OL er ubetinget den største begivenhed indenfor svømmeverdenen, og det betyder at samtlige deltagere i det olympiske bassin er toptrimmede og klar til kamp. Enkelte stjerner har meldt fra pga. skader, og andre har misset kvalifikationen via de enkelte landes udtagelsessystemer, men det ændrer ikke ved det overordnede billede som viser at det bliver et rigtigt spændende OL som snart går i gang.

De Olympiske Lege løber over perioden 8.-24. august. Svømmerne hopper i bassinet første gang d. 9. og kravler op for sidste gang d. 21.

En stor nyskabelse ved disse OL konkurrencer er at der bliver vendt rundt på de indledende heats og finaleafsnittene. Det betyder at de indledende heats svømmes om aftenen mens finaler og semifinaler svømmes om morgenen/formiddag, lokal tid. Det har skabt stor modstand blandt svømmere og trænere, men IOC står fast på deres beslutning – en beslutning som er truffet efter at en amerikansk TV-station har betalt kassen for transmissionsrettigheder, og TV-stationen vil gerne have tilpasset stævneprogrammet til deres seere hjemme i USA. Det betyder at svømmerne nu skal være oppe i det høje gear allerede fra morgenstunden når der skal kæmpes om medaljer, og det bliver interesant at følge om det får betydning for hvem der vinder medaljerne.

Svømme-tip snydes BetXperts læsere ikke for under OL. Fiduserne leveres af Anders Jensen (tilbagebetaling på 128% i 06/07, 120% i 07/08) der allerede har udlagt to OL-tip på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/svomning/  

Husk at skrive dig på mailinglisten på ovennævnte side; svømme-odds udlægges ofte sent – og har det i øvrigt med at styrtdykke når kompetente eksperter som Anders har udlagt tip.

Læs desuden følgende optakt, også skrevet af Anders Jensen – der gennemgår de vigtigste svømmenationer (plus Danmark), tager et kig på det nye revolutionerende badetøj samt lister favoritterne på alle distancerne.


De bedste nationer

I og med at OL er det vigtigste stævne indenfor svømning, har planlægningen frem mod stævnet været i gang længe og har for nogen betydet fravalg af satsning på f.eks. EM for udelukkende at satse på OL. Her følger en gennemgang af forberedelserne for de største nationer samt kommentarer om nogle af medaljekandidaterne:

Australien
Udtagelsesstævnet Down Under blev afholdt i marts måned og viste at Australien stadig har verdens bedste damehold med chance for at vinde 9 ud af 16 guld + bunker af sølv og bronce. Den regerende mester på 100 meter fri, Jodie Henry, er skadet og stiller derfor ikke op, men så har Australien til gengæld opfostret et kæmpetalent, Cate Campbell, som kun 16 år gammel allerede svømmer noget hurtigere end Jodie Henry har gjort. Det betyder samtidig at Australien beholder deres favoritværdighed i 4x100 meter fri på trods af Jodie Henrys afbud.

De australske herrer er ved at genfinde noget af den klasse som de havde ved OL tilbage i 2000. Eamon Sullivan satte ved udtagelsesstævnet verdensrekord på 50 meter fri og var meget tæt på i 100 meter fri, men han pådrog sig en mindre skade i foråret som har generet hans forberedelser – og det er nok til at jeg ikke tror på ham i kampen om guld på hverken 50 eller 100 meter fri.
Grant Hackett er vanen tro med fremme på de lange fri-distancer og han har mulighed for at vinde 1500 meter for 3. gang i træk. Ved VM i 2007 fik han tæv i alle de løb han deltog i fordi han ikke var ordentligt forberedt, men siden da har han kæmpet sig tilbage og er i år et realistisk bud på en medaljekandidat i både 400 og 1500 meter fri

Frankrig
De franske svømmere deltog i langbane-EM i marts måned, men havde blikket rettet mod det nationale OL-udtagelsesstævne i april. Det kan måske forklare hvorfor Laure Manadou ikke svømmede hverken 200 eller 400 meter fri ved EM selvom hun inden stævnet havde verdensrekorden på begge distancer – EM var kun et opvarmningsstævne. Det er et åbent spørgsmål hvad vi kan forvente af Manadou på både 200, 400 og måske også 800 meter fri. I indeværende år har hun ikke vist at hun er en oplagt favorit i nogen af løbene, så vi må vente indtil stævnet er begyndt med at se hvad hun kan præstere.
Ud over Laure Manadou har Frankrig ikke nogen kvindelige stjerner, men de har til gengæld et fornuftigt hold på 4x200 fri som vandt guld ved EM og som også kan komme på medaljeskamlen ved OL.

De franske herrer er gået kraftigt frem i de korte fri-løb, og er et godt bud på guld og verdensrekord i 4x100 meter fri. Alain Bernard vandt EM guld på 50 og 100 meter fri og satte samtidig verdensrekord på begge distancer, omend Eamon Sullivan få dage efter slettede rekorden på 50 meter ved de australske udtagelsesmesterskaber.
Ved de franske OL-udtagelser var konkurrencen blandt sprinterne så hård at nr. 3 på 50 fri, Frederick Bousquet, ikke fik nogen billet til OL på denne distance selvom hans tid på 0:21,60 ville have vundet samtlige hidtidige VM- og OL-konkurrencer.

Italien
De italienske svømmere har været med helt fremme på den internationale scene de seneste år, men de mangler nu det endelige mål, nemlig at vinde metal ved OL. Fillippo Magnini har været konge af herrernes 100 meter fri i årene 2005-2007 og han har helt bevidst valgt at nedprioritere både EM på kortbane og langbane og VM på kortbane for at bevare fokus på OL.

Alessia Filippi er en anden outsider til en medalje, og hun har sit speciale på de lange distancer, 800 meter fri og 400 meter medley.
Sidst men ikke mindst skal Federica Pellegrini nævnes. Efter at have vundet en stribe sølv- og broncemedaljer de foregående år, så er hun i år trådt helt ud i lyset med verdensrekord på 400 meter fri og den hurtigste tid nogensinde på 200 meter fri, dog med flyvende start.

USA
Den bedste nation indenfor svømmesporten har endnu engang valgt at holde sit udtagelsesstævne lidt mere end 1 måned før end at OL begynder. Al almindelig svømmeteori vil ellers foreskrive at der skal være væsentligt længere tid imellem de to formtopninger, men det er altså forholdene som de amerikanske svømmere må agere under.
Det er specielt herrerne som er påvirket af det tætte stævneprogram, og i 2004 kostede det OL-guld i 100 + 200 meter brystsvømning og 100 + 4x100 meter fri. I disse løb præsterede amerikanerne markant dårligere end ved udtagelsesstævnet, og det virker derfor underligt at USA gentager deres planlægning fra 2004.

På trods af disse udfordringer vil USA nok stadig være den bedste svømmenation når OL er overstået, takket være megastjerner som Katie Hoff, Kate Ziegler, Natalie Coughlin, Ryan Lochte, Aaron Peirsol og Michael Phelps. Phelps vil prøve det umulige, nemlig at vinde 8 guld, og i flere af løbene vil hans største konkurrenter blive hans egne landsmænd.


Danmark

Der er desværre ikke de store chancer for danske medaljer til OL. Når det er sagt er der bestemt fremgang at spore på det danske niveau i forhold til den internationale elite, og her er en oversigt over den danske trup:

Herrer
Jakob Andkjær. Deltager i 50 + 100 meter fri. Mulighed for semifinale i begge løb.
Jon Rud. Deltager i 400 meter fri – måske også 200 meter. Jon skal forbedre sig en hel del for at komme i finalen på 400 meter.
Chris Christensen. Deltager i 200 meter brystsvømning. Har forbedret sig meget på distancen, men kommer formentlig ikke længere end til semifinalen.
Mads Glæsner. Deltager i 400 + 1500 meter fri. Kan på en god dag nå finalerne i begge løb.

Damer
Lotte Friis. Deltager i 400 + 800 meter fri samt 4x200 meter fri. Er lige nu nr. 14 i verden på 800 meter fri, og en finaleplads er en realistisk mulighed.
Julie Hjort-Hansen. Deltager i 200 + 400 meter medley samt 4x200 meter fri. Er nr. 15 og 21 på ranglisterne for 200 og 400 meter medley, men her er finalepladser også en mulighed.
Jeanette Ottesen. Deltager i 50 + 100 meter fri samt 100 meter butterfly. Har umiddelbart størst chance i 100 meter butterfly hvor hun er nr. 10, og derfra skal trækkes 2 konkurrenter fra henholdsvis USA og Australien som ikke må stille til start da de kun er 3. hurtigst i deres hjemlande.
Micha Østergaard. Deltager i 100 + 200 meter butterfly samt 4x200 meter fri. Skulle oprindeligt kun have deltaget i holdkappen, men Micha har forbedret sine butterfly-løb helt utroligt meget i foråret og er lige nu nr. 26 og 19 på ranglisten i de 2 løb.
Louise Jansen. Deltager i 4x200 meter fri.

Samlet vil 3-4 finalepladser vil nok være det bedst mulige resultat + et antal semifinaler. Derudover handler det også om at yde det maksimale på det rette tidspunkt, hvilket vil sige formen skal toppe under OL og hverken lige før eller efter.


Klæder skaber folk

Hidtil har der ikke været rettet den store fokus på det badetøj som svømmerne er iført, men med lanceringen af Speedos LZR Racer i februar i år, er mærket og ikke mindst designet på badetøjet blevet noget som man snakker om. LZR Racer skal efter sigende give en større opdrift i vandet og have en bedre pasform, men det er punkter som hurtigt bliver subjektive og meget lidt målbare.
Det er til gengæld et faktum at der siden februar i år er sat en imponerende stribe på 29 verdensrekorder på langbane (se oversigten på www.scmsom.se ).

Federica Pellegrini er en af de få rekordholdere som har sat en rekord i et andet mærke end Speedo, og de konkurrerende mærker (Arena, TYR, Lane4 m.fl.) har alle kastet nye varianter på markedet efter Speedos lancering og den megen fokus som det har afstedkommet.
Udover de mange verdensrekorder er niveauet rykket kraftigt frem i flere discipliner. 50 og 100 meter for herrer har set en udvikling det sidste halve år som er uden sidestykke i forhold til hvordan rekorderne tidligere har udviklet sig. Hvis man sammenligner resultaterne på de to distancer i 2008 med 2007 og 2004 kan man se følgende udvikling:


  2008 2007 2004
50 meter – under 22 sekunder 14 5 4
100 meter – under 49 sekunder 31 14 5


Blandt de 31 svømmere som i 2008 har svømmet hurtigere end 49 sekunder er de 10 fra USA, 6 fra Frankrig og 4 fra Australien. Det vil betyde at der er gode chancer for at den amerikanske verdensrekord på 4x100 fri formentlig bliver slået af både nr. 1, 2 og 3 i Beijing.

Snakken om diverse mærker badetøj er også foregået på landsholdene, da hvert land indgår separate aftaler, og det betyder f.eks. at det danske landshold er afskåret fra at bruge Speedos dragt, da Arena er sponsor for Dansk Svømmeunion. Ved DM for nylig i Gladsaxe prøvede Jeanette Ottesen dog den famøse dragt i semifinalen på 100 meter butterfly, og det resulterede i en personlig rekord på ca. 9/10, og hendes nye rekord er samtidig nordisk rekord og tiden ville have givet guld ved EM i marts måned. Denne store forbedring kommer dog ikke til at ændre ved at landsholdet tager til Beijing med Arena badetøj i bagagen.


Links

Live timing og resultater
http://omegatiming.com/swimming/racearchives/index.htm  

Stævneprogram og tidsplan
http://en.beijing2008.cn/upload/OG_Schedule_080708/SW.xls  

Ranglister og svømmenyheder
www.swimnews.com  

www.insweep.com   


De enkelte løb samt bud på medaljetagere

Damer

50 meter fri
Vinder 2004: Inge de Bruijn, Holland - 0:24,58
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Lisbeth Trickett, Australien – 0:23,97
Medaljefordeling 2008:
1 Lisbeth Trickett, Australien
2 Cate Campbell, Australien
3 Marleen Veldhuis, Holland

100 meter fri
Vinder 2004: Jodie Henry, Australien – 0:53,84
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Lisbeth Trickett, Australien – 0:52,88
Medaljefordeling 2008:
1 Lisbeth Trickett, Australien
2 Cate Campbell, Australien
3 Britta Steffen, Tyskland

200 meter fri
Vinder 2004: Camelia Potec, Rumænien – 1:58,03
Verdensrekord: Laure Manadou, Frankrig – 1:55,52
Årsbedste i 2008: Katie Hoff, USA – 1:55,88
Medaljefordeling 2008:
1 Federica Pellegrini, Italien
2 Laure Manadou, Frankrig
3 Katie Hoff, USA

400 meter fri
Vinder 2004: Laure Manadou, Frankrig – 4:05,34
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Federica Pellegrini, Italien: 4:01,53
Medaljefordeling 2008:
1 Federica Pellegrini, Italien
2 Laure Manadou, Frankrig
3 Katie Hoff, USA

800 meter fri
Vinder 2004: Ai Shibata, Japan – 8:24,54
Verdensrekord: Janet Evans, USA – 8:16,22
Årsbedste i 2008: Rebecca Adlington, England – 8:19,22
Medaljefordeling 2008:
1 Kate Ziegler, USA
2 Rebecca Adlington, England
3 Katie Hoff, USA

100 meter butterfly
Vinder 2004: Petri Thomas, Australien – 0:57,72
Verdensrekord: Inge de Bruin, Holland – 0:56,61
Årsbedste i 2008: Lisbeth Trickett, Australien – 0:56,81
Medaljefordeling 2008:
1 Lisbeth Trickett, Australien
2 Jessica Schipper, Australien
3 Christine Magnuson, USA

200 meter butterfly
Vinder 2004: Otylia Jedrzejczak, Polen – 2:06,05
Verdensrekord: Jessica Schipper, Australien – 2:05,40
Årsbedste i 2008: Yuko Nakanishi, Japan – 2:06,38
Medaljefordeling 2008:
1 Jessica Schipper, Australien
2 Otylia Jedrzejczak, Polen
3 Yuko Nakanishi, Japan

100 meter rygcrawl
Vinder 2004: Natalie Coughlin, USA – 1:00,37
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Natalie Coughlin, USA – 0:58,97
Medaljefordeling 2008:
1 Natalie Coughlin, USA
2-8 er åbent.

200 meter rygcrawl
Vinder 2004: Kirsty Coventry, Zimbabwe
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Margeret Hoelzer, USA – 2:06,09
Medaljefordeling i 2008:
1 Kirsty Coventry, Zimbabwe
2 Margeret Hoelzer, USA
3 Laure Manadou, Frankrig

100 meter brystsvømning
Vinder 2004: Xuejuan Luo, Kina – 1:06,64
Verdensrekord: Leisel Jones, Australien – 1:05,09
Årsbedste i 2008: Leisel Jones, Australien – 1:05,34
Medaljefordeling 2008:
1 Leisel Jones, Australien
2 Tarnee White, Australien
3 Jessica Hardy, USA

200 meter brystsvømning
Vinder 2004: Amanda Beard, USA – 2:23,37
Verdensrekord: Leisel Jones, Australien – 2:20,54
Årsbedste i 2008: Leisel Jones Australien - 2:20,58
Medaljefordeling 2008:
1 Leisel Jones, Australien
2 Rebecca Soni, USA
3 Yulia Efimova, Rusland

200 meter medley
Vinder 2004: Yana Klochkova, Ukraine – 2:11,14
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Stephanie Rice, Australien - 2:08,92
Medaljefordeling 2008:
1 Stephanie Rice, Australien
2 Katie Hoff, USA
3 Kirsty Coventry, Zimbabwe

400 meter medley
Vinder 2004: Yana Klochkova, Ukraine – 4:34,83
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Katie Hoff, USA – 4:31,12
Medaljefordeling 2008:
1 Katie Hoff, USA
2 Stephanie Rice, Australien
3 Hannah Miley, England

4x100 meter fri
Vinder 2004: Australien – 3:35,94
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Holland – 3:33,62
Medaljefordeling 2008:
1 Australien
2 Holland
3 USA/Tyskland

4x200 meter fri
Vinder 2004: USA – 7:53,42
Verdensrekord: USA – 7:50,09
Årsbedste i 2008: Frankrig – 7:52,09
Medaljefordeling 2008:
1 USA
2 Australien
3 Frankrig / England

4x100 meter medley
Vinder 2004: Australien – 3:57,32
Verdensrekord: Australien – 3:55,74
Årsbedste i 2008: England – 3:59,33
Medaljefordeling 2008:
1 Australien
2 USA
3 England

Herrer

50 meter fri
Vinder 2004: Gary Hall, USA – 0:21,93
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Eamon Sullivan, Australien – 0:21,28
Medaljefordeling 2008:
1 Amaury Leveaux, Frankrig
2 Alain Bernard, Frankrig
3 Eamon Sullivan, Australien

100 meter fri
Vinder 2004: Pieter v.d. Hoogenband, Holland – 0:48,17
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Alain Bernard, Frankrig – 0:47,50
Medaljefordeling 2008:
1 Alain Bernard, Frankrig
2 Filippo Magnini, Italien
3 Fabien Gilot, Frankrig

200 meter fri
Vinder 2004: Ian Thorpe, Australien – 1:44,71
Verdensrekord: Michael Phelps, USA – 1:43,86
Årsbedste i 2008: Michael Phelps, USA – 1:44,10
Medaljefordeling 2008:
1 Michael Phelps, USA
2 Tae Hwan Park, Korea
3 Pieter v.d. Hoogenband, Holland

400 meter fri
Vinder 2004: Ian Thorpe, Australien – 3:43,10
Verdensrekord: Ian Thorpe, Australien – 3:40,08
Årsbedste i 2008: Grant Hackett, Australien – 3:43,15
Medaljefordeling 2008:
1 Tae Hwan Park, Korea
2 Grant Hackett, Australien
3 Peter Vanderkaay, USA

1500 meter fri
Vinder 2004: Grant Hackett, Australien – 14:43,40
Verdensrekord: Grant Hackett, Australien – 14:34,56
Årsbedste i 2008: Peter Vanderkaay, USA – 14:45,54
Medaljefordeling 2008:
1 Grant Hackett, Australien
2 Yuri Prilukov, Rusland
3 Peter Vanderkaay, USA

100 meter butterfly
Vinder 2004: Michael Phelps, USA – 0:51,25
Verdensrekord: Ian Crocker, USA – 0:50,43
Årsbedste i 2008: Michael Phelps, USA – 0:50,89
Medaljefordeling 2008:
1 Michael Phelps, USA
2 Ian Crocker, USA
3 Milorad Cavic, Serbien

200 meter butterfly
Vinder 2004: Michael Phelps, USA – 1:54,04
Verdensrekord: Michael Phelps, USA - 1:52,09
Årsbedste i 2008: Michael Phelps, USA – 1:52,20
Medaljefordeling 2008:
1 Michael Phelps, USA
2 Wu Peng, Kina
3 William Stovall, USA

100 meter rygcrawl
Vinder 2004: Aaron Peirsol, USA – 0:54,06
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Aaron Peirsol, USA – 0:52,89
Medaljefordeling 2008:
1 Aaron Peirsol, USA
2 Helge Meeuw, Tyskland
3 Matthew Gregers, USA

200 meter rygcrawl
Vinder 2004: Aaron Peirsol, USA – 1:54,95
Tangering af verdensrekord og årsbedste i 2008: Aaron Peirsol, USA – 1:54,32
Medaljefordeling 2008:
1 Aaron Peirsol, USA
1 Ryan Lochte, USA
(de to deler verdensrekorden og ved OL-udtagelsen var der en forskel på 2/100)
3 Ryosuke Irie, Japan

100 meter brystsvømning
Vinder 2004: Kosuke Kitajima, Japan – 1:00,08
Verdensrekord: Brendan Hansen, USA – 0:59,13
Årsbedste i 2008: Brendan Hansen, USA – 0:59,24
Medaljefordeling i 2008:
1 Kouse Kitajima, Japan
2 Brendan Hansen, USA
3 Alexander Dale Oen, Norge

200 meter brystsvømning
Vinder 2004: Kosuke Kitajima, Japan – 2:09,44
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Kosuke Kitajima, Japan – 2:07,51
Medaljefordeling i 2008:
1 Kosuke Kitajima, Japan
2 Brenton Rickard, Australien
3 Grigori Falko, Rusland

200 meter medley
Vinder 2004: Michael Phelps, USA – 1:57,14
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Michael Phelps, USA – 1:54,80
Medaljefordeling 2008:
1 Michael Phelps, USA
2 Ryan Lochte, USA
3 Laszlo Cseh, Ungarn

400 meter medley
Vinder 2004: Michael Phelps, USA – 4:08,26
Verdensrekord og årsbedste i 2008: Michael Phelps, USA – 4:05,25
Medaljefordeling 2008:
1 Michael Phelps, USA
2 Ryan Lochte, USA
3 Laszlo Cseh, Ungarn

4x100 meter fri
Vinder 2004: Sydafrika – 3:13,17
Verdensrekord: USA – 3:12,46
Årsbedste i 2008: Frankrig – 3:12,54
Medaljefordeling i 2008:
1 Frankrig
2 Australien
3 USA

4x200 meter fri
Vinder 2004: USA – 7:07,33
Verdensrekord: USA – 7:03,24
Årsbedste i 2008: Italien – 7:09,94
Medaljefordeling 2008:
1 USA
2 Australien
3 Rusland

4x100 meter medley
Verdensrekord og vinder 2004: USA – 3:30,68
Årsbedste 2008: Rusland – 3:34,25
Medaljefordeling 2008:
1 USA
2 Australien
3 Rusland