Hermed et grundigt kig på den forgangne PL-sæson - måned for måned. Facts og nostalgi (og nogle fremragende mål)...
Mens man går og venter på den nye Premier League-sæson, der heldigvis kun er halvanden måned væk, kan man i mellemtiden glæde sig over, at den forgangne sæson var én af de mest spektakulære i nyere tid.
Spektakulær, fordi sæsonen var uforudsigelig, dramatisk og overraskende, og fordi der blev scoret tre af de bedste mål, jeg har set i nyere tids Premier League-historie – på én og samme sæson! (Hvis jeg bare skriver ”Bale, Berbatov og Rooney”, er folk nok klar over, hvilke mål jeg tænker på - men se målene længere nede, under henholdsvis august, september og februar...).
Men sæsonen var også spektakulær, fordi et utal af kampe havde ekstraordinær betydning. Manchester United, Chelsea, Arsenal, Manchester City, Liverpool og Tottenham havde alle trupper, der kunne begå sig i fodboldens absolutte elite, og det satte sit præg på konkurrencen i toppen af tabellen. Næsten hver uge spillede to af de seks klubber imod hinanden, og det gjorde runderne ekstra intense og dramatiske.
Herunder vil jeg præsentere de hårde facts for 2010/2011. Dernæst gennemgås sæsonen måned for måned.
Før vi går videre, skal det lige indskydes, at den nye sæson skydes i gang d. 13. august, men allerede seks dage forinden dyster de to Manchester-klubber om Charity Shield i en kamp, der allerede nu ser ud til at blive en lækkerbisken.
Jeg lover, at der kommer en optakt til 2011/2012-sæsonen, der, hvis den forgangne sæson er bare nogenlunde sigende for den kommende, tegner til at blive fuldstændig fantastisk...
Tilbageblik på sæsonen 2010/2011
Manchester United vandt deres 19. mesterskab, hvilket er rekord i engelsk fodbold (Liverpool ligger på 18). Chelsea og Manchester City er direkte kvalificeret til næste sæsons Champions League, og Arsenal skal i kvalifikationen. Tottenham (5.-plads), Fulham (fair play), Stoke (FA Cup; finaletaber) og Birmingham (Carling Cup) skal spille Europa League, hvis de klarer kvalifikationen.
Birmingham, Blackpool og West Ham må næste år se Premier League fra lægterne og nøjes med selv at spille i den næstbedste række, The Championship.
Vores slutstillings-bud
Går man tilbage til d. 20. august 2010, hvor Nicolaj Stage og undertegnede i en optaktsartikel gav vores bud på 10/11-sæsonen, kan man se, at vi forventede os følgende slutstilling:
Chelsea
Manchester United
Arsenal
Manchester City
Liverpool
Tottenham
Everton
Aston Villa
Fulham
Birmingham
Sunderland
Blackburn
Stoke
West Ham
Bolton
Wigan
Newcastle
Wolverhampton
West Bromwich Albion
Blackpool
Konkluderende kan det altså fastslås, at vi gættede mesterskabet til de forkerte hænder, men top 9 var umiddelbart godkendt med højst én plads enten over eller under ift. vores prædiktion.
Blackpool rykkede ganske korrekt ned, men ingen af os havde set, at West Ham skulle ryge ud af Premier League. Ligeledes var Birmingham en overraskelse, og dermed bliver den kommende sæson altså, trods vores pessimisme på deres vegne, med Wolverhampton og West Bromwich Albion i den bedste engelske fodboldrække.
Kolde facts
Spillerstatistik:
Topscorere: Dimitar Berbatov og Carlos Tevez, 20 mål
Flest assists: Nani, 18 assists
Anden statistik:
Hurtigste mål: 30 sekunder, Maxi Rodriquez imod Fulham
Flest rene mål: Manchester City
Færrest rene mål: 2, West Bromwich Albion
Flest mål i en kamp: 8, Manchester United imod Blackburn (7-1)
Højeste vindermargin: 6, Chelsea, Arsenal, Newcastle og Manchester United
Priser
PFA Player of the Year: Gareth Bale, Tottenham
PFA Young Player of the Year: Jack Wilshire, Arsenal
PFA Fans Player of the Year: Raul Meireles, Liverpool
Barclays Player of the Season: Nemanja Vidic
FA Premier League Manager of the Year: Sir Alex Ferguson, Manchester United
PFA Team of the Year:
Målmand: Edwin van der Sar, Manchester United
Højre back: Bacary Sagna, Arsenal
Midterforsvar: Nemanja Vidic, Manchester United
Midterforsvar: Vincent Kompany, Manchester City
Venstre back: Ashley Cole, Chelsea
Højre kant: Nani, Manchester United
Midtbane: Samir Nasri, Arsenal
Midtbane: Jack Wilshire, Arsenal
Venstre kant: Gareth Bale, Tottenham
Angriber: Carlos Tevez, Manchester City
Angriber: Dimitar Barbatov, Manchester United
Sæsonen, måned for måned
For at få overblikket fra start til slut har jeg valgt at gennemgå sæsonen kronologisk. De vigtigste og mest interessante hændelser bliver altså opsummeret fra måned til måned fra august 2010 til maj 2011, hvor også månedens spillere og trænere introduceres. Ligeledes har jeg lavet en løbende top-4 tabel, så man kan se udviklingen i toppen.
August
Den første måned i Premier League 2010/2011 var på mange måder yderst besynderlig rent resultatmæssigt.
Nyoprykkede Blackpool vandt med imponerende 0-4 over Wigan i deres åbningskamp (altså på DW Stadium!), og en anden nyoprykker, Newcastle sejrede med hele 6-0 over Aston Villa i runde 2. Disse tenniscifre matchede Chelsea hele to gange i de første par runder, og et fjerde hold, Arsenal, gjorde kunsten efter, da de gav Blackpool ”æg” på Emirates.
Månedens spiller blev den nu pensionerede legende Paul Scholes fra Manchester United, og månedens træner blev Carlo Ancelotti fra Chelsea.
Og så var det i denne måned - 21. august - at Tottenhams Gareth Bale i en udekamp mod Stoke scorede et fremragende helflugter-mål. Se målet her.
Top 4 så således ud ved udgangen til august:
1. Chelsea 3 kampe 9 point
2. Arsenal 3 kampe 7 point
3. Man Utd 3 kampe 7 point
4. Aston Villa 3 kampe 6 point
September
September måned bød på indtil flere overraskelser. Først hentede Everton en uafgjort imod Manchester United, da Tim Cahill og Mikel Arteta begge scorede i overtiden og sørgede for 3-3 på Goodison Park. Dernæst vandt West Bromwich Albion med 2-3 over Arsenal på Emirates efter at have været foran med hele 0-3. Chelsea led deres første nederlag, da Carlos Tevez scorede for Manchester City i en 1-0 sejr.
West Bromwich løb med begge månedens titler, da Robert de Matteo blev månedens manager, og Peter Odemwingie blev månedens spiller.
Og så var det i denne måned - 19. september - at Manchester Uniteds Dimitar Berbatov i hjemmekampen mod Liverpool scorede et vel-timet saksesparks-mål efter at have tæmmet et indlæg med låret. Se målet her.
Top 4 så således ud ved udgangen til september:
1. Chelsea 6 kampe 15 point
2. Man Utd 6 kampe 12 point
3. Arsenal 6 kampe 11 point
4. Man City 6 kampe 11 point
Oktober
Med kun én sejr i de første syv kampe fik Liverpool den værste start på en Premier League-sæson siden 1953, og presset på nyudnævnte Roy Hodgson begyndte at stige. Bl.a. var et 0-2 nederlag til nyoprykkede Blackpool en smertelig bet for den traditionelt set succesfulde klub fra Merseyside, der i oktober måned havde nogle uger under nedrykningsstregen.
Et andet drama foregik udenfor fodboldbanen, da Manchester Uniteds største stjerne, Wayne Rooney, anmodede om at få lov til at skifte klub. Sir Alex Ferguson og resten af United-staben var rystede, men i sidste ende lykkedes det alligevel for den aldrende skotte at få overbevist ”Wazza” om at blive i Manchester. Rooney’s spil på banen var dog stadig horribelt, og tre måneder inde i den nye sæson havde han stadig ikke fundet det spil frem, der gjorde ham til ligaens bedste sæsonen forinden.
Månedens manager blev David Moyes, der med tre sejre og én uafgjort rykkede Everton fra 20. pladsen til 8. pladsen. Tottenham’s hollandske superkøb, Rafael van der Vaart, scorede tre mål og havde en assist, hvilket indbragte ham pokalen for månedens spiller.
Top 4 så således ud ved udgangen til oktober:
1. Chelsea 10 kampe 25 point
2. Arsenal 10 kampe 20 point
3. Man Utd 10 kampe 20 point
4. Man City 10 kampe 17 point
November
Chelsea fyrede den højt respekterede og efter sigende vigtige trænerassistent, Ray Wilkins, og så gik det for alvor galt for de forsvarende mestre (kausaliteten er ikke entydig, men rækkefølgen af hændelserne er i hvert fald):
Først brød de deres flotte statistik med ingen hjemmebanenederlag over et utal af sæsoner, da Sunderland sensationelt vandt med hele 0-3 på Stamford Bridge, og ugen efter vandt Birmingham med 1-0 over Ancelotti og co. Dette var dog kun begyndelsen på et fald fra tinderne, der siden hen skulle vise sig at blive mesterskabsafgørende for The Blues.
Et andet sted i London blev der også skabt overraskelse, da Tottenham for første gang siden 1983 vandt over Arsenal på The Gunners’ hjemmebane. Efter at have været foran med 2-0, smed Wenger og co. det hele på jorden og tabte 2-3.
Bolton tog både månedens træner og månedens spiller, da Owen Coyle og Johan Elmander vandt priserne for november måned. Bolton havde kun tabt 2 ud af 15 kampe ved udgangen af måneden, og de lå på en imponerende 6. plads.
Top 4 så således ud ved udgangen til november:
1. Man Utd 15 kampe 31 point
2. Arsenal 15 kampe 29 point
3. Chelsea 15 kampe 29 point
4. Man City 15 kampe 26 point
December
De forsvarende mestre Chelsea fortsatte deres nedtur, og da Everton fik 1-1 på Stamford Bridge, var det kun det 5. point i 6 kampe – det værste ”run” i mere end et årti for London-klubben. Blandt decembers nederlag var et smerteligt ét af slagsen til Arsenal, der vandt med 3-1 på Emirates.
Manchester United udbyggede deres ubesejrede række af kampe, og de satte ny klubrekord ved at være ubesejret i sæsonens første 17 opgør.
Sæsonens første trænerfyring gik ud over Chris Hughton fra Newcastle, der på trods af en placering som nummer 11 i ligaen måtte gå den tunge gang.
Roberto Mancini blev månedens manager, da Manchester City vandt 4 ud af 5 kampe og røg op på en 2. plads. Samir Nasri spillede formidabelt imod først Fulham og dernæst Chelsea, og det var nok til at give ham titlen som månedens spiller.
Top 4 så således ud ved udgangen til december:
1. Man Utd 18 kampe 38 point
2. Man City 20 kampe 38 point
3. Arsenal 19 kampe 36 point
4. Chelsea 19 kampe 34 point
Januar
Chelsea havde brug for hjælp efter bare 1 sejr i 9 kampe – og den hjælp skulle komme udefra i form af nyindkøbene David Luiz og Liverpool-helten Fernando Torres (i øvrigt i en britisk rekordhandel på 50 mio. Pund). Ingen af de to var dog med, da Chelsea spillede 3-3 med Aston Villa i en symptomatisk kamp for sæsonen som helhed, hvor overraskelserne bare blev ved og ved: 1-1 ved halvleg, Aston Villa kom foran 1-2, Chelsea kom foran 3-2 i de døende minutter, men i allersidste sekund fik The Villans udlignet.
Manchester United fortsatte sin række af ubesejrede kampe, men holdet antog Dr. Jekyll og Mr. Hyde-karakter på hhv. hjemme og udebane. Imens sejrene strømmede ind på kontoen på Old Trafford, blev holdet ved med at spille uafgjort på fremmed græs. De fik dog vendt tendensen, da de – efter at være kommet bagud 2-0 – vandt 2-3 over Blackpool i slutningen af januar.
Liverpool fyrede Roy Hodgson, og hans stol blev overtaget af endnu en Liverpool-helt – dog en lidt ældre én af slagsen. ”King” Kenny Dalglish fik til opgave at få The Reds på ret kurs igen, og det skulle siden hen vise sig at blive noget af en succes. Foruden King Kenny fik Liverpool ekstra hjælp af Andy Carroll og Luis Suarez.
Af andre betydningsfulde handler købte Manchester City den serbiske bomber Edin Dzeko, og Tottenham købte Steven Pienaar.
Alex Ferguson blev månedens manager for 25. gang i sin karriere, og han fik følgeskab af sin mest scorende angriber, Dimitar Berbatov, som blev månedens spiller efter at have scoret fem mål.
Top 4 så således ud ved udgangen til januar:
1. Man Utd 23 kampe 51 point
2. Arsenal 23 kampe 46 point
3. Man City 24 kampe 45 point
4. Chelsea 23 kampe 41 point
Februar
Dette skulle blive måneden, hvor én af spillerunderne bød på to af de bedste comebacks i denne Premier League-sæson. Den ene kamp stod Stoke og Sunderland for, hvor The Potters var bagud to gange imod The Black Cats, men alligevel fik Tony Pullis’ mandskab fightet sig tilbage og vandt 3-2 i overtiden. Den anden kamp var endnu mere spektakulær, da Newcastle scorede fire gange mod Arsenal i anden halvleg og spillede 4-4 med et demoraliseret og opløst Gunners-mandskab, der var foran med 4-0 efter 26 minutter.
I mine øjne var dette årets mest underholdende kamp, og af engelske kommentatorer blev det omtalt som ”ét af de største comebacks i Premier League’s historie”.
Højst overraskende blev Wolverhampton det hold, der skulle bryde Manchester United’s ubesejrede række af kampe, da de vandt 2-1 på Molineux Stadium. Det kom dog egentlig ikke som nogen overraskelse, at Ferguson’s mandskab skulle få sit første nederlag på udebane, for formen på andre græstæpper end Old Trafford fortsatte med at være ringe.
Februar måned havde desuden et pudsigt møde mellem Chelsea og Liverpool, idet Fernando Torres for første gang siden sit skifte til The Blues stod overfor sin gamle klub. Det blev dog The Reds, det kunne le sidst, da de vandt kampen 0-1.
West Ham’s midtbanegeneral Scott Parker vandt prisen som månedens spiller, mens Arsene Wenger kunne tage imod karrierens 11. titel som månedens manager.
Og så var det i denne måned - 12. februar - at Manchester Uniteds Wayne Rooney i lokalderbyet mod Man City scorede et spektakulært saksesparks-mål (med skinnebenet). Se målet her.
Top 4 så således ud ved udgangen til februar:
1. Man Utd 27 kampe 60 point
2. Arsenal 27 kampe 56 point
3. Man City 28 kampe 50 point
4. Tottenham 27 kampe 47 point
Marts
Chelsea begyndte et fantastisk run af sejre, da de slog Manchester United med 2-1 på Stamford Bridge på mål af David Luiz og Frank Lampard. Ugen efter smed Liverpool så yderligere brænde på United-bålet, da de vandt hele 3-1 på Anfield via et Dirk Kuyt-hattrick (der i øvrigt var det første Liverpool-hattrick mod United i tyve år). Dette markerede for alvor, at Kenny Dalglish havde gang i noget stort med The Reds.
De to United-nederlag åbnede døren for et selvtillidssvækket Arsenal-hold, der på to uger var røget ud af tre turneringer (Champions League, FA Cup og Carling Cup). Først fik de chancen imod Sunderland, men missede muligheden og spillede uafgjort. Ligeledes gik det mod West Bromwich, og ej heller mod Blackburn lykkedes det for Wenger og co. at få fuldt udbytte. Arsenal kapitaliserede dermed ikke på, at United tabte pusten, og mønstret fra de foregående års Premier League-sæsoner begyndte at vise sig for det unge London-hold.
Det gjorde derimod Chelsea, der bl.a. vandt 2-0 over Manchester City og rykkede forbi Mancini’s tropper på tredjepladsen. Den fremragende stime af sejre udmøntede sig i priser til både Carlo Ancelotti og David Luiz, der kunne fejre titlerne som hhv. månedens manager og spiller i marts.
Top 4 så således ud ved udgangen til marts:
1. Man Utd 30 kampe 63 point
2. Arsenal 29 kampe 58 point
3. Chelsea 29 kampe 54 point
4. Man City 30 kampe 53 point
April
Månedens første kamp blev også én af de bedste, da West Ham tog imod Manchester United på Upton Park. Mark Noble bragte West Ham foran med 2-0 før pausen, men med Rooney tilbage i topform, vendte Djævlene stærkt tilbage og scorede hele fire mål i anden halvleg.
Arsenal fortsatte med at skuffe, og de smed en sejr væk dybt inde i overtiden mod Liverpool i et intenst og højdramatisk opgør på Emirates. Det gav Chelsea muligheden for at erobre andenpladsen, og det gjorde de – bl.a. med en kontroversiel 2-1 sejr over Tottenham. Ved indgangen til maj var The Blues kun tre point bagefter Manchester United, og titelopgøret var igen helt åbent.
Efter Roy Hodgson’s tiltrædelse som træner for West Bromwich Albion, var det begyndt at gå godt for The Baggies. Faktisk så godt, at de ikke havde tabt en kamp i over en måned, da de mødte Liverpool på The Hawthorns, og to Chris Brunt-straffespark sørgede for, at denne statistisk blev forlænget. Hodgson fik dermed revanche for fyringen af ham tilbage i januar måned.
I bunden af tabellen begyndte der at tegne sig et billede af, hvem der for alvor ville komme i problemer. Birmingham, West Ham, Wigan, Wolverhampton og Blackpool lå uhyre tæt, og det var pudsigt, at allerede en måneds tid før sæsonafslutningen, havde alle hold i Premier League flere point end de tre hold, der året forinden var rykket ned. Det sagde noget om, hvor tæt ligaen var blevet.
Chelseas Carlo Ancelotti vandt for anden måned i træk æren som månedens manager, og Peter Odemwingie (WBA), der scorede i fire kampe i streg i april, blev månedens spiller.
Top 4 så således ud ved udgangen til april:
1. Man Utd 34 kampe 73 point
2. Chelsea 35 kampe 70 point
3. Arsenal 34 kampe 64 point
4. Man City 33 kampe 59 point
Maj
Manchester United havde to matchbolde for at vinde Premier League. Den første var mod Arsenal på Emirates, og den næste var mod Chelsea på Old Trafford. På linje med sæsonens tema, som stod i dramatikkens og overraskelsernes tegn, kunne De Røde Djævle selvfølgelig ikke afgøre det i første forsøg, da Aaron Ramsey sørgede for en spinkel 1-0 sejr til The Gunners.
På Theatre of Dreams gik tingene dog anderledes, og Javier Hernandez og anfører Nemanja Vidic sørgede for, at United vandt 2-1 og kun skulle bruge ét point i sæsonens to sidste kampe for at vinde sit 19. mesterskab. Allerede i den næste kamp mod Blackburn lykkedes dette, og Ferguson og co. kunne fejre den nye Premier League-rekord på de magiske 19 titler.
I den anden ende af tabellen udspillede dramaet sig til allersidste spillerunde, hvor Wolverhampton, Wigan, Blackpool og Birmingham kæmpede om at undgå nedrykning (West Ham rykkede som det første hold ned allerede i næstsidste spillerunde). Det lykkedes for The Latics og Wolves at redde skærene efter flere ”twists and turns” i løbet af forårets sidste 90 spilminutter. Det var i særhed en fremragende afslutning på en fabelagtig Premier League-sæson!
