Premier League går i gang med den nye sæson 13. august. Ekspert Jesper Møgelby har udfærdiget denne optakt, hvor samtlige Premier League-klubber gennemgås for transfers og potentiale i den kommende sæson - ligesom han giver sit bud på den endelige stilling (hint: Man City nr 1). Bliv klogere på den kommende Premier League-sæson med denne optakt, der også kigger på odds og spiltanker.

Den engelske Premier League er verdens mest prominente liga. Den dækkes intenst på alverdens, herunder danske, TV-kanaler og er ikke blevet mindre interessant af tilgangen af flere af verdens bedste trænere. Pep Guardiola, Antonio Conte og Jose Mourinho er kommet til (for Mourinhos vedkommende tilbage), og det skal blive spændende at se hvordan de klarer sig mod Jürgen Klopp, Arsene Wenger etc i i forsøget på at hente titlen hjem.

Premier League-ekspert Jesper Møgelby har kigget samtlige hold igennem, og giver sin vurdering af en række interessante spørgsmål inden sæsonstart.

Kan Jose Mourinho og Zlatan Ibrahimovic løfte Manchester United efter nogle års nedtur? Kan Guardiola fortsætter sin succes som træner og hente mesterskabet hjem til Manchester City? Kan Chelsea rejse sig efter en dårlig sæson med det taktiske geni Conte ved roret? Kan Leicester igen i år levere en overraske, denne gang med Champions League-bold i benene? Og hvem bliver egentlig de 3 nedrykkere i denne sæson?

Denne optakt forsøger at give svar på det hele startende med et frækt bud på, hvordan slutstillingen kan se ud, når Premier League slutter til maj næste år.

Bud på slutplacering (klik for at gå direkte til et hold)

11. Stoke
 

Odds og tips

Hold øje med Premier League-tips fra vores England-eksperter:

Jesper Møgelby

Estadisticas

Vinder Premier League 2016/17

Bedste odds Bookmaker
Manchester City 3,50
Bet365
Manchester United 4,50
888sport
Chelsea 7,00
Danske Spil
Arsenal 7,50
888sport
Tottenham 11,00
Tonybet
Liverpool 11,00 Tonybet
Leicester 31,00 888sport
West Ham 101,00 Tonybet
Everton 101,00 888sport
Southampton 201,00 Tonybet
Stoke 501,00 888sport
Crystal Palace 751,00 Bet365
Swansea 1001,00 Bet365
Sunderland 1001,00 Bet365
AFC Bournemouth 1001,00 Bet365
Middlesbrough 1001,00 Bet365
Watford 1001,00
Betfair Sportsbook
West Brom 1501,00  Bet365
Burnley  1501,00
 888sport
Hull City 1501,00  Bet365

Holdgennemgang

Vi har gennemgået alle Premier Leagues mandskaber efter alfabetisk rækkefølge. I optakten vil du kunne læse mere om holdenes præstationer forrige sæson samt forventningerne til den kommende sæson. Derudover vil der være en gennemgang af hver holds nøglespillere og transfers, mens der til sidst kigges i spåkuglen for at give et bud på holdenes placering den kommende sæson, ligesom der også kigges på spiltanker for de enkelte hold.

AFC Bournemouth

Forrige sæson:

Bournemouth, med kaldenavnet ”The Cherries”, havde i forrige sæson sin første fulde sæson nogensinde i Premier League. Holdet sluttede på en hæderlig 16. plads med 42 point – 5 point mere end Newcastle, der blev øverst placeret blandt de tre nedrykkere. Faktisk var overlevelsen allerede på plads to måneder før sæsonafslutningen, da holdet havde 38 point, hvilket må karakteriseres som værende ret flot af et oprykkerhold.

Anført af populære Eddie Howe, der både fik kritik og ros for sin eventyrlystne og pasningsbaserede spillestil i Premier League, nåede foruden 16. pladsen også 5. runde i FA Cuppen og 4. runde i League Cuppen. Howe var dog uheldig med tre seriøse knæskader til nøglespillere (heriblandt topscorer Callum Wilson), hvilket også bør spille ind i vurderingen af hans første sæson som Premier League-manager.

Topscorer for holdet blev den norske hurtigløber Joshua King, der nettede beskedne 7 gange i alle turneringer.

Kommende sæson:

Howe og Co. bør stå stærkere i denne sæson med særligt Callum Wilson tilbage i truppen (den unge englænder scorede 5 mål i 7 kampe i forrige sæson, der blev ødelagt af en korsbåndsskade d. 26. september). Samtidigt har holdet allerede forstærket sig med et par spændende unge spillere – heriblandt særligt Liverpool’s Jordan Ibe samt Leeds’ meget talentfulde Lewis Cook.

Holdet mangler dog noget Premier League-rutine, og jeg forventer at se en stor variation i resultaterne, der både kan overraske positivt og negativt (i øvrigt sammenligneligt med sidste år, hvor Cherries fik store øretæver imod Man City og Spurs, men samtidigt også høstede flotte sejre over Chelsea og Man United).

Nøglespillere:

Holdets anfører, Simon Francis, er en klippe i forsvaret, og han er en meget vigtig spiller for Howe. Derudover er angriberen Callum Wilson udset som ham, der skal score målene for den sydengelske klub.

Spåkuglen: 15-16

Spiltanker:

Scandic giver pt. odds 4,2 for nedrykning, hvilket virker til at være i den lave ende. Jeg vurderer umiddelbart, at oddset skal op i 5, før det bliver interessant. Howe er ved at bygge noget interessant op, og jeg synes, at holdet og spilkonceptet er for godt til at rykke ned.

Arsenal

Forrige sæson:

Arsene Wenger’s mandskab endte på en godkendt 2. plads, hvilket var den højeste placering blandt ”the big-6” (Man City, Man United, Chelsea, Liverpool, Chelsea og Arsenal). Imidlertid fik The Gunners kun 71 point, hvilket faktisk var det laveste pointtotal siden 2011/2012. Én del af forklaringen på dette skyldtes holdets svage offensiv på hjemmebane, hvor de kun scorede 1,6 mål/kamp – det laveste siden 1994/1995.

Cup-turneringerne blev en fuser for London-klubben, der røg ud tidligt i både FA Cuppen og League Cuppen, og som opnåede 5 nederlag i 8 kampe i Champions League.

Topscorer for The Gunners blev franske Olivier Giroud, der nåede et total på 24 mål i alle turneringer. Han blev efterfulgt af Alexis Sanchez, Theo Walcott og Mesut Özil – sidstnævnte blev også holdets bedste placerede på assistslisten med hele 19 Premier League-assists (hvilket var bedst i hele ligaen).

Kommende sæson:

I forrige sæson var jeg overbevist om, at tilgangen af Petr Cech ville have en stor positiv effekt på Wenger’s mandskab – og dette viste sig at holde stik. I år er der dog ikke – på nuværende tidspunkt – et tilsvarende køb, der kan løfte holdet et ekstra niveau. Jovist, Granit Xhaka er kommet til fra Gladbach, men er han virkelig en stor forbedring af holdets midtbane, der i flere år har været rigtig god? Jeg tvivler.

Jeg synes stadig, at holdet mangler en bedre angriber end Oliver Giroud, der falder for meget ud (fx spillede han 881 minutter mellem januar og maj uden at score), og som mangler den dødbringende speed og koldblodighed, der ville gøre Arsenal til mesterskabsfavorit. Samtidigt bør man også stille spørgsmålstegn ved, om Arsene Wenger er i stand til at få det optimale ud af sin trup – eller som Alexis Sanchez sagde i i marts ”sometimes we lack this hunger to believe that we can be champions”.

Nøglespillere:

Holdets kreative drivkraft Mesut Özil blev kåret som klubbens spiller sidste år, og den elegante tysker bliver igen i år vigtig, hvis Arsenal skal blande sig i toppen. Foruden Özil er Alexis Sanchez en profil i angrebet, mens Petr Cech og Laurent Koscielny udgør den vigtigste defensive duo.

Spåkuglen: 3-4

Spiltanker:

Ifølge markedet er Arsenal vurderet til at ende på fjerdepladsen – næsten på linje med min vurdering. Jeg finder hverken værdi i, at Arsenal vinder Premier League til odds 7,5 på Bet365* – ej heller samme bookmakers odds 1,57 på, at klubben ender foran ærkerivalerne fra Tottenham. Udviklingen i Arsenal’s mandskab er ganske enkelt for svag for øjeblikket.

Burnley 

Forrige sæson:

Burnley blev direkte Premier League-oprykker qua deres placering som nr. 1 i Championship, Englands næstbedste række. Holdet sluttede sæsonen fantastisk flot og vandt 5 af de sidste 6 kampe – og faktisk tabte de ikke en ligakamp i hele 2016!

The Clarets, som Burnley også kaldes, havde to skarpe offensive profiler i Andre Gray og Sam Vokes, der scorede henholdsvis 23 og 16 mål.

Kommende sæson:

Manager Sean Dyche, der har siddet ved roret siden 2012, har to gange rykket op med Burnley og har ligeledes prøvet at rykke ned. Dyche er utvivlsomt god nok på Championship-niveauet, men han mangler stadig at bevise, at han kan klare sig på det højeste niveau.

Holdet har endnu ikke købt spillere ind, og på nuværende tidspunkt ser truppen ikke ud til at kunne overleve mere end én sæson i Premier League. Omvendt taler det for overlevelse, at klubben har været fantastisk godt kørende i 2016, og hvis de kan tage dén form med i 2016/2017-sæsonen, har de en chance.

Nøglespillere:

Foruden Andre Gray og Sam Vokes rent offensivt er forsvarsspiller Michael Keane og målmand Tom Heaton de bærende kræfter rent defensivt.

Spåkuglen: 18-19

Burnley rykker ned: Odds 2 hos Bet365*

Spiltanker: Burnley er blandt favoritterne til at rykke ned, og jeg er enig i denne vurdering. Odds 2 er derfor ret fristende. Værdi? 

Chelsea

Forrige sæson:

Det er ikke nemt at opsummere Chelsea’s forrige sæson med få ord, men lad mig alligevel prøve: Sæson som helhed var pinlig og langt under niveau, men på enhver tænkelig skala var første halvdel af sæsonen en katastrofe. Jose Mourinho og resten af mandskabet havde en totalt nedsmeltning, og selv ind i 2016 rodede holdet rundt i den nederste fjerdedel. Mandskabet sluttede på en 10. plads, hvilket var den dårligste placering siden 1995/1996.

Heller ikke i cup-turneringerne var der meget glæde at hente for Chelsea-fansene, der måtte se deres klub ryge ud til PSG i Champions League og kun nåede de indledende runder i hhv. League Cuppen og FA Cuppen.

Kommende sæson:

Chelsea’s vigtigste underskrift for sæsonen blev formentlig sat d. 4. april, da italienske Antonio Conte skrev under på en 3-årig kontrakt med The Blues. Conte, der senest var i aktion som italiensk landstræner til EM, vandt 3 mesterskaber med Juventus og må betegnes som én af de bedste trænere, der findes på markedet for tiden.

Den karismatiske træner spiller typisk en 3-5-2 formation med wing-backs i stedet for regulære backs, og dette vil han formentlig også implementere i Chelsea. Rent taktisk er Conte blandt de bedste, men han er helt ny i engelsk fodbold, og det vil formentlig give ham nogle startvanskeligheder, om end ingen europæisk fodbold vil give ham bedre muligheder for at fokusere på Premier League.

Uanset hvad forventer jeg at se et Chelsea-mandskab, der rent konditionsmæssigt er i topform, for Conte er kendt for at bruge hårde træningsmetoder med formålet at få sine spillere til at være modstanderne fysisk overlegne.

Holdet har på nuværende tidspunkt kun skrevet under med belgiske Michy Batshuayi fra Marseille. 22-årige Batshuayi scorede 23 mål for Marseille i forrige sæson, hvilket må betegnes som yderst godkendt. Hvorvidt han er tiltænkt en plads i startformationen er dog en anden sag.

Nøglespillere:

Den offensive troldmand Eden Hazard havde en dårlig sæson sidste år, hvor han først til foråret fandt frem til tidligere sæsoners form (han scorede ikke i de første 26 kampe!). Han er dog stadig klubbens mest indflydelsesrige offensivspiller. Han bakkes godt op af Willian, der var klubbens bedste spiller i forrige sæson.

Spåkuglen: 3-4

Spiltanker:

Chelsea er gennemsnitligt større favoritter til at tage 3. pladsen end Arsenal, og jeg synes, at holdet er en smule overvurderet.

Hazard som Chelsea-topscorer: odds 7 hos Bet365*

Et interessant spil kunne være Eden Hazard som sit holds topscorer. Hazard sluttede skarpt af i sidste sæson, og der er i skrivende stund ikke umiddelbart en klar målscorer på Chelsea-holdet. Derudover sparker Hazard formentlig straffe, hvilket hjælper på sagen. Værdi i odds 7?

Crystal Palace

Forrige sæson:

London-klubben havde en yderst godkendt sæson, hvor de var meget tæt på at vinde FA Cuppen. Deres 15. plads i ligaen kom på baggrund af en rigtig god start, hvor The Eagles var helt oppe på 5. pladsen ved juletid. Imidlertid blev anden halvdel af sæsonen miserabel med kun 2 sejre til manager Alan Pardew og Co.

Kommende sæson:

Holdet er blevet forstærket med to rutinerede Premier League-spillere i James Tomkins (midterforsvar) og Andros Townsend (kantspiller). Desuden er den franske målmand Steve Mandanda kommet til, hvilket gør Palace noget bedre besat på målmandsposten, hvor walisiske Wayne Hennessey ikke ligefrem har imponeret.

Alan Pardew er for mig stadig en gådefuld manager. Har han evnerne til at gentage, hvad han gjorde med Newcastle i 2011/2012, hvor han fik holdet i Europa, eller var han en heldig manager, der præsterede langt over niveau? Jeg ved det ikke, men hans resultater siden hen har været meget svingende, og jeg ser ikke Crystal Palace avancere væsentligt i den kommende sæson.

Nøglespillere:

Den franske midtbanestyrmand Yohan Cabaye er holdets klart bedste spiller, og franskmanden har niveauet til at kunne spille for en noget bedre klub end Crystal Palace. Forsvarskæmpen Scott Dann er uhyre vigtig for holdets defensiv, men han kan også i den anden ende – han scorede hele 5 mål i forrige sæson.

Spåkuglen: 13-14

Spiltanker:

Crystal Palace er også blandt bookmakerne vurderet til at ende i midterfeltet. Jeg synes hverken at holdet er over- eller undervurderet, og har derfor svært ved at finde værdi på markedet.

Everton

Forrige sæson:

Forventningerne til Everton var dalet en smule efter 2014/2015-sæsonen, hvor The Toffees skuffede fælt. Imidlertid var holdet på papiret blandt de bedste 8 mandskaber, så minimum en 8. plads var forventet blandt fansene. Sådan skulle det ikke gå – klubben endte på 11. pladsen for anden sæson i streg og manager Roberto Martinez blev fyret i maj.

Det gik dog noget bedre i cup-turneringerne, hvor holdet nåede semifinalen i både League- og FA Cuppen.

Kommende sæson:

Holdet har ansat Ronald Koeman, der har haft et par flotte sæsoner i Southampton. Den tidligere hollandske landsholdsspiller har indtil videre ikke købt væsentligt ind, om end han har forstærket sig på målmandsposten med købet af Maarten Stekelenburg. Imidlertid bliver det muligvis også vigtigere at holde på spillere som Lukaku og John Stones, der efter sigende jagtes af store (engelske) klubber.

Med tilgangen af Koeman har Everton fået en træner, der har vist en høj grad af stabilitet i de seneste to sæsoner, hvor det er blevet til først en 7. og derefter en 6. plads med Southampton. Han har ikke samme fokus på pasningsspillet som Roberto Martinez, men hans holds står meget bedre på banen og er sværere at bryde ned. Hvis Koeman kan holde på sine profiler, tror jeg, at Everton kommer til at overraske iagttagere i den kommende sæson.

Nøglespillere:

Den store belgiske angriber Romelu Lukaku scorede 25 mål i forrige sæson, og han må betegnes som holdets største profil. På midtbanen er James McCarthy et meget vigtigt anker, ligesom Leighton Baines og Seamus Coleman er det i forsvaret.

Spåkuglen: 8

Everton ender i top6: Odds 4,5 hos Bet365*

Spiltanker: Meget afhænger af, om Everton kan holde på Lukaku eller ej. Kan de det, synes jeg faktisk, at holdet er undervurderet af bookmakerne. Koeman har vist sig at være en glimrende træner, og holdet har masser af kvalitet. Odds 4,5 ser derfor en anelse tillokkende ud. Værdi?

Hull City

Forrige sæson:

Nedrykkerne fra Hull City endte på 4. pladsen i Championship, hvilket gjorde, at de skulle i playoff for at spille om oprykning. Det lykkedes for manager Steve Bruce og Co. at vinde samlet over Derby, og dermed nåede holdet kun en enkelt sæson i den næstbedste række, før de rykkede tilbage i Premier League.

Holdets stjerne og topscorer var Abel Hernandez, der nettede 22 gange.

Kommende sæson:

Manager Steve Bruce har sagt op, hvilket ikke ligefrem tegner godt for den nordengelske klub, der pt. er til salg. Turbulens på trænerposten er ikke optimalt kun få uger før turneringsstart – specielt fordi holdet har et yderst hårdt startprogram, hvor både mestrene fra Leicester, Manchester United, Arsenal, Liverpool og Chelsea er på programmet de første syv kampe.

Kan ”The Tigers” komme helskindet ud af denne stime, vil det formentlig give lidt ro, for ellers kan mandskabet se frem til at befinde sig i bunden allerede fra start af, hvilket mentalt kan blive lidt af en prøvelse.

Jeg tror ikke, at mandskabet har, hvad der skal til – og indtil videre er der heller ikke kommet forstærkninger udefra. Derfor spår jeg en direkte nedrykning for oprykkerne.

Nøglespillere:

Den 25-årige uruguayer Abel Hernandez er utvivlsomt holdets farligste offensivkort. Hernandez, der også repræsenterer sit land på landsholdsscenen, blev Hull’s suveræne topscorer sidste år.

Derudover er den brølstærke og hurtige Mohamed Diamé, der har masser af PL-erfaring, en uhyggelig modstander på sine gode dage. Diamé scorede 10 mål i sidste sæson.

Spåkuglen: 19-20

Spiltanker:

Hull er sammen med Burnley de to klare nedrykningsfavoritter blandt bookmakerne – og jeg er helt enig heri. Sportingbet’s odds 1,8 på direkte nedrykning er dog ikke specielt højt.

Hull ligger sidst til jul: Odds 3,75 hos Bet365*

Jeg ser mere fidus i dette odds. Bundhold henter typisk langt de fleste point på hjemmebane, men Hull’s hjemmebaneprogram indtil jul byder bl.a. på Leicester, Man Utd, Arsenal, Chelsea og Southampton. Derudover møder de deres direkte nedrykningskandidater Watford, Burnley og Sunderland på udebane. Værdi?

Leicester

Forrige sæson:

Sidste år skulle der en noget mere detaljeret beskrivelse af Leicester til i denne optaktsartikel – denne gang er det næppe nødvendigt. Efter forrige sæson er vi alle på efternavn med Vardy, Mahrez, Kante og Ranieri.

Som de fleste nok er bekendt med, vandt Leicester sensationelt Premier League i forrige sæson, hvilket må betegnes som én af de største sportsbedrifter i mange år. Dette var ikke bare en håndfuld kampe, hvor mandskabet var heldigt eller spillede over evne – dette var 38 kampe, der mundede ud i en klar sejr på 10 point til nr. 2 fra Arsenal (og kun 3 nederlag hele sæsonen!). Ganske enkelt fænomenalt af den italienske taktiker Claudio Ranieri og sit ”ulvehold”.

Holdets topscorer blev Jamie Vardy med 24 mål, mens den livsfarlige kant Riyad Mahrez nåede op på 18 mål og 11 assists.

Kommende sæson:

Leicester har selvsagt en noget anden profil i årets Premier League, end de havde i forrige sæson.

Opmærksomheden vil være større, og særligt de store klubber vil unægtelig bruge mere tid i videolokalerne før opgørene imod The Foxes. Netop dette kan betyde, at Ranieri og Co. får det en del sværere, og de kan blive nødsaget til at finde en plan B og C – noget, som spillermaterialet muligvis ikke kan matche.

Samtidigt er det et stort tab, at de har mistet N’Golo Kante (til Chelsea). Den løbestærke franskmand var muligvis ligaens bedste (defensive) midtbanespiller i sidste sæson, og han var en afgørende brik i Ranieri’s lynhurtige omstillingstaktik.

Hvis – og her er det hvis – klubben kan holde på profilen Riyad Mahrez, der rygtes til større klubber, bør de kunne blande sig blandt de europæiske pladser, men ellers tror jeg, at de får en mere ”normal” sæson i år. De har forstærket sig godt med særligt midtbanedynamoen Nampalys Mendy fra Nice og den hurtige angriber Ahmed Musa fra CSKA Moskva, men deres største konkurrenter har forstærket sig endnu kraftigere og har fået nye trænere (se fx Man United, Man City, Chelsea, Everton og delvist Liverpool), så de bliver formentlig en endnu større mundfuld i den kommende sæson.

Nøglespillere:

Holdets topscorer Jame Vardy er en markant profil, og han bør igen i år kunne blande sig i toppen på topscorerlisten. Ligeledes er Riyad Mahrez en afgørende spiller for Ranieri’s offensiv, hvor den 25-årige Mahrez med sine fantastiske driblinger og giftige venstreben er et mareridt at have med at gøre – specielt på kontra.

Spåkuglen: 7

Spiltanker:

Jeg vil helst ikke røre Leicester med en ildtang – og slet ikke før transfervinduet er slut. Bliver Mahrez er der pt. fine spil at hente (fx Bet365*’s spil på, at Leicester får minimum 57 point til odds 2,25), men tager han videre, vil det være et stort slag for dem både at miste Kante og Mahrez i samme vindue, hvorfor usikkerheden om holdets niveau vil stige markant; og med øget usikkerhed følger en sværere chancevurdering.

Liverpool

Forrige sæson:

Det blev en relativt kort affære for den ellers populære Brendan Rodgers, der måtte lade livet som træner for Liverpool allerede i oktober måned, hvor Liverpool efter 1-1 imod Everton lå på 10. pladsen. Dortmund’s fyrede træner Jürgen Klopp overtog og var lige ved at hente to pokaler hjem til klubben – nemlig League Cuppen og Europa League. Klopp og The Reds tabte dog begge finaler og endte sæsonen uden pokaler og på en ikke-godkendt 8. plads i Premier League. Blandt de mere bemærkelsesværdige resultater var en 1-3 sejr over Chelsea, 1-4 sejr over Manchester City og 1-6 sejr over Southampton i League Cuppen.

Holdets topscorer blev det brasilianske nyindkøb Roberto Firmino, der nettede 10 gange, hvilket illustrerede et generelt problem for Liverpool – deres angribere slog af forskellige årsager ikke til.

Kommende sæson:

Liverpool har købt en del ind, men der ser kun ud til at være reel kvalitet i kantspilleren Sadio Mane fra Southampton og den offensive midtbanespiller Georginio Wijnaldum fra Newcastle. Ikke desto mindre har The Reds et fornuftigt hold, og Jürgen Klopp har efterhånden fået spillerne til at forstå hans filosofi, hvilket betyder mere end udelukkende at analysere de navne, der står på startopstillingen.

Klopp viste i Dortmund, at helheden kan være større end summen af de enkelte dele, og hvis han kan få holdet til at følge samme takter på et konsistent niveau (noget, der ikke var tilfældet i forrige sæson, hvor der foruden de flotte sejre også var tåbelige nederlag til fx Crystal Palace, Newcastle og Watford), kan den stolte traditionsklub blande sig i toppen.

Imidlertid mangler jeg at se konsistensen, og derfor vurderer jeg, at de ender udenfor top-4, der ser uhyggelig stærk ud i år.

Nøglespillere:

Den diminutive offensive troldmand Philippe Coutinho var formentlig sit holds bedste i forrige sæson, og han kan være ustoppelig på sine gode dage. Daniel Sturridge kan være mindst lige så giftig, når han ikke er skadet, og endelig er der Roberto Firmino, der med 10 mål og 7 assists i forrige sæsons Premier League ligner et glimrende køb for Klopp og Co.

Spåkuglen: 6

Spiltanker:

Jeg synes, at markedet overvurderer Liverpool en anelse. Jovist, Klopp får muligvis holdet op på et nyt niveau, men forrige sæson viste ikke en opadgående formkurve, som man ellers kunne forvente. (Klopp har en 44% ”winning rate” med Liverpool). Pt. ligger klubben på niveau med Tottenham som ligaens 5. største mesterskabsfavorit – og dette smigrer mere The Reds end Lilywhites.

Manchester City

Forrige sæson:

2015-2016-sæsonen skulle vise sig at blive den sidste for manager Manuel Pellegrini, der ellers startede sæsonen ud med lyn og torden og vandt de første 5 opgør. Siden hen var resultaterne dog noget mere svingende, og selvom holdet kom historisk langt i Champions League (semifinalen, hvor de blev slået ud af Real Madrid) og vandt League Cuppen, endte de på en skuffende 4. plads i tabellen kun et mulehår foran ærkerivalerne og bysbørnene fra United.

Holdets topscorer blev – som i de fleste andre sæsoner – Sergio Aguero, der lavede 24 mål i ligaen.

Kommende sæson:

Den efterhånden velsmurte City-maskine har fået ansat ingen ringere end Pep Guardiola, der må siges at være nutidens mest eftertragtede manager. Den unge spanier har vundet et hav af pokaler med først Barcelona og siden hen Bayern München, men mange – inklusiv undertegnede – er af den overbevisning, at den virkelig store udfordring kommer nu.

Jovist, det kræver noget særligt at vinde så overbevisende og sprudlende, som Pep’s hold ofte har gjort, men i Manchester City har han hverken en Messi, Xavi eller Iniesta, og han har ikke det formidable mandskab, som Bayern München råder over.

Rent angrebsmæssigt står City stærkt med Silva, Aguero og De Bruyne, men midtbanen mangler stadig nogle ordentlige pasningsspillere. Ilkay Gündogan er købt ind, hvilket til dels løser dét problem, men den tyrkiske spilstyrer er skadet i starten af sæsonen, og han døjer generelt med mange skader, hvilket får mig til at tvivle på hans stabilitet en hel sæson igennem. Derudover er jeg i tvivl om, hvorvidt City’s backs er dygtige nok, for de er essentielle i Guardiola’s system rent angrebsmæssigt, hvor det er dem, der skal skabe bredden på banen. Sagna er formentlig god nok, men der mangler en back-up, og på venstre back er holdet tyndt besat med Gael Clichy og Aleksandar Kolarov.

Yaya Toure scorer under 7,5 mål: Odds 1,86 hos Betsafe

Ivorianeren, der for 3 sæsoner siden scorede hele 20 mål i ligaen, er faldet drastisk i niveau, og i sidste sæson scorede han blot 6 mål (og 10 mål i 2014/2015). Toure, der i sin tid blev solgt af Pep Guardiola i Barcelona, er formentlig ikke engang tiltænkt en startplads, og selvom City måske kommer til at score lidt flere mål end i sidste sæson, er det næppe Toure, der kommer til at figurere oftest på måltavlen. Odds 1,86 lugter af værdi.

Derudover er der behov for, at særligt en spiller som Raheem Sterling ”stepper up”, fordi Guardiola’s system også kræver driblere, der kan åbne tætpakkede forsvarsformationer op. City har ikke mange af denne slags, og man kan derfor godt forstå, at klubben pt. jagter unge Leroy Sane, der har nogle af de kvaliteter, der har gjort eksempelvis Robben, Coman, Costa og Ribery så vigtige for Bayern de seneste 3 sæsoner.

På trods af alle disse opmærksomhedspunkter har jeg stadig City som favoritter til at tage mesterskabet. De lyseblå fra Manchester har på papiret pt. det bedste hold i ligaen, og tilstedeværelsen af Guardiola vil utvivlsomt løfte holdet et niveau eller to op. Mandskabet har formodentligt brug for en tilvænningsperiode, indtil Guardiola har fået dem til at spille efter bogen, men her er de godt hjulpet på vej af et let startprogram, der giver dem mulighed for gode resultater uden at spille 100% op til niveau.

Nøglespillere:

Trioen Sergio Aguero, Kevin De Bruyne og David Silva må betegnes som City’s nøglespillere rent angrebsmæssigt. Kan forsvarsgeneralen Vincent Kompany holde sig skadesfri er han også én af de mest indflydelsesrige spillere for The Sky Blues.

Spåkuglen: 1

Spiltanker:

Bookmakerne har ligesom jeg City som favoritter til den kommende Premier League-sæson med odds i omegnen af 3,5 (fx Bet365*). Jeg synes, at dette er en smule for lavt givet de mange usikkerheder, der knytter sig til City’s sæson, og jeg finder ingen værdi i oddset.

Manchester United

Sidste sæson:

Overordnet set skuffede Manchester United og manager Louis Van Gaal i stor stil. Holdet røg tidligt ud i Champions League, det forjættede land ”top-4” blev ikke opnået, og kun en flot FA Cup-sejr gav klubbens fans lidt at glæde sig over. Spillet var generelt gabende kedeligt og holdet satte en klubrekord for færrest antal mål i Premier League-sammenhæng med sølle 49 mål.

Louis Van Gaal var uheldig med antallet af skader til nøglespillere, men samtidigt gav det ham også mulighed for at afprøve nogle af klubbens yngste talenter – og særligt 18-årige Marcus Rashford imponerede med 8 mål i 18 kampe. Holdets store profil – foruden målmand David De Gea – blev 20-årige Anthony Martial, der endte som klubbens topscorer med 17 mål.

Marcus Rashford scorer under 11,5 mål: Odds 1,7 hos Betsafe

Den 18-årige englænder er muligvis den mest interessante teenager i Premier League i den nye sæson, men han må efter al sandsynlighed starte langt de fleste kampe på bænken. Mourinho, der kun spiller med én angriber, har Zlatan som nr 1, og dette ændrer sig næppe - medmindre den store svensker får en skade, hvilket kan ændre spillets værdi. Rashford vil nok få de fleste muligheder på de offensive kanter, hvor han ikke er nær så målfarlig (han scorede 5 PL-mål i 11 kampe i forrige sæson - alle som spidsangriber).

Kommende sæson:

Ud er gået idealisten Louis Van Gaal og ind er kommet pragmatikeren Jose Mourinho. Den 53-årige portugisiske manager, der er én af de mest vindende gennem tiderne, har overtaget den post, han efter sigende har haft øverst på ønskelisten i flere år. Mange mener, at dette er et ”match made in heaven”, men spørgsmålet er, om klubben Manchester United og manageren Jose Mourinho er i stand til at mødes på midten ift. spillestil, brugen af ungdomsspillere og adfærd udadtil.

Ikke desto mindre er Mourinho startet godt ud og har købt glimrende ind. Særligt Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan er klare forstærkninger til holdet, mens den unge midterforsvarer Eric Bailly også ser spændende ud. Desuden ser det ud til, at Paul Pogba vender tilbage til Old Trafford, hvilket unægtelig vil gøre United-mandskabet markant bedre end i forrige sæson.

Mourinho’s fordel – i modsætning til fx Conte og Guardiola – er, at han kender Premier League ud og ind og har vundet den flere gange. Han har endnu ikke fået bygget sit eget mandskab op, men han er formentlig godt på vej, og jeg tror, at Mourinho kan få United op på et helt andet niveau, end Van Gaal var i stand til. Imidlertid tror jeg ikke, at det sker i første sæson – men sandsynligheden er bestemt til stede.

Nøglespillere:

David De Gea er muligvis verdens bedste målmand, og den unge spanier har været klubbens bedste i de seneste 3 sæsoner. Foruden David De Gea er der store forventninger til Anthony Martial, der havde en fantastisk debutsæson. På trods af et lavt-scorende United-mandskab lykkedes det den unge franskmand at nette 17 gange, og han ligner en fremtidig verdensklassespiller.

Sidst, men ikke mindst, er det svært at komme udenom nytilkomne Zlatan Ibrahimovic. Svenskeren fylder 35 år i den kommende sæson, men på trods af hans høje alder scorede han alligevel imponerende 50 mål i 51 kampe for PSG i forrige sæson. Kan han score 20-25 mål for ”The Red Devils”, har klubben utvivlsomt gjort et scoop af de større.

Spåkuglen: 2

Manchester United vinder mesterskabet: Odds 4,5 hos Tipico

Spiltanker: Bet365* giver også odds 4,5, hvilket umiddelbart er godkendt. Jeg tror, at United har tætter på 25 end 20 procents vinderchance, og derfor finder jeg værdi. Bemærk dog, at en del afhænger af starten, for hvis Mourinho starter godt ud, som han har for vane at gøre, vil holdet tanke selvtillid og finde tiltro til Mourinho, hvilket kan blive afgørende for resten af sæsonen. Sker det modsatte, har jeg meget svært ved at se United blive mestre.

Middlesbrough

Sidste sæson:

Holdet, der i 00’erne var en fast bestanddel af Premier League, fik kæmpet sig tilbage efter en snert 2. plads i Championship, hvor de lige akkurat sluttede foran Brighton & Hove Albion qua en bedre målscore. ”The Boro”, der tidligere har haft stjerner som Brian Clough, Gareth Southgate og Juninho på holdkortet, lå skiftevis på 1. og 2. pladsen i løbet af forvejen, men blev til sidst overhalet indenom af Burnley, der sluttede stærkt af.

Kommende sæson:

Middlesbrough har været enormt aktive på transfermarkedet, hvor de bl.a. har forstærket sig med danske Viktor Fischer (offensiv midt), spanske Alvaro Negredo (angriber) og colombianeren Bernardo Espinosa (midterforsvar). I manager Aitor Karanka har Middlesbrough desuden en meget interessant profil.

Karanka, der var Jose Mourinho’s assistent i Real Madrid, er ligesom sin mentor ekstremt detaljeorienteret og han er ikke synderligt interesseret i at være boldbesiddende. Derimod er han interesseret i et højt genpres, og hans Middlesbrough-hold har hidtil været gode på kontra, hvor de har fart på kanterne. Boro var desuden det hold, der lukkede færrest mål ind i Championship i forrige sæson.

Nøglespillere:

Én af de primære årsager til den skarpe defensiv i 2015-2016-sæsonen var Daniel Ayala. Den 25-årige spanier, der tidligere har været i Liverpool, var en klippe i midterforsvaret, der kun lukkede 31 mål ind i 46 kampe. Foruden Ayala er Premier League-rutinerede Steward Downing vigtig for holdet, og slutteligt må det siges, at Gaston Ramirez havde en fremragende halv sæson for klubben, da han kom til fra Southampton i januar-vinduet. Kan han holde niveau i Premier League, bliver han utvivlsomt en nøglespiller.

Spåkuglen:

16-17

Middlesbrough ender over Sunderland: Odds 2,25 hos Bet365*

Spiltanker: Jeg synes, at Middlesbrough ligner et hold, der kan overleve i Premier League. Et H2H-spil på, at Middlesbrough ender over Sunderland ser derfor ganske interessant ud. Alternativt Middlesbrough som bedste oprykker – odds 2 ligeledes på Bet365*. Værdi?

Southampton

Sidste sæson:

Sæsonen startede skidt ud for ”The Saints”, der kun opnåede 1 sejr i de første 6 kampe. Ja, faktisk lå holdet helt nede på en 13. plads midtvejs i ligaen, men en fantastisk anden halvdel, der bl.a. inkluderede 12 sejre i 18 kampe, fik til sidst Ronald Koeman’s mandskab op på en 6. plads lige foran West Ham og Liverpool.

Tabet af de to profilerne Nathaniel Clyne og Morgan Schneiderlin til hhv. Liverpool og Manchester United, var tydeligt i starten af sæsonen, men stille og roligt fik nyindkøb som Virgil van Dijk, Jordy Clasie og Cédric Soares spillet sig varme, og Sadio Mane besluttede sig igen for at ville spille fodbold, hvilket var medvirkende årsager til Saints’ skarpe sæsonafslutning.

London-klubben blev slået hurtigt ud af cup-turneringerne, og også i Europa League var de skuffende og blev slået ud af FC Midtjylland i kvalifikationen.

Lynhurtige Sadio Mane blev topscorer med 15 mål i alle turneringer.

Kommende sæson:

Den succesfulde træner Ronald Koeman er skiftet til Everton, og ind er i stedet kommet den næsten ligeså succesfulde Claude Puel, der fik Nice på en flot 4. plads i Ligue 1. Puel, der er kendt for at være særlig god med unge spillere, har tidligere vundet det franske mesterskab med Monaco og fik Lyon i Champions League-semifinalen i 2010.

Puel, der på lige fod med Koeman spiller 4-2-3-1, ligner et fornuftigt valg for The Saints, men igen i år får holdet det formentlig svært fra start af, indtil spillerne har vænnet sig til træneren og til at undvære holdets to topscorer fra forrige sæson – Sadio Mane og Graziano Pelle.

Fra dansk side kan vi glæde os over, at Pierre-Emile Højbjerg er kommet til (måske som erstatning for Victor Wanyama, der er skiftet til Spurs), men selvom Nathan Redmond er en fin – om end mindre potent – erstatning for Sadio Mane, mangler holdet pt. en ordentlig angriber. Shane Long er en fornuftig spydspids, men han er slet ikke god nok for et hold, der aspirerer til at komme endnu højere op end 6. pladsen.

Nøglespillere:

Sidste års nyindkøbte Virgil Van Dijk endte med at blive én af holdets bedste, og den unge hollænder var bundsolid i midterforsvaret. Derudover viste Fraser Forster, da han kom tilbage efter en langvarig skade i forrige sæson, at han er en fremragende målmand, og Forster præsterede indtil flere clean sheets i andet halvår af sæsonen.

Spåkuglen: 10

Spiltanker:

Man kan på eksempelvis Scandic få odds 150 på Southampton til at vinde Premier League. Er dette for højt eller for lavt? Det er for mig umuligt at sige, fordi en halv procent fra eller til gør en markant forskel. Værdien er der formentlig, men sandsynligheden er meget lille – nok for lille til de fleste spilleres tålmodighed.

Til gengæld kan man få odds 4,5 på både Bet365* og Tipico for en top-6 placering til Southampton. Dette finder jeg for lavt taget trænerskiftet og afgangen af nøglespillere i betragtning.

Stoke

Sidste sæson:

Manager Mark Hughes havde en fin sæson i Stoke, der lige akkurat endte i den bedste halvdel af tabellen (nr. 9). Sæsonen startede skidt ud med ingen sejr i de første 6 kampe, men derefter fik holdet bedre styr på tingene. Særligt på hjemmebanen Britannia Stadium fik The Potters en del skalpe – bl.a. med sejre over begge Manchester-hold, Chelsea og West Ham.

Hughes og Co. nåede semifinalen i League Cuppen, hvor det blev til et smalt nederlag til Liverpool efter straffesparkskonkurrence.

Holdets topscorer blev hard-hitteren Marko Arnautovic, der endte med 11 kasser.

Kommende sæson:

Mark Hughes og ”The Potters” leverer generelt til et forventet niveau – hverken mere eller mindre. Jeg tror ligeledes, at 2016-2017-sæsonen ender med en midterplacering og muligvis en placering, der er en smule ringere end i fjord. Holdet er indtil videre kun blevet forstærket med Liverpool’s Joe Allen, der dog må siges at være et fornuftigt købt.

Nøglespillere:

Den fysisk stærke kantspiller Marko Arnautovic var sit holds helt store stjerne i forrige sæson, hvor østrigeren særligt viste sine kvaliteter i de sværeste kampe (bl.a. scorede han samlet 4 mål imod Chelsea, Manchester United, Manchester City på Britannia Stadium). Foruden Arnautovic er anfører Ryan Shawcross en vigtig brik i midterforsvaret.

Spåkuglen: 10-11

Spiltanker:

Bet365* giver odds 3 på, at Stoke ender i den øverste halvdel – dvs. nr. 10 eller bedre. Umiddelbart er det en anelse for lidt, men spillet kunne godt gå hen og blive mere interessant, hvis særligt angrebet bliver forstærket.

Sunderland

Sidste sæson:

Det startede skidt ud for daværende manager Dick Advocaat og hans Sunderland-mandskab, der ikke vandt i sæsonens første 8 kampe. Det betød, at Advocaat gik af i starten af oktober, og ind kom velkendte Sam Allardyce.

Den aldrende manager, der tidligere havde trænet klubber som Newcastle, Blackburn og West Ham, fik vendt skuden en smule, men først efter nytår begyndte det for alvor at gå godt for ”The Black Cats”, der kun tabte 4 af de sidste 19 kampe. Blandt hovedårsagerne til denne udvikling var formentlig januar-tilgangen af midtbanespilleren Wahbi Khazri fra Bordeaux samt forsvarsspillerne Jan Kirchhoff og Lamine Koné fra hhv. Bundesligaen og Ligue 1. Alle tre spillere bed sig fast i startopstillingen og havde en klar positiv effekt for holdet.

En anden hovedårsag til den positive udvikling var Premier League-rutinerede Jermain Defoe, der scorede 15 mål i ligaen – næsten 1/3 af sit holds total.

Kommende sæson:

Trænersvingdøren fortsætter i Sunderland, der allerede igen har taget afsked med Sam Allardyce, der skal overtage tjansen for det engelske landshold. Ind er kommet David Moyes, der har haft en tumultarisk trænerkarriere siden Everton-tiden. Et mislykket ophold i først Manchester United og derefter Real Sociedad har gjort de sidste 3 år mindre mindeværdige for den 53-årige skotte.

Sunderland sluttede godt af i sidste sæson, og endnu engang lykkedes det dem at undgå nedrykning. Tilgangen af Moyes er umiddelbart fin, hvis hans selvtillid stadig eksisterer et sted derinde – han har trods alt trænet klubber på et noget højere niveau – men jeg synes bare ikke, at truppen er til det. Pt. er mandskabet slet ikke blevet forstærket, og jeg har svært ved at se, hvordan de kan undgå at skulle ud i endnu en hård nedrykningskamp i år.

Nøglespillere:

Den lynhurtige angriber Jermain Defoe blev sit holds klare topscorer i sidste sæson med 18 mål i alle turneringer. Foruden Defoe er også Yann M’Villa særdeles vigtig for holdet. Den 26-årige franskmand missede kun én kamp i forrige sæson og var én af holdets mest konsistent

Spåkuglen: 17-18

Sunderland rykker ned: Odds 3,5 hos Bet365*

Spiltanker: Bet365* giver odds 3,5 på, at Sunderland rykker ned, hvilket ser interessant ud. I de sidste 4 sæsoner har klubben fået mellem 38 og 39 point, men har alligevel overlevet via vanvittige afslutninger i de sidste spillerunder. Kan de blive ved, eller ender det i år? Hvis man som jeg vurderer, at de ville rykke ned 1 ud af 3 gange i den kommende Premier League-sæson, er der værdi i oddset fra Bet365*. 

Swansea

Sidste sæson:

Da den mere eller mindre ukendte manager Francesco Guidolin overtog Swansea d. 18. januar, lå holdet kun 2 point over nedrykningsstregen. Ud var allerede røget Garry Monk, der ved sin fyring d. 9. december kun havde mønstret sølle 3 sejre (to af disse lå i august). Guidolin fik dog ændret tingenes tilstand en smule, og da sæsonen var færdig, lå ”The Swans” på en 12. plads.

Nyindkøbte Andre Ayew scorede 12 mål og blev holdets topscorer – skarpt efterfulgt af Gylfi Sigurdsson med 11 kasser.

Kommende sæson:

Swansea er et svært hold at vurdere frem imod den kommende sæson. Den relativt nyudnævnte træner Guidolin så ud til at gøre en forskel for Swans i foråret, men stikprøven er relativt lille, og hvorvidt han reelt har en effekt på holdet eller ej er på nuværende tidspunkt tvivlsomt.

Waliserne har ikke forstærket sig væsentligt i transfervinduet, hvor kun købet af Leroy Fer, som de lånte i januar-vinduet, ligner et bud til startopstillingen. Med andre ord ser holdet pt. ikke stærkere ud i forrige sæson, hvor de havde alvorlige problemer. Jeg tror derfor, at de ender på ca. samme position i den kommende sæson.

Nøglespillere:

Andre Ayew er klart holdets farligste angriber – særligt efter afgangen af Bafetimbi Gomis til Marseille. Derudover er islandske Gylfi Sigurdsson et mareridt på sine gode dage, og i anden halvdel af forrige sæson scorede han hele 9 mål. Endelig bør forsvarsgeneralen Ashley Williams også nævnes. Den 31-årige waliser er holdets anfører og rygrad, og uden ham er forsvaret mildest talt en smule skrøbeligt.

Spåkuglen: 12-13

Spiltanker:

Markedet vurderer også Swansea til at ende ca. dér, hvor de befandt sig efter runde 38 i forrige sæson. Bl.a. NordicBet* giver odds 5 på, at klubben rykker ned, hvilket efter min vurdering er for lavt sat.

Tottenham

Sidste sæson:

Manager Mauricio Pochettino forbedrede sit i forvejen glimrende omdømme, da han guidede Spurs til en 3. plads med 70 point – 6 point flere end i 2014/2015 og med ligaens bedste måldifference.

Længe var London-klubben faktisk det eneste mandskab, der kunne true Leicester på førstepladsen, men ingen sejre i de sidste 4 kampe betød, at Pochettino og Co. måtte se sig overhale af ærkerivalerne Arsenal efter sidste spillerunde. Ikke desto mindre var Spurs én af sæsonens mest positive oplevelser, og rent spilmæssigt var klubben længe det mest underholdende i ligaen.

Topscorer blev engelske Harry Kane, der dermed fik cementeret sin status som én af de hotteste angrebsstjerner i verden.

Kommende sæson:

”Lily Whites” går umiddelbart sæsonen i møde endnu stærkere, end de forlod den forrige. De har ikke mistet nogen af deres bærende spillere, de har købt både midtbanekæmpen Victor Wanyama fra Southampton og det hollandske angrebstalent Vincent Janssen fra AZ Alkmaar, og deres mange unge spillere er blevet en sæson rigere og mere erfarne.

Hvorvidt dette også udmønter sig i en bedre placering er svært at sige, men jeg synes, at Spurs ser særdeles spændende ud. Med Janssen (der i 2016 vandt ”Johan Cruyff Trophy” for årets talent) har holdet fået et alternativ til Kane, der har været meget alene i angrebet, og med Wanyama har midtbanen fået endnu mere stål og styrke, hvilket gavner defensiven.

Hvis Spurs kan fortsætte den positive udvikling, er der interessante ting i vente for de hvidblusede fra London – om end de muligvis må tage til takke med en plads udenfor Champions League-kvalifikationen.

Nøglespillere:

23-årige Harry Kane har scoret 59 mål i de seneste to sæsoner, og den unge englænder er sit holds farligste offensive våben. Han følges af danske Christian Eriksen, der lavede 6 mål og 13 assists i sidste års Premier League, og unge Dele Alli, der hævede 10 mål og 9 assists på kontoen. Alli er muligvis en tand for ung til at kunne kaldes nøglespiller, men han endte med at være det i fjord, som sæsonen skred frem.

Spåkuglen: 5

Spiltanker:

Jeg synes, at Spurs er en smule undervurderet af bookmakerne, der i gennemsnit vurderer holdet til at ende efter Liverpool. Jeg tror samtidigt, at holdet kommer til at klare sig nogenlunde som i sidste sæson rent pointmæssigt, men rent placeringsmæssigt rækker det næppe til en 3. plads, fordi særligt Manchester-klubberne ser noget stærkere ud end i sidste sæson. Derfor er odds 2,2 (Bet365*) på, at holdet ender med minimum 70 point, godkendt fra min side.

Watford

Sidste sæson:

”The Hornets” havde en flot sæson i den bedste engelske række, hvor nyoprykkerne endte på en 13. plads. Anført af særligt angrebsduoen Odion Ighalo og Troy Deeney endte Watford foran etablerede Premier League-klubber som West Bromwich og Crystal Palace, og klubben nåede desuden semifinalen i FA Cuppen, hvor det blev til et exit til netop Crystal Palace.

På trods af de flotte resultater måtte manager Quique Sanchez Flores tage afsked med klubben efter sidste spillerunde, fordi det kun var blevet til 2 sejre i sæsonens sidste 11 kampe.

Kommende sæson:

Ind i stedet for Flores er kommet Walter Mazzarri, der har trænet store italienske klubber som Napoli, Sampdoria og Inter. Mazzarri har dog udelukkende træner- og spillererfaring fra den italienske liga, og det bliver interessant at se, hvordan og hvor hurtigt han tilpasser sig engelsk fodbold.

Mandskabet er blevet forstærket markant på deres backs, hvor de har skrevet under med Juan Camilo Zúñiga fra Napoli og Brice Dja Djedje fra Marseille. Netop defensiven så svag ud foråret, hvor de lukkede 21 mål ind i de sidste 10 kampe, så indkøbene af Zúñiga og Djedje virker fornuftige.

Watford er i løbet af sommeren blevet kendt for at have afvist et bud på over DKK300 millioner for Troy Deeney, så noget tyder på, at de har store ambitioner. Imidlertid synes jeg ikke, at de har holdet til det, og jeg forudser, at klubben kommer til at kæmpe om at undgå nedrykning. Jeg tror, at de undgår det, men jeg har svært ved at se dem ende på en 13. plads, som de præsterede i forrige sæson.

Nøglespillere:

Duoen Deeney og Ighalo scorede til sammen 34 mål i forrige sæson, og det fysisk stærke makkerpar er to klare profiler på Watford’s holdkort. Desuden var målmand Heurelho Gomes særdeles vigtig i sidste sæson. Den aldrende målmand havde 11 clean sheets og var faktisk den målmand, der havde flest redninger i Premier League med 122.

Spåkuglen: 17-18

Spiltanker:

Markedet har Watford lige over nedrykningsstregen, hvilket jeg er enig i. Sportingbet udbyder odds 3 for Watford til at rykke ned, hvilket efter min mening er for lavt til at give værdi.

West Bromwich Albion

Sidste sæson:

Birmingham-klubben har efterhånden fået etableret sig i den bedste engelske række, og forrige sæson var 6. sæson i streg i Premier League for ”The Baggies”. Holdet havde en noget svingende sæson og nåede aldrig rigtig at få et ordentligt momentum. Imidlertid var Tony Pulis og Co. dog aldrig i fare for at rykke ned, og fraværet af den brændende platform var måske årsagen til, at sæsonafslutningen blev en pauver én af slagsen – ingen sejre i de sidste 8 kampe.

Holdets topscorer blev Salomon Rondon med 9 mål.

Kommende sæson:

Sidste år skrev jeg følgende: ”The Baggies er i min bog igen i den del af Premier League-feltet, der ikke for alvor er i fare for at rykke ned, men som heller ikke kommer til at gøre meget væsen af sig.”. Det samme gør sig stadig gældende. Mandskabet har masser af Premier League-erfaring, og det samme har manager Pulis, men der mangler særlig offensiv kvalitet for at klubben kan komme over og blande sig med den bedste halvdel af ligaen. Sidste år havde holdet fx 7 kampe uden ét eneste skud på mål, og kun miserable Aston Villa scorede færre mål end West Bromwich.

Dette er nok også årsagen til, at offensivspilleren Matt Phillips fra Queens Park Rangers er købt ind, og mon ikke der kommer flere inden vinduet afsluttes.

Nøglespillere:

De to tidligere United-spillere Darren Fletcher (midtbane) og Jonny Evans (forsvar) udgør en vigtig midterakse med masser af Premier League-erfaring fra højeste niveau. Evans var formentlig sit holds bedste spiller sidste år, og Baggies kan få hyr med at holde på ham i år.

Spåkuglen: 14

WBA får mindst 40 point: Odds 1,9 hos Bet365*

Spiltanker: Bookmakerne har West Bromwich til at ende blandt de øverste i den nederste halvdel, og jeg er ikke uenig heri. Jeg vurderer dem som et lidt sikre kort til at undgå nedrykning end flere af bookmakerne, men der er ikke store forskelle at hente. WBA har fået minimum 40 point i 5 af de seneste 6 år – og jeg finder svag værdi her.

West Ham United

Sidste sæson:

Det blev endnu en god sæson for ”The Hammers”, der sluttede på en 7. plads med 62 point – det højeste antal i klubbens historie (i Premier League). Den nyudnævnte manager Slaven Bilic byggede et særdeles stærkt mandskab op, der både kunne forsvare og angribe. Holdets 65 mål var 4. bedst i ligaen, og stjernen over dem alle var nyindkøbte Dimitri Payet, der scorede 9 mål og havde 12 assists i ligaen.

Kommende sæson:

Den flotte placering i fjord har betydet, at London-klubben skal spille om at komme i Europa League i den kommende sæson. Lykkedes det, vil det både være en fantastisk oplevelse for klubben og de mange fans, men det vil også være en svær situation, som spillerne ikke er vant til. Det vil kræve en større grad af rotation, og spørgsmålet er, om holdet er bredt nok til det?

Måske også derfor har Bilic allerede været rimelig aktiv på transfermarkedet, hvor han bl.a. har hentet den norske midtbanespiller Havard Nordtveit, der har masser af erfaring fra den tyske Bundesliga. Ind er også hentet Sofiane Feghouli, der har været fast mand i Valencia siden 2010. Den 26-årige offensivspiller har scoret 42 mål i 243 kampe for ”Los Che”.

West Ham går en spændende sæson i møde – og særligt hvis de kan holde på Dimitri Payet, der efter forrige sæson er blevet et meget varmt navn blandt de største klubber i Europa. Jeg tror dog, at Chelsea og Liverpool, der begge endte under West Ham i forrige sæson, vil overhale dem i år, og derfor spår jeg en 9. plads til The Hammers.

Nøglespillere:

Dimitri Payet, der ifølge Whoscored.com var den næstbedste spiller i Premier League sidste år, var en sand fornøjelse at følge, og den 29-årige franskmand er utvivlsomt holdets største profil. Foruden Payet er også tårnhøje Andy Carroll en vigtig angrebsbrik for Bilic, og slutteligt er Winston Reid holdets bedste forsvarsspiller.

Spåkuglen: 9

Spiltanker:

Jeg synes, at bookmakerne har ramt rigtigt med West Ham, der side om side med Everton vurderes til at snuppe 8./9. pladsen. Et interessant spil kunne dog være Dimitri Payet som holdets topscorer til odds 3,5 på Bet365*. Hvis Carroll kan holde sig skadefri, er han nok favorit til at tage titlen, men sagen er bare den, at den store englænder sjældent er i stand til dette, hvorfor Payet må vurderes som havende fornuftige chancer.