DRs populære sangkonkurrence X Factor blev for alvor skudt igang i sidste uge med første liveshow efter det lange tilløb med adskillige udskilningsløb. Fredag står i Grammy's tegn i anledning af forrige uges prisuddeling i USA. Se sangvalgene og bookmakernes odds for aftenens show.

Første liveshow bød på en artig overraskelse. Thomas Blachmans grupper klarede sig imod alle odds helskindet igennem - endda uden at ryge i farezonen. Lina endte derimod med to deltagere i farezonen - og skulle vælge mellem en af forhåndsfavoritterne Jógvan og Nanni. Nanni med den altid hæse stemme trak det korteste strå og måtte som den første forlade liveshowet, og feltet er nu skåret ned til 8 deltagere. Remees unge esser brillerede og udgør nu sammen med Sophia fra voksen-kategorien favoritfeltet til den samlede sejr hos bookmakerne.

Grammy-tema

Temaet i andet liveshow er ”Grammy-nominerede hits” i anledning af den amerikanske musikverdens store prisuddeling, som fandt sted i forrige uge. Det betyder også, at alle deltagerne denne gang synger på engelsk.

Deltager Sangvalg
Sophia ‘American Pie’ (Don McLean)
Jógvan ‘Stay With Me’ (Sam Smith)
Tannaz Hakami ‘I Want To Know What Love Is’ (Tannaz synger den i Mariah Carey-versionen)
Baraa Qadoura ‘Brave’ (Sara Barailles)
Emilie Esther ‘Chandelier’ (Sia)
Citybois ‘Maniac’ (Michael Sembello)
Ivarsson, Bang & Neumann ‘Holocene’ (Bon Iver)
Finn & Rie Harvest Moon (Neil Young)

Blachmans grupper oppe imod alle odds

Bookmakerne levner nok en gang ikke Blachmans grupper ret mange chancer for at klare skærene. Således har bookmakerne grupperne som storfavoritter til at ryge ud fredag aften. Omvendt er der bred enighed, når det kommer til Baraa, Sophia og Emilie, der alle ligger i +50 gange pengene for en uventet exit.

De ryger ud: Bedste odds

Deltager Bedste Odds Bookmaker
Finn & Rie 2,75
Unibet
Citybois 4,50
NordicBet
Ivarsson, Bang & Neumann 7
Bet365
Jógvan 7,25 NordicBet
Tannaz 14,50 Betsafe
Baraa Qadoura 50 NordicBet
Sophia 51
Bet365
Emilie Esther 101 Bet365

Som altid er der stor uenighed blandt bookmakerne. Tannaz er fx Unibets næstbedste bud på exit til 3 gange pengene, mens Betsafe belønner samme scenarie med hele 14,50 gange pengene. Èn ting er der dog enighed om - således har hele markedet Finn & Rie som bedste bud på næste udstemte.

Det kan være en faktor, at X Factor har lanceret en gratis app, hvor man kan afgive stemmer - således melder DR, at stemmetallet sidste fredag var mere end fordoblet ift. samme tidspunkt af konkurrencen sidste år. Er der nogle deltagere, der i højere grad end andre kan profitere af de mange flere stemmer? Er der nogle sangvalg, der på forhånd synes tricky, og som der kan vrides værdi ud af? Lad os få gang i debatten!