Bet24 tror ikke Randers FC redder livet i SAS Ligaen, og er så sikre i deres sag, at de i dag udbetaler penge til alle de kunder, der har spillet på Randers-nedrykning.
 
Randers FC har efter 14 kampe i SAS Ligaen kun hentet sølle fire point. Der er hele ti point op til FC Nordsjælland på den rigtige side af nedrykningsstregen, og det henter kronjyderne ikke. Ove Christensen blev hentet ind som cheftræner i stedet for John Faxe Jensen, der blev fyret. 

Trænerskiftet gav succes i de første par kampe, men Randers-holdet er bare ikke godt nok til at redde klubbens eksistens i landets bedste fodboldrække.

"Bet24 tror Randers FC rykker ud af SAS Ligaen, og vi udbetaler således allerede nu penge til alle vores kunder som inden sæsonen spillede på en Randers-nedrykning", siger oddssætter Jan Trier fra Bet24.