Det kan virke blasfemisk at bekende sig til Mammon netop Pinsedag, hvor Gud i sin tid sendte Helligånden til Jorden som afløser for himmelfarne Jesus. Men aftenens fiduser frister simpelthen over evne...

Håndboldekspert Carsten Iversen er BetXperts Dr. Frankenstein. Hans monsterlange analyser er grundige og indsigtsfulde - og sidder i øvrigt som oftest lige i skabet (tilbagebetalingen siger 105%). I dag har han kig på noget der ligner et klart fejlodds fra Centrebets side i kvalifikationskampen mellem Vrold/Skanderborg og Team Helsinge (kl. 19). Ifølge Carsten har Centrebet undervurderet det stærke hjemmehold fra Østjylland, der meget vel kan overraske mod de sjællandske favoritter: http://www.betxpert.com/ekspert/hb/#47839

Et fejlodds er der også i spansk fodbold, hvor Atlético de Madrid møder Betis kl. 19. Pinnacle giver 1,96 for Under 2,5 mål, hvilket er alt for meget, i betragtning af at hjemmeholdet dels har et rigtig godt forsvar, dels har akutte problemer med at score. Læs Martin Verwohlts analyse: http://www.betxpert.com/ekspert/spa1/#47771

Endelig skal vi til Argentina, hvor Jess Smergel-Krogh i går ramte flotte odds 3,35, da bundholdet Insitituto slog et Copa Libertadores-fikseret Boca Juniors-mandskab. I dag tager Jess derimod fat i en favorit, nemlig Argentinos Juniors der på hjemmebane bør slå et karantænesvækket hold fra Gimnasia La Plata (kl 20:30): http://www.betxpert.com/ekspert/arg/#47825