Optakt til Tirreno-Adriatico: Moser Contador dem alle?

Alle de store kanoner stiller op i det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico (11-17. marts). Alberto Contador er den klare favorit, men feltet er meget stærkt. Læs cykelekspert Jesper Sørensens grundige optakt om alt fra odds og favoritter til outsidere og ruteprofil.

Læs den nyeste optakt om Tirreno-Adriatico 2017 her

Mens Paris-Nice måske er det historisk største løb, så er det den italienske lillebror Tirreno-Adriatico, der har alle stjernerne. Alberto Contador, Vincenzo Nibali og vidunderbarnet Nairo Quintana stiller alle til start i løbet, der køres sideløbende med Paris-Nice. Chris Froome skulle have været her, men sygdom har tvunget ham til at melde afbud.

Løbet starter onsdag 11. marts og slutter tirsdag den 17. marts. Rytterne kommer igennem det meste: spurter, kuperede etaper, bjergetaper og enkeltstart. Det er med andre ord en optimal test for en rytter, der drømmer om at vinde Tour de France senere på året, som alle de førnævnte ryttere gør. Der er flere interessante vinkler i årets Tirreno-Adriatico. I Ruta del Sol kørte Froome og Contador på et vanvittigt højt niveau, men hvordan tackler man Nairo Quintana? Kan Contador presse sig selv til samme høje niveau uden Froome, eller var hans præstationer på grund af Froome? Og vil Vincenzo Nibali fortsætte med at være anonym i disse løb, mens alle konkurrenterne tanker selvtillid? Kan Contador og Sagan fungere sammen på et hold? Kommer de næstbedste klassmentsryttere mon tættere på The Big Four? Jeg synes, vi har alle krydderierne til et fantastisk løb.

Odds og tips 

Hold øje med tips fra BetXperts cykeleksperter:

Jesper Sørensen 

Jacob Nordestgaard

Favoritten

Som jeg ser det, er styrkeforholdet relativt klart: Contador virker allerede nu til at være et skridt over alle andre (sammen med afbudsramte Chris Froome), mens Nairo Quintana er den ubekendte efter en skadesperiode. Jeg tvivler på, at han er helt oppe at ringe på Froome og Contadors niveau, hvorfor jeg holder ham som en udfordrer mere end en reel favorit. Nibali? Det afhænger af hans motivation. I de seneste par år har han taget det roligt her i starten af sæsonen, men tidligere har han faktisk vundet løbet, og Nibali er en mester i disse løb, når der er kaos og uorden. Han er den helt store joker, for det afhænger af hans plan for løbet.

Alberto Contador, Tinkoff-Saxo

Chancevurdering: 60 %

Der var lagt op til revanche i årets Tirreno-Adriatico for Alberto Contador. Chris Froome tog det første stik i Ruta del Sol, og begge stod på startlisten til første større årets italienske etapeløb, men Froome måtte desværre melde afbud.

Det efterlader Alberto Contador som den helt store favorit i løbet. Jeg synes, det ligner lidt en gentagelse af sidste års udgave, hvor Contador knuste modstanden ganske komfortabelt. I Ruta del Sol var han og Froome niveauer over alle de øvrige, og selvom modstanden er lidt en anden her i løbet, så bør han stadig være den helt store favorit. Sidste år vandt han med over 2 minutter ned til Nairo Quintana, og med tanke på Quintanas styrt og efterfølgende pause ved de nationale mesterskaber, så kan man nok godt antage, at colombianeren er et stykke fra den form, som Contador har demonstreret.

Jeg holder Contador som løbets største favorit, og det er endda ganske massivt. Feltet er stærkt, men med tanke på, hvor vi befinder os i sæsonen, samt hvad Contador har vist kontra konkurrenterne (primært Nibali og Quintana), så virker han til at være et niveau over alle andre sammen med Chris Froome.

Tinkoff-Saxo har ikke for alvor fået nogle større sejre i år, så der vil være et pres på Alberto Contador. Oleg Tinkov er bestemt ikke tilfreds med flotte sekundære placeringer – han vil have sejre, og han vil have dem hele tiden. Derfor er situationen med Peter Sagan på holdet også ret interessant – for måske bliver det ligefrem en kæmpe bonus for ham, at han kører på hold med Contador i det her løb, så der er en, der kan tage noget af presset fra ham. Jeg tror ikke, vi rigtigt får set, om de to kan køre sammen eller ej i det her løb, for det er kun få dage – det bliver nok først i en Grand Tour, at det bliver rigtig tydeligt.

Udfordrerne

Som nævnt ligner det her løb et for Alberto Contador. De to største udfordrere – på papiret – har nemlig begge deres egne problemer. Vincenzo Nibali, der vandt Tour de France sidste år, virker ikke til at være i særlig god form, og det seneste år har han ikke gjort meget væsen af sig i de mindre løb. Nairo Quintana, der blev nummer to sidste år og senere vandt Giro d’Italia, styrtede under de colombianske mesterskaber, og det er hans første løb tilbage i sadlen.

Nairo Quintana, Movistar

Chancevurdering: 12 %

Den største konkurrent af de to ryttere må være Nairo Quintana fra Movistar. Colombianeren er simpelthen bare som skabt til at køre på cykel, og han kører som regel på et meget, meget højt niveau, når han stiller til start. Han styrtede ud af de nationale mesterskaber, og valgte efterfølgende at springe Ruta del Sol over, så man ved ikke rigtigt, hvor han står henne før løbet går i gang.

Det er dog ikke noget nyt for Quintana. Det er tit, han slet ikke befinder sig i Europa i længere perioder. Det skete blandt andet før Tour de France 2013, hvor han ikke var i Europa i næsten 3 måneder, men alligevel kørte en 2. plads hjem. Spørgsmålet er, hvor hæmmet han er af styrtet fra mesterskaberne. Kender jeg ham godt nok, så skal han nok være der, men på Contadors niveau? Tvivlsomt.

Han nåede at køre Tour de San Luis, som han vandt i 2014. Dengang var problemet, at han startede sæsonen i for god form, hvilket gjorde han trak lidt i bremsen frem mod Tirreno-Adriatico. I år har han lært noget af det, ser det ud til, da han blev nummer tre i løbet, og han virkede ikke helt skarp modsat de øvrige sydamerikanske profiler, der havde løbet som deres største løb i denne sæson.

Der er store usikkerhedsmomenter om Quintanas form efter styrtet. Jeg tror, han nok skal være der, men jeg tror umiddelbart, at Quintana skal kigge mere bagud end frem mod 1. pladsen i dette løb.

Vincenzo Nibali, Astana

Chancevurdering: 6%

Ser man bort fra Tour de France sidste år, så har Vincenzo Nibali intet præsteret i de seneste 15 måneder, der retfærdiggør, at han er så højt på listen, og som min chancevurdering også antyder, så er det heller ikke fordi, jeg har den største tiltro til ham.

Problemet er bare, at hvis han vælger at køre efter det, og formen er god nok, så er han en af de bedste etapeløbsryttere i feltet – særligt i de her løb på en lille uge, hvor Nibali virkelig kan være med til at skabe kaos. Et af mine bedste minder med Nibali kommer tilbage fra Tirreno-Adriatico 2013, hvor Chris Froome lignede vinderen af løbet. Det var i en periode, hvor Sky var nærmest helt urørlige, men Nibali gav ikke op, og i stedet satte han alt på ét bræt og vandt løbet. Nibali er en fighter, og han er på hjemmebane. Det vil skuffe mange italienske fans, hvis han ikke udviser aggressivitet i denne uge.

Men det er nok naivt at tro på, at han kan komme fra badeformsferie til toppen af et WorldTour-løb på så kort tid. Han forsøgte at være aggressiv i Tour of Oman i februar, men han havde slet ikke styrken til at være tæt på at fuldføre det. Det er mest sandsynligt, at Nibali kommer med et par angreb hist og her, men at han i det store løb ender uden for de vigtigste pladser. Der er dog altid en chance…

Podiekandidater

Som min chancevurdering indikerer, så ligner det her afgjort Alberto Contadors løb. Der er selvfølgelig en chance for, at en af de andre overrasker, at Contador bliver syg, rammes af et uheld eller er involveret i et styrt, men som udgangspunkt er han den indiskutable favorit til løbet her. Til gengæld er der mange interessante navne på startstregen, der sagtens kan gøre sig forhåbninger om både et godt løb såvel som en god sæson.

For der er rigtig mange interessante ryttere i det her løb, og jeg vil gerne skrive lidt om dem alle.

Rigoberto Urán, Etixx-Quickstep

Rigoberto Urán har efterhånden udviklet sig til en ret dygtig klassementsrytter. Han har altid været en god klatrer, men hans enkeltstart er blevet rigtig, rigtig god de senere par år, selvom han nok næppe kommer til at vise det i det her løb.

Men med en 7. plads i Strade Bianche har han bevist, at han afgjort er klar til Tirreno-Adriatico. Han var ikke god i sidste sæson i det her løb, men jeg ser det lidt anderledes i år, hvor jeg faktisk tror, at han kæmper med om podiet. Han er ret vild med de italienske løb, og han har et solidt hold omkring sig. I bjergene mangler han lidt støtte, hvilket han nærmest altid gør. Han har Brambilla, der på sine bedste dage kan køre ret godt, men udover ham er han ret alene. Det ser dog ikke ud til for alvor at genere ham, men jeg er da sikker på, at han gerne ville have lidt mere støtte. 

Desværre for Uran mangler han lidt holdløbet, for her kunne hans hold virkelig have givet ham en lille fordel, om end de mangler en rigtig motor. Men umiddelbart er han den største trussel fra denne kategori.

Joaquim Rodriguez, Katusha

Den første, jeg vil tage fat i, er Joaquim Rodriguez fra Katusha. I mine øjne står han overfor en vældig interessant sæson. Han er blevet 35 år, og han kommer fra en sæson, der ikke var helt optimal: Han vandt en etape i Catalonien Rundt samt det samlede klassement, men herefter var det en mager sæson rent resultatmæssigt. Styrt holdte ham ude af de vigtige Ardenner-løb, mens Giro d’Italia også blev forpurret af et af de førnævnte styrt. Dernæst kørte han Tour de France og gik efter bjergtrøjen, men han havde ikke benene til at gennemføre det. I Clasica San Sebastian blev han nummer tre, og han gik igen lidt ned i finalen.

I Vuelta a España fik han kørt en fjerdeplads hjem, og det er overordnet set godt nok – men han vandt ingen etaper, og så slet ikke så farlig ud, som han tidligere har gjort. På mange måder mindede sidste sæson om en sæson, der var ramt af VM-forbandelsen – Rodriguez var mililmeter fra at vinde VM i 2013, og kunne nemt have kørt i VM-striber hele sidste år.

Hvis Rodriguez skal nå at vinde en Grand Tour, så ser det altså virkelig ud til, at det skal være i år. Han var bestemt uheldig i 2014, men efter styrtene i april så han ikke ud som sig selv. Derfor kan en lang pause måske have gjort sit for at få Rodriguez tilbage på sit eksplosive niveau. Det får vi svar på her i Tirreno-Adriatico. Han så ikke skarp ud i hverken Dubai Tour eller Tour of Oman, så måske er han i år mere fokuseret på kun at være i form (og bruge energi) i de vigtigste løb for ham: Ardennerne, Tour de France og Vuelta a España. Tilbage i november udtalte han ellers, at han ikke ville ændre hans træning, men han har altså ikke set lige så skarp ud som normalt. Vi får måske de første store svar på, om han er færdig som toprytter eller ej her i Tirreno-Adriatico.

Domenico Pozzovivo, Ag2r

Sidste år blev Pozzovivo nummer seks. Den lille italiener har kun kørt ét løb i denne sæson, men det resulterede i en sjetteplads for den lille italiener. Tirreno-Adriatico er et fint løb for ham, for han plejer at være ret stærkt i de hjemlige løb.

Men han mangler som oftest lige de sidste 10 % i de her løb. Han har ikke helt niveauet som de bedste etapeløbsryttere, og ligeledes er ruten måske ikke helt optimal for ham. Bjerget på 5. etape kunne snildt være stejlere for hans skyld.

Ikke desto mindre forventer jeg en solid indsats fra Pozzovivo, og med flere skavanker blandt de største favoritter, så er podiet bestemt ikke umuligt for Pozzovivo. Han stiller op sammen med holdkammeraten Carlos Betancur, som man kunne skrive en hel bog om. Betancur er super talentfuld, men han har Jan Ullrich-lignende problemer med vægten i perioder, hvor han ikke skal toppe. Han har kørt Tour de San Luis, de colombianske mesterskaber og Strade Bianche, og ingen af løbene har været gode for ham.

Bauke Mollema, Trek Factory Racing

Jeg er meget spændt på at se Bauke Mollema i Tirreno-Adriatico. Han måtte desværre udgå af Ruta del Sol før bjergene kom, men han har så småt vist god form i denne sæson. Han så fin ud i Mallorca-løbene, blev nummer to i Vuelta Ciclista a Murcia og senest nummer otte i La Drome Classic. Han kom sig hurtigt over den sygdom, som hev ham ud af Ruta del Sol, så han bør være god her.

Til dette løb stiller han op for Trek Factory Racing, der også stiller op med Cancellara, Arredondo, Popovych, Roulston, Irizar, Devolder og Stuyven. Det er et ret stærkt hold til det indledende holdløb, der skulle være afholdt, hvorfor det må siges at være lidt af en svækkelse for Mollema, at det nu alligevel ikke afholdes.

Også Arredondo kan lave noget i klassementet, men jeg stoler ikke helt på hans form endnu. Det er Mollema, der er deres store investering i denne sæson, så jeg forestiller mig, at det først og fremmest er ham, der er kaptajnen, mens Arredondo kan få lov at lave nogle af sine angreb, hvis formen lige er der.

Roman Kreuziger, Tinkoff-Saxo

Sidste år blev Roman Kreuziger nummer tre i Tirreno-Adriatico, og selvom der hænger en stor sag over hovedet på ham, så ser det ikke ud til at genere ham alverden (på cyklen i al fald). Han kørte fornuftigt i Tour of Oman, hvor han blev nummer 12, mens han kørte for Majka. I Strade Bianche blev han holdets bedste rytter som nummer 11.

Det er ikke vanvittige resultater, og det er i begge tilfælde en tand dårligere end sidste sæson, men det vidner om, at han så småt er ved at være der, og han skal nok være en rigtig vital hjælper for Alberto Contador. Jeg tvivler på, at han kan gentage sidste sæsons tredjeplads, men hvis alt går vel, så er top5 afgjort realistisk.

Jo lettere løb Contador får, jo bedre er det for Kreuziger, for så kan han køre mere frit. Vi har efterhånden set et par gange, at Kreuziger er rigtig dygtig til at arbejde for Contador og stadig ende langt fremme. Han kan blive brugt taktisk, da alle vil kigge på Contador, hvilket de også gjorde sidste sæson.

Thibaut Pinot, FDJ

Det er ikke tit, at en fransk klassementsrytter springer Paris-Nice over for at køre Tirreno-Adriatico, men det er nok gjort for at holde presset en smule nede for Thibaut Pinot. Med en tredjeplads under sidste års Tour de France er de franske forventninger kæmpe til Pinot, så holdet gør deres for at holde ham lidt i skyggen.

Han har ikke kørt vanvittigt stærkt i denne sæson, og det kunne meget vel fortsætte sådan lidt endnu. Han startede heller ikke sidste sæson så stærkt, og det var ikke før i midten af april, at han kom i top10 i et løb. Jeg forestiller mig, at han vælger samme fremgangsmåde igen i år, nu hvor det fungerede så forrygende for ham sidste år.

Men hvis han har formen, så bør han afgjort være med fremme. Han har egenskaber, der passer til ruten, og han synes at være kommet over de forhindringer, der generede ham tidligere i karrieren, såsom nedkørsler. Jeg synes, han bør nævnes, for han er et ungt talent, men jeg ville være forsigtig med forventningerne.

Outsidere

Der er stadig mange ryttere tilbage i løbet, som jeg lige hurtigt vil løbe over. Jeg tvivler på de vinder, men både top5 og top10 er realistisk for de følgende ryttere, hvis alt går rigtigt.

Europcar sætter deres lid til Pierre Rolland. Jeg ved ikke, hvor motiveret han er, eller om han overhovedet vil køre et klassement, men han har afgjort evnerne til det. Han har ikke vist meget i den her sæson indtil videre, så måske formen slet ikke er der.

Hos Sky må man sætte sin lid til Leopold König efter Chris Froomes afbud. Tjekken er en rigtig dygtig klassementsrytter, men jeg tvivler lidt på ham her i første omgang. Det er ikke alle, der trives hos Sky, og han imponerede heller ikke i Tour of Oman.

Hos Cannondale-Garmin har man to spændende ryttere. Ryder Hesjedal er det største navn, men det er ved at være længe siden, at han rigtigt har præsteret på højt niveau. Han er solid, men jeg synes ærlig talt, at han har mest nytte, når han agerer hjælperytter, som vi fx har set det tidligere for Dan Martin i Liege-Bastogne-Liege. Så kan jeg meget bedre lide holdets stortalent, Davide Formolo, der stille og roligt kører flotte placeringer hjem. Han er ingen vinder, men han er en ret stabil klatrer, der godt kan snige sig i top10.

Jurgen van den Broeck (Lotto-Soudal) springer Tour de France over i denne sæson for blandt andet at fokusere mere på ugelange etapeløb. Jeg kan godt lide van den Broeck, men han skal til at bevise noget i disse løb, og formen var ikke prangende i Ruta del Sol.

En anden rytter, der er stabil, men som ikke vinder så meget, er Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida). Polakken er en herlig stabil rytter, der i årevis har været hjælperytter, men som af og til får lov at køre for sig selv. Det gør han fornuftigt, men uden at overraske alverden. En top10-placering kan godt være realistisk.

Hos Colombia satser man igen på Fabio Duarte. Jeg har i lang tid spået ham store resultater, en Duarte er simpelthen for ustabil til, at han for alvor kan røre på sig i klassementet. Hvis alt går godt, kan han tage en etapesejr og en top10-placering i et stort løb, og det er nok også hans loft her i Tirreno-Adriatico.

Team LottoNL-Jumbo har mistet Bauke Mollema, og det gør at Laurens ten Dam er deres bedste kort i dette løb. Hollænderen har førhen gjort det ret godt i Tour de France, men det er tvivlsomt om det bliver til nogeth er, da han har været ramt af sygdom op til løbet.

Afslutningsvist er der også Julian Arredondo (Trek Factory Racing), der sagtens kunne ende med at gøre det bedst blandt alle disse ryttere i denne kategori. Colombianeren kørte ret godt her i sidste sæson, og i år er han her sammen med Mollema. Han er afgjort en kandidat til både top5 og en etapesejr, hvis han kan få timet et angreb på det rigtige tidspunkt.

Ruten

Som nævnt i indledningen så kommer vi vidt omkring i årets løb. 1. etape skulle have været et holdløb på 22,7 kilometer, men arrangørerne har ændret det. I stedet bliver det en kort prolog på 5,7 kilometer, hvilket kommer til at skabe få og små tidsforskelle. 

Helt som ventet er det sprinterne, der får chancen på 2. etape. Etapen til Cascina er 153 kilometer lang, og ser man bort fra Pitoro-bakken, der skal passeres to gange inden for de første 37 kilometer, så er resten af etapen helt flad. De kommer til at køre to omgange inde i Cascina, før de skal kæmpe om etapesejren, så en ret typisk italiensk afslutning.

Lidt mere interessant bliver det på 3. etape. Etapen til Arezzo er 203 kilometer lang, og selvom den mest af alt er flad, så er selve afslutningen i Arezzo småkuperet. Den sidste kilometer stiger i snit med 5 %, og der er brosten på afslutningen. Det er en kopi af etapen fra sidste år, hvor Peter Sagan vandt foran Kwiatkowski og Simon Clarke – en ret hård afslutning, der passer netop typer som Sagan og Kwiatkowski. Tinkoff-Saxo-rytteren Daniele Bennati kommer fra netop Arezzo, og var ret godt kørende her sidste år.

Det bliver en tand mere kuperet på 4. etape. Der er et par større bjerge, blandt andet Monte San Vicino. Etapen er i alt 218 kilometer lang, men de sidste 6 kilometer går nedad. Det er en hård etape, der uden tvivl vil sortere nogle fra. Det kan faktisk sagtens ende med at blive en ret kaotisk og uforudsigelig dag.

På 5. etape kommer den helt store bjergafslutning. Etapen er 194 kilometer lang og slutter på Terminillo. Terminillo er et langt og hårdt bjerg – helt præcist 14,5 kilometer lang, og i snit stiger den med 7 %. Den flader lidt ud mod slutningen af stigningen. Men det er uden tvivl her, at favoritterne for alvor vil sætte deres præg på løbet.

Næstsidste etape – 6. etape – ligner en dag for sprinterne. Der skal tilbagelægges 210 kilometer fra Rieti til Porto Sant’Elpidio, og der er ikke mange udfordringer denne dag. De sidste 30 kilometer er nærmest helt flade med få undtagelser, og favoritterne vil ikke røre på sig før morgendagens afsluttende etape.

For på 7. etape bliver løbet helt og aldeles afgjort. Og traditionen tro, som det er her i løbet, så slutter det med en kort enkeltstart på 10 kilometer. Og den er helt flad. Det ville være fantastisk, hvis der var så få sekunder, der adskilte favoritterne, at denne etape betød alt, men det vil formentligt kun være sekunder, der kan vindes og tabes her.