Takkes dem, som takkes bør! For anden måned i træk belønner BetXpert med Betandwin som sponsor en række dygtige eksperter: De fem øverste på indtjeningslisten i januar samt fem eksperter, der har ydet en ekstraordinær indsats. Læs hér om hvem, hvad og hvorfor...


De bedste indtjenere

1. Kristian Mølholm: 600 kr.
2. Stefan Raffay: 500 kr.
3. Poul V. Nielsen: 400 kr.
4. Steffen Nielsen: 300 kr.
5. Jakub Droppa: 200 kr.

Golfekspert Kristian Mølholm havde i januar en tilbagebetaling på 132%, dvs et overskud på 1925 kr. Han lavede 20 singler plus 2 specialspil; heraf gik 15 tip hjem. Ved siden af træfsikkerheden er golfmandens analyser altid grundigt gennemarbejdede og stråler af indsigt og næse for bookmaker-fadæser.

Nummer 2 på indtjeningslisten blev Stefan Raffay, BetXperts nye bordtennis-ekspert. Stefan er med sine blot 16 år mere Robin end Batman, men har så meget styr på sine tip, at han i sin første måned som ekspert hentede 1430 kr. - en tilbagebetaling på 134%.

Lige efter BetXperts junior landede vores senior, den rutinerede ishockey-ekspert Poul V. Nielsen, der fik 1293 kr. - en tilbagebetaling på 117% - for sine mange tip i Oddset Ligaen.

På fjerdepladsen lufter Steffen Nielsen kilten og sækkepiben. Han fik 949 kr. - en tilbagebetaling på flotte 141% - for sine tip til den skotske Premier League.

Rosinen i indtjeningslistens præmie-pølseende blev endnu en ny mand hos BetXpert: Jakub Droppa. Som Stefan Raffay var Droppa så flabet og respektløs at bombe sig ind i præmierne allerede i sin første måned i ekspertpanelet med et overskud på 710 kr (125%) for sine tip til tjekkisk og slovakisk ishockey. Droppa er selv slovak og har derfor gode forudsætninger for at researche til sine altid grundige analyser. Ham kommer vi til at høre mere til.


Ekstraordinære indsatser

Ved siden af indtjeningspræmierne uddeler vi 5 x 200 kr. for ekstraordinære indsatser i januar. Modtagerne er:

Claus Ahlbjerg
Klaus Fuglgaard
Bjarne Villadsen
Nicolai Kristensen
Alex Christensen

Tenniseksperterne Claus Ahlbjerg og Klaus Fuglgaard får hver en præmie, som især gives for deres indsats i forbindelse med Australian Open. Dels de mange, fine analyser, dels den fremragende optakt, som de 2 skrev i fællesskab. Desværre var begge uheldige med deres tip under turneringen og fik en ydmyg tilbagebetaling, men det vender helt sikkert. Tennis-indsigten er der ingen, der kan stille spørgsmålstegn ved - og altså heller ikke flittigheden!

Bjarne Villadsen får en præmie for sin store kompetence og lige så imponerende alsidighed. Ved siden af at dække Jupiler League, er Bjarne co-ekspert på The Championship i England, og han har i januar leveret analyser til hele 4 forskellige områder: Ud over de 2 nævnte, også belgisk og engelsk pokalfodbold. Desuden er Villadsens analyser altid ekstremt informative og letlæste.

Nicolai Kristensen får for anden måned i træk en "flidspræmie". Trods en uges skiferie, lykkedes det ham at høvle 54 vintersportstip af i januar! Imponerende.

Den sidste præmietager er Alex Christensen, der ikke alene har forsynet BetXpert med hele 28 gennemarbejdede og smukt og logisk opsatte travtip, men også har formået at kæmpe sig op fra et solidt underskud til de magiske 100%. Og han er på vej længere op.

Som sædvanlig kan vi kun beklage, at vi ikke har flere end 10 præmier til uddeling. Masser af andre eksperter har nemlig gjort sig positivt bemærket i januar; her nævner vi blot nogle stykker: Kim Pors, Christer Godt Jørgensen, Peter Seeberg - samt englænderne...

BetXpert sætter stor pris på sit dygtige ekspertpanel, og vi håber også, at vores brugere værdsætter - ikke bare eksperternes kompetence, men også det store arbejde, de lægger i deres analyser.