Sagen mellem Storbritannien største spilleselskab, Ladbrokes og Skatteministeriet angående det danske spillemonopol går nu ind i sin anden uge.
De to første dage i sidste uge forelagde Ladbrokes advokat, Lars Karnøe sagen for de 3 dommere. På tredje dagen var der vidneafhøringer af Danske Spils direktør, H.C. Madsen og Danske Spils Informationschef Thomas Rørsig samt Ladbrokes nordiske direktør Douglas Roos.
I morgen, tirsdag samt på onsdag er det så blevet tid til advokaternes procedure. Ladbrokes advokat fra anklagerbænken og Kammeradvokaten, der repræsenterer Skatteministeriet, fra forsvarsbænken.
Der er altså lagt op til hård konfrontation mellem parterne i spørgsmålet om lovligheden i det danske spillemonopol.
Ladbrokes erklærede mål er, at det økonomiske monopol afskaffes, og at det danske spillemarked reformeres og gøres tidssvarende. Det danske spillemarked skal reguleres på et konkurrenceudsat marked til gavn for den danske forbruger. Ladbrokes og andre spilleudbydere skal betale skat i Danmark og der skal opsættes stenhårde socialpolitiske krav og regler specielt i forhold til ludomani.
Proceduren starter begge dage kl. 9.30 i Østre Landsret på adressen Bredgade 59, 15. afdeling under rettens sagsnummer B-1903-04.
Fortsat dato og tidsplan for sagen mellem Ladbrokes og Skatteministeriet ser således ud:
Tirsdag den 15. august kl. 9.30 – 16.00: Procedure
Onsdag den 16. august kl. 9.30 – 16.00: Procedure
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+