Superstjernen Cristiano Ronaldo vender tilbage til Old Trafford, når den italienske storklub Juventus besøger Manchester United. Fodboldekspert Frank Pilantra leverer her odds-oversigt og spilforslag til CL-storkampene i denne 3. runde af gruppespillet.

De færreste tror vel længere på, at kriseramte Real Madrid kan bevare deres position øverst på den eftertragtede Champions League-trone, men hvem skal vi så holde ekstra godt øje med denne gang?

Er det mon Manchester Citys tur til at løfte det store trofæ, eller skal vi kigge mod ambitiøse PSG for at finde den næste CL-vinder?

Vi kan måske finde nogle af svarene i denne grupperunde.

Læs eksperternes spilforslag på årets Champions league

 ​​​​

Fyringstruede Mourinho jagter point på Drømmenes Teater

Efter massive indkøb er Juventus med fremme i favoritfeltet til at vinde Champions League, men der ikke er de store forventninger til José Mourinhos Manchester United.

Mens Juventus fører den italienske liga i sikker stil, så har Manchester United svært ved at følge med topholdene i Premier League. Der er maksimalt pres på Mourinho, og episoden efter Chelsea-kampen har ikke stoppet rygterne om fyring.

Det er et nøgleopgør i Gruppe H, da Juventus har indledt gruppespillet med to sikre sejre, mens Manchester United er på andenpladsen og står med fire point for deres to første CL-kampe.

Bookmakerne har da også peget på Juventus som favoritter til at snuppe sejren på Old Trafford.

Manchester United - Juventus

Man United-Juventus X til odds 3,40 hos Betfair Sportsbook

Der vil være stor fokus på Cristiano Ronaldo, der spillede seks succesfulde sæsoner i Manchester United-trøjen under Alex Ferguson.

Resultatorienterede José Mourinho må have respekt for dette stjernebesatte Juventus-mandskab, og umiddelbart kunne det godt ligne, at begge lejre vil være tilfredse med en pointdeling.

Begge hold har profilerne til at snuppe alle tre point, men det kan meget vel blive en taktisk låst kamp, hvor hverken United eller Juventus tør satse offensivt.

PSG er storfavoritter på Parc des Princes

Det er lidt af et superhold, som den tyske træner Thomas Tuchel har fået sat sammen i PSG. Efter 10 spillerunder i den franske Ligue 1 står PSG med 30 point og en fantastisk samlet målscore på 37:6.

Det var også ganske overbevisende, da PSG tog en knusende 6-1 sejr over Røde Stjerne. Men kan Napoli bremse PSG-stjernerne?

PSG - SSC Napoli



Det er fortsat tæt i Gruppe C, hvor Napoli fører gruppen med fire point efter de besejrede Liverpool med 1-0 i seneste runde. Liverpool og PSG er dog lige i hælene på italienerne, da begge har tre point, og så har vi Røde Stjerne på sidstepladsen med et point.

PSG-Napoli 1 til odds 1,47 hos Betfair Sportsbook

Sejrsvante PSG har et gear eller to mere end Napoli, og det må forventes, at den erfarne træner Carlo Ancelotti vil have fokus på defensiven mod angrebsivrige PSG, der scorer mål på samlebånd for tiden.

Kan Barcelona klare sig uden Lionel Messi?

Barcelona og Inter har lagt stærkt fra land og står begge med seks point efter de to første spillerunder i gruppespillet, mens hverken Tottenham eller PSV har fået point.

Lionel Messi har igen vist et enormt højt niveau i denne sæson med fem mål i sejrene over PSV og Tottenham. Den lille argentiner har båret Barcelona til førstepladsen med syv mål i La Liga, men Messi er meldt skadet, og weekendens El Clasico-brag mod Real Madrid kan tage fokus fra dette opgør mod Inter.

Barcelona - Inter

Efter en ustabil sæsonstart er Inter nu for alvor kommet på sejrskurs og har vundet syv kampe i træk, efter Mauro Icardi blev matchvinder i 1-0-sejren i søndagens derby-opgør mod Milan.

Barcelona er naturligvis storfavoritter på Nou Camp, hvor der nu bliver lagt et større ansvar på især brasilianske Philippe Coutinho, der skal træde i karakter som playmaker mod hans tidligere klub.

Gå ikke glip af Champions league kampene - Se kampprogram her

Dortmund nedbryder Atlético-forsvarsmur

Der er lagt op til en spændende topkamp i Gruppe A mellem succesfulde Dortmund og det defensive Atlético Madrid-mandskab under ledelse af træner Diego Simeone.

Dortmund er fortsat ubesejrede i denne sæson og har udnyttet formkrisen hos rivalerne Bayern München til at erobre førstepladsen i Bundesligaen.

Atlético Madrid har offensive problemer, da Antoine Griezmann ikke har kunnet finde formen efter VM-triumfen. Det er derudover heller ikke lykkes at få gang i hverken Diego Costa eller den nyankomne kroat Nikola Kalinic.

Så efter de ni første spillerunder i den spanske La Liga har Atlético Madrid samlet 16 point og har kun scoret 10 mål.

Borussia Dortmund - Atletico Madrid

Både Dortmund og Atlético Madrid har seks point og burde begge gå videre fra gruppespillet, da hverken Monaco eller Club Brugge ser ud til at kunne indhente de to førerhold.

Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu

Dortmund - Atlético Madrid 1 til odds 2,50 hos Nordicbet

Med forstærkninger som Paco Alcácer, Abdou Diallo, Axel Witsel samt danskerne Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen kan Dortmund bygge videre på deres gode form og bringe sig alene i front i gruppen med en hjemmesejr over Atlético Madrid.

Dortmund vil sandsynligvis tage initiativet i kampen, mens Atlético Madrid vil stå med en massiv defensiv. Det kan blive en tæt kamp, og Atlético Madrid har flere stjernespillere, der kan afgøre kampen på egen hånd.

Hold øje med vores ekspertpanel for analyser til Champions League-kampene.