Det danske landshold kan se frem til en hård kamp mod Irland, mens Sverige også ser ud til at få det vanskeligt i Italien. Hvem indløser billet til VM 2018 i Rusland? Fodboldekspert Frank Pilantra har set på oddsene og kommer med spilforslag til de store playoff-kampe.
De medrejsende danske fans får nok vanskeligt ved at bryde igennem den grønne lydmur fra lægterne, hvor der vil være massiv opbakning til de irske spillere.
Den målløse kamp i Parken viste igen, at det er nemmere at forsvare end angribe. Det lykkedes Irland at holde organisationen og komme på plads i en kompakt defensiv uden de for alvor at komme under pres. Kampen i Parken blev præget af mange dueller midt på banen og ellers en byge af høje indlæg. Det viste sig, at Åge Hareides udvalgte ikke havde redskaberne til at overrumple velforberedte Irland.
Danmark gjorde det nu også relativt nemt for irerne med en række afleveringer uden adresse til en fronttrio med Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen og Pione Sisto, der ikke fandt sammenspillet og virkede til at løbe i tre forskellige retninger.
Læs også: Stor guide til VM i fodbold i Rusland.
Defensiv opvisning i Dublin
Vi skal ikke forvente, at Irland pludselig kaster alle mand frem i en offensiv satsning for at snuppe VM-pladsen. Det har de ganske ikke spillermaterialet til, men irerne vil sandsynligvis være tålmodige og forsøge at kontrollere kampen.
Førsteprioritet for den irske landstræner Martin O´Neill må være igen at få etablere en solid defensiv og arbejde ud fra det udgangspunkt at sikre, at Danmark, og her er Irland primært bekymret for Christian Eriksen, ikke får lov til at komme til chancer.
Bookmakerne forventer et meget lige opgør, men det kan være danskernes chance, at Irland trods alt må forlade skyttegraven foran eget mål og forsøge sig med flere folk frem i offensiven.
Tirsdag den 14. november 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Over 2,5 mål | 2,60 |
Åge Hareide kan forsøge at kopiere den irske taktik med en massiv defensiv og så satse på at kunne slå til på standardsituationerne og ellers forsøge at komme afsted i kontra-angreb.
Irland - Danmark: Begge Hold Scorer Nej til odds 1,70 hos Bet365*
Vi kan forvente nogenlunde samme kampbillede som i Parken. Ingen af holdene tør investere nok i offensiven til for alvor at åbne kampen op.Irland vil naturligvis være mere målsøgende på hjemmebanen, men den danske defensiv burde kunne tæmme de middelmådige irske angribere, mens vi må krydse fingre for at Kasper Schmeichel ordner resten.
Som optakten til disse playoff-opgør har vi fra flere sider hørt udtryk som disciplineret indsats, kontrolleret offensiv og defensiv organisation. En tidlig scoring kan ændre kampen, men ellers er der udsigt til en endnu taktisk låst kamp, som sagtens igen kunne ende 0-0 og dermed sende afgørelsen ud i forlænget spilletid.
Selvom Irland kan være mest tilfredse med det uafgjorte resultat i første kampe, så er Danmark stadig favoritter til at kvalificere sig til VM-slutrunden.
Kvalificerer sig til VM-slutrunden: |
Bedste odds | Bookmaker |
Danmark | 1,70 | |
Irland | 2,20 |
Læs VM 2018 kampprogram her og se alle sendetiderne for de 64 kampe under slutrunden.
Ingen svenske mål på San Siro
Italien kom ind til første playoff-kamp med stor selvtillid og virkede sikre på, at de nok skulle ordne Sverige i playoff-kampene.
Men med indskiftede Jakob Johansson som matchvinder hentede Sverige en fortjent 1-0 sejr over Italien hjemme på Friends Arena i Stockholm. Sverige spillede friskt til og fik dygtigt lukket ned for de italienske angribere og styrede store dele af kampen.
Men er den ene scoring nok til at sende Sverige til VM, eller vil Italien i dette returmøde være dem, der sætter fart på opgøret og komme stormende fra først fløjt?
Bookmakerne har Italien som store favoritter til at vinde kampen, da man kan hente odds 7,50 for endnu en sejr til Sverige. Det vurderes dog som helt åbent, hvem der løber med VM-billetterne, og det kan blive en ultraspændende aften i Milano.
Mandag den 13. november 2017 kl. 20:45 (Se MatchCenter)
Under 2,5 mål | 1,63 |
Se ekspertanalyse fra Jens Bøye til opgøret her.
Italien holder målet rent til odds 1,83 hos Bet365*
Italien skal selvfølgelig frem og presse svenskerne for at komme tilbage i VM-varmen efter det frysende kolde 0-1 nederlag i første opgør. Det kan blotte det italienske forsvar, men de taktisk kloge italienere skal samtidig holde balancen og ikke tillade, at Sverige får det vigtige udebanemål.
Det svenske kollektiv kommer til San Siro for at underholde. Derimod vil fokus være på at bremse de italienske favoritter, og selv hvis det skulle lykkes Italien at komme foran med 1-0, vil det næppe få Sverige til at satse offensivt.
Italien er stærke på hjemmebane, hvor de blot har indkasseret 1 mål i de seneste 6 hjemmekampe; 5-1-0 (20-1).
Hold øje med vores ekspertpanel for yderligere spilforslag til VM playoff-kampene.