Kan du høre det?

Det er lyden af en verden der holder vejret mens uret tæller ned til den vigtigste begivenhed i mange, mange år: Det amerikanske præsidentvalg den 4. november.

Præsidentvalget er altid vigtigt, for USA og for resten af verden. Men denne gang ser det ekstra betydningsfuldt ud.

Dels fordi kandidaterne på hver deres måde symboliserer noget markant nyt: Enten får USA sin første sorte præsident (Barack Obama) eller også får USA sin første kvindelige vicepræsident (Sarah Palin - der vil stå med en pæn chance for at kunne droppe "vice-"; 72-årige John McCain vil nemlig være den ældste førstegangs-præsident landet har haft).

Dels fordi den nye præsident får hænderne fulde.

Ud over the usual suspects - den globale opvarmning, Israel/Palæstina, Irak, Afghanistan, terrorisme, diverse borgerkrige etc - skal den kommende præsident tackle et Rusland der gør sig mere og mere ud til bens, et Iran der gerne vil være atommagt, og ikke mindst en alvorlig finanskrise.

Ikke just et ønskejob, skulle man mene, men Republikanernes John McCain og Demokraternes Barack Obama melder sig begge rede til at løfte ansvaret.

Obama fører

Snart vil én af dem stå som taber.

De første valgsteder lukker tirsdag midnat, dansk tid. Det begynder altså at være sidste udkald for McCain hvis han vil indhente Obamas forspring.

Mandagens meningsmålinger giver den 47-årige Illinois-senator et forspring på syv procent-point: 51 mod 44.

De resterende 5 procent er "not decided", men selv hvis de skulle falde ud til John McCains fordel - hvad de næppe alle gør - står Obama altså til at få absolut flertal.

Og det kan ses på bookmakernes odds. Lige nu (mandag kl. 19:20) kan man få 1,08 (hos Centrebet, Bwin*) for Obama-sejr - mens McCain-sejr giver 7,25.

Men man skal passe på med at tro at Obama allerede har vundet.

Hans styrke er hans svaghed

Man skal ikke fæste alt for meget lid til meningsmålinger. Barack Obama har således et handicap der kan komme til at koste dyrt. Eller rettere: Som Ernest Hemingway kan han sige: Min svaghed er min styrke.

Som sort præsidentkandidat (den første i USA fra et stort parti) symboliserer Obama håb og forandring. Men netop hans hudfarve gør ham uspiselig for mange.

Racismen er langt fra udryddet i USA, og det kan bestemt ikke afvises at en del af dem der i meningsmålinger har sagt god for Obama, vil tøve med at gøre det i stemmeboksen. De vil ikke åbent vedkende sig at være skeptiske over for en sort mand; de siger een ting (for at være politisk korrekt) og tænker (og gør i sidste ende) måske noget andet.

Og så er der selvfølgelig også det med hans navn... "Barack Obama" er i sig selv  anderledes, og når man så hedder Hussein til mellemnavn, er vejen åben for diverse rygter. Således er en del vælgere overbevist om at Obama er muslim - i Texas er det sågar 23% der er hoppet på dét rygte. Selv om han er erklæret kristen og har været medlem af en kristen kirke i mere end 20 år. 

Det menes at cirka 6 procent af de amerikanske vælgere vil stemme på McCain alene fordi Obama er sort og ikke har et kristent navn.

Flest stemmer ikke altid nok

Ikke desto mindre ser Obama ud til at trække flest stemmer. Men sagen er at det ikke nødvendigvis betyder at han kan kalde sig præsident efter valget.

Al Gore førte foran George Bush i meningsmålingerne i 2000 og fik også flest stemmer - men tabte alligevel valget.

USA er som bekendt delt op i stater - og det gælder også valgsystemet. Hvis man vinder en stat, uanset om det fx er så snært som 51-49, får man alle de medfølgende valgmandsstemmer (antallet afhænger af befolkningstallet i den pågældende stat).

I hvilket omfang Gores nederlag i år 2000 hang sammen med stemmefusk, kan diskuteres, men han blev dømt som taber af den sidste afgørende stat, Florida - og dermed nyttede det ikke at han over-all havde fået flest stemmer.

En række stater betragtes som usvigeligt røde (republikanske) eller blå (demokratiske). Her vil kandidaternes kampagner bruge temmelig lidt energi i den afgørende fase. Det vil nemlig være spild af tid og penge at forsøge at fiske ekstra stemmer i en stat der allerede er så godt som vundet - eller tabt.

Det gælder en lang række mindre stater; fx Utah der giver 5 valgmænd (til John McCain) og Maine der giver 4 (til Obama).

Og det gælder store stater som Californien (55 valgmænd til Obama; han fører med 55% mod 37% til McCain), Texas (34 valgmænd; McCain fører med 57% mod 38%) og New York (31 valgmænd; Obama fører med 61% mod 32%).

Og nok også Pennsylvania (21 valgmænd) hvor Obama fører med 51% mod 43%.

Svingstater

I stedet fokuserer kampagnerne på de såkaldte svingstater. De stater hvor kandidaterne ligger nogenlunde side om side; hvor der er spænding om resultatet. Det er dér det amerikanske præsidentvalg afgøres.

De tætteste svingstater er Florida, North Carolina, Virginia, Ohio, Indiana, Missouri, North Dakota, Montana, Arizona og Nevada.

Er man interesseret i det amerikanske præsidentvalg, ikke bare som som bekymret verdensborger, men også som tipper, vil vi anbefale at man undersøger hvordan situationen ser ud lige nu i de forskellige stater - og hvad bookmakernes odds siger.

En fuld oversigt over staterne og deres akutte tal kan ses hos CNN eller hos Politiken.

Vi bringer her en liste over svingstaternes tal som de ser ud lige nu (CNN, mandag):

Seneste tal - og odds

Florida (27 valgmænd): Obama 48% - McCain 46%
North Carolina (15): Obama 49% - McCain 48%
Virginia (13): Obama 50% - McCain 45%
Ohio (20): Obama 49% - McCain 45%.
Indiana (11): Obama 48% - McCain 47%
Missouri (11): Obama 47% - McCain 47%
North Dakota (3): Obama 45% - McCain 43%
Montana (3): Obama 47% - McCain 47%
Arizona (10): Obama 45% - McCain 49%
Nevada (5): Obama 49% - McCain 44%

Ud fra de tal, må man sige at visse odds springer i øjnene. Fx giver Scandic kun odds 1,5 for Obama-sejr i North Carolina og odds 2,4 for McCain - selv om de to kandidater står næsten lige. I Missouri ligger de side om side, men Scandics odds siger Obama-McCain 1,7-2,0.

Obama er sandsynligvis USAs næste præsident. Men han kan godt tabe en svingstat på vejen.