Kvindelandsholdets overraskende succes ved EM i fodbold har medført høje seertal, ligesom at der også har været stor spilinteresse på landskampene. Og selvom finalen mellem Holland - Danmark blev spillet samtidigt med det københavns derby mellem Brøndby - FCK, var omsætningen størst på landskampen.
Jo bedre det gik for kvindelandsholdet ved det netop overståede EM i fodbold i Holland, desto større spilinteresse trak det hos flere danske bookmakere, oplyser de til BetXpert.
"I takt med at det gik landsholdet bedre, steg omsætningen og antallet af aktive væddemål og brugere gevaldigt. Hvis vi tager et gennemsnit på de tre gruppekampe, og sammenligner det med kvartfinalen mod Tyskland, så var omsætningen 58 procent højere," fortæller Per Marxen, pressechef ved Unibet*.
Fra kvartfinalen til semifinalen mod Østrig steg omsætningen med 31 procent, mens den fra semifinalen til finalen steg med 38 procent hos Unibet*.
Samme tendens gør sig også gældende hos Danske Spil*, der melder om, at der blev spillet cirka fem gange så meget på finalen mellem Holland - Danmark som på danskernes første kamp mod Belgien.
Større end københavnsk derby
Kvindelandsholdets finale startede klokken 17 søndag, mens det københavnske derby mellem Brøndby - FCK startede klokken 18. Et uheldigt sammenfald mellem to store kamp i Danmark, men kvindelandsholdet trak større interesse hos både Unibet* og Danske Spil*.
Hos Danske Spil* blev der spillet mere end dobbelt så meget på EM-finalen, som der gjorde på Brøndby - FCK. Tidligere om søndagen var der Community Shield mellem Arsenal - Chelsea, og kvindelandsholdskampen omsætte for otte gange så meget som det engelske opgør.
"Hvis vi sammenligner finalen med derbyet, så har finalen 26 procent højere omsætningen, end derbyet har. Der er 13-14 procent flere aktive spillere på finalen," siger Per Marxen fra Unibet*.
Nordicbet* melder om en lidt lavere omsætningen på kvindekampen end på derbyet. Men der var stadig en markant omsætning på EM-finalen:
"Der var større omsætning blandt vores danske kunder end resten af verden på EM-finalen. Det er ret usædvanligt. Tilbagebetalingsprocenten var på cirka 85 i Danmark, men kigger vi på tværs af alle landemarkeder, så tabte vi faktisk penge på kampen. Det er selvfølgelig fordi, at de danske kunder har haft en tendens til at spille på danskerne," fortæller Thomas Holm, pressechef ved Nordicbet*, og henviser til, at Holland jo vandt finalen med 4-2.
Seertal slår herrelandsholdets
Jo større seerinteresse for en kamp, desto større spilinteresse, lyder det fra bookmakerne. Og kvindelandsholdets kamp blev set af rigtig mange danskere. Også af markant flere, end der normalt ser herrelandsholdets kampe.
DR skriver, at 1.469.000 seere så Danmark tabe EM-finalen med 4-2 til Holland, hvilket svarer til 82 procent af alle dem, der så tv søndag aften. Og det er det højeste antal seere til en fodboldkamp siden VM-finalen i 2014. Samtidigt er det den mest sete danske fodboldlandskamp siden 2012, hvor herrelandsholdet deltog ved EM i Polen og Ukraine.
EM-finalen havde også fleere seere end Champions League-finalen i maj mellem Real Madrid - Juventus.
Også semifinalen mod Østrig trak over en million seere. Helt præcist så gennemsnitligt 1.009.000 seere med, da Østrig blev ekspederet ud efter straffesparkskonkurrence. Det var på daværende tidspunkt 2017s mest sete fodboldkamp på dansk tv, men det ændrede finalen på.
Selvom seerinteressen har været større til kvindelandsholdets kampe ved EM-slutrunden sammenlignet med herrelandsholdet kvalifikationskampe, så er det stadig herrelandsholdet, der har størst omsætning på deres kampe, lyder det fra Unibet*.
"Finalen havde større omsætning end de to kampe, som det danske herrelandshold spillede mod Kazakhstan, mens de fire øvrige kvalifikationskampe havde både højere omsætning, flere væddemål og flere aktive brugere end kvindelandsholdets finale," siger Per Marxen.