Vi kan få masser af spænding i Amsterdam, hvor Tottenham bliver undervurderet af bookmakerne, men nok ikke ret mange mål. Det forventer fodboldekspert Frank Pilantra, der giver spilforslag og oddsoverblik over Champions League-semifinalerne.

Favoritdræberne Ajax Amsterdam med Lasse Schöne og Kasper Dolberg i truppen står med et godt udgangspunkt i returkampen i egen hule, da hollænderne forlod London med en 1-0-triumf over Christian Eriksens Tottenham.

Kan Tottenham mon overraske i denne afgørende semifinale?

Premier League-ekspert: Tottenham besejrer Ajax

Det er næsten blevet tragikomisk, at Tottenham gang på gang viser en enestående evne til at være storleverandør i skuffelser, så snart der er forventninger til London-klubben. Den engelske presse har da kaldt dette fænomen med at snuble på målstregen for at være "Spursy".

Og Tottenham kommer vel næppe tættere på at booke billet Champions League-finale end i år. Efter at have elimineret Pep Guardiolas Manchester City i kvartfinalerne, kunne Christian Eriksen og Spurs-kammeraterne se frem til at skulle op imod hollandske Ajax Amsterdam.

Men med bomberen Harry Kane på skadeslisten og sydkoreanske Son Heung-Min i karantæne kunne Tottenham ikke finde vejen til netmaskerne på deres ellers imponerende nye stadion i den første semifinale.

Det udnyttede Ajax til igen at træde til i rollen som favoritdræber, og med Donny van de Beek som matchvinder kunne Ajax tage et glimrende udgangspunkt til returkampen med 1-0-sejren.

Ajax er storfavoritter til at tage finalebilletterne, men vores Premier League-ekspert Thomas Schyth forventer, at vi kan få spænding på Johan Cruijff ArenA og værdien er på en sejr til Tottenham.

Ajax - Tottenham 2 til odds 3,40 hos Bet365 (nu odds 3,50)

Det var et tæt opgør i første semifinale, og kun sejr tæller for Tottenham, der kommer i en stærkere opstilling denne gang med både Son Heung-Min tilbage fra karantæne og midtbaneprofilen Moussa Sissoko klar til at træde ind i startopstillingen.
Læs ekspertanalyse fra Thomas Schyth her.

Men kan Tottenham nu også virkelig få gang i offensiven uden Harry Kane?

Siden 3-4-triumfen på Etihad Stadium mod Manchester City har Tottenham spillet 5 kampe; tabt 4 kampe med 1-0 og kun scoret et enkelt mål (Cristian Eriksen i 1-0-sejren over Brighton).

Ajax har været meget velspillende og stolet på egne kvaliteter igennem hele Champion League-kampagnen. Ajax kommer fra en frisk 4-0-sejr i Cup-finalen over Willem II, og der må være ganske højt humør i Ajax-lejren. 

Ajax fører da også den hollandske liga med 80 point for deres 32 kampe og en vild målscore på 111:30.

Ajax - Tottenham

Specielt præstationen i seneste kamp mod Bournemouth må bekymre Spurs-manager Mauricio Pochettino. Selvom Tottenham var på jagt efter vigtige point til at sikre en Top 4-plads, så nedsmeltede Spurs totalt, og både Son Heung-Min og argentinske Juan Foyth fik direkte rødt efter hjerneblødninger.

Det ligner ikke umiddelbart en Spurs-trup, der tror på, at de var på vej til at spille sig i CL-finalen.

Ajax-Tottenham: Under 3 mål Asian til odds 1,675 hos Bet365

Det kører altså ikke for Tottenham for tiden. De var virkelig effektive til at udnytte de personlige fejl mod Manchester City, men Ajax vil næppe være offensive. De skal nærmere holde fokus på at forsvare deres 1-0-føring og undgå at returkampen udvikler sig til en åben affære, hvor Tottenham får scoret vigtige udebanemål.

Hold øje med yderligere spilforslag til CL-semifinalerne fra vores ekspertpanel.

Liverpools finaledrømme bliver slukket på Anfield

Sidste år var det Real Madrid og Cristiano Ronaldo, der forhindrede Liverpool-tropperne i at løfte det store Champions League-trofæ, og denne gang ser det ud til, at der igen er en spansk stopklods for Jürgen Klopps mandskab.

Liverpool spillede ellers frisk til og virkede ikke skræmt over opgaven med at møde selveste Barcelona på Nou Camp. De havde også fortjent mere end måltavlen viste, men defensiven med Virgil van Dijk kunne ikke bremse Luis Suarez og Lionel Messi, der så snuppede en 3-0-sejr.

Der skal vist et større fodboldmirakel til, hvis Liverpool skal kvalificere sig til finalen, men vi så sidste år, hvordan det lykkedes Roma at eliminere Barcelona med en forrygende 3-0-sejr i returkampen i CL-kvartfinalerne.

Premier League-topscoreren Mohamed Salah udgik med en skade i weekendens 3-2-kamp mod Newcastle og er tvivlsom, mens den brasilianske angriber Roberto Firmino må melde fra med en skade.

Liverpool - Barcelona

Barcelona kommer til Anfield med selvtillid. De har sikret sig det spanske mesterskab og kunne stille med reserveholdet i seneste kamp.

Liverpool - Barcelona: Uafgjort til odds 4 hos Nordicbet

Liverpool har kørt hårdt på med afgørende kampe i Premier League i intenst parløb med Manchester City. Det har tæret på de bærende spillere, og uden Firmino og måske også Salah kan Liverpool mangler power til at åbne Barca-defensiven.

Det kan blive et opgør, hvor Liverpool-spillerne kommer til at løbe forgæves efter bolden, mens de rutinerede Barcelona-spillere tager tid af kampuret med den klassiske finte med at forsvarer ved at holde gang i kombinationerne i egne rækker.
Barcelona kan vælge at stille med både Sergio Busquets og Arturo Vidal fra start for at dominere midtbanen og lukke ned for Liverpools hurtige offensive profiler.


Alternativt spil:
Ciffertip 1-1 til odds 7,50 hos Bet365, hvor indskud betales tilbage ved 0-0.

Under 3 mål asian til odds 1,95 hos Bet365
Liverpool skal naturligvis jagte sensationen, og Klopp vil sikkert forsøge at ryste Barcelona med et offensivt stormløb fra første fløjt. Men Barcelona virker solide under Valverde, og spillerne har været i rundt i Champions League-manegen masser af gange, og de burde være forberedt til at stoppe Liverpool-stjernerne.
Har Liverpool benzin nok i tanken til at sætte Barcelona under pres?