BetXperts Premier League-ekspert Fønix ser her frem mod første spillerunde i 2021 i den bedste engelske række. Eksperten kommer også med spilforslag undervejs i artiklen.

Inden gennemgangen af runde 17, der er den tredje og sidste runde i juleprogrammet, er det jo oplagt med lidt eftertanker. Så først vil jeg lige se tilbage på mine forudsigelser i sæsonoptakten. For derefter at komme ind på lidt pudsig statistik fra den første halvdel (næsten) af sæsonen hidtil.


Forudsigelserne i sæsonoptakten

Bare rolig, det her tager ikke lang tid, for jeg har været ret elendig.

- Mourinho som første fyrede manager: Niks, det blev Slaven Bilic (skulle have set All or Nothing-serien med Spurs først)

- Gabriel Jesus som PL-topscorer: Ord er overflødige.

- Brighton over 42 point: De snitter 0,87 point pr kamp, hvilket vil resultere i 33 point. Og det bliver ikke bedre, hvis de insisterer på at brænde helt abnormt!

- Crystal Palace rykker ned: Nej, det gør de nok ikke. Meeeen den kan ikke helt udelukkes, nu hvor Fulham rykker under stregen.

- Chelsea som mester: Spreder Liverpools skadeshelvede sig til frontlinjen, så åbner ballet for alvor. Ellers ligner det p.t., at Liverpool gentager triumfen.

- Southampton i top-10: Ser ikke helt dumt ud, men Ings og Vestergaard må gerne blive klar igen hurtigst muligt.

Tendenser i første halvsæson

Med 57 hjemmesejre og 59 udesejre er hjemmebanefordelen i Premier League udslettet. Det er tankevækkende, når hjemmebanefordelen i Spanien er 13 procent. Og hvis jeg husker rigtigt, er den steget i Superligaen. Det kan være, at effekten af de manglende tilskuere er større i England, men det virker mærkeligt. Jeg skal ikke kloge mig på en forklaring, men kan i stedet nævne en anden tendens, som blev beskrevet i en artikel på The Athletic for en lille måned siden. Af artiklen fremgår det, at alle 17 hold, der var i ligaen sidste sæson, presser lavere i denne sæson. Alle - på nær Aston Villa - der interessant nok gør det væsentlig bedre i denne sæson.

En sidste tendens, jeg har bemærket, er antallet af straffespark. I sidste sæson var der cirka 18 procent sandsynlighed for et straffespark i en gennemsnitlig PL-kamp. Det var lidt højere end sæsonerne før, og det kan måske tilskrives VAR. I denne sæson er sandsynligheden dog hoppet helt op til cirka 25 procent!

Dette er tendenser og skal nok ikke tages for mere end det. Ikke desto mindre kan man måske have tendenserne i baghovedet, når man overvejer at sætte sine bets.

Og med den opfordring, så kommer gennemgangen, hvor jeg som sidst vil komme med umiddelbare spiltanker. Reelle spilforslag vil komme som deciderede analyser.

Everton - West Ham

Med aflysningen af Everton - Man City har Everton en helt åbenlys fordel, når de møder West Ham den 1. januar. West Ham skal spille deres tredje kamp på seks dage, hvilket er et maksimalt presset program - ja, det er faktisk kun West Ham, der har et så presset program. Så alene af den årsag vil man måske starte med at se efter værdi hos Everton. Det kan jeg bare ikke se, for Everton er hårdt ramt af skader, hvor Richarlison, Rodriguez, Allan og Digne alle ville gå direkte ind i startopstillingen. Hos West Ham er der til gengæld gode nyheder, for tirsdag aften kom Michail Antonio på banen igen i det 77. minut. Og offensivt har David Moyes en række spillere at vælge imellem. Mod Everton kan de stille sig tilbage og satse på kontra, hvilket vil være et fint match up, for Everton er gode i opspillet med deres fravær. Og så kan West Ham som et af de få i ligaen fint matche Everton på dødbolde. Oddset er steget lidt på West Ham +0.5, og her vil jeg kigge efter værdi i de 1,95, som NordicBet* tilbyder.

West Ham +0,5 Asain handicap: Odds 1,95 hos NordicBet*

Fønix har ikke den store fidus til et skadesplaget Everton-mandskab, selvom de har kunnet hvile sig mere i juledagene, end West Ham har grundet Evertons aflyste kamp mod Manchester City den 28. december.

Manchester United - Aston Villa

I den anden kamp i det nye år skal Manchester United forsøge at følge op på deres rødglødende form. De kommer fra et sent sejrsmål mod Wolves. Sejren var fortjent nok, men som forventet ikke super overbevisende, da Wolves' kompakte spillespil passer dårligt til Man United. Villa kan gøre noget tilsvarende som mod Chelsea, men gør det bedre i det offensive spil end Wolves. Og så har Villa også lige en ekstra dags pause, hvilket er vigtigt, når de som oftest kører med de samme spillere igen og igen. Barkley er måske også klar til kamp igen. Med tanke på at Wolves var 2-3 minutter fra at tage det ene point med fra Old Trafford, så vil jeg kigge efter værdi hos Villa, der lykkedes med projektet på Stamford Bridge. I skrivende stund kan fås til 1,96 for +0.75-varianten hos Nordicbet*. Eller 1,95 hos 888.

Aston Villa +0,75 Asian handicap: Odds 1,96 hos NordicBet*

Fønix ser værdi i Aston Villa, når de nytårsdag gæster Old Trafford klokken 21.00.

Tottenham - Leeds

Den 2. januar spilles der fire kampe. I den første skal Mourinho og Spurs forsøge at få fuld valuta for deres anstrengelser. Fire kampe i streg uden sejr er langt fra tilfredsstillende, når man inden det forløb lå helt med i toppen. Intet er afgjort nu, men der skal seks point til mod Fulham (spilles onsdag aften) og Leeds, hvis håbet om et mesterskab skal forblive i live. Oddset er stigende på Tottenham og NordicBet* stikker ud med 1,95. Stigningen skyldes måske Tottenhams svigtende resultater og Leeds' storsejr over WBA, sammen med sejr over Burnley og Newcastle på det seneste. MEN i samme periode løb Leeds også ind i en åben kniv, da de tabte 6-2 mod Manchester United, der spiller meget ligesom Tottenham. De individuelle kvaliteter hos Spurs og deres farlighed på kontra, er skræddersyet til at straffe Leeds. Leeds, som er kommet til kort imod de ”gode hold”. Så det er hos Lilywhites, jeg ser efter værdi. Det er dog skræmmende, at Spurs ikke spiller sig til mange chancer, og at de nu i fire kampe i streg har dummet sig på den ene eller anden måde. Og så har Spurs en dags mindre restitution, hvilket ikke er ideelt med sårbare Kane som nøglespiller.

1X2 odds, Tottenham - Leeds, Lør. 2. jan. 2021 kl. 13:30

Tottenham

Uafgjort

Leeds

Crystal Palace - Sheffield United

Umiddelbart ikke den mest sexede kamp på programmet, men den kan overraske. Jeg synes egentlig, Sheffield kæmper hårdt for at komme til chancer, men de har ikke heldet foran mål. Crystal Palace er til gengæld ekstremt kyniske foran kassen, og de kan straffe Sheffield på kontraen. For med to point må man forvente, at Sheffield går all in på sejr. De ligger alene i bunden, men feltet over stregen er faktisk ret tæt, og Palace kan ikke helt se sig fri. Så Palace må omvendt også tænke, at denne kamp måske bare skal vindes, så de kan få lidt luft til nedrykningskampen. Oddset er stigende på Sheffield og med alle de mærkelige resultater, der har været hidtil, var jeg først fristet af odds 1,92 ved Bet365* for Sheffield +0.5. Men da jeg legede djævlens advokat, faldt jeg alligevel for Palace-sejr til 2,02 hos Nordicbet*. For faren imod Sheffield er, at Palace helst vil have modstanderen til at angribe, og det kan som sagt meget vel blive tilfældet med Sheffield på grund af deres situation. Og så har Palace en ekstra dags pause inden kampen. Men det er generelt bare en meget vanskelig kamp at spå om.

1X2 odds, Crystal Palace - Sheffield U., Lør. 2. jan. 2021 kl. 16:00

Crystal Palace

Uafgjort

Sheffield U.

Brighton - Wolverhampton

Apropos vanskelighederne ved at spå, så melder jeg pas her. Jeg kan ikke blive klog på Brighton, og Wolves giver mig også udfordringer. Brighton er forrygende målt på xG. Ligaens 4.-5. bedste hold. Men de både scorer for lidt i forhold til xG (18 mål ud af 21 xG) og lukker for mange mål ind i forhold til xG (24 mål ud af 15 xG). Det har givet en pauver pointhøst, men i enkelte kampe er de jo strålende. Wolves er langt fra så stabile som i de sidste sæsoner, men det lader til, at de er ved at få styr på det. Et uafgjort resultat mod Spurs og næsten en gentagelse mod Man United giver indikationer på, at Wolves er ved at være tilbage. Hånden på ryggen siger jeg, Wolves DNB til 2,10 hos 888, selvom oddset er faldet på Wolves.

West Bromwich - Arsenal

Det store spørgsmål til den sidste kamp den 2. januar er, om man tør spå om tre sejre på stribe for Arsenal? Det er i al fald to hold i hver sin ende af humørskalaen. WBA kom voldsomt ned på jorden ovenpå deres 1-1-resultat ude mod Liverpool, da Leeds løb dem over ende i første halvleg (0-4), for kampen endte 0-5. Arsenal derimod fulgte op på sejren over Chelsea med en 1-0-sejr ude over Brighton. Ikke siden åbningssejren over Fulham blev fulgt op med en sejr over West Ham, har Arsenal vundet to kampe i streg i denne sæson i ligaen. Og nu har de alle muligheder for at gøre det til tre. Arteta er muilgvis også begyndt at give hans unge spillere mere tiltro, hvilket Saka har tilbagebetalt storartet. Mod Brighton var de tre spillere bag Aubameyang Saka, Smith-Rowe og Martinelli, der for alvor er tilbage fra skade. Saka blev dog muligvis skadet mod Brighton, men det lignede mest af alt et slag. 1,62 for Arsenal-sejr er ikke prangende, men WBA er bare ikke imponerende, så her vil jeg kigge nærmere. Dog kan Big Sam sagtens trylle igen. Jeg er bare i tvivl.

1X2 odds, West Bromwich Albion - Arsenal, Lør. 2. jan. 2021 kl. 21:00

West Bromwich Albion

Uafgjort

Arsenal

Burnley - Fulham

Jeg gav ikke Fulham og Parker nogen nævneværdige chancer for overlevelse, men jeg må bøje mig i støvet. Og så er det skønt, at projektet er kommet på bedre kurs med Joachim Andersen som en nøglefigur i et ret solidt forsvar. Her den 3. januar kommer vores landsmand for alvor til at smage på old school engelsk fodbold, når han skal til Burnley og møder et par drenge, der fik spist deres havregryn som spæd. Det er en HELT anden stil end Andersen har mødt i Italien og Frankrig. Ikke desto mindre har jeg faktisk tiltro til Fulham og ikke mindst Parker. Odds 1,89 ved Nordicbet* på Fulham +0.25 lugter så småt af værdi i min bog i takt med, at oddset bare stiger og stiger. Umiddelbart ligner det måske en sejr til Burnley, der jo lige har slået Sheffield United 1-0 tirsdag. Og Fulham skal spille mod Spurs dagen efter, så Burnley har også en dags ekstra pause. Men den bevægelige frontlinje (hvis Mitrovic bliver på bænken forhåbentligt) hos Fulham, kan gøre det besværligt for det halvtunge Burnley-forsvar.

Newcastle - Leicester

Leicester var i store problemer mod Palace, hvilket muligvis selvforskyldt, da de ikke scorede på deres straffespark i første halvleg. Nu skal de til det nordøstlige England på en lignende opgave. Det vil sige, at de skal forsøge at bryde et hold ned, der står solidt defensivt og ikke angriber med mange mænd. Og det er ikke Leicesters kop te, for de vil som bekendt helst løbe kontra, som Vardy er exceptionelt god til. Derudover er Leicester ikke super gode i luftspillet og til at forsvare dødbolde, hvor Newcastle har et par halvstore forsvarsspillere, der gerne vil heade på mål. Kan Newcastle undgå at give Leicester et straffespark, som alle andre åbenbart insisterer at give dem, så kan jeg måske lokkes til at se på værdi i Newcastle +0.75 til odds 2,04 hos Nordicbet*. (Jeg arbejder ikke hos dem eller for royalities, men Nordicbet* er bare ret godt med på PL-odds).

Chelsea - Manchester City

Rundens helt store kamp spilles i det vestlige London, når Chelsea tager imod et potentielt hårdt afbudsramt City-hold. Udover at Walker og Jesus er ude, så er yderligere fem spiller ramt, hvilket betød, at Citys kamp mod Everton blev aflyst. Oddset faldt derfor også ret hurtigt fra cirka 3,5 til 2,9 på Chelsea-sejr. Ja, jeg var selv hurtigt ude, men er ikke så sikker på, at det var et klogt valg. For vi aner jo intet om, hvem der er ude og får måske ikke noget at vide før en time før kampstart. Det var vanskeligt at spå om, da Newcastle var i samme situation, og her gik det meget godt for Newcastle. Hvis de fem ikke er stamspillere, ja, så er alt jo godt, og så er der værdi på City. Omvendt er De Bruyne iblandt de fem, så er der værdi på Chelsea. I min verden afhænger værdien af De Bruyne, da City afhænger af De Bruyne. Så er han med, er der værdi i City +0.25 til 2,11 hos Bet365*. Er han ude, vil jeg nok gå på 888’s 2,12 for Chelsea DNB.

Southampton - Liverpool

Juleprogrammet afsluttes den 4. januar på Englands sydkyst. Southampton kommer fra en seksdages pause, hvor Danny Ings nu må formodes at være helt klar. Savnet af Vestergaards evner i opspillet er måske mindre relevant i dette opgør, da Southampton nok vil spille meget direkte for at udnytte Liverpools bagrum, hvor Liverpool igen er nødsaget til at bruge de unge reserver centralt. Liverpool selv har fem dages pause, så de er blevet tilgodeset lidt af FA, når man tænker på hvordan fx West Ham skal spille alle deres tre kampe på blot seks dage. At finde værdi i denne kamp er ret simpelt, for den ligger hos Southampton +0.75 til 2,07 hos Nordicbet*. Southampton har i et års tid nu drillet mange af de store drenge, og når hold som Aston Villa, Everton, Brighton og Fulham alle har taget point fra Liverpool på deres hjemmebaner (ej at forglemme WBA sidst), så skal Southampton bestemt også have en god chance for at gøre dem kunststykket efter.

Southampton +0,75 Asian handicap: Odds 2,07 hos NordicBet*

Fønix ser Southampton have en god chance mod Liverpool hjemme på St. Mary's.

Godt nytår! Og held og lykke med spillene - også dem på Dronningens Nytårstale;-)