BetXpert tager dig med på en lille rundtur i Europa og giver dig nogle af 2019’s vigtigste spillemarkeds-overskrifter fra kontinentet.
Når et år går på hæld, er det tid til at gøre status. BetXpert giver dig her et par hurtige 2019-overskrifter fra det europæiske spillemarked.
Danmark
Som vi allerede har bragt artikler om her på BetXpert, er det fra politisk side blevet bestemt, at der fra 2021 træder nye love i kraft om højere afgifter hos spiludbyderne. Afgiften stiger fra 20 til 28 procent.
Storbritannien
De britiske spilleshops lider under strenge restriktioner. De er blandt andet blevet pålagt en limit på to pund, svarende til lidt over 17 kroner, per kunde. Før var den på 100 pund, hvilket er cirka 880 kroner.
Ovenstående har betydet, at over 1000 spillebutikker har måttet dreje nøglen – dette ventes blot at være begyndelsen.
Se eventuelt også her.
Tyskland
I vores naboland mod syd arbejder man på at få en permanent ordning på plads angående et liberaliseret marked. Indtil en sådan ordning kommer på plads, udleveres der midlertidige spillicenser.
Italien
Spillebranchen i Italien har måttet sande, at der er kommet strenge regler angående sponsoraftaler og muligheden for at reklamere.
Det er desuden ikke kun i Danmark, at spiludbyderne får ”fornøjelsen” af højere afgifter. I Støvlelandet er afgifterne steget med to-fem procent for onlinekasinoer, bookmakere og landbaserede kasinoer.
Sverige
Vores nordiske naboer introducerede i år et licensmarked, à la det vi kender herhjemmefra. Herudover overvejer man at indføre et helt eller delvist forbud mod spilreklamer.
Holland
Omend man ikke helt holder tidsplanen, er der i tulipanlandet planer om et snarligt licensmarked.
Finland
Man kan roligt sige, at landets monopol-spiludbyder, Veikkaus, dummede sig i 2019. Statsmonopolet lavede en radiokampagne, hvor man nærmest opfordrede folk til at spille på livet løs. Det hed sig mere præcist, at man ikke skulle holde en eventuel spilletrang inde – det er bare med at få spillet!
En reklame, de retmæssigt modtog en del kritik for.
Spanien
Ligesom i andre europæiske lande risikerer spiludbydere i Spanien også at blive ramt af nye og strenge love om reklameførsel.
Norge
I Norge kæmpede spillemyndighederne med fire Kindred-operatører, som de ville have ud af landet.
Rusland
I det store land mod øst har man intensiveret kampen om at holde ikke-licenserede spiludbydere ude. Dette gør man ved at blokere for udbydernes domæner.
Se eventuelt her for yderligere informationer om alle landene.