justere et odds unaturligt meget som følge af en masse indskud fra bettere ramt af en midlertidig hype.

Effekten og den falske profekt kan nemlig, udover at være en ulempe, også nogle gange vendes til en fordel for betteren.

Der er nemlig talrige ekspempler på, at den også kan ramme bookmakeren. Lad os fx kigge på sæsonens Vild med Dans. Her så vi, at deltagere faldt unaturligt fra odds 100 til 8 på en uge og igen steg til 25 ugen efter, pga. en unormal god eller dårlig dag. Man skal da forsøge at vurdere, om noget er en misvisende hype eller en fast bestanddel.

Kend effektens natur

Man hører ofte vendinger fra både nye og mere erfarne bettere som: "Brøndby har nu ikke tabt på hjemmebane i tre kampe. De slog for 2 uger siden Esbjerg 4-0. De virker gode, og det nye BIF-hold er endelig i gang med take-off." Eller: "FCK har nu tabt 2 gange i træk, de er i krise og taber nok igen."

Det kommer vi alle ubevidst til nogle gange. Men det er her, vi bør spørge os selv:

"Er udsvingene naturlig midlertidig varians eller ej? Er der en hype, og afspejles den i oddset eller ej? Har jeg argumenter og analysefiduser, der definitivt kan slå en hær af bookiers statistikværktøjer?"

Jeg kom til at tænke på effekten, da en bruger på BetXpert forleden skrev, at det var unaturligt, at tre franske cup-kampe alle var endt 0-0 efter overtiden. Og sandt, det er da sjældent, selv i fransk fodbold.

Men man bør tænke over, at der findes næsten uendelige mange mulige skævheder: 3-3 i alle tre kampe, 2 røde i hver, mange hjørne, få gule osv.

Trækker man et hold ud fra en tabel, som virker særlig god eller dårlig for tiden, skal man huske på, at man har valgt holdet ud af et opland på hundedevis af hold. Man har derved ikke gjort en såkaldt nøje observation eller test af et forudvalgt enligt hold - man har taget en højdespringer blandt rigtig mange mulige. På grund af varians kan der altid være hold, som midlertidigt skiller sig ud blandt mange hundrede.

Kan paradigmeskifter forudses?

Nogle holds præstationer er systematiske pga. fx skader og trænerskifte. Nogle er ligefrem sæsonbestemte fx Hobro og Herfølge.

Det er op til den virkelig dygtige better at analysere, hvor lang tid eller hvor mange kampe der reelt bør udgøre forskellen mellem kortvarig varians og langvarig systematik, selvom det er næsten umuligt.

Taber engelske hold og landshold konsekvent i Europa? Er Manchester United midlertidigt uheldige eller dårlige, eller i krise pga. indkøringsfase af ny manager? Overpræsterede Hobro? Og hvad med Chelsea på sigt?

Der findes ikke nogen gyldne tommelfingerregler for at skelne om vinden vender eller ej, og hvornår.

Jo flere samples, jo større signifikans.

Statistikmodellen "expected goals model" kan måske gøre en marginal forskel, men langt fra altid og på alle områder.

Bookmakerne kan sagtens i nogle tilfælde overse noget, ellers ville vi jo ikke vinde, men husk at de oftest ikke er helt dumme, når det gælder deres statistiske værktøjer.

Navnlig på velkendte områder som fodbold.

Finder man en måde at forudsige og skelne varians vs systematik, kan man blive rig. Har du en brugbar metode, så sig endelig til. Regressionseffekten er svær at tæmme og praktisere, men alle bettere bør kende dens eksistens, og have den i baghovedet, hver gang man spotter et skævt øjebliksbillede.