Der er særdeles tæt kamp i toppen af rækken, og på trods af kontinuerligt minus de seneste mange runder, fortsætter Thomas Schyth med at tage alle rundens kampe under lup og levere oplæg til debat.

Resultaterne de seneste runder har flasket sig således, at der er tale om et "two-horse-race" i toppen, hvor Manchester City har snuppet føringen fra Liverpool, men med blot ét point mellem klubberne er alt fortsat åbent.

Derudover har klubberne, der kæmper om top 4 og dermed kvalifikation til Champions League en hård opgave foran sig, da blot to point skiller fjerdepladsen fra sjettepladsen, og således er der dømt spænding det næste lange stykke tid i ligaen.

Crystal Palace - Brighton

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 13:30 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Crystal Palace:

  • Palace har leveret mange gode, offensive præstationer, efter Batshuayi kom til i januar, da han og Zaha er gode til at aflaste hinanden i offensiven.
  • Brighton er ikke noget godt udebanehold. Blot 2-2-10 siger statistikken væk fra Amex Stadium.

Det taler for Brighton:

  • Brighton får formentlig den vigtige midtbanemand Gross tilbage efter skade, og det bør hjælpe holdet - særligt offensivt.
  • Palace mangler fortsat den stærke forsvarsspiller Sakho, der er langtidsskadet. Det er et stort minus, da han og Tomkins har haft et rigtig fint samarbejde.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -0,5 med odds 1,85 - 2,06. Siden har der faktisk ikke været den store udvikling i oddset, og hjemmesejren er således fortsat 1,85, mens udesejren er steget en smule som følge af højere teoretisk tbp.

Det er en smule interessant, at hjemmesejren til dette opgør er i 1,85, når Palace på hjemmebane gav 2,06 mod Fulham - et hold der kvalitetsmæssigt ikke har været bedre end Brighton denne sæson. 

Crystal Palace - Brighton: Over 2,5 mål til odds 2,20 hos Bet365

Begge mandskaber er meget direkte spillende i deres målsøgende spil, og det kan give et opgør, der bølger meget frem og tilbage mellem felterne. Palace ser desuden stærke ud offensivt, efter tilgangen af Batshuayi, der giver Zaha en medspiller i front, og dermed gør dem begge stærkere.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Cardiff - West Ham

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Cardiff:

  • Cardiff er et ganske stærkt hjemmehold med fem sejre i 15 kampe. Det er fint for en nedrykningskandidat.
  • West Ham har præstationsmæssigt været enormt svingende denne sæson, og de har et ganske lavt bundniveau.

Det taler for West Ham:

  • Cardiff må undvære den vigtige forsvarsspiller Bamba, der i seneste runde fik en skade, der holder ham ude resten af sæsonen.
  • West Ham har endelig alle deres offensive folk klar fra skader.  Arnautovic, Lanzini, Nasri, Anderson og Snodgrass. bør kunne åbne et defensivt orienteret hold.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på +0,25 med odds 1,90 - 2,01. Siden har der været et fald på West Ham til nuværende 1,90. Faldet kom dog først et par dage efter seneste runde, og det kan derfor forventes, at det ikke har meget med Bambas skade at gøre, da et eventuelt fald så ville være kommet tidligere. Jeg tror ganske simpelt, det er markedet, der vurderer West Ham stærkere og Cardiff svagere, end bookmakernes åbningsodds indikerede.

Af sammenlignelige opgør er det interessant, at Cardiff på hjemmebane lukkede i samme linje og odds mod Bournemouth, som man står i nu mod West Ham. Det var immervæk et opgør, hvor Bournemouth manglede flere af deres vigtigste folk, og kvalitetsmæssigt har jeg West Ham som stærkere end Bournemouth. Deraf kan man plædere for, at oddset her bør være lavere på West Ham.

Cardiff - West Ham: 2 til odds 2,24 hos Nordicbet (nu odds 2,23 hos Unibet)

Jeg har i lang tid syntes, at markedet undervurderer West Ham, og det samme er tilfældet her. Cardiff er forventeligt defensive som normalt, men det er ikke helt lykkedes for dem ret godt de seneste runder.  Man er på det seneste blevet kørt over af Wolves, Everton og Watford - klubber som West Ham gerne vil måle sig med.

West Ham har desuden alle deres offensive stjerner klar til opgøret, og de bør kunne dominere kampen her.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Huddersfield - Bournemouth

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Huddersfield:

  • Senest Huddersfield var på hjemmebane, leverede man en flot præstation og sejr over Wolverhampton. Selvtilliden fra det opgør har man brug for her.
  • Bournemouth er i svag form med blot ét point i de seneste fem kampe. Man har haft et svært program, men også leveret under niveau.

Det taler for Bournemouth:

  • Det lysner på fraværsfronten for Bournemouth efter en skidt periode på den front. Lerma er klar efter karantæne, Brooks er klar efter skade, og man kan have den vigtige angriber Wilson fit igen her.
  • Omvendt var seneste runde hård for Huddersfield, der modtog skader til vigtige folk som Stankovic og Hogg, så man er tyndt besat på midtbanen.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på +0,25 med odds 2,01 - 1,90. Siden har udviklingen været, at oddset på Huddersfield faldt efter åbningen, men siden seneste runde er det Bournemouth, der er faldet i odds. Pt. ligger Bournemouth i 1,94 - 2,00 for +0,25-linjen.

Bournemouth har i den seneste periode mødt Cardiff på udebane, der styrkemæssigt godt kan sammenlignes med et opgør ude mod Huddersfield. Her lukkede oddset i samme linje som nuværende med odds 2,00 - 1,93. 

Det er desuden interessant at se, at over 2,5 mål i det opgør lukkede i 1,89, mens man er helt oppe omkring 2,30 i øjeblikket for samme linje her. Huddersfield er ganske givet også svagere offensivt end Cardiff, men til gengæld har Bournemouth flere af deres offensive profiler tilbage fra skader, mens Huddersfield er nødt til at jagte points.

Huddersfield - Bournemouth: Over 2,0 mål til odds 1,66 hos Bethard

Huddersfield er normalt mere offensive hjemme end ude, og Bournemouth har deres offensive profiler klar til opgøret. Omvendte opgør endte desuden med tre scoringer i kampen, og her kreerede begge mandskaber fine muligheder.

Leicester - Fulham

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Leicester:

  • Leicester har fået tro på tingene og gejst efter tilgang af Celtics manager, Brendan Rodgers - også selvom man tabte første opgør under ham på en sen scoring.
  • Fulham er som udgangspunkt et defensivt mandskab, og dem har Leicester hele sæsonen haft svært ved at skabe chancer imod.

Det taler for Fulham:

  • Fulham har ligesom Leicester fået ny manager (Scott Parker), og holdet viste under hans ledelse god gejst senest mod Chelsea, som man pressede hårdt i kampen.
  • Leicester vil under Rodgers gerne spille bolden ud fra bagkæden, der dog ikke er boldsikker, og Fulham viste senest, at de tør gå i et højt pres under Parkers ledelse. 

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -0,5 med odds 1,86 - 2,05. Senest har der været en yderst markant udvikling til fordel for Leicester, så linjen nu er rykket til -1,0. Det er ganske markant, når man tænker på, at der ikke er sket noget med team news i perioden. Rodgers ankomst i Leicester har haft stor betydning for stemningen, men tages der så nok højde for, at det samme er tilfældet i Fulham, hvor Scott Parker har taget over?

Med nye managers er der ikke rigtig noget sammenligningsgrundlag for holdene til opgøret her ift. odds. Tidligere kampe mod bundhold har Leicesters odds været en smule højere end de er nu, men igen skal der så tages højde for at indstillingen fra holdet er en anden nu under Rodgers.

Leicester - Fulham: Over 2,5 mål til odds 1,79 hos Nordicbet (nu odds 1,80 hos bet365)

Begge hold så i seneste runde meget bedre ud i det offensive spil end under deres tidligere managers. Leicester formåede at skabe chancer mod et defensivt Watford-mandskab, mens Fulham turde gå op i et højt pres og hurtigt sørge for støtte omkring feltet til Mitrovic.

Newcastle - Everton

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Newcastle:

  • Newcastle har i en lang periode været ramt af mange fravær, men nu mangler man blot Longstaff, og man kan skabe noget kontinuitet på holdet.
  • På trods af uafgjort senest i derbyet er Evertons form bestemt ikke prangende. Præstationerne er alt for svingende, og man har blot hentet fire points i de seneste fem kampe.

Det taler for Everton:

  • Newcastle må til opgøret undervære Longstaff på midtbanen, der i den seneste periode har været en af holdets allerbedste spillere.
  • Everton har i mange kampe ikke fået det ud af opgørene, de havde fortjent, men senest fik man uafgjort i Meseyside-derbyet, og det må give stor selvtillid på holdet.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på +0,25 med odds 1,81 - 2,11. Siden har der været et fald på Newcastle, så linjen nu har rykket sig til +0. Da der ikke har været voldsomme team news siden åbning, vurderer jeg, at udviklingen skyldes Newcastles solide niveau og præstationer, mens Everton har været mere svingende.

Det er svært at finde sammenlignelige opgør til denne kamp, da klubberne ikke for nylig har mødt modstandere af samme kvalitet som her. Det nærmeste, vi kommer, er nok Evertons udekamp mod Southampton, hvor linjen lukkede i +0 med odds 1,84 på Everton. Newcastle vurderer jeg dog i nuværende form som en smule stærkere end Saints, så spørgsmålet er, om det udligner oddsforskellen, da der på den linje pt. er odds 1,93 på Everton.

Newcastle - Everton: Everton +0 hjørnespark til odds 1,925 hos Bet365

Newcastle vil forventeligt være meget defensivt orienterede og stå dybtm som de gør i de fleste af deres kampe. Omvendt passer det Everton fint at have bolden og levere et højt pres, der kan give mange hjørnespark.

Det omvendte opgør endte med 14-2-sejr til Everton på hjørnesparksstatistikken.

Southampton - Tottenham

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 16:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Southampton:

  • Southampton har været svingende i niveau, men generelt har præstationerne på hjemmebane været rigtig fine den seneste periode.
  • De seneste fem kampe har Tottenham ikke vist højt præstationsmæssigt niveau, og hvis de ikke rammer topniveau her, får de det svært.

Det taler for Tottenham:

  • Selvtilliden i Spurs må være tårnhøj, efter man slog Dortmund ud af Champions League, og holdet er ved at være skadesfri - det offensive es, Dele Alli, er tilbage i træning, og han kan være med her.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på +0,75 med odds 1,85 - 2,06. Siden har der været en udvikling med stigning i odds på Tottenham, der dog er faldet igen efter sejren over Dortmund i midtugen. Pt. er der odds 2,14 for den linje på Tottenham.

I december mødte Southampton Arsenal på hjemmebane, hvor linjen +0,75 lukkede i 2,06 på Arsenal. Generelt er det sjældent, at tophold ligger så højt i odds som tilfældet er det her, hvilket nok skyldes Tottenhams svingende præstationer, og at man i flere kampe har været heldige med resultaterne, mens det omvendte er tilfældet for Southampton.

Southampton - Tottenham: 2 til odds 1,90 hos Bet365 (nu odds 1,91 hos Betfair Sportsbook)

Tottenham er kvalitetsmæssigt et markant bedre hold end Saints, og selvom Southampton pressede Man Utd senest, så skyldtes det mere nogle heldige/flotte langskudsmål, end at man reelt skabte store chancer. Man Utd var klar bedst og vandt fortjent. 

Southampton er desuden 1-2-7 mod top 6-hold denne sæson, og de kan få det svært her med Tottenham, der forventeligt har alle deres spillere skadesfri for første gang i lang tid.

Manchester City - Watford

Spilles lørdag d. 09/03 kl. 18:30 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Manchester City:

  • City har overtaget førstepladsen i ligaen og er yderst stabile i deres offensive præstationer. Det er svært at se, hvem der skal kunne stoppe dem.
  • City har været suveræne på hjemmebane i sæsonen hvor man er 14-0-1 efter 15 kampe på Etihad.

Det taler for Watford:

  • Watford tabte det omvendte opgør, men formåede at presse City i hele kampen, som både spillemæssigt og resultatmæssigt blev et tæt opgør.
  • City har fravær til deres enormt vigtige folk Fernandinho, Laporte, Stone og De Bruyne. Særligt defensivt kan man få problemer mod Watfords omstillinger.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -2,25 med odds 1,90 - 2,01. Oddset har ikke bevæget sig meget siden åbning, og det ligger i øjeblikket i nogenlunde samme niveau.

I midten af januar mødte City Wolves på hjemmebane, hvor man lukkede i odds 1,78 for linjen -1,75. Det er en markant lavere linje end i opgøret her, og selvom Wolves også er bedre end Watford, så synes jeg ikke, det er så meget, som oddset her indikerer - slet ikke, når man samtidig tager Citys fravær med i beregningen.

Manchester City - Watford: Begge hold scorer til odds 1,97 hos Nordicbet

Watford har en stærk offensiv, spiller meget direkte og er stærke på omstillinger. City kan få svært ved at holde dem fra chancer med deres defensive fravær, men omvendt er det svært at se, hvordan City skal undgå selv at få scoret.

Liverpool - Burnley

Spilles søndag d. 10/03 kl. 13:00 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Liverpool:

  • Liverpool har mistet føringen i ligaen, og selvom det kan føre til demotivation, kan det også skabe en fandenivolskhed hos holdet, så de kommer blæsende fra start.
  • Burnley skaber oftest deres bedste chancer på indlæg til stærke angribere, men det kan blive svært at få noget ud af den taktik, med en spiller som Van Dijk i Liverpools midterforsvar.

Det taler for Burnley:

  • Burnley er meget defensivt solide og fysisk stærke, og det er ofte denne type modstandere, Liverpool har svært ved at spille imod.
  • Liverpool er i meget svingende form og kan ikke få deres offensiv til at ramme rytme som normalt. Man har blot to sejre de seneste fem kampe.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -2,25 med odds 2,01 - 1,89. Siden har der været en stigning i oddset på Liverpool, så man pt. er i 2,11, hvilket formentlig skyldes Burnleys fine præstationer på det seneste og det omvendte tilfælde hos Liverpool.

Newcastle er en modstander, der på mange måder minder om Burnley, og da Liverpool hjemme mødte dem i december lukkede -2,25-linje i odds 1,99 hos toneangivende, licensløs bookmaker. Siden da er Liverpool dog også faldet i præstationer og rytme, mens Burnley ser stærkere og stærkere ud, som sæsonen skrider frem. Bør oddset eller linjen være anderledes her?

Liverpool - Burnley: Under 3,5 mål til odds 1,72 hos Bet365

Liverpool ligner ikke et hold, der kan finde den offensive rytme i øjeblikket, mens Burnley til gengæld ser ganske stabile ud i defensiven. Liverpool kan få svært ved at åbne udeholdets forsvar, mens Burnley til gengæld for svært ved at skabe chancer i hovedspillet mod Van Dijk.

Chelsea - Wolverhampton

Spilles søndag d. 10/03 kl. 15:05 Se mere info i vores matchcenter.

Det taler for Chelsea:

  • Wolves har forsvarer Bennett i karantæne, og det rykker på balancen hos et ellers fasttømret mandskab.
  • Styrkemæssigt er Chelsea det klart bedste hold i dette matchup.

Det taler for Wolverhampton:

  • Chelsea vil gerne have bolden meget og angribe, og det passer normalt Wolves rigtig godt. De vandt da også det omvendte opgør 2-1.
  • Wolves har haft otte opgør i sæsonen mod top 6-hold, og blot tp gange har man tabt til den nuværende linje. Det passer dem fint at møde tophold, der skal tage initiativ.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -1,25 med odds 2,06 - 1,85. Siden er oddset steget markant på Chelsea til 2,30, hvilket formentlig skyldes de interne problemer, der har været snak om hos Chelsea i medierne, samtidig med at Chelsea ikke præsterede fremragende i seneste runde, hvor Wolves gjorde det godt.

I december mødte Wolves på udebane Tottenham, der er cirka  samme niveau som Chelsea, og her lukkede samme linje som den nuværende i odds 2,12 for hjemmeholdet. Man kan derfor argumentere for, at nuværende odds på Chelsea er høje nok - omvendt kan man mene, at Tottenham var i en væsentlig bedre stand og styrke på det tidspunkt, end Chelsea er nu.

Chelsea - Wolverhampton: Wolves +1,0 til odds 2,00 hos Bet365 (nu odds 1,98 hos Bethard)

Chelsea har det ofte svært mod hold, der spiller som Wolves, mens Wolves til gengæld har et fint spillemæssigt matchup, hvor de kan udnytte deres store evner på omstillinger.

Chelsea har desuden en Europa League-kamp torsdag inden dette opgør, de skal tænke på.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Arsenal - Manchester United

Spilles søndag d. 10/03 kl. 17:30 Se mere info i vores matchcenter.

888sport: Nye kunder får forhøjet odds på Arsenal - Man United+ indbetalingsbonus

  • Klik her og gå til 888sport

  • Foretag en indbetaling og brug bonuskoden 100BONUS, hvis du vil modtage en velkomstbonus på 100 % op til 1.000 kroner på den første indbetaling. Bonuskoden skal også bruges for at kunne gøre brug af det forhøjede odds.
  • Placér dit allerførste væddemål som en single prematch på mellem 10 og 50 kroner på vinderen af kampen.
  • Dit væddemål skal enten være, på at Arsenal eller Manchester United vinder. Vinder du på dit væddemål, får du odds 13, hvis Arsenal vinder, odds 16, hvis Manchester United vinder - uanset hvad det normale odds er (ved indsats på 50 kroner). Den forhøjede gevinst udbetales som bonus.
  • Din bonus bliver udbetalt til din spillekonto indenfor 72 timer. Bonus skal omsættes 10 gange til mindst odds 1,50, før den kan udbetales.
  • Regler og vilkår gælder.

Opret dig og få forhøjet odds + indbetalingsbonus

Det taler for Arsenal:

  • Arsenal er rigtig stærke på hjemmebane, mens Uniteds præstationer ikke har været prangende ude.
  • Man Utd har fortsat mange skadede spillere, og de kan ende med at stille uden flere af de bærende folk. 

Det taler for Manchester United:

  • Selvtilliden og spilleglæden må være i absolut top i Man Utd, efter de lavede et imponerende comeback mod PSG i Champions League i midtugen.
  • Selvom Man Utd har mange skadede spillere, har de skaffet gode resultater på det seneste - også mod stærke modstandere.

Oddstanker:

Markedet åbnede med en hovedlinje på -0,25 med odds 1,85 - 2,06. Efterfølgende har der været en udvikling, hvor oddset på Arsenal er steget ganske solidt til odds 2,04, hvilket formentlig skyldes, Man Utds fortsatte flotte resultater selv med mange fraværende spillere.

25. januar spillede klubberne også på Emirates i FA Cuppen, hvor begge stillede i stærkeste - dog med reservekeepere. Her lukkede oddset hos toneangivende, licensløs bookmaker i 2,11 - 3,65 - 3,60. Pt. er hjemmesejren i 2,38. Skal den være så høj, når Man Utd nu har mange fravær?

Arsenal - Manchester United: 1 til odds 2,45 hos Unibet (nu odds 2,38 hos Nordicbet)

Arsenal har et fint matchup mod offensive United, og har leveret fine præstationer - også mod de øvrige tophold. Man Utd havde desuden et hårdt opgør i midtugen i Paris, hvorimod Arsenal formentlig stiller reservespækket i Europa League.

Læs den fulde ekspertanalyse her.

Tips og resultater fra sidste runde

Kamp: Spilforslag: Odds: Resultat:
Tottenham - Arsenal 2 3,75 Tabt
Bournemouth - Manchester City City -2,0 2,01 Tabt
Brighton - Huddersfield Huddersfield +0,5 2,10 Tabt
Burnley - Crystal Palace Burnley +0 2,02 Tabt
Manchester United - Southampton Man Utd -1,5 2,28 Tabt
Wolverhampton - Cardiff Cardiff +0,5 2,75 Tabt
West Ham - Newcastle 1 2,16 Vundet
West Ham - Newcastle Under 2,5 mål 1,83 Vundet
Watford - Leicester 1 2,55 Vundet
Watford - Leicester Over 2,5 mål 1,98 Vundet
Fulham - Chelsea Fulham +0 kort 1,80 Vundet
Everton  - Liverpool Under 2,5 mål 2,00 Vundet
Everton - Liverpool Mane over 1,5 skud på mål 2,87 Tabt


Samlet for ugen: -0,68 units

Samlet statistik for ugedebatternes spilforslag

Hitrate: 155 af 319
Units: -6,29
Tbp: 98 %