Vi er nået til kvartfinalerne i det spændende Champions League-slutspil, hvor vi især skal holde øje med de engelske storhold, der tager en solid favoritværdighed. Atlético Madrid eliminerede Manchester United, men kan de også knække Manchester City, og hvordan vil Benfica dog bremse Liverpool-stjernerne?
Bookmakerne peger på Manchester City, Liverpool og Bayern München som favoritterne til at vinde Champions League-finalen den 28. maj på Stade de France, mens der ikke er den store tiltro til de øvrige Champions League-hold. Men vi kan sagtens få overraskelser, og det kan blive nogle tætte og intense kvartfinaler.
Her er taget et kig på de fire kvartfinaler, hvor der især er høje forventninger til braget på Stamford Bridge, hvor Chelsea tager imod Real Madrid.
Tæt kamp mellem Chelsea og Real Madrid
Set over de to ottendedelsfinaler så var franske Paris Saint-Germain vel bedste hold mod Real Madrid, der især ikke kunne holde styr på superstjernen Kylian Mbappé. Men Real Madrid slog til, da chancerne bød sig, og Karim Benzema skal ikke have have meget plads, før bolden er i netmaskerne.
De forsvarende Champions League-mestre er i hvert fald advaret, og træner Thomas Tuchel skal have samlet tropperne efter deres 1-4-nederlag til danskerklubben Brentford. Chelsea skal finde balancen mellem at gå efter et godt udgangspunkt og samtidig lukke ned for Benzema og den finurlige Vinícius Júnior.
Chelsea - Real Madrid
Chelsea - Real Madrid: X eller Chelsea med 1 mål til odds 1,83
Hvem vinder slaget om midtbanen? Chelsea kommer med N'Golo Kanté og Jorginho, mens erfarne Real Madrid stoler på Casemiro, Modric og Kroos. Det kan blive jævnbyrdigt, og selvom Chelsea nok vil tage initiativet, så har Real Madrid kvaliteterne til at spille lige op med London-klubben. Vi skal have kombineret to odds:Chelsea vinder med 1 mål: odds 3,75 hos Bet365*
Uafgjort: odds 3,58 hos Marathonbet*
Der er returkamp den 12. april i Madrid.
Marathonbet tilbyder 0 % margin på dette opgør:
Chelsea: odds 2,16
Uafgjort: odds 3,58
Real Madrid: odds 3,85
Bayern München har foden på speederen
Villarreal tog en 3-0-sejr i Torino og eliminerede dermed det italienske storhold Juventus i ottendedelsfinalerne. Kan det spanske mandskab igen slå til som favoritdræber, når Bayern München med målmaskinen Robert Lewandowski kommer på besøg på El Madrigal?
Der er markant stor forskel på disse to mandskaber. Bayern München har igen smadret enhver spænding i Bundesligaen, mens Villarreal har tabt deres seneste ligakampe og blot indtager 7.-pladsen i La Liga. Den klasseforskel bør også komme til udtryk i kvartfinalerne.
Villarreal - Bayern München
Villarreal - Bayern München: 2-tal til odds 1,62 hos Nordicbet*
Bayern München-toget ramte topfart mod RB Leipzig, og det tyske mandskab endte med en samlet sejr på 8-2 i ottendedelsfinalerne. De har scoret 30 mål i deres otte Champions League-kampe; trods svære gruppemodstandere som Benfica, Barcelona og Dynamo Kiev.
Alternativt spil: Robert Lewandowski - Over 1,5 skud indenfor målrammen til odds 1,75 hos Unibet*
Der er returopgør den 12. april i München.
Afviklede kampe:
Liverpool kommer stormende mod Benfica
Portugisiske Benfica overraskede i gruppespillet, hvor de tog en 3-0-sejr over FC Barcelona. I ottendedelsfinalerne lykkedes det at eliminere hollandske Ajax efter 2-2 hjemme på Estádio da Lúz og en overraskende 1-0-sejr i Amsterdam.
Men kan Benfica også slå til mod formstærke Liverpool? Vi må forvente, at Jürgen Klopp sender tropperne i angreb, og med Salah, Mané og portugisiske Diogo Jota skal det nok blive underholdende. Benfica skal helt op i omdrejninger for at følge med det engelske storhold.
Benfica - Liverpool
Benfica-Liverpool: Begge hold scorer til odds 1,90 hos Marathonbet*
Liverpool er skræmmende stærke. De har vundet ti Premier League-kampe i træk og eliminerede Inter i ottendedelsfinalerne. Benfica har den giftige Darwin Núñez, og de skal frem og jagte et godt udgangspunkt til returkampen på Anfield. Så vi kan få endnu en fodboldfest på Estádio da Lúz med masser af chancer til begge mandskaber.
Benfica - Liverpool: 1-tal (Asian +1) til odds 2,52 hos Nordicbet*
Odds 1 ved sejr til Liverpool på præcis 1 mål.
Liverpool er massive favoritter, men de kan få problemer mod Benfica, der også kender vejen til netmaskerne. Benfica har scoret 70 mål i deres 28 ligakampe og også leveret offensiv fodbold i deres Champions League-kampe med hjemmesejre over Spartak Moskva (2-0), PSV (2-1), Barcelona (3-0) og Dynamo Kiev (2-0).
Der er returopgør den 13. april i Liverpool.
Manchester City er storfavoritter mod Atlético Madrid
Så skal den succesfulde træner Diego Simeone igen sætte kurs mod Manchester. I ottendedelsfinalerne blev United-manager Ralf Rangnick slået på det taktiske skakbræt, og Atlético Madrid hentede en 1-0-sejr med brasilianske Renan Lodi som matchvinder.
Atlético Madrid kommer til Etihad med seks sejre i træk, men de kommer på en kæmpe opgave mod Pep Guardiolas sejrsvante Manchester City.
Manchester City - Atletico Madrid
Manchester City - Atlético Madrid: 1-tal til odds 1,40 hos Unibet*
Der er næppe tvivl om hverken Atlético Madrids eller Manchester Citys taktik til dette opgør. Simeone vil være resultatorienteret og holde mange spillere bag bolden.De spanske mestre vil forsøge at slå Manchester Citys kombinationsspil i stykker med tætte markeringer og lukke ned for rummene ved at holde organisationen mellem kæderne. Vi kan forvente en belejring af Atlético, der nok vil blive presset ned i egen forsvarszone, og specielt Kevin De Bruyne skal åbne det kompakte spanske forsvar.
Der er returkamp den 13. april i Madrid.
Hold øje med spilforslag til Champions League fra vores ekspertpanel.