I går, d. 24. august, afviklede vi finalen i vores "VM liga" pokerturnering hos Winner Poker - en turnering der har kørt lige siden det var rigtig varmt, og der var vuvuzelaer og fodbold-VM i fjernsynet.
De 10 finalister placerede sig således på gårsdagens final table:
1. Roby
2. Kimbrokra
3. Jardemyrr
4. Playbird
5. NulleNar
6. Sspkrigeren
7. Born1994
8. JuugsIzzi
9. Lawrizze9T
10. ucantcatchme
Lad os først og fremmest give et stort bifald til alle finalisterne, for at kvalificere sig til finalen, via de 8 indledende runder. Vejen var lang og sej frem mod det endelige finale bord, og det krævede virkelig udholdenhed, talent og en god portion skrub at kæmpe sig til finalen.
Der er blevet vist poker på højt niveau, tillige med bad beats i hobetal, foruden masser af godt humør og gode grin ved den grønne filt. Alt i alt er det vores indtryk at ligaen har været en succes, hvilket alle deltagerne ikke mindst har bidraget til.
Selve finalen var en utrolig kort fornøjelse for BetXpert's egen Poker-Kim; han måtte forlade bordet som 1. mand på et - ifølge ham selv - setup/badbeat som han vurderer han statistisk set ville vinde 80% af gangene (Kim's AA tabte mod KK, hvor modstanderen på turn og river rejste sig fra de døde og endte med en usædvanlig flush)
Næste mand der forlod bordet var Lawrizze - som iøvrigt fortalte at hans kone spillede de første minutter af finalen, da de var på vej hjem i bilen. Om han skulle have ladet hende spille, kan vi jo kun gætte på, men da han selv kom til bordet, måtte han med AJ lade livet overfor Jardemyrrs AK.
De næste to der måtte forlade finalen var Juggs og Born1994, og så begyndte en hidtil knastør Kimbrokra at røre på sig. Først får han 2 mand med all in preflop; NulleNar der sidder med AQ og Sspkrigeren der sidder med 66. Kimbrokra selv sidder med KK. Flop AA3 giver NulleNar et komfortabelt lead med 85% chance for at tage potten hjem, men en 6'er på turn vender pludselig det hele på hovedet og giver Sspkrigeren 75% chance for at vinde. Kimbrokra, som nu er nede på 5% vinderchance, kan nu kun bruge en konge river - og får den! Han rammer dermed trips og smider hele to mand på porten i ét hug.
Playbird blev næste mand der forlod bordet, tilmed med den tvivlsomme ære at være aftenens "bubble boy", lige præcis udenfor pengene.
Finalens sidste 3 spillere Roby, Kimbrokra og Jardemyrr, spiller længe afventende, og lave steals og resteals på hinanden. Efter et par direkte mere eller mindre coinflip-dueller mellem Roby og Jardemyrr, hvor chiplead på meget kort tid skifter fra Jardemyrr til Roby, indfinder action sig for alvor.
Roby kalder med TJs et all in fra Jardemyrr, der vender AK. Roby rammer en T på bordet, og Jardemyrr må bukke af på en flot 3. plads.
Herfra var det som om pokerguderne holdt hånden over Roby, som også slutteligt vandt heads-up duellen mod Kimbrokra. I den sidste hånd ender de to herrer all in preflop med hhv 88 til Kimbrokra, og AQ til Roby. Ikke nok med at Roby fanger en dame på bordet, han fanger også to. Som man siger, går én pige sjældent i byen alene - og det holdt også stik i denne omgang, og gav således Roby sejren og $600, mens Kimbrokra på 2. pladsen vandt $300. Jardemyrr's 3. plads indløste $100.
Stort tillykke til de 3 vindere, og tak til alle der har deltaget i løbet af VM ligaen!
PS: Jeg glæder mig allerede til næste promotion - hvor jeg håber på jeg kan få revanche.