En dansk pokerspiller er lige nu for retten - anklaget for ikke at have betalt skat af de gevinster han via nettet har vundet hos pokerrum uden for EU...
Bt.dk beretter, at tre millioner kroner er det beløb, som Carl Christian Hostrup-Pedersen skal betale tilbage, hvis han bliver kendt skyldig, ligesom der også kan vente en fængselsstraf på grund af størrelsen af beløbet.
Hostrup-Pedersen, som er blevet anmeldt af en anden pokerspiller, har erkendt, at han har tjent penge på at spille poker, men ikke hvor meget han har tjent, ligesom han indrømmer at have kendskab til, hvad der er skattepligtigt eller ej.
Hostrup-Pedersen forklarer også, at årsagen til, at han ikke har informeret skattevæsnet er, at fordi hans tab har været større end genvinsten, så har han ikke noget at indgive. Han har dog ingen dokumenter til at støtte sin sag, og anklageren fastholder, at det er den skattepligtige, bevisbyrden ligger på.